Aarstal v/Godtfred Hinrup

Kartoffeltyskerne kom her til landet i 1764.
Oprindelig har Onsild Herred heft 2 Tingsteder, et for Østbygden på Hohøj ved Mariager,
og et tor Vestbygden i Sdr Onsild begge knyttede til det gamle Gudehov, Hovhøj og Odinshøj,
senere blev Bygderne samlet og Tingstedet blev mit i
Herredet ved Skellerup Kirke, hvor det var til Reformen 1688.
Efter gammel lov skulde Tingstedet at ligge: Fjern fra By og Alfartsvej.
13 marts befalede Kristian d 5, at alle Herredsting skulde flyttes til landsbyerne og Købstæderne, og afholdes I dertil indrettede Huse* Hen så sent som i 175o afholdtes der endnu e enkelte stede Ting under åben Himmel,
Ejere Af Sdr Onsild enge 1842. 
otter det til Matrikelen brugte Kort.
Nr 1 Pastor Friis, 2 Christen Nielsen Ellitshøj – 3 Jakob Christensen
– 4 Poul Mikkelsen – 5 Poul Jakobsen – 6 Niels Jensen 7 Hermen Andreasen 8 Jens Pedersen
9 Chresten Sørensen og Medejere

På Kort opmålt 1783 står Mtr nr 7 (Vingeengen) opført tilhørende 4 Mænd I Vinge By.
Det er på samme Kort senere rettet til Søren Christensen og medejere.
De Sdr Onsild  vilde ikke et noget at Byens Jord tilhørte udenbys Mænd og omkring l85o blev det købt tilbage og delt i parter imellem Byens *end.
Vinge  er antagelig tildelt de Vinge Mænd mens en del af Sdr Onsild Bøndergods tilhørte Tjele.1765 solgte Christian Ditlev von Lythikau Tjele,
56 Tdr 1 Fjk 1 % 2 Alt Hartk Ager og Eng tillige med 4 Gadehuse iberegnet det Hus jeg i sommer til Christen Balle af nyt har ladet opbygge.
Købesummen var 3700 Rigsd. Køberen Muderspaink.
1768
Fæster Herman Christensen barnefødt i Sdr Onsild, hat det hus som Svend Jensen førhen beboede, men på grund af fattigdom nu fraflytter.
1781 
Fæster Søren Hansen barnefødt og opvokset i Sdr Onsild, et Gadehus med Kålhård mod en afgift, ved Mikkelstid,
2 Rigd 4 Mark, samt forrette 1 Arbejdsdag om høsten her ved gården udi Korngulvet, samt nogle gående løb når han derom tilsagt vorder.
Christen Nielsen Balle fæstede det nye Hus 8 Fag, mod årlig i fæste og Hoveripenge, betaler 2 Rigid, foruden andet gående arbejde, lige med mine andre Husmænd nå han bliver buden vorden,
Bertel Sørensen fæstede 3o april 1800, Christen Nielsen Balles hus i Sdr Onsild, mod at hans Enke Ane Thomasdatter fik Husværelse og Ophold så længe hun lever her.
Enevold Severin Sørensen døde 4 Nov. 1800. 81 1/4 År.
Gårdmand Hans Nielsen eller Ludvigsen døde lo Okt, l8o7,
Husmand Chresten Nielsen Balle døde 11 december 1797, 71 År.
1735 bortfæstede Frederik von Arentoft til-Overgård – Havnø
og Visborgsgård et Gadehus i Sdr Onsild til –
Christen Hermansen i Sdr Onsild,
Fæsterne skulde at holde Huset i stand på Tag og Fag, og forøvrig retter og forholder sig som Kongelig Majestæt allerunderdanigst Lov og Forordning efterrettelig og mine ønsker i alle måder Hørffirig og Lydig, alt under dette Fæstes Forbrydelse. ‘
Forvalter Bøje fra Tjele havde været årsag til klagen ved anmeldelse til Herredskontoret,
Tjeles Tingsvidne 1757 var ved Middelsom Sønderlynge Herred Ret.
Pastor Blikker i Vorning afgav erklæring på at vejen til stadighed blev benyttet af de søndre Byer, ellers skulde
de om Nørbæk eller Hvornum Vasehusbro. I Sdr Onsild Herredsret mødte 1823 d 22 Okt. Herman Andreasen på sin fader
Andreas Lauersen vegne og fremlagde Kortet over Sdr Onsild Byes ejendomme optaget i året 1783 optaget af
Landsarkitekt Thorn, hvorpå ingen Vej findes afsat til Sjørring og tilbød at vilde bevise samme ved de ældste Mænd i Sognet nemlig Peder Laursen, Peder Nielsen og Laust Kvortrup.
