Det gamle Onsild 
Øst for byen lå søen. Når vandet stod højst gik den helt op til den gamle præstegård. En bæk gik fra søen forbi kommunehuset ned til åen. Denne bæk blev brugt til overrisling. Hvis en brugte for meget vand fik han hegnssynsmændene på nakken. 1940 blev søen udtørret og den forsvandt helt. Dog kan man endnu som Jeppe Aakær siger så smuk ”høre dens kluk de mindernes suk” hvis man står stille ved kloakdækslet ud for Ernst Nørgaards. Det er vandet fra søen der året rundt klukker i rørene. 4 ½ td kom under Niels Krog Kristensen gård han betalte afvandingen. Det øvrige td. blev delt mellem de nærmeste gårde som en slags byjord. Det blev kaldt lille sø (branddammen) og store sø. Jens Laurits Christiansen var imod afvandingen og det er skønhedsmæssigt også en skam at den blev afvandet.

Tilbage i tiden var Fiskevejen en markvej der lå maltkøllen vest for P. Balles gård
Vestergård ned mod Kurt Kristensen skel.  For århundrede siden lå Skalsådalen under vand og de første mennesker som boede her de boede ved bækken. Der findes en mængde ildsteder her på egnen også i grusgravene der er fundet aske og potteskår. Også enkelte flade slidte sten der har været brugt som indgangsten en slags dørtrin ved beboelserne. Der er også pælehuller ved ildstederne så man har haft tag over hovedet. Disse pælehuller og ildsteder ligger dog et par meter under overjorden. Hvis man ved gårdene her ovre i Sønderby graver ned i jorden finder man flere lag stenbro og murrester i dybden. For nogle år siden var jeg med til da man skulle bygge et nyt kohus på en gammel gård at grave ned under en dørindgang. Og ganske rigtig. Vi fandt et kohorn længere nede fandt vi store forkullede lagvis rester af lerovne. Det var en slags offer til husånden – overtro. Javel selv isralitterne braget et offer når de byggede sig en bolig

De jernøkser vore forfædre gravede ned ved ildstedet var også et offer til Tor. Høragre gik fra Munkholms hus op til skolen (den der lå der hvor der er kirkegård nu) Her havde 5 gårde smalle agre med hør.

Sædagrene ved ”Sædagergård” har sikkert fået navn efter den første opdyrkning.
I 1664 var der 12 gårde: 3 dobbeltgårde. 4 trillinggårde med i alt 24 familier 3 under kommunen 7 gårde under Mariager kloster. 1 tilhørte en Jens Rosenkrans 2 til dels selvejere (fri for landgilde og hoveri)

Der var stor fattigdom. Skatten skulle betales efter hartkorn. I 1664 fik ”Højgården” sit hartkorn ansat til 26 tdr. hartkorn men i 1888 blev det nedsat til 15 tdr. hartkorn.. Landgildet var forskelligt og da Højgården kom under Ormstrup ved Silkeborg
( ved kortspil )blev landgildet sat til vejrs de kunne jo ikke levere hoveri i Silkeborg.
De økonomiske forhold for landbruget i Sdr. og Nr. Onsild var sådan at kunne man ikke få en lille ejendom måtte man søge til Hobro som arbejdsmand. De fleste ville dog trods mere slid og mindre frihed helst have et lille landbrug.

Sognepræsten var utilfreds fordi sognevejen delte hans jord i to dele. Ved udskiftningen Monrad protesterede men uden held.

