Efter  gennemlæsning af de gamle protokol får man fornemmel­se af, at de ikke rigtig vidste hvori deres opgaver bestod. De skulle nok behandle de forskellige ting inden for sognets grænser, men det
var meget lidt, der var at foretage sig, vejene var kun et enkelt hjulspor, og vedligeholdelsen med grus var næppe begyndt. Med hensyn til skolevæsenet, var der ikke meget at foretage sig. Når et embede var besat, hørte det til sjældenheder, at læreren flyttede, der kunne være flere genvordigheder når der skulle ansættes en ny lærer. Jeg har fået fortalt, at hvis det var en ugift lærer, der fik embedet, så var det ikke ualmindeligt, at han giftede sig med den evt. enkekone, der sad i lærerboligen. Det kunne være en fordel, for ham, der var jo flere ting, der skulle overtages efter den gamle lærer, for til embedet hørte jo også et jordlod, Hvor der kunne holdes en eller flere køer samt et par grise, og de skulle jo overtaget (købes) efter den gamle lærer. Desuden slap kommunen for evt. forpligtigelser over for enken.
Jeg skrev, at det hørte til sjældenheder at en lærer flyttede, for var han først blevet godt velanskrevet og stod sig godt med gårdmændene, så kunne godt “falde en høne” ind af døren, og det smittede jo af på børnene fra gården hvor hønen kom, for selv om lærdommen ikke blev bedre, så kunne der jo slækkes lidt på øretæverne, og så kunne der blive lidt flere til småkårsfolks rollinger.
At beboerne i sognet heller ikke vidste hvad de skulle bruge sogneforstander skabet til, kan man læse i et referat fra et møde: en mand kom og fortalte, at han havde lånt sin nabo 15 kr., og nu vilde han ikke betale dem tilbage, hvorefter han forlangte at forstanderskabet skulle hjælpe ham med at få pengene tilbage, hvilket de lovede ham, at det nok skulle forsøge, jeg finder dog ingen steder i protokollen om det lykkedes.
Efterhånden kom der mere system i sagerne, de fattige i sognet lagde meget beslag på rådets møder, der blev næsten aldrig afholdt et møde, uden der blev ansøgt om hjælp. I mange tilfælde blev det nægtet, men skulle jo behandles og det tog tid, man kunne tænke sig, at der skulle trange kår, eller sygdom til før der kunne bevilliges hjælp
Det var kun folk med en betydelig formue, eller gårdmænd med et vist hartkorn, der kunne optages på valglisterne og derfor var det kun dem, der kunne vælges til forstanderskabet, og den slags folk havde jo aldrig prøvet, at mangle det daglige brød.

Af andre ting som blev behandlet af det Ærede råd, kan man også læse om som dem vi i dag kalder subsistentsløse. I ældre tider havde de mange andre navne, vel nok lidt forskellige fra egn til egn, der var landstrygere, betlere, tiggere, rakkere, natmands­folk, tatere, og vel nok flere andre navne, men dens slags folk var meget uvelkommen i et hvert sogn, for hvor de kom frem, manglede der gerne et eller andet, når de var draget videre, der var jo ikke noget der hed hønsegård, alle hønsene gik frit omkring, så det var ikke ualmindeligt, at der forsvandt en høne uden hoved ned i sækken, som de altid gik med. Der kunne være flere i følge. der kunne være både mand, kone og flere børn, men det værste var dog hvis det var ved den tid, hvor der skulle sættes en ny borger til verden, og det var en katastrofe, for den kommune hvori den lykkelige begivenhed indtraf, for vedkommende kommune have forsørgelsespligt over barnet for tid og evighed, så det kunne jo være ret belastende for vedkommende kommune, så man har også hørt beretninger om, at hvis en af sognets beboere opdagede, at det var ret forestående, så blev familien læsset på en vogn og kørt til næste sogn, hvor de blev læsset af uden for byen, og så sad den kommune med sorteper. Stort set var det ikke bedre i den anden ende af livet. Den kommune hvor dødsfaldet indtraf, de skulle betale begravelsen, såfremt der ikke fandtes papirer på liget, som fortalte om hans hjemstavn, for så kunde udgifterne refunderes derfra.

Det er nok løgn (løwn), men jeg har hørt fortælle om en mand, der lå lige på sogneskellet og var død, men det blev opdaget af en behjertet mand, der opdagede det, hvorefter han væltede vedkommende over til nabokommunen. Det blev opdaget, og så blev der søgsmål om hvem af kommunerne der skulle betale for ligfærden.
Fra Sogneprotokollen i Sdr. og Nr Onsild. begyndt år 1841
Denne Protokol som bestaar af 380 folietede Blade, autoriseres herved til Forhandlingsprotokol for Sogneforstanderskabet for Sønder og Nørre Onsild Pastorat i Overensstemmelse med Anordningen om landkommunevæsenet af 13 August 1841
I Kammerherre Amtmand Lorentz fraværelse.
Svend Nielsen

Aar 1841 d. 1 ste Oktober sammentraadte undertegnede 3 Gårdmænd af Nørre- og Sønder- Onsild Sogn,, for, ifølge et Kommissorium af Hr. Højvelbaarenhed Her. Kammerherre Amtmand Ridder v. Lorentz af 17 de September. 1841, saaledes Lydende:

I Overensstemmelse med s 7 i Anordningen 13 de f. M. ang. Landkommunevæsenet udnævnes herved følgende større Lodsejere i Nørre- og Sønder Onsild Pastorat, nemlig Gaardmand Niels Jensen Vestergaard og Jens Jensen Rovsing i Nørre Onsild samt Chr. Nielsen Ellitzhøj i Sønder Onsild til at bestyre Valget af et Sogneforstanderskab efter bemeldte Anordnings Forskrivelser. Saasnart Listen over de Valgberettigede og Valgbare er affattet og har henligget til eftersyn i befalet Tid, maatte Valget behageligen bekjendtgjøres ved Kirkestævne og 8 a, l0 Dage derefter foretages. Hvor næst inden 8 Dage efter dens Foretagelse Indberetning om Udfaldet forventes,, med Fortegnelse over de valgte Forstandere.
Afsiges Kjendelsen,. udbedes Udskrift af disse med Motiver ligesom og Erklæring over mulige Besværinger, Altsaa hurtigt som mugligt
Det forventes,, at Valget kan være afholdt og decederet inden 1 ste November .

En Forhandlingsprotokol paa $ Bøger Papir maatte behaget Anskaffes, pagineres og gennemdrages samt udsendes til Autorisation inden 4 Uger. Udgiften erstattes af Komunens Kasse. Af ovennævnte Anordning følger, til Afbetjening og Aflevering til Forstanderskabet hoslagt 3 Expl.. At foranstalte det Fornødne med Hensyn til Valget af Sogne- Forstandere for Sønder-og Nørre- Onsild Pastorat. Da Valgbestyrerne angaaende visse Punkter i Kommunal Anordningens Fortolkning ikke ganske være enige,.lade de ved Sognepræsten forespørge hos Amtet..
1. om Enker under de ellers fornødne Kvalifikationer bør udelukkes fra Valget, 2. om Assurancesummen bør tillægges for at supplere det manglende Hartkorn, og 3. om, da Vælgerens og de Valgbares Antal er imellem 30 og 40, 6 maatte
anses et passende Antal Sogneforstandre.

Dernæst skredes til Udfærdigelsen af de Valgberettigeds Liste, og fantes Følgende at have alle de Kvalifikationer„ Kommunal Anordningen fordrer.
I Sønder Onsild Sogn
1. Pastor    Friis
2. Gaardmand    Christen Ellitzhøj
3.       ”               Herman Andreasen
4.       ”               Jens Pedersen Højgaard
5.      ”                Niels Jensen
6.       ”               Christen Sørensen Boldrup
7.       ”               Niels Jensen Gaarsøe
8        ”               Niels Lambertsen

d. M. henligge til Beboernes Eftersyn hos begge Sognefogederne, samt at Valget de af Sogneforstandre skulde foregå i Sønder Onsild Skole, Mandagen d. 25 –
.Da Svar fra Amtet endnu ikke kunde være indløbet, og Valghestyrelrelsen saaledes ikke kunde fulstændiggjøre begge de nævnte Lister, besluttedes et Møde til Løverdagen, den 9 de Oktober d. Aar, for da at foranstalte disse fuldkomment færdige til Vælgernes Eftersyn i anordningsmæssige Tid
Niels Jensen Christen Ellitzhøj Jens Jensen..

Aar 1841, d. 9 de Oktober var Valgbestyrelsen atter samlet, Amtets
Svar af 2 den Oktober,, de 3 d.’1 ste Oktober omskrevne her til Protokollen
anførte Pukter var indkøbt, og lyder saaledes.
I Anledning af Herr Pastor Friis’ behagelige Skrivelse af 30 f. M.
skulde jeg tjenstligt melde.
1) at Enker ikke anses valgberettigede. ‘
2) at Bygningernes Assurance – eller Taxationssum ikke kommer i Betragtning til Valgberettigelse og Valgbarhed,, det ene Tilfælde undtaget, at enkelte af dem, såsom Kroer, Møller og Deslige svare Bygningsafgift Arealskat til Amtstuen.
3) at Distriktet, som forhen melt, faar 4.. valgte Forstandre
Da paa Grund af denne Svarskrivelse Listerne over de Valgberettigede og Valgbare vare aldeles fuldstændige, og disse alt havde henligget
$ Dage,, blev det bestemt, at de udfærdigede Lister indtil d. 17 de Oktober
dennes Formiddag K1.9.
Niels Jensen Christen Ellitzhøj Jens Jensen

.Aar 1841 den 25 Oktober var Valgbestyrelsen samlet for at foretage det til denne Dag bestemte Valg. Sognefogederne Chr. Jensen i Sønder-Onsild og Gert Christensen i Nørre Onsild afgav Listerne over de Valgberettigede etc. hvilke havde henlagt hos dem, ligesom underrettede Valgbestyrelsen om,, at de havde tilsagt alle de Valgberettigede til denne Dag at møde. Dernæst foretoges Valget.
Randers Amthuus d. 6 Januar 1842, Lorentz.
Til
Sogneforstanderskabet for Sønder og Nørre-Onsild
.Samme Dag underrettedes Amtet om Resultatet. Senere indløb Skrivelse fra Amtet, at der intet fandtes at erimdre imod Valget.
Aar 1841, d. 28 ae Decbr, var Sogneforstanderskabet efter Tilsigelse af den ældste af Forstanderene Christen Ellitzhøj samlet for at vælge en Formand ifl. Anorda. 13 de August 1841 § 11. Og bleve med de fleste Stemmer dertil
valgt Christen Ellitzhøj Til Regnskabsfører ved Skolevæsenet valgtes Herman Andreasen., det frasagde sig Valget paa Grund af, at han ikke er Regnskabet mægtig, hvorfor saaledes valgtes Niels Jensen, der efter ham havde de fleste Stemmer. Til Opsigt med Fattigvæsenet valgtes Herman Andreasen.
Til Opsigt med Vejvæsenet valgtes Herr Neess. Endeligen blev man enig om, at Forstanderskabet skulde samles stedse den første Onsdag hver anden Maaned, altsaa første Gang dem første Onsdag i Februar 1842 Kl. 9 Formiddag hos Formanden Christen Ellitzhøj Til at møde og give Stemmer på Sogne forstanderskabets Vegne til Medlemmer af Amtsraadet valgtes Hr. Neess.
Da intet videre var at forhandle , sluttedes saaledes Mødet.
C..Ellitzhøj G. Friis. C.Neess. Herman Andreasen. Niels Jensen.
I Forbindelse med den passerede Udnævnelse af Valgbestyrelsens Medlemmer skulde jeg herved tjenestelig melde, at Antallet af de Mænd der skulde vælges til at indtræde i Sogneforstanderskabet efter § 2) And, af 13 f.M. foreløbige er bestemt til 4 ( fire)

Randers Amthuus d. 25 Sept. 1841 Lorentz.
Fra Amtet er indkommen en skrivelse af 6 Januar 1842.
For at kunne forfatte Valglister til Amtsraad- Medlemmernes udvælgelse, maa jeg tjenstelig udbede mig af Forstanderskabet tilstillet en Liste over samtlige Valgbare som besidde Ejendom, Forpagtning, Fæste, Benefilier o. s. v. i Pastoratet ( § 27 i And, af 13 August f. Aar.) og er 3o Aar G1.
(i H. D.. § 28) særskilt Sædegaardsejeres Klasse og derefter de mindre Jorbrugere etc.. for sig (liste A og B ) Hartkornet og Bygningsværdien (forsaavidt der svares Bygningsskat ) anføres med hver Mands Navn.
Gaardbrugende Enker udelades.- Listen underskrives af Sogneforstanderskabet, og indsendes hertil inden denne Maaneds udgang.-

Aar 1842 d, 9 Februar var Sogneforstanderskabet samlet og foretog Skole-og Fattigvæsens Sager ved. Fattigprotokollen 119 og Skoleprotokollen 142.,
C. Friis. C. Ellitzhøj C. Neess. Herman Andreasen. Niels Jensen.

