Ballegården i Ulstrup

Balle Slægten i Ulstrup – skrevet af Svend Balle

Gennem mere end 300 år har Balle slægten resideret på Ballegården i Ulstrup ved Onsild . Caroline Balle der i morgen fylder 90 år, har boet på gården i mere end en menneskealder.

Hun er født og opvokset der, og har aldrig boet andre steder. Siden moderens død har Caroline Balle været husbestyreinde for sine to brødre, hvoraf den ene for et par år siden kom på hvilehjem. De mange år i slægtsgården, hvis stuehus er fra 1688, gør at morgendagens fødselsdagsbarn er stærkt knyttet til sit trationsrige hjem.

Trods sin høje alder er Caroline Balle åndsfrisk og fortæller gerne om gamle dage . Fra barn af har hun været vant til at tage fat og hun var ikke fyldt 10 år før hun begyndte at malke.
På gården kærnede man selv smørret , som som med tog fra Sdr.Onsild station blev transpoteret til Randers hvor en løkal købmand var aftager. Han ville gerne købe det hjemmekærnede bondesmør og betalte med en overpris . Derfor blev Ballegården heller ikke leverandør til Sædager mejeri i Onsild, da det blev oprettet i 1888.

På grund af smørret var man på gården imod at begynde med roedyrkningen da den begyndte at vinde indpas. Roe smagen gik nemlig ud over smørrets kvalitet. Først da smørsalget til Randers købmanden ophørte, begyndte Ballegården at levere mælk til mejeriet og så begyndte de også at dyrke roer.
Caroline kan også fortælle om, da hun som ung pige var gåsepige. På et særligt marked i Randers opkøbte man gæslinger, og gåsepigen fik til opgave at drive gæssene ud på stupmarken for at få dem fedet op.
Dette job kunne nok give pigen noget at se til da det dels kunne være ret så agrasive. På nabogården havde de egen opdræt af gæs, og de havde en gase, der hvæsede ad hendes bedstemor, når hun på sin daglige formiddagstur gik derover . Caroline ler ved tanken om den gang, den fløj i vejret og rev den uldne hvide hue af hendes bedstemor, så hun siden måtte have en stok med sig for at holde den på afstand .
De fleste af gæssene blev solgt i Randers til jul, men mange blev slagtet til hjemmebrug og blev lagt i saltkarret. De smagte herligt til kålsuppe.Fra en samtale på Carolines 90 års dag

Niels Balle og Kristian Balle

Niels ligesom sine to søskende stærk knyttet til gården . De føler alle tre, at her hører de til , selv om de nok kunne have klaret sig andetsteds, Niels var den ældste af brøderne . Han og Caroline kaldte op gennem årene Kristian for drengen og Niels var vel nok noget tyranisk over for ham , han fik ikke lov til at udfolde sig selvstændig.
Ferie og søndagsfritid er ukendte for dem alle tre søskende . De havde foden under eget bord , og det er for dem det vigtigste. Det var kun da Niels var soldat han var hjemmefra . Det var for ham en vanskelig at være borte fra hjemmet . Der var krig i 1914 — 18 og det kneb med at få millitærfrie folk . I 1914 døde Niels far og han blev som den ældste bestyrer for sin mor kun 19 år gammel , og han forsatte sammen med sine søskende at drive gården . Da anden verdenskrig begyndte , besluttede de 3 søskende at købe gården i fællesskab, af moderen .Moderen Kristiane f. Eriksen
Hun var en myndig dame ,hun gik med stok , og hun havde den med ved bordet. Når hun pegede nedad med stokken tav alle . Hun også nedad en mandag morgen . Kresten Kornum og Anker Krestiansen, de to karle havde været til fest søndag aften og nat, og de havde jo nok fået et par øller, så de var lidt trætte og så kom det . Det var it min knæjte , der fik lov te såen å stref ront , hvis i var min knæjt blev i skon (kastereret) såen nogen hanhund .

Niels Balle havde nok arvet noget af hendes myndighed . Niels kom ind på Røde Kors hvilehjem i Hobro i 1979 men derfra fulgte han stadig med i arbejdet derhjemme , og han tog af og til en smut hjem for at se til sagerne , og fulgte stilfærdig med i sognets og tidens problemer . Til det sidste tog han hjem for at se om drengen Kristian nu også kunne klare problemerne . Til en besøgene han fik på hjemmet fortalte han at da jeg ringede hjem i går formiddags da var det Kristian der tog telefonen og ikke Karoline tænk knægten sad inde midt på formiddagen i stedet for at være ude og bestille noget . Jo Niels slap ikke tankerne om gårdens drift selv i han alderdom

 