Beboerne i Sdr. og Nr. Onsild var ret selvstændige de ville ikke være med til i 1825 at lave en vej fra Viborg – Tjele over Onsild til Hobro. De spærrede og ødelagde den gl. Fævejsbro. Tjele anlagde politisag men Onsildbeboerne vandt fordi de ved udskiftningen sløjfer at udfri vejarbejde som pligtarbejde.
Sognepræst pastor Friis 1835-51 måtte den nye vej op for bl.a. at vise hvor bekostelig det var at anlægge vejen. Broen ville koste 300 rigsdaler gruset kostede 12,5 skilling pr. læs. Hele anlægget ville komme op på 1750 rigsdaler.
Man klagede til rentekammeret i Viborg og i 1848 kom den besked om at lave en midlertidig mindre vej på det offentliges bekostning. Vejen og broen blev først bygget færdig i sin oprindelig planlagte udførelse 1910 og ombygget i 1976.  Tjele ville køre brændsel til Hobro derfor var Tjele gods så interesseret i den nye gode vej. Amtsvejen gik over Nr. Onsild indtil Onsildvejen blev anlagt. I 1841 fik vi det første sogneforstanderskab valgt af de største gårdejere.
Degne, husmænd og indsiddere havde ingen stemmeret (de betalte jo heller ikke skat) Sognepræsten var selvskreven (formand) medlem og protokolfører i rådet. Sogneforstanderskab
Han ordnede de lokale forhold. En karl der blev barnefader tjente 5 rigsdaler om året og Friis bestemte at han skulle betale 2 rigsdaler om året i børnepenge.

Lærerne fik deres løn i rug, byg og tørv foruden den indtægt  fik de hvad deres skolehold kunne give. Var de tillige degn fik de indtil 1912 offerpenge ved højtiderne (ligesom præsten) da læreren i Nr. Onsild ikke havde nogen jordlod fik han 100 rigsdaler ekstra i form af 3 tdr. rug og 12 tdr byg men 6 mænd i Nr. Onsild gav ham frivilligt nogle tdr. land.
Allerede da var der stemning for at nøjes med en skole. Forslaget strandede fordi begge byer ville have skolen.
Det blev først omkring 1960 sammenlægningen skete. I 1863 fik man en skole i Nr. Onsild. Den kostede 720 rigsdaler. Mureren skulle have 80 rigs. Tømreren 20 rigs.

I 1885 
Var Ove Pedersen på ”Bukbjerg” og Kondsvad mølle selvejergårde. Af de andre gårde var de fleste under Trinderup. De blev dog solgt kort efter med undtagelse af Sparrehusene.
Degnen havde en ko og 6 får ligesom husmændene på sin jordlod.
Skolen lå på den ny kirkegård f.eks. A.P. Nielsen har gået i skole der indtil 1918. Fyldstenene
er stadig til gene når nye grave skal graves. Jeg husker en mand sagde til mig efter en begravelse”Ja han kom til at ligge der hvor Norups kælder var” Materialerne fra den gamle skole blev brugt til kommunehuset.
Den nye skole der blev bygget i 1918 kostede godt 25.087 kr. Folk sagde om sognerådet:De er da tossede det er da at bygge luftkasteller. I dag koster en tilbygningen med 3-4 klasseværelser ved Hvornum skole 1,3 mille kr. (1970erne) Idrætsskolen kostede i 1984 2,700,000 kr. inventar 1.000,000 kr.

Vi klager i dag over de mange små restaurationer med udskænkning. Da amtsvejen blev bygget her i 1910 fik Christen Jacobsen Uldbjerg der ejede matrikel nr. 2 – senere maler Jensen ejendom ret til at sælge spiritus til vejbørsterne der anlagde vejen. Samme Uldbjerg traf på jagten i Sdr. Onsild enge en høj kraftig mand som han sagde til om at forsvinde.
Han råbte tilbage til Uldbjerg ” Jeg er Lyttichau på Tjele”Uldbjerg var nok ikke klar over at godsejeren havde jagtretten i engen for han svarede omgående ”Jeg er ligeglad hvis ko du er men nu skal du spilleme flyt dig herfra ”

Det kunne godt knibe for de gamle Onsild bønder at følge med i de nymodens opfindelser. Laurits Qvortrup på Søager selvfølgelig gift med Anna Jensen Højgård fik tyfus i hestebesætningen. Besætningen blev tilset af en dyrlæge fra Randers. Gårdsøes søn kørte med dyrlægen. En dag han skulle komme sendte han afbud gennem telefon på stationen. Da Gårdsøsønnen kom til Qvortrup og fortalte at dyrlægen havde sendt afbud gennem telefon. Svarede Qvortrup <<<har du været i Randers. Jeg så dig da for et par timer siden <<Talt i telefon. Tror du du kan bilde mig det ind. Sådan noget sludder at du kan tale i en tråd<<og så pegede han udaf gården << Du skal aldrig vise dig i gården mere.