Aar 1842 d. 6 te April var Sogneforstanderskabet atter samlet. Dagljer Hans Poulsen af Sønder Onsild mødte,, og bad sogneforstanderskabet at være ham behjælpelig med at erholde for hans Søstersøn Huusmand Poul Uldbjerg af samme Saga den Summa 15 Rd. som han havde laant den Sidste,. men  som deane, paa Grund af, at han (Hans Søstersøn) havde lovet ham 2 Tdr. Rug aarligen, for at modtage han i Kost og Pleje. Dette benægtede Hans Poulsen paa det Bestemteste, idet han dog tilstod, at han vilde have erstattet Poul Ulbjerg Noget,. ifald han blev ham til Byrde,. men han mener,. at han har ærligen arbejdet for sin Føde… Hans Poulsen tilbød, dersom der kunde sluttes Forlig, vilde han give de 4 Rd. efter, men ellers ikke. Poul Ulbjerg tilbød, ifald der kunde sluttes Forlig Vilde han give ham 9 Rd. saa at der altsaa manglede 2 Rd.
Parterne bleve forligte saaledes, at Paul Ulbjerg betaler Hans Poulsen l0 Rd.. hvilke straks bleve betalte.

Poul Jacobsen Ulbjerg Hans Poulsen
med paaholdt Pen Sogneforstanderskahet_ blev. enig om, at den Vej som gaar fra Sønder-Onsild til Nørre Onsild skulde sættes i forsvarlig stand med Grus og Sten, samt en Stenrende over Lavningen paa Chr. Sørensens Mark,, for at lede Vandet
i den højre Grøft,. hvilken skulde gjøres noget dybere, og desuden en Rende over Chr. Sørensens Mark gjøres til at føre Vandet ned i Kjæret.

I Nørre Onsild By skulde Vandet have bedre Afløb imellem Chr. Sørensen og Jens Brødløsses Marker. Desuden skulde de 2 Mølleveje gjøres blot fremkommelige.
Sogneforstanderskabet blev enig om at tilskrive Sogneforstanderskabet i Glenstrup, at det maatte foranstaltes, at Vejen,som gaaer fra Sønder Onsild til Skjellerup, blev over Glenstrup Sogns Anpart af Vejen gjort passabel.
Sogneforstanderskahet blev enig om, at ingen Betlere eller mistænkelige Personer eller Landkræmmere maatte herefter indfinde sig i Sognene,, og at ingen af Beboerne maatte huse dem eller kjøbe af dem under en Mulkt af
2 Mark, og at denne Bestemmelse skulde snarest muligt bekjendtgjøres i Randers Avis, ved Kirkestævne og for de omliggende Sogne: Hvornum, Øls, Hørbye og Hobroe Sognefogederne bleve desuden paalagte at have et skjærpet
dennes, fra Samme, at han bifalder Sogneforstanderskabets Bestemmelse med Bivejenes Reparation.
Skrivelse til Herredsfogden af Dags Dato blev udfærdiget,- hvori meddeltes Kvittering for den tilsendte Liste over de valgbare Medlemmer til Amts
raadet.

Sønder Onsild d.. 22 de April 1842•
Opsyn med slige Personer og behandle dem efter Anordningerne.
Dernæst blev Fattigvæsens Sager foretagne, ved. Fol: 120. Ligeledes dernæst Skolesager vedtaget
C.. Friis C. Ellitzhøj C. Neess Niels Jensen Herman Andreasen
Fol.9 a..
Sogneforstaderskabet var, efter Opfordring af Amtet, samlet for at kommittere en af dets egen Midte til at give Møde i Randers,. Onsdagen. d. 27 dennes, for at vælge Medlemmer til Amtsraadet ifølge en til
sent trykt Liste. Herr Neess, der tidligere var valgt i denne Anledning,,
erklærede, at han ej kunde foretage en saadan Rejse, da han nødvendigen
maatte overvære Prøvevalget Dagen før,, med mindre ham erstattedes 4 Rd. til
Rejseomkostninger,. hvilket efter Omstændighederne fantes at være passende
Vederlag,. og derfor enstemmig bifaldtes. Der blev udstædt til bemelte
Herr Neess et Document, ved hvilket han skulde legitimere sig, og desuden
givet ham den Instruks at søge,, om mugligt, faa valgt til Amtsraadsmedlemmer.
Prokurator Oftenfeldt til Qristians lund, Herr Møller i Randrup,. Propri
etair Broch til Sjellerup Ladegaard, Pastor Valentin.i Tvede,, og Herr
Møller Langballe i Ejstrup Mølle.
Foruden Skrivelse fra Herredsfogden med Fortegnelsen over de valgbare Medlemmer til Amtsraadet,. var desuden indløben en Skrivelse af 12 te
C. Friis* Herman Andreasen. Niels Jensen. C. Ellitzhøj C. Neess.

Aar 1842 d. 31 te .Maj var Sogneforstanderskabet samlet. Herr Møller Neess udeblev. Niels Højgaard havde til Forstanderskabet klaget over,. at Niels Gonnesem havde, uagtet hans Forbud,, benyttet en Markvej over hans Mark, som han kun af Villighed havde tilladt ham i nogen Tid. Begge de nævnte Mænd mødte. Niels Højgaard erklærede, at han vilde endnu tillade ham at befare denne Vej naar Niels Gunnesen stedse vilde betragte
det som en Villighed. Niels Gunnesen erklærede, at han ikke vidste, at han havde nogen Ret til at befare denne Vej men han ønskede, at maatte vedblive med samme. Hvorfor saaledes Parterne bleve enige
En Skrivelse fra det Kongeligl. Danske Kancelli af 22 de Marts d.. Aar blev oplæst, og blev Forstanderskabet enig om at foreslaa for Amtsraadet,, at det behageligen vilde bestemme Tid og Sted, hvor en Valgmand fra hver af Sogneforstanderskaberne kunde møde, for at enes om de Alternativer, som i hin Resolution er fremsatte med Hensyn til Forandring af `? ‘?
Dernæst blev oplæst en Skrivelse fra Herredsfogden af 21 de Maj d.Aar om at opgive de formentlige Biveje i vor Kommune. I Sønder Onsild er følgende Biveje: 1) Vejen fra Sønder Onsild i nordlig Retning til Nørre Onsild 2) Den Vej der fra Vester til Øster gaar fra Landevejen imellem Viborg og Hobro begynder ved Væggedalen, gaar forbi Bukbjerggaard forbi Sønder Onsild By og til Kongsvad Mølle. 3) Vejen fra Sønder Onsild til Ulstrup By i sydøstlig Retning og fra denne By i nordøstlig Retning til Kongsvad Mølle.. ) Tingvejen fra Sønder Onsild i nordøstlig Retning til Karlby Huse.
I Nørre Onsild 5) Tingvejen i østlig Retning fra Nørre Onsild
By til Hobro Hede.. 6) Møllevejen fra Nørre Onsild i nordlig Retning til
Fyrkat-Mølle. ?) Den Vej som gaar fra Nørre Onsild i sydøstlig Retning Karlby Huse. 8) Tingvejen fra Sønder Onsild hvor den forlader SønderOnsild Grund til Holmgaards Hede.
Det bestemtes at Sognepræsten udfærdiger de i denne Anledning nødvendige Skrivelser.
Dernæst foretoges Skolesager ved Skoleprotokol
C. Friis. G. Ellitzhøj Niels Jensen. Herman Andreasen.
Aar 1842 d.. l0 de August var Sogneforstanderskabet samlet. Fattig og Skolesager bleve foretagne ved Protokollerne . Herman Andreasen udeblev.
C. Friis.. G.. Ellitzhøj C. Neess. Niels Jensen

Aar 1842 d. 22 de August var Sogne forstanderskahet samlet efter Sognepræstens Anmodning. Desuden var mødt efter Tilsigelse Smed Niels Sørensen af Sparehusene. Sognepræsten anmeldte for Forstanderskabet, at nævnte Smed havde paa den Mark, som er lejet af Gaardmændene Chr. Ellitzhøj og Niels Hansen, skudt hans ( Sognepræstens) tigrede Hønsehund, hvorfor han havde været bøde: : 2o Rd., af en Kollega, og det,som Smeden ytrede til ham, fordi Hunden stundom løb forbi og derved hans Faar blive løse. Da Smeden saaledes har gjort sig skyldig i en dobbelt Forbrydelse,; baade ved uberettiget
at skyde en anden Mands Kreatur, og desuden begaaet Vold imod en anden Mands til
Ejendom ved at benytte denne som Stedet til denne Voldsgjerning er Sognepræstens Paastand, at nævnte Niels Sørensen Smed skal som Voldsmand arresteres og overgives til det Offentliges Foranstaltning ham til Straf og Andre til Advarsel. Dog, dersom Sogneforstanderskabet mener,, at Forbrydelsen imod det Offentlige kan tilgives ham,, fordrer Sognepræsten fuld Erstatning for Hunden og desuden at Smeden erlægger en ligestor Mulkt til vor Fattigkasse.
Niels Sørensen Smed mødte, og. erklæredes at han af Niels Hansen havde faaet Jagtrettighed paa dennes Mark,, hvilket Niels Hansen (som mødte) dag forklarede saaledes, at han havde tilladt bemeldte Smed at skyde Vildt, men ikke at skyde anden Mands Kreaturer.
Smeden erklærede til Slutningen,, at han ikke vilde indgaa noget Forlig, fordi han formente at en Hund havde ingen Ret paa en anden Mands Ejendom, uagtet denne Mand ikke var Smeden.
Modtaget en Skrivelse fra Herredskontoret af 2o August 1842. om Veje-
forandringer.. –
Sognepræsten tilførte, at, da Smeden Niels Sørensen og han vare blevne forligte,, skulde de Udtryk, som han i Sogneforstanderskabets Møde havde brugte mod bemeldte Smed i Anledning af hans Hund var bleven skudt, d. 22 de August, ikke være Smeden til Fornærmelse i nogen Maade.
C. Friis.

