Ballegården i Ulstrup

Balle Slægten i Ulstrup – skrevet af Svend Balle

Gennem mere end 300 år har Balle slægten resideret på Ballegården i Ulstrup ved Onsild . Caroline Balle der i morgen fylder 90 år, har boet på gården i mere end en menneskealder.

Hun er født og opvokset der, og har aldrig boet andre steder. Siden moderens død har Caroline Balle været husbestyreinde for sine to brødre, hvoraf den ene for et par år siden kom på hvilehjem. De mange år i slægtsgården, hvis stuehus er fra 1688, gør at morgendagens fødselsdagsbarn er stærkt knyttet til sit trationsrige hjem.

Trods sin høje alder er Caroline Balle åndsfrisk og fortæller gerne om gamle dage . Fra barn af har hun været vant til at tage fat og hun var ikke fyldt 10 år før hun begyndte at malke.
På gården kærnede man selv smørret , som som med tog fra Sdr.Onsild station blev transpoteret til Randers hvor en løkal købmand var aftager. Han ville gerne købe det hjemmekærnede bondesmør og betalte med en overpris . Derfor blev Ballegården heller ikke leverandør til Sædager mejeri i Onsild, da det blev oprettet i 1888.

På grund af smørret var man på gården imod at begynde med roedyrkningen da den begyndte at vinde indpas. Roe smagen gik nemlig ud over smørrets kvalitet. Først da smørsalget til Randers købmanden ophørte, begyndte Ballegården at levere mælk til mejeriet og så begyndte de også at dyrke roer.
Caroline kan også fortælle om, da hun som ung pige var gåsepige. På et særligt marked i Randers opkøbte man gæslinger, og gåsepigen fik til opgave at drive gæssene ud på stupmarken for at få dem fedet op.
Dette job kunne nok give pigen noget at se til da det dels kunne være ret så agrasive. På nabogården havde de egen opdræt af gæs, og de havde en gase, der hvæsede ad hendes bedstemor, når hun på sin daglige formiddagstur gik derover . Caroline ler ved tanken om den gang, den fløj i vejret og rev den uldne hvide hue af hendes bedstemor, så hun siden måtte have en stok med sig for at holde den på afstand .
De fleste af gæssene blev solgt i Randers til jul, men mange blev slagtet til hjemmebrug og blev lagt i saltkarret. De smagte herligt til kålsuppe.Fra en samtale på Carolines 90 års dag

Niels Balle og Kristian Balle

Niels ligesom sine to søskende stærk knyttet til gården . De føler alle tre, at her hører de til , selv om de nok kunne have klaret sig andetsteds, Niels var den ældste af brøderne . Han og Caroline kaldte op gennem årene Kristian for drengen og Niels var vel nok noget tyranisk over for ham , han fik ikke lov til at udfolde sig selvstændig.
Ferie og søndagsfritid er ukendte for dem alle tre søskende . De havde foden under eget bord , og det er for dem det vigtigste. Det var kun da Niels var soldat han var hjemmefra . Det var for ham en vanskelig at være borte fra hjemmet . Der var krig i 1914 — 18 og det kneb med at få millitærfrie folk . I 1914 døde Niels far og han blev som den ældste bestyrer for sin mor kun 19 år gammel , og han forsatte sammen med sine søskende at drive gården . Da anden verdenskrig begyndte , besluttede de 3 søskende at købe gården i fællesskab, af moderen .Moderen Kristiane f. Eriksen
Hun var en myndig dame ,hun gik med stok , og hun havde den med ved bordet. Når hun pegede nedad med stokken tav alle . Hun også nedad en mandag morgen . Kresten Kornum og Anker Krestiansen, de to karle havde været til fest søndag aften og nat, og de havde jo nok fået et par øller, så de var lidt trætte og så kom det . Det var it min knæjte , der fik lov te såen å stref ront , hvis i var min knæjt blev i skon (kastereret) såen nogen hanhund .

Niels Balle havde nok arvet noget af hendes myndighed . Niels kom ind på Røde Kors hvilehjem i Hobro i 1979 men derfra fulgte han stadig med i arbejdet derhjemme , og han tog af og til en smut hjem for at se til sagerne , og fulgte stilfærdig med i sognets og tidens problemer . Til det sidste tog han hjem for at se om drengen Kristian nu også kunne klare problemerne . Til en besøgene han fik på hjemmet fortalte han at da jeg ringede hjem i går formiddags da var det Kristian der tog telefonen og ikke Karoline tænk knægten sad inde midt på formiddagen i stedet for at være ude og bestille noget . Jo Niels slap ikke tankerne om gårdens drift selv i han alderdom

 

 

.