Banearbejder på længdebanen ved Onsild i 1915

Onsilds sydlige del og dens problemer før og nu. 
Skrevet af K. Erikslev d 20-1-1951

Resultatet af den østlige jyske hovedbanes anlæg i sidste fjerdedel af forrige århundrede i 1868 gav en lang række stillestående landsbyer lige fra Fredericia til Frederikshavn chancen
for en ny udvikling og et nyt liv trods det at den næsten overalt i disse byer hvor banen blev mødt med modvilje.

Hver lille stationsbygning der rejstes gennem det ældgamle jyske land blev et frø der faldt i en vel kultiveret jord men frøet så det i sig en voldsom spireenergi og et sådant blev også (Sdr.) Onsild stationen der blev lagt i mellem Randers og Hobro syd for kirkebyen den måtte fuldt ud dele den skæbne at være en ikke absolut velkommen fremmed i det hjemlige selskab som den ældgamle Sønder Onsild med dens snævre opland var.

Vanskelig kunne den ny stations stilling i dette samfund se ud den gamle ærkejyde som han er af natur fornægtede sig heller ikke på dette sted han er tavs tillukket og skeptisk over for alt nyt og fremmed men dag han først får tingene set an og anerkendt åbner han sig og så bliver hjerteligheden så meget des større.

Den nye stationsbygning fra før århundredeskiftet lå funklende og fremmed og skulede med sine søndre vinduer ud over Onsildbøndernes milestore engstrækninger der dengang var spækket med velnærede hvide og sortbrogede stude.

Så begyndte der at komme håndværkere til den nye plads stille og beskedne kom de de blev ikke mødt med æresporte og lykønskninger og der var nok tider hvor nogen af dem ikke syntes at de havde brug for denne by men byen havde alligevel brug for dem.
Jeg skal nævne et eksempel det er det eneste jeg kender. Jeg tænker det er typisk for dem alle. Det var skomageren der kom i 1905. En mand der skulle bo i en af de jordløse huse ved den nye station det var noget ukendt og han blev ikke mødt med begejstring. Den havde han heller ingen brug for men han havde brug for arbejde og det fik han. Han kom fra en af Hobros sidegader hvor der næsten intet var at lave og til Onsild hvor sko til reparation indleveredes så hurtig at de dyngede sig op i værkstedet så dyngen til tider næsten nåede loftet. Så måtte der af og til kaldes en mand til hjælp.

Byen udviklede sig måske ikke så hurtigt som enkelte andre. Den lå jo ikke så langt fra købstaden Hobro men dog gik det støt og sikket.

I årene omkring 1905-15 var det Viborgvejen fra banen ud mod åen der måtte holde for her opførtes hus ved hus. Det var den nødvendige samling af forretningsfolk og håndværkere der holdt deres indtog i det gamle sogn.

Så gik udviklingen her i stå og byen tog udvikling i andre retninger. Onsild fik sine tørvetider de satte særlig fart i udviklingen i andre retninger. Den første var krigsperioden 1914-18 da den ophørte standsede byens udvikling helt men så kom der først i 20-erne et mergelselskab med baner og gravemaskiner til egnen. Da overfyldtes byen igen der skulle gøres plads til maskinarbejdere og driftdirektører det gav velstand og fremgang for den lille stationsby.

Nu er de gamle modsætninger fra byens første tid for længst forbi og dens første borgere også og den tørveperiode fra den sidste krig som opstod i disse år er også ovre.
Byens udvikling er nu nået så langt at dens eksistens er fuldt stabiliseret.

De problemer enhver by i udvikling skaber er også blevet Onsilds problemer.
Der skulle samarbejde mellem alle dens vidt forskellige beboere til for at man fuldt kunne tage sig af dens sag. Til det øjemed fik Onsild sin Borgerforening sin Idrætsforening sin  Bibeltekstforening m. v. De løste store op gaver men opgavernes tid er ikke forbi endnu.