Aar 1842 d. 28 de September var Sogneforstanderskabet samlet. Skolevæsensanliggende bleve foretagne ved Skoleprotokollen  ligeledes Fattigvæsens sager ved, : Skrivelser bleve udarbejdede til Herredsfogeden at den proponerede Vej over Glenstrup istedet for Karlby ect. ikke kunde bifaldes.. b) til samme,. at Vejen fra Væggedalen til Kongsvad Mølle henhører  ikke under Bivejene, c) til Amtsraadet med Begjæring om, at den særskilte Skolekasses Indtægter maa gaa ind under den almindelige.
Sogneforstanderskabet anbefalede Ane Marie Andersdatter til at erholde Bevilling som Skrædderpige for Sønder Onsild Sogn.
C. Friis. C.. Ellitzhøj Niels Jensen. Herman Andreasen

Aar 1842 d. 7 December var Sogneforstanderskabet idet sidste ordentlige Møde iaar. Fattig og Skalevæsenssager bleve foretagne ved Fattig-
protokollen:-  og Skoleforhandlingsprotokol:

.Aar 1842 d. 28 Sept. vare Sogneforstanderskabet forsamlet i Niels Gunneses Bopæl, angaaende en færsel som Niels Gunnesen har haft i flere Aar i Igennem Niels Højgaards Mark til sit Kier for villighed, og da Niels Gunnesen au troede sig Berettiget til at befare denne Vej uden at Spørge om tilladelse hos Niels Højgaard .hvorfor Niels Højgaard forlangte Sogne Præsten
Hr. Pastor Friis. Gaarmændene C. Ellitzhøj og Herman Andreasen med sig for at afvise Niels Gunnesen denne Vej eller om muligt forlig kunde ske Resultatet blev at Parterne blev forligte, og Niels Gunnesen maatte indnu befarde denne Vej i l0 Aar imod at erlægge 1 Rbd.. Aarlig til Niels Højgaard i hans Bopæl til hvert Aars 28 September, altsaa denne Rettighed Gælder for Niels Gunnesen til den 28 Sept.. 1852 og ikke Længere
Sønder Onsild d. 28 Septem. 1842.

Formanden Chr. Ellitzhøj frasagde sig Formandsposten, og bleve Sogneforstandrene dernæst enige om at vælge Sognepræsten til Formand fra Nytaar “-1843.

C. Friis. C.. Ellitzhøj C. Neess. H.. Andreasen. Niels Jensen.
Skrivelse fra Politimesteren af 17 Februar 1844, hvori udbedes Sogneforstanderskabets Forslag om, hvilke Biveje der i indeværende Aar formenes at maatte tages under Arbejde,, samt om Maaden, hvorpaa dette bør ske.

Aar 1844 den 5. Marts var Sogneforstanderskabet samlet og desuden de af Beboerne ved Kirkestævne tilvarslet, som formente at have Anpart i den til Byen hørende Fælled med det saakaldte Søkjær. Da denne Fælled med Søkjær var ved den nye Matrikel sat i Hartkorn 5 Skp. 2 Fdr. 1 3/4 Alb.og det var uafgjort hvem der herefter skulde betale de af samme gaaende offentlige og Kommune Afgifter, eftersom der dels herskede Usikkerhed, om Grunden, eller Hartkornet, naar begge vare iskilte ved Udflytning eller Salg, uden videre Betingelser, skulde svare Afgifterne og derfor have Anpart i Fælleden, deels om den nævnte Fælled, om den blev delt, skulde udskiftes efter det nye eller det gamle Hartkorn. Havde Sogneforstanderskabet ved dets Formand tilvarslet vedkommende Beboere
om at give Møde, for at der efter Sagens nærmere Bestemmelse kunde af Sogneforstanderskabet indgives Forespørgsmaal til Rentekammeret desangaaende. Beboerne, som vare mødte, erklærede, at de formente, at der i disse to omtvistede Tilfælde ikke behøvedes Forespørgsel, i det de mellem hinanden vare enige om det første Spørgsmaal, og vilde overlade den forventede Landinspektør at afgjøre om Udskiftningen skulde gaa for efter det nye eller gamle Hartkorn.

Beboerne bleve enige om, at de under følgende Betingelser vilde have Fælleden med det saakaldte Søkjær skiftet i Sommer ved Landinspektøren under følgende Betingelser:
I.), Fælleden udskiftes i Forening med Søkjæret efter Kortet saaledes som det var vedtaget at være efter Foreningsforretningen af 1783 den 29 September dog i Fald det ikke var muligt at udfinde for hver Beboer, hvad han har indtaget af Fælleden og i denne Henseende var Tvist, gaa efter det nye Hartkorn.
2 ) Den omtalte Fælled og Søkjær tildeles Enhver i Forhold til Hartkornet, dog at de Gaarde og Huse som er udflytteder og have solgt deres Grunde i Byen med Anpart i Fælleden, tillægges ingen Anpart af Fælleden, men derimod den eller dem, som med Grunden have kjøbt Rettigheden.
3 } Istedet for fælles Leergrav, som ansaaes utilraadelig midt i Byen, tilbød Gaardmand Jacob Christensen, boende i Byen, at ville for sig og Efterkommere til evig Tid overlade Beboerne og Udflytterne af Sønder Onsild By,som er berettigede til Anpart i Gadefællen, saa mange Læs Leer, som Enhver maatte behøve til sine Bygningers Vedligeholdelse for 8 Skl. Sølv hvert Læs, idet de skulle benytte den Vej til Lergraven som han selv bruger, og idet de selv skulle orpkaste det.
4 1’: Til fælleds Sandgrav udlægges imellem Møllevejen og Gaardmand Chr. Boldrups Mark i den nordøstre Hjørne af Søkjæret omtrent: 5000 Kvadrat Alen
5 ) De nødvendige Veje og Forbindelsesstier imellem Sønderbyen og Højgaardene, imellem Sønderbyen og Møllevejen imellem Højgaardene og Kølhuset og Søen, samt imellem Vesterbyen og Kirken, og fra den østre Gaard i Vesterbyen til Enevolds Led skulle udlægges.
6 ) Beboerne, som erholde Anpart i Søkjær og Gadefælled, forpligtigede sig til for dem selv eller Efterkommere til evig Tid ikke at lade opføre noget som-helst.Hus eller Bygning til Beboelse paa deres Anpart af Søkjæret eller Fælleden.
7) Endvidere forpligtede Beboerne sig ligeledes for dem selv og Efterkommere til evig Tid ikke at lade opføre Diger eller Grøfter om eller ved deres dem tilkommende Anpart af Søkjæret eller Fælleden, undtagen det ikke maatte være til Fornærmelse enten for Vejanlægget eller Beboerne i nogen Maade.
8 )! Beboerne bleve enige om at der ingensinde Nogen maatte opfylde det Vandhul som ligger sydøst for Niels Jensens Kaalhave og at det maatte være overladt til fælleds Vandingssted for Beboerne.
9 }~ Den Anpart af Fælled og Søkjær, som tilkommer Enhver, skal med Udskifningen saavidt mugligen, tildeles Enhver nærmest deres Bopæl.
Da Intet videre saaledes var at forhandle i denne Forening, vedkommende Udskiftningen af Fælleden med Søkjæret, sluttedes saaledes Forhandlingen med Alles Underskrifter.
C. Friis. Chr. Jensen. Chr. Ellitzhøj H. Andreasen paa egne og Enken
Kirsten Marie Pedersdatters Vegne. Niels Gunnesen. Christen Boldrup.
Jens Højgaard. Christen Frandsen. Poul Jacobsen. Niels Lambertsen.
Jacob Christensen. Niels Jensen. Lauritz Nansen. Peder Pedersen. (med paaholdt Pen) Niels-Hansen Paa egne og Pigen Maren Andreases Vegne.
(N. B.) Disse Underskrifter er egenhændige og mange af dem ubehjælpelig
skrevet, men kun en med paaholdt Pen.

Aar 1844 d. 19 Marts var Sogneforstanderskabet samlet. 2 Skrivelser til Rentekammeret bleve udfærdigede, den ene for at erholde Approbation paa Beboernes Forening om at udskifte Fællen, det andet for at erholde et forlængst bestilt nyt Kort over Sønder Onsild Bys Jorder. Da intet videre var at forhandle sluttedes saaledes Mødet.
C, Friis. C.. Ellitzhøj Niels Jensen. H. Andreasen.
Det Kongelige Rentekammer har under 13 ae April d. Aa, tilskrevet Amtet, som under 19 de f. M, har tilsendt Sag Sogneforstanderskabet, at en Forening mellem alle Beboerne om Udskiftning af Fællen egentlige ikke behøver Kammerets Approbation, men at den i Henhold til Forordn, af 23 April 1781 s 25 ag 26 før af Selvejerne vedtages til Thinge og for Præstegaardens Vedkommende approberes af Stiftsøvrigheden. Kammeret formente imidlertid, at s 6 og 7 ikke vare ganske hensigtsmæssige, da det ikke indsaae nogen Grund for den første, og den sidste let kunde foranledige Uenighed og Strid under forandrede Forhold i Fremtiden.
Aar 1844 d. 6 Juni var Sogneforstanderskabet samlet. Sagen om Fællens Udskiftning blev foretagen og bestemt derhen, at Sognebeboernes Mening skulde afgøres, som rimeligvis skete d. 8 dennes, og at dernæst Skrivelse skulde udfærdiges til Kaptajn Lorentsen i Aalborg om i næste Uge at foretage Udskiftningen .
Sogneforstanderskabet blev enig om, at de til Grundforbedring bestemte nye Veje i aar far Sønder Onsild Vejen fra Væggedalen til Sønder Onsild By ved Jens Højgaards gaard, og for Nørre Onsild Vejen fra Nørre Onsild By ad Fyrkat-Mølle igennem Dalen til det nye Stykke vej, skulle istandsættes d. 18e og 19 de dennes.
Da Intet videre var at forhandle, sluttedes Mødet, idet det bemærkes,at de 2 Sogneforstandere Herr Neess og Chr. Ellitzhøj havde anmeldt Forfald.
C. Friis. Niels Jensen. H. Andreasen.
Canselliskrivelse af 11 te Juni d. Aar, at en Afskrift af Skolekasse Regnskabet skal samtidigt med det til Amtsraadet indsendes til Provsten.
( Et Eksemplar haves:- )

Aar 1844 den 13 !!-August var Sogneforstanderskabet samlet i Anledning af en Skrivelse fra Skoledirektionen af 5 te dennes, hvori denne andrager
paa, at Sogneforstanderskabet afgiver Betænkning over, hvorledes den Konstituerede Skolelærer Suter i Nørre Onsild kan skaffes en Hjælpelærer eller sættes paa Pension, da han nu er aldrende, og Fremgangen af Skolens Børn kun nogenledes. Sogneforstanderskabet, der formente, at det især tilkom Hjælpekassen at understøtte Herr Suter, da Direktionen har nu paa $ de Aar ladet ham være Konstitueret i Embedet, uden enten at ansætte ham fast eller give de Klager Gehør, der androg paa en yngre Læres Ansættelse, blev enig om at ville foreslaae for Canselliet, at Herr Suter afgaaer fra Embedet til Nytaar med Understøttelse af Hjælpekassen: 2o Rd. og af vor Skolekasse 15 Rd.da Embedet
paa ingen Maade kan lønne en Hjælpelærer uden den hele Lønning. Her Suter som var tilstede, erklærede at ville afgaa fra Embedet til Nytaar, eller noget før,, om fornødent, naar det saaledes Foreslaaede eller i det Mindste de 15 Rd. af Hjælpekassen og 15 Rd, af Skolekassen, i Alt 3o Rd. bleve ham indrømmede aarligen. Deraf betaler den nye ansættende Lærer, som omtrent 1/8 Deel af Kaldets Indtægter, aarligen lo Rd.
Da det Stykke Vej af Bivejene fra Væggedalen til Bonsøen 3000 Alen au var færdig paa enkelte Smaastykker nær, som skulde gruses lidt, og ligeledes det Stykke i Nørre Onsild Sogn af Bivejene, nemlig den fra Nørre Onsild til Møllebankerne ogsaa var færdig, paa Grusningen nær, blev man enig om en af Dagene at efterse dem, og dernæst at indberette samme. (98o Alen lang )
C. Friis. C, Nees Chr. Ellitzhøj Niels Jensen. H. Andreasen.

