Anker Christiansen, Nr. Onsild

05-04-2012
Ejgild Simonsen i samtale med Anker Peder Christiansen,om hans rejse gennem livet!
Anker er født:19-11-1913,død 19-03-2012 og ligger begravet på Nr. Onsild kirkegård.
Anker er 98 år ,har boet det meste af sit liv i Nr.Onsild.

Anker beretter: Vi var fattige dengang.Ejgild: Folk var nok fattige dengang, men mere tilfredse med lidt.Jow,og folk i dag er ligeglad med mord og slår hinanden ihjel for ingen ting. Det var jo noget, der aldrig fandt sted.Jeg kan huske dengang jeg var fodermester oppe hos Laursen i 1934 dengang Gråhus mordet fandt sted.-

Anker får forevist et billede af Kran Højgårds hjem. Han har svært ved at se , selv med lup. Efter Ejgild fortæller hvor billedet stammer fra , beretter Anker ivrigt: Det hus , var der ikke dengang- og stakladen , det er den der . Jeg har aldrig tjent der. Han hed Kristian , ham der var der. Så var der en datter. Så møj en sødeste pige . Hun fik et barn sammen med Karl Munk. Ejgild: Hed hun ikke Ema?:Jeg kan ikke huske , hvad hun hed. Hun ville ha Karl Munk- men det fik hun aldrig lov til. Nej det var Agnes, hun hed , der var navnet, ja.- Flere billeder vises frem til Anker. Højgård(hvor der bygges udestuer nu):Peter Højgård boede der , men Niels Højgård ejede gården(den gamle).

Anker var benovet over alle de gamle billeder , der var medbragt.- Oppe ved Jens Laurits havde jeg karl,kammeret inde i porten, som vi kørte igennem(oppe ved Krestens).Der var koldt, om vinteren. Jeg var der i 1929. Det frøs –og jeg skrev Anker på den frosne væg. Jeg kom ud til Johannes Olsen i 1928- samme år blev jeg konfirmeret .- Johannes Olsen, det var jo ham med armen.Han havde en arm, der ikke var større end”såån”(lyder som den var meget lille) Det var ude ved Handest. Sønnen hed også Johannes Olsen- en satans knæjt,som jeg skulle passe. De skulle i byen og der. Så var der en derhed bitte Knud- han skulle jo med .

Kender du så Kristian Bow. Det var ham som satte Kran Højgård op i møddingen. Han var post. Det var da toget det styrtede . Jeg var oppe på stationen ,vistnok i nattjenesten. Vi skulle ordne signalerne og sådan noget. Der var ju posthus, så der stødte vi på Kristian. Så sagde han:jamen Anker.Er du ved banen.Ja, det er jeg da kommet, sagde jeg. Åh ja. Det er mange år siden. Han blev gift med en rødhåret. Hun var ovre hos Hans Alstrup. Ejgild: Johannes blev jo gift med min moster.- Gjorde han det- det er da mærkelig,jeg ikke har kendt dig for mange år siden. Jeg var jo ikke født dengang. Jeg vil lige høre ,da du var på den gård.Var de begyndt at grave mergel dengang?. Den var færdig dengang. Der gravede de jo mergel i 20erne. Min far var smøremand derude. Banen gik over marken og forbi mergelgraven. Der gik baner forskellige steder hen.der gik også en bane helt til Hornum.