Onsild sydlige bydel 
Stationsbyens første udvikling den mod åen gik i stå sidst i 20-erne. Det sidste hus der opførtes ud mod engene var karetmager Nielsen. Nu er interessen for denne bydel atter blevet aktuel. Først ved Borgerforeningens køb af sportspladsen hvis grund går ned til åen. Dernæst ved anlægget af kolonihaven ”Engsvang” der var den gamle sportsplads og endelig er byggeriet efter mange års forløb kommet i gang igen med opførelsen sidste år af cementstøberens nye hus (Chr. Sørensen) og senere mellem de to nævnte murermester Eskild Pedersen hus samt med idrætsforeningen klubhus på sportspladsen. Det ville være glædeligt hvis det er tegn om det om det måtte blive signalet til en ny udvikling i Onsilds sydlige ende.

Kolonihaverne i Engsvang er hver for sig en fortrinlig byggegrund og den gamle banes fjernelse der snart forestår, vil skabe muligheder for denne bydels yderlige udvikling.

Så er der endelig sportspladsen og dens tilliggende. Den samler en interesseret ungdom sommeren igennem. Dette sted med den dets frugtbare jordbund har muligheder for at give Onsild stationsby noget af al det den trænger mest til nemlig træer. Det er vist få der ikke har følt hvor træløs og haveløs byen altid måtte stå. Især føles det når stormene sætter ind mod den fra de store flade vidder.
Her har Borger og Idrætsforeningen gjort mere end sig selv en tjeneste ved at omgive den store plads med læ – og prydtræer. De er plantet sidste forår men har allerede vist at de befinder sig vel i den gode engmuld. Det smukke lille klubhus der sommerens løb opførtes i pladsens sydøstlige hjørne ved frivillig arbejdskraft sætter foreløbig kronen på værket. Det er ikke færdigt men det er en pryd for pladsen og det vil afhjælpe et stort savn for ungdommen der samles der. Der bliver bad omklædningsrum nødtørftsanstalt m. v.

Så er der endelig det sidste led i denne kæde. Borgerforeningen ejer i sportspladsen et sted hvori mulighederne for byens forskønnelses centrum ligger. Alene den hele kreds af trævækster der vokser op vil forskønne den nøgne by men desuden er der planer om at skabe et parkanlæg i den yderste del af pladsen den der ikke er udlagt til boldbane. Dette areal er sidste sommer blevet pløjet og kultiveret med traktor og som det ligger omgivet af åen på den ene side og det opvoksende læbælter på de to andre og selve pladsen med byen i baggrunden på den fjerde må det siges at være egnet til at omskabes til pryd og hygge.

Midt over jordstykket går en grav. Det er den gamle åkrog der blev afskåret i åreguleringens tid. Den er nu næsten tilgroet og til dels opfyldt. Den var i sin oprindelighed en lille idyllisk naturdam med hvide svømmende nøkkeroser gule iris og sivskov fuld af syngende rørsangere sådan bliver den aldrig mere men den kunne omdannes til en lille parksø med åkander og sumpplanter med buede japanske broer over og omgivet af en blomsterpark med gange og bænke og blive målet for sommersøndagens eftermiddagsspaseretur for byens borgere der alligevel har en tendens til på en varm sommerdag at gå en tur ned til åen.
I året 1951 vil der ske det at banen der deler byen i to dele og altid har bragt forstyrrelse i samfærdselen vil falde bort men samtidig åbnes også mulighed for forbindelse mellem Mejerivejen og Engsvangs kolonihavevej og gennemførelsen af denne vej – en ny Onsildgade – vi alle håber på vil hjælpe til at løse de problemer der også opstår i forbindelse med sportspladsen og dens eventuelle anlæg ved åen.

Aksel Jacobsen gartner
I Onsild
Byens første skomager var hans fader. Aksel Jacobsen var meget naturinteresseret og han har udgivet et lille hæfte med beskrivelse af livet i Onsilds omgivende skov krat og enge.