Aar 1847 den 27 December mødte i Sønder Onsild Præstegaard for Formanden
i Sogneforstanderskabet Pastor Friis og de udnævnte eedsvorne Sognemænd,. Christen Frandsen og Gert Christensen, som Klagere„ Gaardmand Chr. Jensen og Gaardmandsenke efter Lars Hansen ved Lauesværge Niels Hansen,, som Indklaget,. Gaardmand Poul Mikkelsen, og som Vidner i Sagen Gaardmændene Jacob Christensen og Christen Ellitzhøj, for at der efter Klage og Stævning til de 3 sidste af de 2 første ifølge Forordn. 29 Juli 1846 kunde af de nævnte Synsmænd foretages Forligsprøve eller afsiges Kjendelse, forlig blev- prøvet og kunde ikke opnaaes i det hele. Stevningen blev fremlagt og noteret med et A. For Poul Mikkelsen mødte efter Fuldmagt i Sygdomstilfælde Hr. Forpagter Neess, Fuldmagten mærket B. Klagen gik ud paa, at Poul Mikkelsen skal have ledet det Vandløb, som kommer fra Sønder Onsild Sø og Fattighuset, og som forener sig paa Poul Mikkelsens Mark eller i Nordsiden af samme, og løber midt over hans Mark til Klagerens Eng, bort fra dets oprindelige Løb og Sønden for Gaarden til fordel for sin Mark
og til skade for deres Eng. Alle vare enige om, at Løbet af Bækken var under Paul Mikkelsens Besiddelse drejet et lille Stykke fra dets oprindelige Gang i en Bue, fair at frugtbargjøre et Stykke Agerjord, der derved dannedes til en Eng. Men ved saaledes at danne Bue og ledes derhen paastaar Klagerne, at Vandet,. naar det løber med liden Masse, aldeles ikke naar deres Eng,, men taber sig i Sandet der findes paa det Stykke Jord, som Poul Mikkelsen har ledet det hen over,. og paastaar derfor, at det vestre skal ledes tilbage i sin gamle Gang, eller at der over det Stykke, som Poul Mikkelsen har ledet Vandet over, skal dannes en Rende med 3 Tommers Dybde og 1/2 Alens Bredde. Hvorimod Herr Neess paa Indklagedes Vegne paastod, at Vandløbet for største Tiden undtagen i Tøbruds Tilfælde dannedes af Vand, der for største Delen udspringer paa Poul Mikkelsens egen Ejendom tilligemed flod fra hans Gaard. Saa paastaar og formener nævnte Neess Poul Mikkelsen berettiget til at afbenytte Vandet til sin Engs Forbedring saaledes som han finder for godt, da han ligeledes paastaar, at det er til aldeles ingen Hinder eller Skade for Klageren, som faar alt det Vand, de kunde forlange, naar Tøbrud indtræffer, uden Ophold fra Poul Mikkelsens Side, og med paastand om Frifindelse for Omkastninger og Benægtelse af alt Ubevidst, indlod han Sagen til Kjendelse.

Klageren paastod, at det omtalte Vandløb, som mest kommer fra Sønder Onsild  Sø og Fattighuset, vel og kommer tillige fra Vælder paa Jacob Christensens og. Poul Mikkelsens Mark, men uden at dets Opkomst kunde have Indflydelse paa det her omhandlede Spørgsmaal, da alle disse Løb samlede sig til et og de løb
af den gamle Rende saaledes som de oprindeligen gik over Poul Mikkelsens Mark,, før den blev bortledet i den omskrevne Bue ved Poul Mikkelsen.

Neess bad bemærket, at han ansaa det for en aldeles ligegyldig Ting, hvor Renden gik over Poul Mikkelsens Mark, naar han ikke opholder Vandet til Skade for klageren. Hvorimod Klageren bemærkede, at de ansaa det netop for skadeligt for deres Interesser dem Maade, Poul Mikkelsen havde drejet Løbet, paa Grund
af at Vandet spildes for dem, og indlode saaledes det omtvistede Punkt til Kjendelse. Begge Parterne formente sig fritagne hver for sig for de medgaaende Omkostninger paa Grund af at de begge antage at have Ret i Hovedsagen.. Derimod var begge Parter enige om, hvorledes den nævnte Bæks Udløb skulde være,, nemlig dette, kan af Parterne fordres Udvidet til en Brede af 5 Alen dog saaledes at Løbet udvides mod Vesten og derimod ikke imod Øst. Ved hver Side af Udløbet sættes Dæmninger i lige Højde med Ryggen af P. Mikkelsens Agre.

Dette arbejde udføres i et og alt af Poul Mikkelsen. De-,2 Stenkister som  er, forandres til 1 med 5 Alens Vide og sættes i Diget lige for det saaledes bestemte Udløb,, og opføres paa Klagerens Regning uden Bekostning for Poul Mikkelsen. Parterne blev omsider enige i alle Punkter,, nemlig saaledes at Paul Mikkelsen indrømmedes Ret til at benytte den ofte omtalte Bæks Vand som han selv vilde Norden for Gaarden, men derimod kun benytte Bækken efter den Retning,, i hvilken han selv nu har ledet den., og som ovenfor er omskreven. Sønden for Gaarden over det Stykke Jord, som han Østen for Bækken har ved Hjælp af bækkens Vand gjort til Eng, og hvilket Vandløb han ikke maa udvide eller forandre i nogen Maade paa dette Sted.
Klagerne betale de paagaaende Omkostninger ved Stævningen og Forliget med 1 Rd.. og. Indklagede med 1 Rd. Hvilket herved bekræftes med alle Vedkommendes Under-skrifter.
C. Friis Christen Frandsen Gert Christensen,
C. Nees Christen Jensen Niels Hansen Ludvigsen,
Fuldmægtig Chr. Ellitzhøj Jacob Christensen

Aar 1861 d,. 13 de August var Sogneforstanderskabet samlet hos P. Balle Medlemmerne var mødte med Undtagelse af Jens Bundgaard.
Sognefogedernes Optegnelser over Kreaturholdet,. det bestaaede Areal ect. bleve reviderede Der befantes at være i Sønder Onsild Sogn. 1 Hingst,. 26 Vallakker over 2 Aar, 66 Hopper over 2 Aar, 38 Føl og Plage under 2 Aar,
1 Tyr,, 102 Stude, 207 Køer,, 154 Ungkvæg, 532 Faar, 351 Lam,. 11 Svin, 34 Grise,. 13 Bistader.
Besaaet Areal med Hvede 7 Skæpper Land,, Rug 167 Tdr.. L. Byg 167,
Havre 330, Boghvede 20, Ærter 6,, Kartofler 8, Hør 1, Kløver
og Græsfrø 132,. Afgræsning 60o Tdr. L. Høslæt af Kløver 126 3/8,
Brak 150 I/4, Eng 322 1/2, Fælled og Overdrev 885 Tdr. Land. Nørre Onsild,
1 Hingst, 24 Vallakker, 2o Hopper over 2 Aar, 12 Føl, 1 Tyr,
54 Stude,. 124 Køer, 57 Ungkvæg, 339 Faar, 175 Lam, 8 Svin
29 Grise,. 5 Bistader, Besaaet Areal i Tdr. Land. Hvede 3/4,
Rug 981/8, Byg 92 3/8, Havre 182 3/8, Boghvede 4 5/8, Ærter 1/4,
Vikker 1/2, Kartofler 4 1/2,. Hør 1,. Kløver og Græsfrø 85 3/4„
Afgræsning 323, Høslæt af Kløver og Græsfrø 74 1/2, Brak 95,. Eng
204 3/4r Fælled og Overdrev 39 1/2.

I Nørre Onsild var Hedejorden ikke medregnet,, derom Korresponderede Formanden med Sogne fogden. Forøvrigt fandt Sogneforstanderskabet ikke Anledning til Bemærkninger ved Optegnelserne,. hvilke det overdroges Formanden at berette er paa Sogneforstanderskabets Vegne.
.188o den 16 September holdt Sogneraadet Møde. Fra Kjøbenhavns Overpræcidium var gennem Amtet tilstillet Sogneraadet Resolution, at Pigen Dorthea Christensen af Nørre Onsild, der for Tiden tjener i Kjøbenhavn, er sat i Bidrag til hendes “den 2o Marts 1874 fødte uægte Barn” med 24 Kroner Aarlig,
at betale kvartalsvis fra den 188o at regne, hvilket toges til Efterretning.
Til Vandsynsmænd i henhold til Lov af 28 Maj d. Aa.. om Vands Afledning ag Afbenyttelse Valgtes Mølleejer Møller i Kongsvadmølle, Gaardejerne Niels Chr. Nielsen i S.. Onsild og Anders Jespersen i N. Onsild og til Suppleant Forpagter Jens Chr.. Larsen i Nørre Onsild. Møller af Kongsvadmølle udnævntes til Formand.
Forsømmelseslister fra Sønder og Nørre Onsild Skoler for Juli Maaned frem-lagdes, og dikteredes Mulkt paa sædvanlig Maade.
Preisler mødte og meddelte Sogneraadet, at han ,ønskede at fraflytte Kommunen og bosætte sig i Rødding i Viborg Amt, saafremt Sogneraadet ville give ham Understøttelse der.. Sogneraadet fandt under disse Omstændigheder ingen Anledning til at modsætte sig den attraaede Flytning og vedtog at give indtil videre 2o Kr. i maanedlig Understøttelse hvis han flyttede fra Sognet.
C. Hansen. P. Balle. Chr. Broløs. P. Højgaard. Chr. Laursen.
Den: 6 Oktober holdt Sogneraadet Extramøde hvorved valgtes Chr. Laursen
af Nørre Onsild til at have Sæde i Sessionen som afholdes den 23 Oktober d. Aa. i Randers.
C* Hansen. P. balle. Chr. Broløs. Chr.. Laursen.. p. Højgaard.
– —– ——————
188o den 17 November holdt Sogneraadet Møde og forhandledes. Fra Thisted Sogneraad var madtaget en Skrivelse dateret den 1 Oktober 188o hvori anmeldtes., at en Kone Mette Kirstine, Enke efter Christen Bisgaard, i syg Tilstand var kommen til Thisted Fattighus, som formentes at være Forsørgelsesberettiget her i Kommunen, da hun for Sogneraadet har opgivet, at have haft længst Ophold, nemlig 6 Aar.her i Sognet, men da der ikke medfulgte Dokumenter eller andre Bevisligheder, hvoraf det kunde ses om hun var hjemmehørende her i Kommunen, blev der herfra forlangt Politiforhør optaget, for at konstatere hendes Forsørgelsesret hersteds.
Fra Thisted Sogneraad er atter kommen en Skrivelse af 3 November d. Aar tilligemed Udskrift af Rinds =Gislum herreders Politiprotokol hvoraf ses at Forhør til Oplysning om Enken Mette Kirstine Pedersdatters Forsørgelses-
sted er foretaget den 28 Oktober 188o hvori hun forklarede, at hun om Sommeren. i 1868 tog Tjeneste paa Terrupgaard i Sønder Onsild Sogn: hun kunde ikke
huske naar Tjenesten begyndte, men den varede i 3 Aar hvorpaa hun kom i Tjene-
site paa Bukbjerggaard samme Sogn, hvor hun forblev i 3 Aar, og siden har hun
ikke haft Ophold længere i et Sogn end 3 Aar,. nemlig hos Hans Rosborg i Faarnp. Sogneraadet fandt Anledning til at udsætte Sagen i nogle Dage for at faa undersøgt om nævnte Mette Kirstine Pedersdatter ikke har haft Ophold udenfar Sognet imellem hendes Tjenester paa Terrupgaard og Bukbjerggaard.
Et fra Vejinspektøren  Meyr modtagen Skrivelse af 13 ds. hvori klages over Vejene fra Veggedalen til Sønder og Nørre Onsild fremlagdes, og vedtog Sogneraadet at lade disse tvende Veje paaføre indtil 5 Kubikfavne harpet Grus saasnart ske kan.
Det af Møller i Kongsvadmølle paa Vejen fra Kongsvadmølle til S. Onsild paakjørte 8 Favne Grus blev opmaalt og modtaget, og afsluttedes igen Akkord med Møller om at kjøre 8 Kbf, uharpet Grus paa samme Vej saasnart som muligt.

