Anne Marie Laustdatter

Gård-An-Mari, var ejer af Enghavegård, hun fik den kvit og frit, og yderlig 2000 Rigsdaler, fordi den ikke var så god som hendes fødegård Langhøjgård, der var en god besætning på gården, Gård-An-Mari, holdt meget af sine Dyr, hun opdrættede Hingste, som hun havde meget søgning til, de var hendes et og alt, ingen kunde passe dem godt nok for tiende, og når karlen havde fodret dem om aftenen gik hun selv ud og gav dem noget ekstra, når hun ikke så kunde få dem til at æde mere, tog hun sin Harmonika som hun var god til et traktere i håb om at de vilde æde noget mere når hun spillede for dem, og vitterlig fik hun dem til at æde mere, de Ad så meget at de åd hende ud af Gården, fordi hun samtidig ikke holdt af at de arbejdede fik hun ikke marken passet og ikke det i hus som hun avlede, og kosten var sløj så folkene blev kede at være der, og ingen vilde hjælpe hende, hun var meget majestætisk og tilmed så selvklog, at det var vanskelig at råde hende.

1872 døde Pastor Gjesing og An-Mari tilbød da storsindet som hun var, og med lyst til at omgås de store, at Fru Gjesing måtte bo hos hende, hvad Fru Gjesing tog imod, An-Mari lod da bygge nogle Fag til den østre ende af stuehuset, hvor der blev indrettet standsmæssig beboelse til præsterefruen, og hun kom anstigende med sin mindreårige datter, en kusk og to Heste for Vognen så nu var det vel nok fint, men Fru Gjesing var ingen Engel, og det var An-Mari heller ikke, og det varede ikke længe inden de var uvenner og da skulde der en slem en til at hamle op med Gård-An-Mari, og Fru Gjesing matte rejse i løbet af et Par År hun flyttede til Hobro. Men nu havde An-Mari efterhånden fået lavet så meget gæld at hun ikke kunde klare det længere, og i 1885 overtog (1895) Sparekasse for Hobro og omegn gårde.

De solgte den til J Andersen for 17,000 kr., og overskuddet på 5000 kr. blev der købt en Livrente til An-Mari, hun bosatte sig i Hobro, men som tiden gik kunde hun jo ikke leve af den lille rente, og An-Mari døde på Hobro Fattighus 1911. Gården blev i 1915 overtaget af Jens Andersen, s svigersøn A Chr. Østergård
der i 1923 solgte den til Karl Skødt, som siden solgte den til Niels Pedersen.

Fru Gjesing flyttede senere ti1 Onsild, da datteren blev gift med Pastor Barfod, – Barfod var 52 År, hun var 22 År.Krøniker om Gor-An-Mari
Hun havde en stor Sankt Berhartshund og engang holdt hun Fødselsdagsgilde for den, de var alle Hundene i Gårdene indbudt og An- Mari havde, havde kogt et stort Fad Grød til dem som de skulde æde tilfælles, og der var lagt en stor klump Smør i midten, den var beregnet til hendes egen Hund, men en af de fremmede Hunde åd den, en sådan uopdragenhed kunde Ann-Mari ikke tage og gente alle Hundegæsterne ud af Huset.

Engang hendes Hingst havde været til Dyrskue og fået en god Præmie vilde An-Mari at den “skulde se sig selv i Spejlet, med det fine Præmieskilt hun trak den ind i gangen hvor der hængte et Spejl, men det var mere en Gulvet hunde bære, så Hingsten faldt gennem det og ned i Kartoffelkælderen Naboerne havde et frygtelig besvær med at få den op igen.