Det gamle Onsild 
Øst for byen lå søen. Når vandet stod højst gik den helt op til den gamle præstegård. Der gik en bæk fra søen forbi kommunehuset ned til Skalsåen. Denne bæk brugtes til overrisling. Hvis en brugte for meget vand fik han hegnssynsmændene på nakken. I 1940 blev søen udtørret og den forsvandt helt. Dog kan man endnu som Jeppe Åkær sige det så smukt ”høre dens kluk de mindernes suk” hvis man står stille ved kloakdækslet ud for Ernst Nørgårds. Det er vandet fra søen der året rundt klukker i rørene. Da søen lille sø (branddammen) og storesø var tør blev 4 ½ td. land lagt til 5c Niels Krogh Kristensen gård han betalte for afvandingen af søen. Det øvrige blev delt mellem de nærmeste gårde som en slags byjord. Jens Laurits Christiansen var imod afvandingen og det det er skønhedsmæssigt også en skam at den blev afvandet.

Fiskevejen var føritiden en markvej og der lå en maltkølle op mod skellet til Kurt Kristensen vest for P. Balles gård “Vestergården”.
Hørvænget gik fra Munkholms hus op til skolen (den gamle der lå hvor der er kirkegård nu) her havde 5 gårde smalle agre med hør.
For århundrede siden lå Skalsådalen under vand og de første mennesker som boede her de boede ved bækken. Der findes en mængde ildsteder her på egnen – også i grusgraven – de findes med aske og potteskår der er også enkelte flade slidte sten der har været brugt som indgangssten det var en slags dørtrin ved beboelserne. Der er også pælehuller ved ildstederne så man har haft tag over hovedet disse pælehuller og ildsteder ligger dog et par meter uden overfladen.
Hvis man ved gårdene her ovre i Sønderby graver ned i jorden finder man flere lag stenbro og murerester i dybden. For nogle år siden var jeg med til da man skulle bygge et nyt kohus på en gammel gård at grave ned under en dørindgang. Og ganske rigtig. Vi fandt et kohorn og længere nede fandt vi store forkullede lagvis rester af horn. Det var en slags offer til husånden (overtro) Javel selv israelitterne bragte et offer når de byggede sig en bolig.
De jernøkser vores forfædre gravede ned ved ildstedet var også et offer til Thor.
Sædagrene ved ”Sædagergård” har sikkert fået navn efter den første opdyrkning. I 1664 var der 12 gårde:3 dobbeltgårde 4. tvillinggårde med i alt 24 familier – under kommunen 7. gårde under Mariager kloster. 1. tilhørte Jens Rosenkrans 2. til dels selvejere (fri for landgilde og hoveri)

Der var stor fattigdom. Skatten skulle betales efter hartkorn. I 1664 fik ”Højgården” sit hartkorn ansat til 26 tdr. hartkorn men i 1888 blev det nedsat til 15 tdr. hartkorn. Landgildet var forskelligt og da Højgården kom under Ormstrup ved Silkeborg (ved kortspil) blev landgildet sat til vejrs de kunne jo ikke hoveri i Silkeborg. Sognepræsten var utilfreds fordi sognevejen delte hans jord i to dele ved udskiftningen.  Monrad protesterede men uden held.
Beboerne i Sdr. og Nr. Onsild var ret selvstændige de ville ikke være med til i 1825 at lave en vej fra Viborg—Tjele over Onsild til Hobro. De spærrede vejen og ødelagde den gamle Fævejsbro. Tjele anlagde politisag men Onsildsbeboerne vandt fordi de ved udskiftningen slap for at udføre vejarbejde som pligtarbejde.
Sognepræst pastor Friis 1835-51 målte den nye vej op for bl.a. at vise hvor bekostelig det var at anlægge vejen. Broen ville koste 300 rigsdaler gruset 12 skilling pr. læs. Hele anlægget ville komme op på 1750 rigsdaler.
Man klagede til rentekammeret i Viborg og i 1848 kom der besked om at lave en midlertidig mindre vej på det offentliges bekostning. vejen og broen blev først bygget færdig i sin oprindelig planlagte udførelse i 1910. Broen blev senere ombygget i 1976.
Tjele ville køre brændsel til Hobro derfor var Tjele gods så interesseret i den nye gode vej. Amtsvejen gik over Nr. Onsild indtil Onsildsvejen blev anlagt.
I 1841 fik vi det første sogneforstanderskrab valgt af de største gårdejere. Degne husmænd og indsiddere havde ingen stemmeret (de betalte heller ikke skat) Sognepræsten var selvskreven (formand) medlem og protokolfører i rådet.
Han ordene de lokale forhold. En karl der blev barnefader tjente 5 rigsdaler om året og Friis bestemte at han skulle betale 2 rigsdaler om året i børnepenge.
Lærerne fik deres løn i rug – byg og tørv foruden den indtægt deres skolelod kunne give. Var de tillige degn fik de indtil 1912 offerpenge ved højtiderne (ligesom præsten) da læreren i Nr. Onsild ikke havde nogen jordlod fik han 100 rigsdaler ekstra i form af 3 tdr. rug og 12 tdr. byg men 6 mænd i Nr. Onsild gav frivilligt nogle tdr. land.
Allerede da var der stemning at nøjes med en skole. Forslaget strandede fordi begge byer ville have skolen. Det blev først 1960 sammenlægningen skete.
I 1863 fik man en skole i Nr. Onsild. Den kostede 720 rigsdaler mureren:80 rigs.— tømreren:20 rigs        I 1885 var Ove Pedersen på ”Bukbjerg” og Kongsvad mølle selvejergårde. Af de andre gårde var de fleste under Trinderup. De blev solgt kort efter med undtagelse af Sparehusene.
Degnen havde en ko og 6 får ligesom husmændene på sin jordlod.
Skolen lå på den ny kirkegård f.eks. A.P. Nielsen har gået i skolen der indtil 1918. Materialet fra den gamle skole blev brugt til kommunehuset. Syldstenene er stadig til gene når nye grave skal graves ud. Jeg husker en mand der sagde til mig efter en begravelse. ”Ja ham der ligger der han ligger i Norups kælder”
Den nye skole i 1918 kostede godt 25.087 kr. folk sagde om sognerådet: De er da tossede det er da at bygge luftkasteller.