Til Voldgiftsmænd ihenhold til Lov af 4 Juli 1850, § 2.. om Afløsning af det Pligtarbejde, der er betinget af Huse og Boliger paa Landet, valgtes for de næste 3 Aar Gaardejer Chresten Jacobsen i Sønder Onsild og Gaardejer Jens Christian Hermansen i Nørre Onsild.
Forsømmelseslister for Oktober Maaned for begge Skolerne fremlagdes og dikteredes Mulkt for Forsømmelse ud over 1 Dag i hver Maaned.
C.Hansen:. Chr. Laursen. Chr. Broløs. P.J.Høigaard. P.Balle.

Den 29 December 188o holdt Sogneraadet Møde. Ligningen for 1881 til Kommunekassen lagdes, og vedtoges at paaligne pr. Tønde Hartkorn 12 Kr. og 1/6 af det hele Beløb paalignet efter Formue og Lejlighed.
Niels Chr. Nielsen af Nørre Onsild som har forlangt Fattigunderstøttelse vedtoges det at give indtil videre 1,5oKr, ugentlig.
Gaardejer Jensen af Nørre Onsild har forlangt at faa en Stenkiste flytted paa Vejen til Karlby for at faa Vandet ledet fra sin Mark. Sogneraadet fandt ingen Anledning til at flytte Stenkisten da Vandet ikke gør nogen Skade paa Vejen.
C. Hansen. P. Balle. Chr. Laursen. Chr. Broløs. P.J. Højgaard

Referater fra sognerådsmøder.
Jeg vil i det efterfølgende skrive nogle udpluk af møderne i Sdr. og Nr. Onsild sogneråd i tiden fra 1884.
Sognerådsmøde den 18 Juni 1884.
Skolelærer Grand forlanger, at få sat nyt Loft op i sin Kostald, hvilket bevilgedes.
Ligeledes Skolelærer Grejersen forlanger, at hans Svinestald istandsættes, hvilket også tages til følge.
Den 16 dennes mødte en frugtsommelig Pige op her i Kommunen, og forlangte Husly og understøttelse i denne tid.
Det vedtoges at yde Hende en krone om ugen, samt et 10 punds Brød, ligeledes om Ugen. Da Hun var forsørgelsesberettiget her i Kommunen, understøttelsen sin begyndelse den 20 December.
Der skulle foranstaltes en Kakkelovn og en seng m.m., hvilket overlodes Peder Højgård og Laust Hermansen.
Pigens navn var Jensine Christensen, 21 år

Sognerådsmøde den 27 august 1884.
Den 16 dennes mødte en FRUGTSOMMELIG Pige her i Kommunen. Forlangte Husly og Understøttelse i denne Tid.
Det vedtoges At Yde  Hende 1 Kone om ugen  og et 1o Pund Brød ligeledes om Ugen, da hun var Forsørgelses Berettiget her i Kommunen, Understøttelsen tog sin begyndelse den 10 December. Der skulle foranstaltes en Kakkelovn m.m., og en Seng. Hvilket overdroges Peder Højgård og Laust Hermansen. Pigens Navn er Jensine Christensen 21 År.

Sognerådsmøde den 9 februar 1885.
Det blev besluttes, at Ane Hejdelbak skulle indlægges på Sygehuset i Hobro, hvilket overdroges Chresten Broløs, at foranstalte Distriktlægen.
Der var købt en Natstol til Fattiglemmerne, som også tages til efterretning.
(Sine Christensen (sikkert føromtalte Jensine) som har været indlagt her i Fattighuset, hat udlejet Hendes Barn til Husmand Chresten Mortensen på Karlby Hede, for betaling af hundrede kroner om Året, fra den 15 Februar 1885 at regne. Chresten Mortensen forlanger Sognerådet til at garantere for Lejen, og få udbetalt af samme, hvilket vedtoges, men hvor at Sine Christen­sen har vedgået at svare her til Kommunen. 40 kr. til første November og 50 kr. fra første November at regne.)(Hinrup)

Sognerådsmøde den 27 Maj 1885.
Anders Jespersen og Peder Højgård udnævntes til at foretage en rejse til Løvskal den 19 Juni, for at overvære kjendelse i en offentlig sag angående herværende Kommune.
Anders Jespersen mødte i Løvskal den 19 Juni som overført og kom til at underhandle med Sognefoged Jens Nielsen af Rejstrup, angående hans Søn Chresten Vestergård, som var udlagt som Barnefader til Jensine Christensen`s barn, som har været under forsørgelse i herværende Kommune, og Barnet er udsat i pleje for herværende Kommunes regning, for 100 kroner fra 14 Februar 1885.
Sognefoged Jens Nielsen af Rejstrup, betalte samme dag, den 19 Juni 1885, efter overenskomst med Sognerådet 500 Kroner skriver Femhundrede, som straks blev indsat i Hobro Sparekasse, lydende på Sdr. og Nr. Onsild Kommune.
Hvilket tilladelse er meddelt den 16 Juni 1885, af det høje Amt, som vedlægges.
Sognerådsmøde den 4 Januar 1886.
En skrivelse fra Skolekommissionen om at få Skoletiden forlænget tages ikke til følge, da man antog at Skoletiden var tilstrække­lig.

Sognerådsmøde den 21 Juni 1888.
Da der efter afdøde Fattiglem Mariane Nielsen, født Kristensen enke efter Klodsmager Hans Møller Nielsen af Sdr. Onsild, er 3 uopdragne Børn, vedtoges at leje dem ud her i Kommunen. Det vedtoges at leje Børnene ud  på den måde, at Børnene skulle udleveres ligeså godt  som ved modtagelsen, og pleje og passe dem, hvorimod i Sygdomstilfælde skal Doktor og Medizin betales af Kommunen.
Henriette blev lejet ud til 1. November 1889 for 50 Kr. Der betales efter hvert Kvartal 1/5 del af Summen, til Gdr. Andreas Hermansen af Nr. Onsild.
Mariane Nielsen blev lejet ud til 1. November 1889 for 85 Kr. Der betales efter hvert Kvartal 1/5 del af summen, til Husmand Jens Holm af Sdr. Onsild.
Hans Møller Nielsen blev lejet ud til 1. November 1889, for 100 Kr. Der ligeledes betales efter hvert Kvartal 1/5 del af summen til Boelsmand Jens Peter Mortensen af Sdr. Onsild.
Da samtlige Medlemmer var enige om at Hans Møllers Enkes Sygeplejerskes Dagløn, var for lille, forhøjedes den til 75 Ører pr. Dag.

Sognerådsmøde den 13 Maj 1889.
Smed Henrik Hejdelbak andrager fremdeles om at blive gift, og blive tilsendt den dertil bestemte Vielsesattest, der ikke tilståelses Ham, da han skylder et beløb: 95 Kr. 02 Ører for sin Families underhold.

Sognerådsmøde den 26 Juni 1889.
Fra en del Beboere i Nr. Onsild var fremkommen begjæring om, få en Pumpe i Brønden ved Skolen, i stedet for det gamle Vindeværk, da det ansås for farlig at omgås, og for at imødekomme deres andragender vedtoges at forandre Svinget ved Bommen, til at tage af, når det ikke skulle bruges, for at Børnene ikke skulle komme galt af sted og komme til skade.

Sognerådsmøde den 24 September 1889.
Da Hans Møllers ukonfirmerede Børn ikke er udlejede længere en til November d. År., vedtoges det, at bekendtgøre det ved Kirkestevne, om at modtage tilbud for at have dem i kost, pleje og klæde dem fra 1. November dette År 1. November 1890.

Sognerådsmøde den 24 August 1890.
Andragende fra Lærer Hansen Sdr. Onsild, om at erholde vederlag for Lys og Varme ved afholdt Aftenskolen, tilgodeses 15 Kr.
Andragende fra samme om et gratiale på grund af øjeblikkelige trykkende pengeforhold, tilstodes 75 Kr.

Da Chresten Chrestensen den 6. April 1891 er afgået ved Døden i Spendrup og var forsøgelsesberettiget her i Kommunen, har været Syg fra 1 Okt. 1890 til Hans Død, og denne tid ikke kunde ernære sig selv, i denne Tid, har Spentrup og Gassum Kommune betalt for ham 91 kr. 91 Ører til Læge, Vågekone og Pleje, hvilket er tilbage betalt.

Da Fattiglem Chresten Christensen af Spentrup og Gassum den 6 April afgik ved Døden efterlod han sig nogle Klæder som det herværende Sogneråd gav Spentrup og Gassum Sogneråd lov til at sælge og gøre i Penge, og det beløb sig til 19 Kroner 46 Ører, som er indkommen hertil Kommunens Kasse.

.5
De i b2 ommeldte protokollers anskaffelse medgående udgifter afholdes af Kommunes Kasse.
Den indkomne afgift afgives med fornøden Regnskab af Sognerådet, ved udgangen af hvert År til Bestyrelsen for de Fattiges Kasse.
.6
Denne Vedtægt er gældende til 1 Januar 1891

Underskrevet af
J.Andersen J.Højgård  C.Jakobsen N.Møller

Sognerådsmøde den 18 Januar 1893.
Ved foreløbig behandling bestemtes Formandens Løn til 15 ører pr. Indbyggertal.

Sognerådsmøde den 20 februar 1893.
Forelå skatteklage fra Jens Holm.
Nedsattes fra 5 kr. til 4 kr.

Sognerådsmøde den  31 august 1893.
Peder Kristian Rasmussen, andragende om at indgå ægteskab, afsloges indtil han betaler sit resterende allimentationsbidrag.

Sognerådsmøde den 31 August 1893
Peder Kristian Rasmussen, andragende om at indgå ægteskab, afsloges indtil han betaler resterende Allimentationsbidrag.
Sognerådsmøde den 5 Februar 1894
Meddelelse fra Formanden om at have forpligtet sig til at tilbageholde  ag Lærer Hansens Løn, 400 Kr., som han skyldig til lærer Dystrup i Gassum, med 100 Kr. i Juni Termin 1894, og Hundrede Kroner i hver af de følgende Terminer, alt under forudsætning at Lærer Hansen vedblivende bestrider Lærerembede i Sdr. Onsild
Andragende fra lærer Hansen om Løntillæg, tilstedes 50 Kr.
Klage over skatteansættelse fra Gdr. Lars Jensen Sdr. Onsild og da Han i Skrivelse oplyser, at hans Formue ikke overstiger 5000 Kr., vedtoges Sognerådet, at nedsætte Ham fra 28 til 24 Kroner. Ligeledes fra Jens Holm over for høj skatteansættelse, nedsatte fra 5 til 1Kr. 50 qrer.
Det samlede Sogneråd vedtog at lade en uerholdelig fordring stor 32 Kroner udgå af Regnskabet.

Sognerådsmøde den 28 Marts 1894.
Der forelå en forespørgsel fra De Forenede Landboforeninger angående forslag om ved Kommunes hjælp, at skaffe Jord til jordløse Husmænd. Sognerådet flertal at svare følgende: For øjeblikket er forholdende således, at de Folk som må anses for at have fordel ved at komme i besiddelse, til en eller to Køer, ikke behøver hjælp, hverken fra Kommunen eller Staten, til at erhverve samme.
Sognerådets mindretal Jens Kr. Larsen, forlangte nedennævnte erklæring tilføjet: Undertegnede, der ikke kan tiltræde ovenstående  vedtagelse, må i anledning af de til Sognerådet rettede spørgsmål bemærke.
1. Skønt spørgsmålet ikke kan siges, at være særlig påtrængende for øjeblikket her i Kommunen, må det dog       anses for ønskelig, at der gives lettere adgang til at få Jord.
2. En del af den herværende Præstejord kunde passende anvendes.
3. Jordlodderne burde enten være 4 Tønder Land, ellen så stor at den kunde drives ved egen hjælp, ca. 12 Td. Land.
4. For at overlade sådan en Lod, måtte vedkommende mindst være i besiddelse af så megen egen kapital, at Han fuldstændig besætte Ejendommen. Hvad der vil være nødvendig at låne i Ejendommen, udover halvdelen af Taksitations­summen, måtte Kommunen garantere for, og når Lånene gennem passende små afdrag er bragt ned til halvdelen af Taksationssummen, skulle Ejendommen overtages til fuldstændig fri Eje.

Jens Kr. Larsen.

