Bjørnehusmanden boede oprindelig i kobbersmedens hus i Ulstrup, en ejendom der nu er revet ned og underlagt Terrupgård.
Han hed Niels Jensen, engang i sidste halvdel af de attendehundrede, gik han det, vi i gamle dage på røven(fallit). Men så fik han på en eller anden måde bygget et hus ude på heden neden for Trinderup Krat, som tilhørte Lacour på Trinderup, så han er jo nok kommet til at arbejde i skoven.
Hans datter Sine blev i 1878 gift med ejeren af Onsild kro, Mads Chr Andersen. Mads var født i
1851 og døde i 1895, 44 år gammel, og ligger begravet på Onsild kirkegård.
Sine drev kroen videre, og blev i daglig tale kaldt ”Krosine” eller ”Gæstgiversine”. Hun døde og blev begravet på Onsild kirkegård den 24 aug. 1937.

Tilbage til bjørnehusmanden. Hans kone døde, årstallet har jeg ikke, men så flyttede han ind til datteren på kroen.

Sine solgte kroen i 1917, og da var hendes fader død, men da han flyttede ind til datteren, kom der en ny mand i bjørnehuset, og han fik også navnet bjørnehusmanden. Huset blev efterhånden helt faldfærdig, så han flyttede ud til Kristrup.

I dag kan man ikke finde resterne af huset, hvis man ikke viste hvor det lå.

Jeg kom en dag til at tale med den sidste bjørnehusmand en vi begge var i brugsen, han spurgte om jeg ikke manglede en slagtegris. – Jo hvis prisen passer, så mangler jeg altid en. Vi kørte ud til bjørnehuset. I en indhegning gik der 2 grise, der var ingen hus de kunne gå ind i, men der var gravet en hule ind i diget, og der lå de i mudderet, så de nærmest lignede sorte vildsvin. Vi blev enige om prisen, og jeg fik den læsset bag i bilen. Jeg kom hjem og fortale mor, at jeg havde købt en billig gris. Vi fik den af bilen, og fik den vasket, og så gik billigheden også af, den var nemlig fuld af bylder over det hele. Hvordan den endte livet, kan jeg ikke huske, men en tig husker jeg, jeg talte aldrig men den kæltring mere.

Tilbage til kobbersmedens ejendom i Ulstrup, da vi kom til Onsild var ejeren af den Marius Hermansen. Han var gift med den forrige ejers datter, hun var en nydelig kone, men det var mærkeligt, at hun ikke havde et tilnavn. Hun havde nemlig noget, jeg aldrig havde set før eller siden, hun havde nemlig et meget lyst øje, og et mørkt brunt øje, og hun skjulte dem aldrig hverken med briller eller andet.

Det skrevne her, kan jeg ikke dukomentere, selv om der findes et billede af hende, så fortæller det jo ingenting. Kulørte billede var vist ikke opfundet
Gotfred Hinrup
Stenløse, april 2019
Om Bjørnhusmanden

Oplæg:
I Onsild Lokalhistoriske Arkiv kan man læse om Bjørnehusmanden. Smeden Godtfred Hinrup har skrevet om personen, som kaldtes Bjørnehusmanden, som han tilsyneladende har stiftet bekendtskab med.

Når jeg ”blander mig” skyldes det, at jeg også kender til begrebet Bjørnehusmanden og ved, hvor huset har ligget. Jeg er født i 1942 og det var i den enden af sognet, hvor jeg er født og opvokset, at man kendte til sagen, som egentligt ikke var nogen sag, men noget man blot vidste, havde været der.
Der var det særegne ved det, at huset havde ligget så afsides, man kan sige ”uden for lov og ret”.
Bjønhuset lå på den vej fra Sønder Onsild stationsby og til Trinderup Krat, som i dag hedder Kærvej, og næsten ude ved krattet. Fra huset var der nogen afstand til Skals Å.

Men min bror, Gunnar Eliasen kendte den sidste ejer af huset og hans familie, som boede i huset. Gunnar er født 1924 og således i skrivende stund 94 år.
Jeg har netop været på besøg hos ham i Hadsund og talen faldt på, at jeg havde ”opdaget”, at der var et lokalarkiv i Onsild, hvilket han ikke vidste.
Vi kom til at tale om vores fødeby og herunder om Bjørnehusmanden.