I 1963 kostede centralskolen 1,3 mill.kr. I dag koster en tilbygning med 3-4 klasseværelser ved Hvornum skole 1,3 mill kr.
(1970 erne)
Idrætsskolen som blev bygget i 1984 kostede 2 700,000 og der skulle bruges inventar for 1 000,000 kr.

Da amtsvejen blev bygget her i 1910 fik Christen Jakobsen Ulbjerg der ejede matrikels nr 2 – senere maler Jensens ejendom ret til at sælge spiritus til vejbørsterne der anlagde vejen. Samme Ulbjerg traf på jagten i Sdr. Onsild enge en høj kraftig mand der bad ham forsvinde. Han råbte til Ulbjerg “Jeg er Lyttichou på Tjele” Ulbjerg var nok ikke klar over at godsejeren havde jagtretten i engen for han svarede omgående ” Jeg er ligeglad hvis ko du er men nu skal du spilleme flyt dig herfra”.

Det kunne godt knibe for de gamle Onsild bønder at følge med i de nymodens opfindelser.
Laurits Qvortrup på Søager gift med Anna Jensen Højgård. Han fik tyfus i hestebesætningen. Besætningen blev tilset af en dyrlæge fra Randers. Gaardsøes søn kørte med dyrlægen. En dag han skulle komme sendte han afbud gennem tlf. på stationen. Da Gaardsøsønnen kom hen til Qvortrup og fortalte at dyrlægen havde sendt afbud gennem tlf. Svarede Qvortrup
”Har du været i Randers. Jeg så dig da for et par timer siden? —- Talt i tlf. Tror du at du kan bilde mig det ind.
Sådan noget sludder at du kan tale i en tråd”. Og så pegede han ud ad: Du skal aldrig vise dig i gården mere!

I begyndelsen af sognerådenes virke var formænd meget sparsommelige. Der måtte ikke bruges mere én højst nødvendige. Rede penge skulle der spares på. I 1928 sagde statsmand I.C. Christensen i Lerkenfeld plantage ”en tiøre” er også penge.
I 1930 sagde Fransen i Sdr. Onsild til en gammel mand der var syg og bad om 30 kr. ”Du kan vel nøjes med en tier”
Vejmand Søren Olesen som var med ” Får vi ikke mere end en tier går vi til amtmanden” Han fik 20 kr.
Efterhånden blev sognerådsformænd valgt fordi at det var mænd der kunne se fremad med ønsket om en udvikling i byen og sognet.
I Sdr. Onsild var det en offentlig kendsgerning at man ikke solgte byggegrunde til fremmede så man ikke risikerede at få nye borgere der ville falde sognet til byrde.  De Røde kunne heller ikke leje forsamlingshuset.
Sognerådsformænd blev senere økonomiske ledere. Og Frandsen var meget sparsommelig. Rasmus Kristensen var en fornuftig økonom men han ville dog ikke ofre 10-2000 kr. på en dillitantcene i gymnastiksalens vestende. ”Vi vil ikke komme fattig til Hobro”
Peder Højgård: Fornuftig økonom. Han gav forældrene lov at bruge skolen.