Sognerådsmøde den 25 Marts 1895.
Da Arbejdsmand Mikkel Pedersen af Sdr. Onsild, har henvendt sig til Sognerådet om hjælp for af Alderdomsunderstøttelse,
og hvid det blev Ham nægtet, så Fattighjælp, har Sognerådet i sit møde Dags Dato besluttet foreløbig, at lade Ham forsørge på den måde, at Han gik omkring og fik Føden hos Gårdmændene i Kommunen, en Dag i hver omgangen, og så henvise Ham til at have Logi i Fattighuset om Natten
Han vi begynde omgangen hos Søren Jensen Stensbakkegård. og forsætte med Karl Sørensen, og videre eftersom den Ham udleveret Liste udviser. Det er en selv­følge at Mikkel Pedersen hvor Han opholder sig, kan beskæftiges med Arbejde som Han kan magte.

Sognerådsmøde den 23 April 1895.
Da Sognerådsmedlem Peder Jensen Højgård af Sdr. Onsild er afgået ved Døden, vedtog Sognerådet at lade afholde Valg af et nyt Medlem, i hvilken anledning en Liste affattedes over de Høejsbeskattede Vælgere som efter forudgået Bekendtgørelse til Kirkestævne, vil være at fremlægge til Eftersyn i begge Kommunes Skoler i 14 Dage.

Sdr. Onsild og Nr. Onsild Sogneråd den 23 April 1895.
P. Nielsen Chr. Jensen Peder Vasehuus Jens Chr. Hermansen

Sognerådsmøde den 15 Januar 1898.
Det vedtoges at anvise Fattiglem Kirstine Krog, (med Amtets tilladelse), til at afhente Varer for 5 Kroner om Måneden, på et Medlemsbog af Brugsforeningen, da det anses for upassende at give Hende Pengene selv til egen rådighed, da Hun derved kunde blive farlig, både for sig selv og sine omgivelser.

Sognerådsmøde en 20 Januar 1898.
I anledning af forespørgsel til Amtet, om at det kunde tildeles, at lade Kirstine Krog hente varer i Brugsforeningen for 5 Kroner Månedlig, hvortil Amtet i skrivelse af 16 dennes ikke have noget imod, når der ikke pådroges Kommunen nogen forpligtigelse udover den betaling af Varer der udleveres til pågældende.

Sognerådsmøde den 23 Februar 1898.
Ved eftersyn af Fattighuset fandtes det mindre hyggelig, og derfor overdroges det Jens Søndergård, at påse en rengøring af de to søndre Lejligheder, og de tilhørende Loftrum,
ligeledes vedtoges det, at foranstalte de til Kommunes hørende Sengeklæder tørrede i en Bageovn, da de fandtes at være noget fugtige.

Sognerådsmøde den 2 Februar 1899.
Tillæg til Politivedtægten for samtlige Landdistriktioner i Randers Amt.
Paragraf 1.
Cyklende er forpligtiget under kjørslen at vise behørig forsigtighed, og altid holde mindst en Hånd på Styret.
Al overdreven hurtig kjørsel på offentlige Veje er forbudt, ligeledes al kap og væddekjørsel, når ikke særlig dertil er indhentet Politimesterens tilladelse.
Om alle hjørner på Gader og Veje, samt ned af Bakke skal der kjøres forsigtig og langsom, på stærk befærdede Veje og steder, såvel i som uden for Byerne, må der ikke køres hurtigere end en Vogn i jævn trav kjører, ud og i af Porte der vender umiddelbart ud til Offentlig vej m ikke kjøres.
Paragraf 2,
Enhver Cykel skal under kjørsel være forsynet med en Klokke, når der er fare på færde skal der i tide gives tydelig signal med Klokken, brugen af denne fritages ikke den Cykelkjørende for behørig forsigtighed overfor Fodgængere, som Han møder eller passerer, under selve forbikjørslen må Klokken ikke benyttes.

Paragraf 3.
Ved kjørsel i tiden fra ½ time efter Solens nedgang til ½ time før dens opgang, skal enhver Cykel være forsynet med en tændt Lygte, hvis forreste Glas skal være ufarvet. Lygten skal være anbragt foran således, at Lygten kan ses på afstand.
Paragraf 4
Kjørsel på med og trækning på Fortov og gangsti er forbudt.
Paragraf 5.
Cyklekjrrende skal stige af overalt hvor dette påbydes ved opslag fra Politiet.
Paragraf 6.
For mødende Kjøretøjer, Ridende og andre Cykelkjørende, skal Cykelkjørende kjøre til højre, ved forbudkjørsel bagfra skal de holde til Venstre, ved skjæringspunkter af flere færdsellinier er forbikjørsel forbudt.
Når Heste for Vogn eller under Rytter viser tegn på uro, eller Kusken (Rytteren) tilkendegiver at der er fare, skal den Cykelkjørende straks stå af og bringe Cyklen til side, på Vejrabatter og derpå nedtrådte stier, skal Cykelkjørende ubetinget vige for Gående.
Paragraf 7.
Øvelseskjørsel er kun tilladt på mindre befærdet Vej eller Plads,
Paragraf 8.
I tilfælde af påkjørselulykke eller overtrædelse af forannævnte Paragraffer skal den Cykelkjørende standse, og på forlangende opgive Navn, Stilling og Bolig.

Sognerådsmøde den 15 Maj 1899.
Da Læreren opgav, at der manglede Skoleborde i Sdr. Onsild Skole vedtoges det at når der var et Bord for meget i Nr. Onsild Skole, da at flytte et til Sdr. Onsild Skole.
Sognerådsmøde den 24 Oktober 1900.
Da Fattiglem Kirsten Krog angiver at mangle Klæder til forestående Vinter, vedtoges at Peder Nielsen og Jens Andersen skulde anskaffe noget Tøj, samt lade det sy til at tage på.
Det vedtoges endvidere at lade Hendes Sengeklæder måtte blive Hende udleveret, til at bruge imens Hun opholder sig hos Jens Lykkegård på Skovagre.

Sognerådsmøde den 30 Okt. 1899.
Ifølge fremkomne Skrivelse fra Skolekommisionen, om at ansætte begynderlønnen for Lærerembede her i Kommunen til 800 Kr. eller i al fald til 750 Kr., vedtoges efter længere forhandling at ansætte Begynderlønnen til 700 Kr. for begge. Det vedtoges at give Sognerådsformanden, for dette kommende År 100 Kr. i Løn.

Medelelse fra Ålborg Kæmmerkontor at Karl Rasmussen fremdeles får Fattighjælp.
Angående den i mødet den 4 December 1905 omhandlende Allimenta­tionsag vedrørende Statshusmand Jens Jensen Af Ørum foreslå forskellige afhøringer til opklaring af hans forsørgelseselses­sted, men da afhøringerne er væsentlig afvigende angående hans Moders Opholdssted 10 Måneds Dagen før Fødselen, Jens Jensen i Forbindelsen med Formanden  udfærdiget den herværende Skrivelse.

Sognerådsmøde den 22 November 1900.
Da Jens K. Lykkegård på Hvidding Skovagre angiver ikke ville beholde Kirsten Krog, uden at få erstatning af 5 Kroner Månedlig, vedtoges det at give ham nævnte Beløb, da man antog det for mindre heldig at få hende Hjem igen.

Sognerådsmøde den 17 December 1900.
Da kirkeværgerne i Sdr. Onsild forlanger at få en Stendynge bortført ved Sdr. Onsild Skole, samt det derved tilhørende Lokum, vedtoges det at flytte disse.

Sognerådsmøde den 23 1906.
Skrvelse fra St?  Galten Sogneråd med Forespørgsel eller om anderkendelse af Forsørgelsessted for Bertel Kristian Kristensen, der har købt hus her i Høver St,, Sogn. Han har tilstået i alderdomunderstøttelse 180 kr. årlig fra 1 maj dette år.
Han erkendes Forsørgelsesberettiget her.

Meddelelse fra Ålborg Kæmnerkontor at Karl Rasmussen fremdeles får Fattighjælp.

Angående den i Mødet den 4 December 1905 omhandlede Allimentationsbidrag vedrørende  Statshusmand Jens Jensen af Ørum forelå forskellige afhøringe til opklaring af hans Førsørgelsessted, men da Afhøringene er væsentlig afvigende angående hans Moders Opholdsted  10 Måned Dagen før Fødselen, Jens Rasmussen i forbindelse  med Formanden udfærdiget deb herværende Skrivelse.

Sognerådsmøde den 29 Juni 1906.
Det vedtoges at Forlange Afsoning for 2 Allimentationsbidrag for Statshusmand Jens Jensen.

Sognerådsmøde den 19 Juni 1907.
Det vedtoges at yde en betaling af 5 Ører for hvert Rottehale, det vedtoges at indleveringerne af Rottehalerne foreløbig skal være hos Sognerådsformanden.

Sogneråsmøde den 20 November 1907.
Skrivelse fra Skolekommissionen om anskaffelse af Regnebøger – Læsebøger – Natur­historiske Billeder, samt et Skelet, alt til brug i Nr. Onsild Skole, det bevilliges  at anskaffe en del Læsebøger, Billeder og Skelettet.

Sognerådsmøde den 11 Nov. 1908.
Lærer Norring Sdr. Onsild ansøger om at få lov til for Kommunes Regning at købe 3 Lamper til Sdr. Onsild Skole, til brug til Aftenundervisning i Vinter. Nægtedes.
Samme ønskede også tilladelse til at købe 8 til 10 stk. Pap på Kommunens Regning til Korttegning i Skolen, kunne ikke bevilliges.

1909 blev Valgloven ændret, så alle 5 Medlemmer blev valgt for en 4 årig periode, ind til 1909 blev der holdt valg hver 3 år, hvor der så afgik 2 og 3 hver gang, det vil altså sige at medlemmerne var valgt for en periode på 6 år.

Sognerådsmøde den10 Marts 1909.
Skulde der afholdes Kommunevalg, der var kun indleveret en Liste med følgende navne:
Boelsmand Kristen Henriksen   Nr. Onsild.
Boelsmand Karl Nyrup    Nr. Onsild
Gårdejer  Niels Chr. Laursen  Sdr. Onsild
Boelsmand Rasmus Jensen   Sdr. Onsild
Boelmand  Jens P. Mortensen   Sdr. Onsild

og da der ikke var indleveret andre Lister vedtog Valgbestyrel­sen, ar ovennævnte 5 Mænd var valgt til Sognerådet uden at der var afholdt Kommunevalg.

Sognerådsmøde den 9 Juli 1909.
Skrivelse fra Ålborg Stiftamt, forelå angående Allimentionsbi­drag for Ungkarl Carl Laursen af Ny Viffersholm, det vedtoges at lade ham afsone Beløbet.
Mødet sluttet.

Sognerådsmøde den 12 Maj 1910.
Skrivelse fremlagdes fra Læge V. Andersen Hobro, om tilladelse til at befare Kommunes Biveje med Autobil, det vedtoges at sammenkalde Kommunes Beboerer til at møde angående tilladelsen.
Skrivelse fra Kolding Fattigvæsen om at anerkende Slagtersvend Emil Ludvig Berens. Vedtoges.
Skrivelse fra Harritslev Sogneråd, om at anerkende Tømmer A. Andersen der har fået Fattighjælp, anerkendes når det blev oplyst at han haft får ophold i Kommunen i 72 År
Skrivelse fra Randers Amt angående Allimentationsbidrag til Jensine Kirstine Kristensens Barn, da det er oplyst at der ikke kan erholde noget Bidrag fra Allimentanten.

Sognerådsmøde den 12 Juni 1910.
Skrivelse fra Blå Kors og Fattigvæsen om at få den i herværende kommune forsørgelsesberettiget Arbejdsmand Carl Rasmussen anbragt på Drankerhjem, udsattes til næste møde. Formanden valgtes til at rejse til Aalborg, for at undersøge sagen lidt nærmere
Angående Automobilkjørsel på Kommunes Biveje.
Skrivelse fremlagdes og oplæstes fra Læge V. Andersen Hobro og dyrlæge Ulffe Møller Hobro, ved afstemningen viste det sig at ingen stemte for Tilladelsen, men alle stemte imod, grundet på at Kommunes Biveje er alt for smalle til at befærdes med Automobil, uden alt for stor fare for andre Vejfarende, der afgaves 35 stemmer.

