Artikel i Folkebladet 1968
Folkebladet 31.AUGUST 1968
Focus på Onsild
Sdr. og Nr. Onsild var i sin tid herredets mest betydningsfulde sogne
Egnens lokalhistoriker cementstøber S. Chr.Sørensen fortæller interressante ting
Cementvarefabrikant S. Chr.Sørensen har gjort det til sin hobby at granske egnens historie og han kan bla. fortælle at de Onsild sogne som formentlig sammenlægges med Hobro har hørt sammen siden “Arilds tid”. Onsild må sikkert dengang have været det mest betydningsfulde af herredets sogne siden det blev navngiver . I det oldnordiske sprog nævnes Othinshyllæ og siden Othinshillæ (Odins helligdom),og der findes også en Odinshøj.
I 1400-tallet nævnes synder Wognsild, og i 1600-tallet udartede det til Wogensild, og våbnet, herredets segl, blev dengang en vogn.I gammel tid var herredets tingsted på Højgårdens mark i Sdr. Onsild, hvor der var to såkaldte tingblokke, der endnu ses tydeligt. Det er ret interessant at læse om de sager, der behandledes på tinget, bl.a. blev de endnu gældende sogneskel i herredets vestlige ende fastlagt her omkring midten af 1500-tallet. Men der har levet mennesker i Onsild endnu længere tilbage i tiden, og de har efterladt sig mange minder, bl.a. i form af redskaber og stenaldervåben. Ved ,,Sparrehusene” i Sdr.Onsild findes en hellig kilde, ,,Ingvord-kilde”.Sparrehusene nævnes i 1200-tallet som ,,Sparreheden”,men historikerne har ikke hunnes finde frem til, hvorledes navnet er opstået. Tidligere har der været en sø øst for sdr. Onsild. Den er forlængst historisk, idet den blev udtørret i 1940. Søen var gennem tiderne byens vandreservat, og det har sikkert været dens tilstedeværelse, der første omgang har givet stødet til, at der blev en boplads på stedet.
Dengang slog man sig ned,hvor der var vand. I Nr. Onsild er der en rigdom af oldtidsminder. Man har her Lokes Hede,–navnet har tilknytning til gudelæren og til den gamle hærvej. Mest kendt er dog fyrkatborgen, hvis rester gennem lange tider sov sin tornerosesøvn, men som nu er kendt viden om. Ikke langt herfra skulle der i sin tid have været en bro, at kampen mellem kong Niels og Erik Emune stod i 1132. Men da var Fyrkat forlængst sunket i grus.
Ødekirke i Østerheden efter den sorte død
I Karlby, mindre end halvanden kilometer fra Nr. Onsild kirke, har der langt tilbage i tiden ligget en kirke, og det fremgår også tydeligt, at der her forhen har ligget en bebyggelse ved kirken. Sporene stammer fra et ejerlav, der ikke vides noget om, og ikke engang lavets navn huskes mere. Man har ikke kunnet tænke sig en anden årsag til den lille bys forsvinden end ødelæggelse ved den sorte død (1340-erne). Pesten tog alle byens beboere hedder det, på nær et menneske. Han fandt på at tænde blus på Rævebakken efter at have klemet med kirkeklokkerne og fik svar herpa, men helt ovre ved højderne ved Glenstrup. Det er en tænkt situation, men ødekirken i Østerheden, som man kaldte den, er virkelig nok. Stenene i underdelen af tårnet i Nr. Onsild kirke skulle være hentet her, ogved restaureringen af Viborg domkirke 1864-76 blev der også hentet sten fra ødekirken.
“Gæstgiversigne” lod sig ikke rokke.
Ulstrup i Sdr. Onsild sogn bestod i gammel tid af fire bøndergårde, og her findes kommunens ældste hus det er det smukke bindingsværksstuehus på Ballegård. Balleslægten kom til Ulstrup i 1688, og stuehuset har været ramme om Balle-familiens liv gennem alle disse år. Onsild stationsby er kommunens største samlede bebyggelse. Før banen kom i 1867, var der ikke en enete bebyggelse på stedet, og det gik også småt fremad i de første år. Kroen, der nu kaldes ,,Pigernes kro”, menes at være startet som gæstgiveri i 1888. Den daværende ejer, Mads Chr. Andersen, døde i 1895, men hans hustru, kaldet ,,Gæstgiversigne”, førte forretningen vidre. Hun var en myndig og principfast dame, som ikke lod sig gå på af noget. Når først havde sat proppen i flasken, lod hun sig ikke rokke: I kan komme igen i morgen, sagde hun,–I har jo ikke fået jeres kæfert her ! Hun lukkede aldrig nogen berusede ind, men det kunne være svært med de priser: En pilsner 12 øre, en kaffepunch 15 øre, og så fik man endda flasken med ind på bordet.