1823 d 29 Okt. mødte i Politiretten Gårdmand Peder Laursen af Sdr Onsild der forklarede at han var født sammesteds og
68 År, og Peder Nielsen af Sdr Onsild 74 År, han var født sammesteds og bestandig været her
20 Fbr 1825 blev som Vidne afhørt Gårdmand Laurits Kvortrup
af Sdr Onsild Husmand Kresten Pedersen (Handest) af Sdr. Onsild Husmand Jens Hermansen af Sdr. Onsild Christen Jensen Sognefoged af Sdr. Onsild, Gårdmand Mads Lauritsen Sognefoged, Chresten Simonsen af Nr. Onsild, Møller Anders Pedersen
af Lille Mølle og ustævnede Vidne Gårdmand Jens Laursen af Hørby som er født og opvokset i Sdr. Onsild.
1825 d 19 Febr blev en Politiret sat i Peder Lauritsens Gård i Sdr. Onsild af Herredsfoged Krigsråd Schiøt i overværelse
af Vidnerne, Christen Frandsen og Peder Pedersen for at afhøre Peder Laursen i samme Sag da han formedelst sygdom ikke kunde møde i Retten, bemeldte Peder Laursen befandtes sengeliggende men skønnedes at være ved sin Fornufts fulde brug,
han henholdt sig til den forklaring han havde afgivet 27 Okt1823
1825 d 14 Febr Politiret sat på Rådstuen, som Vidne mødte Aftægt, mand Peder Nielsen Sdr. Onsild forklarede som under 29 Okt. 1823 og Husmand Bertil Sørensen af Sdr Onsild og Gårdmand
Åge Jakobsen af  Nr Onsild og Husmand Peder Laursen Gårdsø af Nr. Onsild.
Fiskergården.
Da Fiskergården 1å i byen havde de deres udkørsel ned til Anders Gundersen ejendom matr. 13 b, af den med stengærder inddigede vej ned over engfaldet, tværs over Fiskevejen og ned langs deres østlige Skel.
Gor – An – Mari, i Kærhavegård havde også vejret på samme, Ellitshøj ligeledes, (jeg G H mener dog)at deres vejret var øst om Kærhavegård, denne vej findes endnu, den blev brug til skole og kirkesti og ligger der stadig.
Vest for Balles gård lige op af Fiskevejen ved Fiskegården skel lå i tresserne, Når Åge Thy skriver tresserne må det være 1860, i.huset som blev kaldt en Kølle, var der en stor Ovn som blev brugt til tørring af Hør,
det ejedes af en del beboere i byen*
1842
Anbefalede Sognerådet Ane Marie Andersdatter til at erholde stilling som Skrædderpige for Sdr Onsild Sogn.
1843
Tillod sognerådet at der afholdtes 8 Ligstuer for hver by årlig, men de måtte ikke vare længere en til kl. 4 om morgenen*
1843
Ansøgte Ungkarl Mads Nielsen af Ulbjerg om Bevilling om bevilling som Tømrermester i Sdr. Onsild. Bevilgedes,
Sogneforstanderskrabet blev på et af sine første møder enige om, at de ikke vilde at tillade Betlere mistænkelige personer eller Landkræmmere til at indfinde sig i Byen,
og ingen måtte huse dem eller handle med dem uden at betale en Muldt på 2 Skl.
Krigen 1848.
Skrivelse fra Rentekamret med Ordre til at holde det ekstra ordinære Fourage i Beredskab, 18 Skp 1 3/4 fjk Havre,
2 Lisp 13 pund hø, og 1 Lisp 6 pund Halm pr Td. Hartk.
en da om at de Nørre Jylland og Fyn ved Remittering skulde levere 2000 Heste, hvilket er bestemt at være Hest pr l000 Hartk Vort ordre er at stille med 2 Heste for en Kommition uopholdelig en Ordre fra Amtet til Sogneforstanderskrabet skal optælle alt det Våbenpligtige Mandskab i Postinentet, fra 18 til 45 År,
dels hvor mange der ønsker at indtræde mod Lønning i et Frikorps dog selvforsynet med Hest og Våben, samt hvor mange som Officerer
Ordre om at Staten kunde at fordre kørsel i Krigsopgave uden betaling af den Kgl. Kasse.
Sognet deltog i betalingen af den Hest som Herredet stillede til rådighed for Oberstløjtnant Vojs men hen ordene det frivillige Korps.