Sognerådsmøde den 30 Juni 1910.
Det vedtoges enstemmig at lade Arbejdsmand af Aalborg Carl Rasmussen som er på Forsørgelseshjem i herværende Kommune, anbringe på Drankerhjem.
Mødet fra Amtet angående Allimentaten Jens R.Jensen førhen af Ørum, om at blive fritaget for at afsone det forfaldne Bidrag fra 12/4 til 12/10. Bevilgedes.
Sognerådsmøde den 24 August 1910.
Skrivelse fra 2 Generalkommando om tilladelse til at køre på kommunens biveje med Motorvogne, i den tid Efterårsmanøvren afholdes.  Nægtedes.

Sogneråssmødet den 19 November 1910.
Stine Højgård var tilsagt at levere tag til Sdr. Onsild Skole, men det viste sig at være i så dårlig kvalitet, at det blev kasseret, og da hun nægtede at levere noget bedre, købte Sognerådet et lignende kvantum Tag, i alt 462 Pund a/ 2- ½ Øre pr Pund, det vedtoges at forhøre om hun var villig til at betale nævnte Beløb.

Sognerådsmøde den 17 April 1911.
Skrivelse fra Harridslev og Albæk Sogneråd, angående Tømmer Anders Andersen som er udvandret til Amerika, hans Hustru og Børn er bosiddende i Harridslev Kommune, og forsørgelsesberetti­get i Sønder og Nørre Onsild Kommune, til at yde hjælp til Familien til en Billet til Amerika. Nægtedes Endvidere opfordres til at modtage Familien Hjemsendt, det vedtoges at forhandle med ovennævnte Kommune angående dette.
Den her i Kommunen Forberettiget Pige Jensine Kirstine Kristensen, der for tiden sidder arresteret i København for Løsgængeri, vil den 1 September blive Hjemsendt, det vedtoges at skaffe hende en plads.

Sognerådsmøde den 7 Sept. 1911.
Der lå Skrivelse fra Randers Amt angående den i Harridslev – Albæk bosiddende Tømmer Anders Andersens Familie Forsørgelse og Hjemsendelse, det vedtoges at modtage Familien hjemsendt til den 1 Okt. dette Cr.

Sognerådsmøde den 7 Okt. 1911.
Harridslev Sogneråd havde tillads sig at udbetale 50 Kr. til Tømmer A. Andersen Familie som Rejsebillet til Amerika, da ovennævnte Sogneråd er uberettiget til at understøtte Familien efter den 1 Oktober dette År, nægtedes det at refundere Beløbet.

Sognerådsmøde den 20 Feb. 1912.
Skrivelse fremlagdes fra Randers amt angående Sagen med Harridslev – Albæk Kommune, i anledning af den sag Amtet af Sognerådet forelagde Sag angående erstatning fra Forsørgelses Kommunen Sønder og Nørre Onsild Kommune, af 10 Kr. til Husleje og 50 Kr. til Rejsepenge til Amerika, ydet til Tømmer A. Andersens Hustru, skal man herved meddele at der efter det foreliggende var truffet Aftale med Forsørgelseskommunen om, at der pågældende Familie skulle Hjemsendes den 30 September dette år, og da Forsøgelseskommunen ikke har bemyndiget Harridslev – Albæk Sogneråd  til at udbetale yderlige Hjælp til Familien, istedet for som aftalt at Hjemsende den, vil der ikke kunde meddeles Forsøgelseskommunen Pålæg om at Erstatte Opholdskommu­nen nogen Del af det ommeldte Beløb af 60 Kr., der er udbetalt Familien efter 1. Oktober samme År.
Hvilket herved meddeles til Efterretning.

Sognerådsmøde den 18 Nov. 1912.
Der var fra Indenrigsministeriet fremkomne Skrivelse gennem Amtet, om indførelse af tvungen Ligsyn, ved Autoriseret Læge, så at Ligsynmandsinstutionen kunde ophæves.
Forslaget tiltrædes.

Sognerådsmøde den 13 Jan. 1913.
Indberetning om Heste og Vogne til Hæren udfærdiges, og Heste blev udtaget hos følgende Hesteejere i herværende Kommune:
1 Hest hos Marius Jensen Stensbak
1 Hest hos Jens Chr. Jensen Sønder Onsild
1 Hest hos Kristine Højgaard Sønder Onsild
1 Hest hos Sognefoged N. Nielsen Nr.Onsild
1 HEST hos Justitsråd Hansens Gård

Sognerådsmøde den 23 Maj 1914.
Andragende fra Chr. Buus og Poul Sørensen Hobro om Tilladelse til at befærde på Kommunens Biveje, men da Sognerådet anser Vejene her i Kommunen til de stor Automobiler.—kunde ikke bevilliges.

Sognerådsmøde den 8 Juni 1914.
Afsluttedes en Overenskomst af Sognerådet med Bestyrelsen for Sdr. Onsild Forsamlingshus. Sognerådet har fra d. 1 Juni til den 1. November dette år, Lejet nævnte Forsamlingshus, sal og Kaffestue, til afbenyttelse som Skole.
Lejen pr. Måned 40 Kr., eller i alt 200 Kr., hvis Sognerådet ønsker at beholde Huset længere end til 1 November er Lejen 1 Kr. pr. Skoledag.
Endvidere vedtoges det at ansøge Amtet om Tilladelse til at optage et Lån på 26000 Kr. til dermed at afholde Udgifterne ved opførelse af den nye Skole i Sdr. Onsild.
Mødet sluttede

Sognerådsmøde den 22 Juni 1914.
Var samtlige Medlemmer til stede i Sdr. Onsild Forsamlingshus hvor tilbudene på den nye Skolebygning blev åbnet i overværelse af de bydende, i en samlet entreprise.
Mure s. Norup Fjeldsø; 21087 Kroner. Det højeste tilbud var fra Murer C. Haugård Hobro: 23200 Kroner.
Murer Fjeldsø fik overdraget arbejdet til ovennævnte beløb.

Sognerådsmøde den 17 Dec. 1914.
Fra Randers Amt var der fremkommet en Skrivelse, angående lygtetvang for Hestekøretøjer i Randers Amt Distrikt. Det vedtoges at anbefale forslaget.

Sognerådsmøde den 14 Jan. 1915.
Skrivelse fra Bladet Socialdemokraten i Hobro og Omegn, med anmodning om at lade sig avertere i nævnte Blad, dertil fandt Sognerådet ikke anledning til.

Sogneråsamøde den 10 April 1917.
Kassebogen skal være til stede ved hvert ordentlig Sognerådsmøde, ligesom Formanden skal påvise at Kassebeholdningen er til stede.

Sognerådsmøde den 13 Okt. 1917.
Var Sognerådet indvarslet til Møde i Sdr. Onsild Forsamlingshus af Skolekommissioenen, for sammen med denne, at tage stilling til skoleforordningen med Lærer Norring.
Det vedtoges at tilstille ham en Skrivelse, som deri meddeltes Lærer Norring, at enten måtte han søge sin Afsked som Lærer fra Nytår 1918 eller også optage Lærergerningen i Sdr. Onsild Skole.

Sognerådsmøde den 10 Dec. 1917.
Andragende fra Lærer Norring som søgte sin afsked fra den 1 April 1918 bevilliges.

Sognerådsmøde den 8 Aug. 1918.
Var Sognerådet samlet sammen med Skolekommissioenen, hvor der vedtoges indstilling af Lærer til det ledige Embede i Sdr. Onsild. Følgende blev indstillet.:
1. Rasmus Kjergaard af Stenbjerg
2. Laurits Peter Jensen Af Iglsø
3. Rasmus Just Vilhner af Fræer
Opstillingen vedtoges 3 stemmer mod 2.

Sognerådsmøde den 30 Juni 1919.
Det vedtoges at udbyde arbejdet ved det nye Fattighus (Alder­domshjem) i Sdr. Onsild.
Tilbudene åbnes i overværelse af de bydende Fredag den 4 Juli Kl. 5.

Sognerådsmøde den 4 Juli 1919.
Var Sognerødet samlet i Sdr. Onsild Forsamlingshus, for at tage imod tilbud på det nye Fattighus i Sdr. Onsild.
Der var kun indkommet et tilbud.
Murer Søren Norup Fjeldsø Onsild St. med et samlet tilbud på: 14602,80 Kr., som blev overdraget til ovennævnte Sum, deri indbefattet den gamle Skole og Fattighus, i henhold til overslag og betingelser.
Betingelser: Brugbare Materialer fra den gamle Skole og Fattighuset skulle genbruges.
Der skulle bygges et Hus med 3 Lejligheder, et Udhus med 3 Brændselsrum og desuden et Vaskehus med 3 Lokummer.
Den gamle skole lå på den nedre del af kirkegården. Vandposten i engsfaldet er den gamle vandpost i skolegården.
Det gamle fattighus lå såhvidt jeg kan se, helt op mod Per Andersens Hus. Der hvor vaskehuset lå i sin tid.(Jens)

Sognerådsmøde den 30 Okt.1919.
Det vedtoges ar ansætte Lejen i Alderdomshjemmet til følgende: Den store Lejlighed i Sydlig ende til 25 Kr. Månedlig, med 3 Mdr. opsigelse. Den midderste Lejlighed til 23 Kr. Månedlig, med en Måneds opsigelse. Den lille Lejlighed til 13 Kr. Månedlig.

Sognerådsmøde Den 28 Nov. 1919.
Kommunens Første og Enelærerembede ansættes i Klasse A med
2640 Kr.. Lærerembedet i Klasse B med 2340 Kr.
Andragende til Sdr. Onsild og Nr. Onsild Sogneråd.
Ved Genforeningsfesten i Sdr. Onsild Forsamlingshus, blev der af en større Forsamling enstemmigt vedtaget, at plante en Egetræ til minde om Sønderjyllands Genforening med Moderlandet, og blev vi undertegnede valgt til, at foranstalte sagen gennemført. Til dette foremål andrager vi det Højærede Sogneråd om at overlade os den Trekant, der dannes mellem Snedker Anders Andersen og Vejmand Jens Larsens Huse. Vi finder Pladsen central og ideel, og vil være taknemlig for Sognerådets gunstige svar.
Sdr. Onsild d. 17 August 1920
Jens Jensen  –  P. Nielsen  –  H. Dal Enevoldsen

Ovenstående andragende bevilliges mod, at Udvalget lader Egetræet Plante, Pladsen planere og forsvarlig indhegne, og derefter overdrager Genforeningspladsen til Kommunen, som forpligter sig til i fremtiden at værne om Egen, samt holde Pladsen og Hegnet i forsvarlig orden.
Niels Jensen  –  N. Chr. Laursen  –  Niels Yde  –
Chr. Henriksen  –  Jens Peter Mortensen

Sonrådsmøde den 14 Feb. 1921.
På grund af Skatterestance slettedes nr. 187 Mathias Petersen af bøde den Kommunale og Hjælpekassevalgsliste for Sdr. Onsild sogne vedkommende.
Nr. 18 19 Anders Christensen og Signe Christensen. Nr. 68 69 J.M. Kristoffersen og Augusta for Nr. Onsild.
Det vedtoges at optage et lån til dækning af udgifterne ved opførelse af 2 Ligkapeller på Kommunens Kirkegårde

Sognerådsmøde den 21 Marts 1921.
Afholdtes det nyvalgt Sogneråd møde, hvor Frands Frandsen Sdr. Onsild valgtes til Formand for Dret 1921 – 1922.
Frands Frandsen – Chr. Højgaard – Karl P. Nyrup –
Niels Vognsen – Niels Yde.

Sognerådsmøde den 8 April 1921.
Det vedtoges at på(begynde opførrelsen af Ligkappellerne i Sdr. og Nr. Onsild.