Kan du huske ,hvor den gik over åen til Kvorning?. Den gik over både den ene og den anden å, og helt til banen i Onsild og den vej over. De lavede selv en bro. Og det var jo bare bjælker. Den var jo dyb(jeg formoder,de taler om mergelgraven igen). Ja dyb- det ka du tro den var.Når der var noget i vejen dernede,så var der en mand . Han satte sig på enskovl og gled i en susende fart hele vejen derned.Den blev jo pumpet tom. Den var 11 meter dyb.Jeg tror endda det ikke kunne gøre det. Da jeg kom derud i 1928 ,var der vand i hullet lige til randen. Der var allerede fisk i. Der blev sat et hegn omkring med pigtråd. Jeg tror.der var fem tråde. Og Johannes- altså ham tumben, han pillet det hegn ned . For det tråd, det skulle han bruge.Tænk , hvis nu en var druknet. Jeg har selv gået derud i bare ben.-Der hvor vandet ,det stod op,der ville Gedderne stå. Jeg fangede mange Gedder der. Vi skal lige have dig til at fortælle hvordan der så ud, da du kom her i området. Du var jo ikke andet end en stor knæjt.- Det var i 1918. Jeg må have været 6 år (han må have været 5 år i 1918,for han er født i 1913).Jeg kom i skole i 1920. Far havde en ejendom nede ved Sjørring helt nede ved åen. Han var jo vognmand(tørv-mand). Vi havde fire store jyske heste. Min fætter kørte det ene hold og far det andet. De kørte til Hobro med tørv nede fra engen. Han gravede jo sin eng op. Og så købte han tørv ovre på den anden side af åen. Det var ovre på Vorninggårds eng. Eller også kørte han bare tørv derfra og til Hobro..Da han kørte over åen, . jeg har selv været derude og kig, for mange år siden.Der var jo sten og grus. Og det kunne vognene jo køre over. Det var ved Simonsens ejendom .Det var jo der ,hvor Maren hun boede. Hun havde jo Simonsens ejendom,-hun var nogeet af en heks. Når nu pigen og drengen ,de kom ud og malk,så var der ingenting. Så kom hun:Der er en ,der stjæler mine æg,sagde hun til Ludvig (smeden) .Hun strøede så noget salt på bænken. Og den der sad på bænken på en bestemt måde. Det var ham der stjal æggene. Det viste sig at være hendes mand. Han var dranker, sad på bænken og hubet og humbet. Han fik brændevin for æggene inde hos købmanden…Hvordan så der ud på Præstemarken, var der noget derud af? I 1919 gik jeg jo sammen med min mor ,op til min morbroder, han havde ”Bundgården”.Der var sand deroptil. Der var ikke noget med ,man kunne cykle længere, der var sand helt ind i statshuset.- i Sønder Onsild. Der var jo Pedersen- det var det ,jeg sad og tænkte på da du snakkede om tørv. Ja,det var jo Pedersen. Han var her også under den første krig. Da gik han helt på røven. Han havde en sagfører . Men han havde hængt sig. Han havde jo købt Jens Lauritsens, han købte den af Kresten Christiansens bedstemor(farmor)..Den solgte hun- derfor blev der 30,000 til Jens Laurits Christiansen, Alfred og ham med alle pigerne.Han havde 5 piger. Anine, nu kom vi til at snak om hende. Hun havde en søster der hed Anna.- Og Anna hun fik Kresten,Pauli,Magnus(døde i Argentina),Aageog Tage. Jeg kan huske , da jeg var ovre hos Laurits. Han ringede til hans broder herhjemme ,at han skulle tage til begravelsen. Så sagde han,nej , du er meget tættere på ham end jeg er.-Så var der en original-konei Nr. Onsild, der blev kaldt Varde Ann, hun var gift med en slagter, de havde den gård der ligger på hjørnet , der hvor der er jordbærhave. Slagteren, han ville ikke flytte ud, blev han smidt ud . Så havde han en dragkiste, den havde han fyldt op med ene kampsten. Så kom der to arbejdsmænd fra Hobro og skulle flytte den kiste.(Han blev sat ud af kongens foged.) De kunne ikke løfte den kiste og få den flyttet derfra. De måtte have politiet til at åbne den. Nu har jeg hørt flere historier- var der ikke en dame, der gik rundt og samlede ind til sit guldbryllup. Jow,det var til Varde-Hanses guldbryllup. Ha ha- hun samlede ind til sit eget guldbryllup- og han var død, men der blev holdt guldbryllup alligevel. Det var Varde- Ann. Jeg gav da også penge til guldbrylluppet…Der var aldersrenter dengang-90kr om måneden.det var hverken til at leve eller død af.

NB: Her sluttede båndet på diktafonen..
Anker døde nogle måneder senere i Marts.
Præcise dato:19-03-2012.