1851 d 2o Juli var S F Sk, og en del af beboerne forsamlet
for at overdrage til en vederhæftig Mand den Hest som Kommunen skal stille til rådighed for Hæren, det blev overdraget Købmand Neess i Hobro at overtage Hesten, passe og pleje den samt give den Foder, indestå for Hesten i enhver henseende betale Mult hvis den er i dårlig foderstand, og indsætte en ny hvis den Dør eller bliver kasseret i et tidsrum af 5 År
og i de næste 3 År i sygdomstilfælde,
for ovennævnte erholder han af Regeringen tilstillede Sum af 24 Rigd Årlig.
År 1859 blev Hesten igen bortakorteret til Købmand Neess for et tidsrum af 8 År for & o Rigd Årlig
1861, Købmand Neess søgte S F Sk om fritagelse for fodringen og fik en ændring med i 1861, 1 Juni blev Hesten udstationeret hos Lars Peter Nielsen i Nr Onsild, for 4o Rigd Årlig,
den var da lige kommen fra Regimentet.
1862 blev Distriktshesten udstationeret til G Andersen Nr. Onsild for 6o Rigd, 1863 forblev den på samme betingelser.

Til Mindesmærket for de faldne i tre Års krigen på Flensborg Kirkegård 1859 Indsamlet 11 Rigd 15 Skl.
1865
blev Hesten udstationeret hos Chr. Laursen Nr. Onsild for 5 Rigd månedlig, dog kun 3 4 sommermåneder
1865
blev Hesten udstationeret hos P. Andersen Nr Onsild for 2 År for 105 Rigs.
betalingen for Høsten betales af Amtet.
Krigen 1864,
1864 d 23 Juli leveredes fro Sdr. Onsild Pastorat
til Magasinet i Hobro, 2 Køer til en pris at 64 Rigd til de Fjendtlige Troppers forplejning, alt efter Herredsfogdens Rekvition.
29 Juli blev at Forstanderskrabet i forening med de tilstedeværende beboere købt 2 Køer til en pris at 50 Rigd som efter Rørredes Rekvition skulde leveres ved Magasinet i Hobro
d 30 Juli tilligemed 5 Td Rug, som af Gårdejer flane Ibsen blev leveret for en betaling af 5 Rigd alt til de fjendtlige Troppers forplejning.
Øer blev i Understøttelse til de udkommandere Soldaters Familie betalt 38 Rigd.
6 August 1864
leveredes 1 Ko Ved Magasinet i Randers til en pris at 34 Rigd
d lo August ligeledes leveret an Ko ved Magasinet i Hobro tor 25 Rigd.
18 Nov.  1864
blev det vedtaget at udbetale Christen Rasmussens Kone 7 Rigd 4 Mark understøttelse for 4 måneder
fordi hendes Mand var indkaldt til Krigstjeneste
For alle de til de Fjendtlige Troppers forplejning leverede
Varer er betalt 424 Rigd 1 Mark 8 8k1.
12 – 1 – 1864
Forstaderskabet vedtog at Yde Understøttelse til de hjem hvor Manden var Indkaldt til Armeen, pr måned 1 1/2 skp Rug, 1/2 skp Malt 1/4 skp Byggryn.
Et forslag fra Chr. Madsen om at give dem 3 mark om måneden bifaldtes ikke.
23 Februar
Peder Pedersen Kone klagede over et det var for lidt,
og der bevilgedes 1/2 skp Rug 1/2 t skp Gryn samt 3 Mark i penge.
Konerne var Peder Pedersen, Poul Sørensen og smed Jens Christian Jensens af Nr Onsild,
i April fik de samme Naturalier men ingen penge.
d.1 September blev der i Sdr ag Nr. Onsild for August måned betalt i Skat l08 rigd 84 Mark,,

1902
fik Bager Hans Henrik Krog af Kongsvad Mølle Bagernæringsbrev eller Møllernæringsbrev.
1905
blev der valgt et Værgeråd i Kommunen.
1906
var der 292 beboere i Nr Onsild 428 i Sdr Onsild i alt 720.
1910
ansøgte Bager Kjær om bevilling til drive afholderestauration, bevilgedes.
1912
ansøgte Gæstgiver Sørensine Andersen om bevilling til udskænkning af stærke drikke, kunde ikke bevilges til nærtboende.
1892
bortlejedes kirkegårdsageren og fattighusageren for 6 år, 15 kr årlig, til smed Jens Nielsen.
1893
var der 214 heste, 1192 stk. kvæg, 1428 får, 312 svin
1896
blev der anskaffet en ny brandsprøjte, den gamle duede ikke,
1898
rettede Amtsrådet det to gange om at vedtage en Sundhedsvedtægt Sognerådet fandt det ikke nødvendig at foretage sig noget.
1899
blev der oprettet en Anerkendt Sygekasse i Kommunen.