Detaljer fra Onsilds historie 
I 1842 da Søkæret blev udstykket blev købekontrakten på tegnet at der til evig tid ikke måtte sælges jord til et hus da man derved fik fattigfolk til byen. Da man her byggede et hus blev der indkaldt til et protestmøde. Når manden og konen døde skulle huset brækkes ned. Så døde konen og manden fik en ung kone. Han døde og hun levede videre i huset!

I mange år var socialdemokratisk forening ikke adgangsberettiget til Onsild forsamlingshus.

I 1948 var der endnu ejendomme i Sdr. Onsild der ikke havde el-lys – endnu efter 1950 var der ejendomme i Ulstrup med olielamper.

I 1948 havde Bentsbjergaard Nr. Onsild og Landlyst ved Loisendal og Skovladen ved Hobro endnu vindmøller ved gårdene samt Snæbum Vestergaard.

Fælleseje i Sdr. Onsild: Maltkøllerne rullen og bybrønden. Da huset med brandsprøjten blev revet ned sås der under grunden et opfyldt (brønd) hul med egeplanker i stedet for sten eller rør. Ved Fjelsteds stod endnu en brønd efter 1950

Fjelsted hus er bygget først i 90erne muligvis 1894 Søstrenes hus i svinget overfor er bygget i 1894. Udhuset ved Hosbonds er endnu ældre. Bemærk udskæringerne i døren.

Skeldiger forsvinder stærk bl.a. ved sammenlægning af gårde
3 af 4 huller med vand er forsvundet i de sidste årtier
Vandgrøfter og bække forsvinder ved dræning.
Skorstenene forsvinder (el-fyr)
Ved jordens udskiftning bevarede man de gamle fælles lergrave men i Onsild havde gårdene i lang tid egen lergrav

Skrevet og noteret ned af K.Erikslev

Læst og afskrevet af K.Erikslev. 
Gjerlev – Onsild herredsret mandag 
D. 11 november 1844 
Dernæst protokoleret Hammerich