 
Balle slægten i Sønder Onsild,

I slutningen af det 16årh., levede Jens Espersen Balle som sognepræst i Ladning – Farup – Sabro. Han var får 1560 præst sognepræst i Ladning. Hans søn var kapelan, men dennes søn Esben Jensen skikkede sig ilde, og han blev afsat, inden faderen døde i 1590.
Jens Espersens Balle datter Maren var født i Skjoldelev præstegård i 1549. Hun blev gift med faderens efterfølger, provst Niels Sørensen Torup.
Et tredie barb menes, at være Hans Balle, der blev stamfader til slægten (helt sikker nok).
Hans Balle stod i Chr. 1V livgarde indtil 1629,da freden kom(den sluttede i Lübæk).
En søn af ham var Per Hansen Balle, der var født i 1631, han var rytter og deltog i den Svenske krig 1657 – 1660. Det fortælles om ham, at han engang i skåne var blevet afskåret fra sin deling, men han huggede sig igennem, den omringede front og kastede sig med sin hest i Øresund, hvor han blev reddet ombord i et dansk skib og nåede velbeholden hjem. Senere fik han en ryttergård i fæste i Ulstrup i Sdr. Onsild sogn. Denne gård udstykkedes senere i 4 gårde, og en af disse overtages af sønnen Søren Pedersen Balle, der var født i 1659. Hans søn igen, Peder Sørensen Balle fødtes 1687. Han blev Islandsk købmand i København og var gift første gang med Mette Hegelund, anden gang med Christina Thoma.
En søn af Peder Sørensen Balle i første ægteskab fødtes i København d. 19 aug. 1715, han blev degn i Vesterskov på Sjælland, hvor han døde 24 sept. 1758. Siden 1 okt. 1742 havde han været gift med Margrethe Dorthea Mundt i Vesterskov hvor hun var født 1 jan. 1719 og døde 15 okt. 1762 i et anfald af tungsind. Hun havde sikkert arvet faderens sindsyge.
I dette ægteskab fødtes 12 okt. 1744 Nicolaj Eddinger Balle, der senere biskop over Sjælland.
I købmand Peder Sørensen Balles andet ægtskab fødtes 9 sept. 1720 sønnen Anders Severin Balle, sidste præst i Vemmelev-Hemmeshøj imellem Korsøe og Slagelse. Han døde 5 feb. 1784. Han vae 18 sept. 1750 blevet gift med Christina Rebekka Dollner, datter af slotsforvalter på Fredensborg slot. Hun er født 1732, død nov. 1805. Af deres 12 børn blev datteren Anna, gift med sin fætter Peder Sørensen Balle sognepræst til Aaeer på Bornholm. En anden datter Juliane Marie var gift med sognepræsten til Skelby – Gunderslev mellem Sorø og Næstved. Niels Hee.- Også en søn Anders Severin Balle, Johannes Nikolaj Balle blev præst. Han var født i Tjæreby ved Hillerød 16 marts 1767 og døde 28 okt. 1854 som sognepræst i Urlev – Stenderup i Bjerre herred. Han var første gang gift med sin kusine Rebekka Elisabeth Balle, søster til Annas mand Peter Thomsem Balle. Anden gang med Magdalene Petersen født 2 aug. 1780, døde i Urlev 26 dec. 1849. De havde en søn og 3 døtre – sønnen er det glemte skud på slægts stamtræ. Han Carl Christian Nocolaj Balle var født i København 25 dec. 1806, student i Horsens 182?. Efter 4 års studier i København- theologisk kandia med lille førstekarakter. 1826 Adjunkt i Horsens med fasr ansættelse 15 feb. 1834. Han underviste i latin- hebraisk- religion. Gymnastil(ikke regnet for ret meget) og sang. Han var meget musikalsk. Skolegerningen var i disse tider et overgangsled til præstegerningen. 18 juni 1833 blev han gift med Anna Elisabe th Worm fra Ørum i Bjerre herred, født den 12 nov. 1808
I 1836 den 31 marts blev han sognepræst i Thyregodlun præstegård, hvor Grundtvigs lærer pastor Feld Laurits havde boet. Hand kone fødte ham 11 børn i det fattige hedesogn.
15 feb. 1845 forflyttes han til Vesterbølle-Østerbølle sogn i Vesthimmerland. Efter 9 år i Vesterbølle, blev han 5 maj 1854 sognepræst i Vebsager- Bjerre, hvor hans fader stadig var præst, og et par mil længere mod syd, vikede hans svigersøn endnu i Ørum-Daugård. Men glæden blev kun kort, d. 28 okt 1854 døde hans far, 15 april 1855 døde svigerfaderen, men forinden var pastor Balle selv død 3 marts 1855, kun 48 år gammel. Han døde af en nyrelidelse, pådraget under en jagt. Hans enke flyttede til Horsens. Hun døde 3 matrs 1871.
Pastor Balle var medredaktør af Skanderborg avis(senere Horsens Avis).
Han var grundtvianer.
Han skrev skuespillet ” Theodor og Amalie” eller ”Troskabpris”, der dog aldrig blev spillet.
Han komponerede salmemelodier, de er trykt i Frits Boysens ”Budstikken”, bla.: Kirken som er himmerrige – Herren han har besøgt sit folk – Var i ikke galilæer – I denne søde juletid – Det kimer nu til julefest m.fl.
Melodierne er folkelige og jævne uden at blive sentimentale. ”Dejlig er den himmelblå” er også skrevet af pastor Balle. Det vidste Berggren ikke, derfor skrev han ukendt forfatter ved salmemelodien. Men Balles datter fortalte ham, at hendes fader havde skrevet melodien, selv om den ikke var kommet med blandt de 10 melodier i ”Budstikken”.
Balles melodier lever, men han selv er glemt

Ballegård i Ulstrup.