Sognerådsmøde den 18 Okt. 1921.
Der forelå andragende fra Bestyrelsen for Sdr. Onsild Friskole om tilskud til Skolen af Kommunens Kasse. Der forelå en Liste fra 225 Beboere i  Kommunen, i hvilket der protesteres imod, at der ydedes Friskolen kommunal støtte.
Imod stemte Karl Nyrup og Niels Yde.
For stemte: Frands Frandsen  –  Chr. Højgaard  –  Niels Vognsen.
(Ordet inhabil var vel ikke opfundet på daværende tidspunkt, for bøde Frandsen og Højgaard var i bestyrelsen for friskolen)
Grunden til friskolen oprettelse, var en strid om lærer og kristendomsundervisning. Indre missiosk og andre borgere (jens)
Udvalget for rejsning af en mindesten for Genforeningen med Sønderjylland i henhold til den i Sognerådet d. 9 Sept. 1920 forelagde andragende at aflevere genforeningen til Kommunen, udvalget meddelte at den kontante Udgift, der er dækket ved frivillige bidrag, beløb sig til 615 Kr. og 14 Ører, og desuden kan det frivillige arbejde og forskellige tillæg af Materialer  ansættes til 285 Kr., så den kontante Anlægssum er 900 Kr. 14 Ører.
Jens Jensen  –  P. Nielsen  –  Enevoldsen.

Sognerådsmøde den 1 Dec. 1921.
Der forelå Obligationer på 8000 Kr.(skriver Otte Tusinde) til Sparre og Lånekassen i Hobro, til betaling af Ligkapellerne i Sdr. og Nr. Onsild. Af den skyldige Kapital betales: 62% Årlig, og Lønnet afdrages med 400 Kr. hver Juni og December Termin. Første gang i Juni Termin 1922.

Sognerådsmøde den 26 Maj 1923.
Der forelå andragende fra Sdr. Onsild Skole om Tilskud. Der bevilliges 599 Kr.
Imod stemte Lærer Yde og Karl Nyrup

Sognerådsmøde den 23 April 1923.
Der forelå Skrivelse fra Lærer Kjersgaard Sdr. Onsild om flytning af tre Døre i Lejligheden. Med tre stemmer vedtoges, at flytte to Døre, Kommunen betaler Murerarbejdet ved Flytningen, mens Læreren selv betaler Udgifterne til Maling og Tapetsering. Imod stemte Chr. Højgaard og Fr. Frandsen.

Sognerådsmøde den 20 Juni 1923.
Der forelD andragende fra flere Stationsbeboere ved Onsild St., til Politimesteren i Hobro, om nedsættelse af kørehastigheden gennem Stationsbyen til 20 Km. Det var fremsendt til Sognerådet erklæring. Anbefales.
Der forelå Skrivelse fra Skolekommisionen om oprettelse af en Forskole Lærerinde Embede i Nr. Onsild, der havde af Skolekommi­ssioenen været afholdt Møde i Nr. Onsild for Beboerne, hvor der drøftedes skoleforholdene, der var almindelig tilslutning til sagen af de mødte, det bestemtes at afholde et Møde sammen med Skolekommissionen.
Der forelå andragende fra Bestyrelsen for Sdr. Onsild Friskolen om Tilskud, der bevilliges : 500 Kr.

Sognerådsmøde den 14 Juli 1923.
Der forelå Skrivelse fra Københavns Magistret, om gensidig udeladelse af melding af Udgifter til Læge og Medicin, i mindre tilfælde, medens større Udgifter til f.eks. kunstige Lemmer , specielle Bandager og lignende ting, skal anmeldes, i hvert tilfælde for Aldersrentenyder. Tiltrædes.

Sognerådsmøde den 14 Juli 1923.
Der forelå skrivelse fra Skolekommissioenen, angående oprettelse af et Forskolelærerindeembede i Nr. Onsild, for sagens gennemførelse stemte: Niels Vognsen  –  Karl Nyrup  –  Lærer Yde.  Imod stemte Chr. Højgaard, da det ifølge Skolekommissionen skrivelse ikke er påkrævet ifølge Loven. Formanden undlod at stemme.

Sognerådsmøde den 31 Dec. 1923.(nytårsaftendag)
Der forelå skrivelse fra Ministeriet gennem Provstiet, at ansøge om oprettelse af det påtænkte Forskolelærerindeembede i Nr. Onsild ikke for Tiden kunne imødekommes.

Oplysninger fra kommunalbogen.

I 1909 blev Valgloven ændret således At alle 5 Medlemmer blev valgt for en 4årig Periode. Hidtil var det således at der blev afholdt Valg hvert tredige År, hvor der skiftevis vælges 2 nye Medlemmer den ene gang og 3 Medlemmer den anden gang. man sad således 6 År i en Valgperiode.

Da Chresten Chrestensen den 6. April 1891 er afgået ved Døden i Spentrup og var forsørgelsberettiget her i Kommunen, har været Syg fra 1. Okt. 1890 til sin Død, og denne tid ikke har kunnet ernære sig selv, i denne tid har Spentrup og Gassum Kommune betalt for ham 91kr 91 ører. til Læge, Vågekone og Pleje, hvilket er tilbagebetalt.

Den 11 September afgik Fattiglem Aksel Christensen af Nørre Onsild ved Døden, men da hans Kone ikke havde noget at få ham Begravet for, har hun fået 20 kr. af Kommunekassen.

Da Fattiglem Chresten Chrestensen af Spentrup og Gassum den 6. April afgik ved Døden efterlod han sig nogle Klæder som det herværende Sogneråds gav Spentrup og Gassum Sogneråd lov til at sælge og gjøre i Penge, og det beløb sig til 19 kr. 46 ører, som er indkommet hertil Kommunens Kasse.

Ved Sognerådsmøde den 23 April hvortil samtlige Medlemmer var mødte foretoges følgende
Andragende fra Husmand Niels Kr. Nielsen af Nørre Onsild om Alderdomsunderstøttelse. Sognerådet ikke fandt at der for Tiden var tilstrækkelig Trang tilstede kunde Andragende ikke bevilges.

Da Sognerådsmedlem Peder Jensen Højgaard af Sdr. Onsild er afgået ved Døden, vedtoges Sognerådet at lade afholde Valg af et nyt Medlem, i hvilken anledning en Liste affattedes over de Højtbeskattede Vælgere som efter forudgået Bekendtgørelse til Kirkestævne, vil være at fremlægge til eftersyn i begge Skoler 1 14 Dage
Sdr. Onsild og Nr. Onsild Sogneråd den 23 April 1895
P. Nielsen – Chr. Jensen – Peder Vasehuus – Jens Chr. Hermansen

FATTIGVÆSENET I ONSILD.

1843 Jens Hermansen`s kone, som er indkommet i Fattighuset
forlangte af S F L K, om muligt lidt Brød, da hun ikke troede hun kunde Ernære sig ved Vævning.

1846. Bevilliges Husmand Jens Hermand 1 Rigsdaler 3 Mark til en Skjorte son Niels Gundersen skulle købe.
1847 Gjorde S F S K krav gældende mod Enke Ane Marie Jørgensdat­ter, Husejer Peder Gårdsøe`s Enke Nr. Onsild for et Beløb Familien havde modtaget i Fattighjælp, der var Midler i Boet, og Børnene fik Arv.
En fattig Enke med 2 Børn fik efter Sygehusophold en Pige til at passe sig, hun fik 40 Ører om Dagen, som blev forhøjet til 75 Ører. 20 Kr. om Måneden hvis Fattigforstanderen skønnede det var tilstrækkelig.

1854. Ved Fattigligningen blev det bestemt ar påligne således. 3. Pund Brød pr. Tdr. Hartkorn, Mælk og Øl leveres med 39 Potter pr. Mand, 10 Pægl Gryn pr. Tdr. Hartkorn, hvilket formentes tilstrækkelig til Fattiglemmer, samt i Penge 8 Skilling pr Hartkorn, hvoraf Gårdmændene forpligter sig til at holde i beredskab til Kornet var indhøstet, 2 Tdr Rug og 2 Tdr Byg til fattige underhold i den dyre Tid. Gårdmændene erholdte som betalning 9 Rigsdaler pr Tdr Rug, og 5 Rigsdaler pr TDR Byg, der blev leveret 4 Tdr 2Skæpper Rug og 1 Tdr. Byg for ialt 22 Rigsdaler 1 Mark.
1856. Da Søren Balle, Gårdmand i Ulstrup solgte Gården til sin Søn Jacob Balle blev der givet 24 Rigsdaler til  de fattiges Kasse.

1880. Begyndte de at få Fattighjælp inder Syghusophold.

1880. Foretog Amtmanden et eftersyn af Sdr. Onsild Fattifhus, hvilket resulterede i, at der blev opført et ordentlig Lokum
1880. Ydedes i understøttelse til en Familie, hvor Manden pD grund af Sygdom havde meldt sig til Fattigforsørgelse for sig og Familie, de fik 1 Kr. 50 Ører om Ugen.
1880. Bestemtes det at lave Fattighuset om fra 2 til 3 Lejligheder, det kostede 200 Kr.
1883. Mette Kjerstine Pedersdatter har udlejet sin Søn i Fårup for 20 Ører om Dagen fra 1 Nov. at regne.

1883. Et Fattiglems Barn fik Tøj til Konfirmation for 9 Kr. 99 Ører.

1884. Mødte en Frugtsommelig Pige Jensine Kristensen og blev indstaleret e Fattighuset, og fik 1 Kr. om Ugen samt 1 Stk. 10 Punds Brød.

1885. Blev Pigens Barn udlejet for Årlig Sum af 100 Kroner,  hvorfor Kommunen garanterde, mod Pigen skulle betale 50 Kroner Årlig til Kommunen, Barnefaderens Fader medgik senere at betale 500 Kroner en gang for alle til Barnet, Pengene er indsat i Sparekassen lydende på Kommunes navn.

1885. Blev der købt en ny Natstol(potte) til Fattighuset, samt en Salmebog og 6 Tavler til de fattige Børn.

Ved handel mellem Laurits Qvortrup og Kresten Krestensen om Matr. Nr. 5b og 38 a, blev der betalt 8 Skilling til Sognets fattige.

1887. Havde Pigen Jensine Kristensen ikke betalt sit bidrag af 50 Kroner Årlig, og sagen blev indgivet til Herredsfogden, for at få inddrevet eller afsonet

1887. Man tillod et kvindelig Fattiglem at bruge hendes Askegødning, for at hun kunde avle nogle Kartofler.
1888. Hvis en Enke forlangte mere i Understøttelse, blev hun hentet og indstalleret i Fattighuset.

1889. Fattiglemmerne bortskolering blev bekendtgjordt ved Kirkestævne( udenfor kirken efter gudstjeneste) Hindrup
1889. Bestemtes det, at vælge en Bestyrelse for de Fattiges Kasse for hele Kommunen, hidtil havde det været administreret af Fattigforstanderen, Bestyrelsen skulle gælde for 3 år, og bestå af Anders Nielsen Nr. Onsild og Søren Jensen samt Kristian Hermansen Sdr. Onsild.

1891. Ansøgte de første om Alderdomsunderstøttelse.

1892. Pigen Jensine Kristensen ansøger om selv at overtage sit Barnet, det nægtedes.

1892. Bortlejedes Kirkeageren og Fattighusageren for 5 ør. Årlig Leje 15 Kr., til Smed Jens Nielsen.

1895 Mikkel Pedersen henvendte sig til Sognerådet om hjælp i form afalderdomsstøttelse, det blev ham nægtet, det beslutte­desforeløbig at lade Ham forsørge på den møde, at han gik omkring og fik føden Føden hos Gårdejerne, en dag hvert sted i omgangen, og så kunne han bo i Fattighuset.

1895 Kjan Krog var på Sognet, Hendes Sendelsbrød at forsørge mod betaling. Det blev nægtedes.

1919 blev opførelsen af Sdr. Onsild Fattighus.
Murer A. Norup Fjeldsø fik opgaven.