Man opførte bl. a. to maltkøller 

De Sdr. Onsild – bønder synes allerede langt tilbage i tiden at have haft øje for sammenholdets og fælles­skabets betydning. Man havde således sluttet sig sammen og opført to såkaldte maltkøller, hvor alt byens malt blev gjort. Medens bygningen til den nord­lige bydels malt­kølle står endnu (Carl Pedersens hus i Søkæret), er den syd­lige bydels, der var beliggende vest for P. Balles gård, for længst udslettet. Neden­stående skrivelse viser, at man også på anden måde har kunnet stå sammen om en opgave.

År 1835 har vi købt os en rulle og sat den i fattighuset, hvoriblandt er  interesseret mændene:
Søren Gaardsø, Stensbak, Chr. Sørensen, Søagerg., Niels Lambersten, Damg., Chr. Jensen, Kaarhøj., Chr. Frandsen, P. Balle, Poul Mikkelsen, Sædagerg., Niels Gundsen, Grydehøjg., Mads Laursen, T. Laursen, Jacob Christensen, Fiskergaarden, Chr. Ellitshøj, Jens Nielsen, Herman Andreasen, Korsagerg, Jens Højgaard, Højg.,  Niels Laursen, Poul Uldbjerg, maler Jensen, Niels Dorchæus,  Niels Højgaard, G. Hermansen, N. Sørensen, L. Karmark, omtrent alle byens mænd.

Gårdmændene har betalt fire mark og to og en halv skilling, og de andre halvt. Derimod Niels Hansen har del derudi for at holde trisserne i stand. Udgiften ved anskaffelsen beløb sig beregnet efter nutidsmønt til 21,40 kr. Gårdmændene slap altså med at betale 1,90 kr. og husmændene  med 95 ører. Trisserne må være holdt godt i stand, for i 1957 var der stadig god gang i rullen. Mændene gav da pastor Biber (1858-63) tilladelse til frit at benytte rullen hele sin embedstid ud. Man havde ganske vist haft en reparations­udgift på fire mark, men den blev klareret ved at sælge en ny part til samme beløb. Man havde altså forstået at komme udenom det med drifts­udgift­erne.

De gamle Høragre 

Det jordstykke nord for Fisker­vejen, hvor bl. a. Marius Munkholms hus nu ligger, og op til kirkegården benævnes ved udskiftning­en som Hørbakkerne. Ved matrikulen af 1844 fik dette jordstykke nr. 37, og som ejere opgives ejerne af matrikels­numrene fra 5-11 samt 13-15 og 19. Jorden var opdelt i smalle agre, hvorpå ejerne i fællesskab avlede deres forbrug af hør. Der har sikkert rørt sig et helt folkeliv, når hørren  skulle brydes, skages og hegles, eller hvad det nu hed. Og man kan vist også godt gå ud fra, at det har været et stort slid at komme igennem med alle de processer, der skulle til, inden der blev hørlærred ud af det. Men sådan var der jo så meget den gang, der tog tid og gav slid, som nu bliver tilvirket uden for hjemmet. Høragrene synes ikke at have været regnet synder­lig. En gammel kontrakt viser, at Dorchæuslunds hørager, der nu ejes af P. Balle, var lejet ud for en årlig leje af 50 øre. Man blev dog ked af  forestillingen, og lejeren købte ageren. To af høragrene blev ved udvidelsen af kirkegården for nogle år siden sammen med den gamle skoles grund, der lå lige op ad kirke­gårdens sydside, lagt ind under denne. Den gamle skoles sidste lærer kunne, om man havde villet det, være kommet til at sove sin sidste søvn under sit gamle soveværelse.

Degnens jordlod

Sdr. Onsild degnekald havde, som skik og brug var førhen, sin jordlod. I udskiftningsdokumentet står der angivet:

Til skoleholderen til en ko og seks får udlægges græsning (det samme som husmændene i Sparrehusene), 4 tdr. reduceret til 10 skp., som udlægges ham under Mølsøagre ved Kongsvad Mølles ejendom (matrikel nr. 2). Det var lidt langt ude, degnen fik sin lod, og man kan jo næsten fristes til at tro, at der har været for at hindre ham i at benytte børnene som arbejdskraft i marken, hvad der vist var ret almindeligt den gang. For os synes den en underlig ordning, at degnen først skulle tjene sin løn i skolen og så derefter tjene den en gang til ved at dyrke jorden. Men som forholdene var den gang, var det i hvert fald nødvendigt at kunne avle noget og også at have ko og får. Begge dele blev temmelig sikkert forsømt. Efter de mange underskrifter i gamle papirer med påholdende hånd at dømme, synes undervisning ikke at have været særlig skrap, men der kunne jo også have været så mange andre forhold, der spillede ind, som vi ikke forstår.
Chr. Sørensen