Den gamle skik, at ægtepar som har viet deres ejendom, ders bedste tid, gerne ville se deres gerning ført videre frem af et af børnene- Oftest deres ældste søn – er ved at forsvinde. Dets skyldes bl.a. den store kapital som kræves ved overtagelsen af en gård. Derfor bliver der sstadig færre slægtsgårde. Slægten kan også uddø. Således er det gået med Onsild sogns ældste slægtsgård Ballegård i Ulstrup, som siden ca. 1668 har været i Balle slægtens eje. Det gamle skøde fra 1799, hvor familien købte gården var Mariager kloster, håndskrevet af klosteret munke, findes endnu. De gav 725 Rigsdaler for gården
Efter en heltmodig kamp med svenske soldater, der under Kristian d. Fjerdes svenskerkrig havde omringet Peder Hansen Balle, flygtede han ligesom Tordenskjold ud i Øresund og svømmede på sin hest ud til et dansk krigsskib og blev reddet. Som belønning herfor fik han ryttergård i Ulstrup. Den blev senere udstykket i fire gårde: Ballegård, lstrupgård,Terrupgård og Vestergård. Terrupgård blev senere udflyttet efter en brand, ruinerne ses endnu.
Af disse gårde har Ballegård været i slægtens eje indtil Kristian Balles død i 1982, – i over 300 år. Ballegård blev derefter købt af vognmand Kurt Christensen Fiskevejen nr 3. Ballegård kaldes også Midtgården efter dens beliggenhed.
Avlsbygningerne er opført i 1912 – 1915 og senere moderniseret. Stuehuset er af bindingværk og opført i 1688. Da Terrupgård brændte reddede man Ballegård ved at rive taget af sydsiden og med spande pøse vand på bygninen. Gårdens areal er på 66 tdr. Land mark og 22 tdr. Land kær, plantage og grusgrav. 1978 solgte man kobesætningen. Jorden er lejet ud. Sturhuset er ikke beboet.
Slægten Balle kan føres tilbage slutningen af det 16 årh.. Bedst kendt er Vesterbøllepræsten Nikolaj Balle, som bla. har skrevet melodierne: Det kimer nu tul julefest, Dejlig er den himmelblå.
De sidste ejere af Ballegård er brødrene Niels og Kristien og søsteren Karoline var 10 generation. De døde henholdsvis i 1979, 1982 og 1980. De blev boende på gården til det sidste. Niels og Karoline måtte en kort tur på Røde kors hjemmet i Hobro. De ville ikke fra gården for: ”Livet her, det er vort liv”. Karoline blev over 90 år gammel. De tre søskende kunne om gamle skikke. Middagen bestod af grød eller kartofler. Grøden kom ind på et lerfad med smørklat i midten. De voksne spiste af fadet med skeen, børnene måtte spise af en tallerken. Kartoflerne pillede man selv. Sovsen kom ind på panden, der blev sat midt på bordet, men med en ske lagde man sovsen over på tallekenen.
Foruden skolen og søndagsskolen havde børnene intet at samles om. For de unge hodt man baller i forsamlingshuset. En gang om året betalte pigerne udgifterne og inviterede. En overgang kunne de unge også mødes i en varm stue i missionshuset, men her kom Ballerne ikke.
I 1915 døde deres far, og bestyrede den til moderen døde. Derefter drev de den i fællesskab. Ballerne lærte at bestille noget. Inden Karoline fyldte 10 år , begyndte hun at malke og kerne smør i en kerne med svinghjul.
Smørret blev bragt til Onsild Station. Og kørt til Randers, hvor det afhentedes af en mand. De dyrkede ikke roer på gården, for roerne gav bismag. Først da handelen til Randers ophørte, blev man andelshaver i Sædager mejeri, og man begyndte ar dyrke roer. Hun var også gåsepige, gæs og ænder solgtes af Onsild konerne på Randers torv, – enkelte på Vestergård i Onsild solgtes dog på tovet i Hobro. Der blev brygget øl på gården, der havde man sin eget maltmølle. Resterne af den ses endnu på gården.
Ulstrupgård ejes af Arne Hørluck, Vestergård af Tage Andersen og Terrupgård af Neergård-Pedersen.

.