Det han fortalte er efter hukommelsen, men jeg må understrege, at han i skrivende stund er ganske skarp i sin hukommelse. Men som han sagde i lighed med Gotfred Hinrup, det er jo ikke noget han kan dokumentere. Man må tage det i den ånd.
Man kan sige, ”hellere en god historie end ingen historie”!

Han fortalte som han husker det:

Han har altid kendt til bjørnhuset og den sidste familie, der boede der. Den lokale måde at udtale navnet på er ”Bjønhuset”, sagde han. Og hvorfor hed huset og manden så det? Det skyldes, mente han, at en af de tidligere beboere hed Bjørn og den eller de efterfølgende beboere kom så til at hedde ”Bjønhusmanden” og huset Bjønhuset.

Den sidste mand, der boede i huset hed noget i retning af Kristensen. Han havde flere børn bl.a. en søn, der hed Jens og en datter, der hed Anne. Jens sagde altid, at han ville være politibetjent, hvilket han vist også blev og tilmed i Randers, husker Gunnar. Gunnar gik i skole med Anne.

Bjønhusmanden var kommet fra Rold skov, hvor han havde arbejdet. Historien gik om ham, at han var blevet forelsket i en anden skovarbejders kone og så havde han lagt et reb om halsen på manden og hejst ham op i et træ, så det så ud som selvmord.
Det er i hvert fald en drabelig historie. Rigtigheden af den er udokumenteret.
Men i hvert fald havnede familien i Bjønhuset. Det var et meget forfaldent hus med stråtag.

Både min far, Alfred Eliasen og min onkel, A.P. Nielsen, der havde den sidste gård
for enden af vejen ud mod Trinderup Krat, kendte Bjønhusmanden ret godt og talte jævnligt med ham, da de alle gik på jagt. Det vil sige, Bjønhusmanden havde vist ikke jagttegn, men dengang og det afsidesliggende sted, var jo noget anderledes end i dag. Det vil sige, at A.P.Nielsen, kaldet ”Ajes” efter hans fornavn Anders faktisk var nærmeste nabo til Bjønhusmanden. A.P.Nielsens gård ligger på den nutidige adresse Kærvej 51 (jfr. et kort jeg har set).
Til huset var der også en anden bygning eller skur, hvor familiens hest stod. Man havde ingen ko.
Lige ved huset løb en ret stor bæk. Den kom oppe fra bakkerne i retning fra banehuset 116. Der var tale om en ret vandholdig og kraftig brusende bæk. Familien fik sit forbrugsvand herfra. Der meldes intet om konen.

Bjønhusmanden (Kristensen) levede også af at sælge fisk. Hvor han fik dem fra, vidste Gunnar ikke.
Men igen en historie: En dag blev Bjønhusmanden ”taget” i at stå og pisse på fiskene. De blev så flot blanke af det, mente han!

Huset lå ikke på Trinderups grundareal, og Gunnar ved ikke, hvorfra det oprindeligt er udstykket, men efter at familien var flyttet, blev grunden købt af Aage Thy.s datter ude fra Sparrehusene. Gunnar husker ikke hendes navn, men gik i skole med hende.

Gunner mener, at den tidligere Bjønhusmanden før den familien, han beskriver, havde arbejde for Trinderup med at vogte kreaturer o.l.

Til slut:

Gunnar mente, at han med sin far og mor, da han som 6 årig lærte Bjønhusmanden at kende, boede i Thomas´s hus, som er beliggende på Kærvej over for Martin Jørgensens hus, næsten på hjørnet af Frederiksberg, grænsende op til det hus, der ligger i begyndelsen af Frederiksberg, og som min bedstefar, Søren Jørgen Eliasen, byggede og ikke langt fra Fidusika (hedder Kærhave i dag), hvor min far byggede et hus, Lillebo og hvor jeg tilbragte de første år af mit liv. Men det er en anden historie.

Således cireret fra min bror den 3. april 2019. Gunnar har læst korrektur og har godkendt det skrevne.

Willy R. Eliasen,
Baneringen 29
3660 Stenløse