Søkæret og gadefælleden 
Ved udskiftningen i 1783 blev Søkæret og gadefælleden ikke udskiftet af fællesskabet men i 1844 var byens mænd blevet enige om at udskifte det og følgende dokument blev opsat.
Forening
I mellem beboerne i Sdr.Onsild om de betingelser under hvilke de ville have udskiftet det såkaldte Søkær med gadefælled der begge i forening ved udskiftningen i 1783 den 29 september var bleven udlagte til fællesskab for beboerne (lergraven nord for P.Højgaards gård var også fælles)
1. Gadefælled med Søkjæret udskiftes om muligt efter kortet således som det var antaget at være efter forenings forretningen af 29 september 1783 og for enhver som hans part for i denne anpart efter det gamle hartkorn.
2. De som har solgt deres anpart mister den ved udskiftningen hvorimod anparten tillægges den eller dem som har købt samme.
3. I stedet for lergrav som anses utilrådeligt midt i byen tilbød gårdmand Jacob Christensen boende midt i byen ville for sig og efterkommere til evig tid overlade beboerne og udflytterne af Sdr.onsild by som var berettiget til anpart i gadefælleden med Søkjæret så mange læs ler som enhver måtte behøve til sine bygningers vedligeholdelse for 8 skilling sølv hvert læs idet de skulle benytte den vej til lergraven som han selv bruger og i det selv skulle opkaste leret
4. Til fælles sandgrav udlægges imellem Møllevejen og gårdmand Christen Boldrups mark i det nordvestre hjørne af Søkjæret omtrent omtrent 5000 kvadratalen således som det er afpælet.
5. Der skal udlægges midt over Søkjæret således som er afpælet en vej fra Sønderbyen til Møllevejen videre en dito vej fra Sønderbyen til Højgaardene begge med 8 alens bredde foruden grøfter videre en vej som ligeledes er afpælet til kølhuset og søen med samme bredde envidere en vej fra Vestbyen til ”Enevoldled” af 8 alens bredde foruden grøfter. Der bliver desuden udlagt 3 veje en fra vejen imellem Højgaardene og Sønderbyen således som afpælet er imellem præstegårdens toftdige og hørgaden til sognevejen af 6 alens bredde en anden fra foreningspunktet af de 2de veje der skærer Søkjæret i lige nordlig retning til ”Hundpotled” og endelig en tredje som blev indrømmet gårdmand Christen Boldrup østen for søen fra det stykke jord i Søkjæret derefter hans gårds hartkorn tilfalder ham og anvises ham østen for søen fra gårdens bygninger og til det sted hvor det gamle dige begynder begge de sidste veje af 6 alens bredde. Desuden blev det indrømmet nævnte Christen Boldrup at grave i Søkjæret en brønd på et aftalt sted med en vej af 6 alens bredde fra sin gård sættes i passende stand af samtlige lodsejere
6. Beboerne som beholder anpart i Søkjær og fælleden forpligter sig til for dem selv og efterkommere til evig tid ikke at lade opføre noget som helst hus eller byning til beboelse på på deres anpart af Søkjæret eller fælleden da sådanne små beboelseslejligheder uden jord eller med meget liden måtte anses for i sin tid at kunne skaffe sognet forøget fattigbyrde
7. Endvidere forpligter beboerne sig ligeledes for dem selv og efterkommere til evig tid ikke at lade opføre diger langs med de i foreningen nævnte veje eller langs med den igennem byen førende kirkevej da vejene ellers let bliver ufarbare om vinteren med snelaget derimod er det tilladt at indhegne lodderne på Søkjæret og fælleden hvor de ikke støder op vejene.
8. Det vandhul som ligger sydøst for Niels Jensen kålhavge skal stadig blive til vandingssted for beboerne ligesom også dammen østen for Jens Højgaards gård.
9. Den anpart af Søkjæret og fælleden som tilkommer hver skal ved udskiftningen så vidt muligt tildeles en hver nærmest hans bolig

Underskrifter
C. Friis – Christen Jensen – Herman Andreasen – E.Ellittzhøj – Christen Boldrup – Christen Holmgaard – Christen Fransen – Niels Gunnersen – Peder Pedersen – Poul Jakkob – Niels Lauersen – Anders Madsen – Niels Hansen Ludvigsen på egne og pigen Maren Andreasdatters vegne Laurits Hansen – Vanborg.

Det bemærkes at den vej som her i foreningen er benævnt som den anden der fra foreningspunktet af de 2de veje fører fra Søkjæret i lige nordlig retning til ”Hundpøtled” udgår fra og udlægges til deling med den øvrige gadefælled og Søkjæret og at Jens Højgaard aldeles intet aflæggelse over hans mark. Samme underskrifter og tillige underskrifter fra Niels Lambertsen og Niels Jensen begge med paaholden pen.

Apsoberet af stiftsøvrigheden den 20 oktober 1844
1862 blev høsletten i søen solgt til Hermand Andreasen for 16 mark . Græsningen i grusgraven i Søkæret til Anders Jensen for 8 skilling og fattighustoften til Dorcneus for 5 år til 6 rigsdaler og 10 skilling årlig og han skulle paaføre toften 8 læs gødning.

1

Livet i Sønder Onsild Stationsby omkring 1955-1960
Bebyggelser nord for jernbanen, som i 1949-1951 blev flyttet til nuv. placering fra midt i byen
Gårdejer på Højvang, Asger Nielsen & Signe
Landbrug og kartoffelavl –
kartoffelkælder bygget ind i skrænten vest for gården
Børn: Birthe, Bodil, Per og Uffe Gårdejer på Sædagergård, Frede Gaardsø
Rasmussen.
Efter kartoffelkælderen, op langs første hus (Børge Husholderske: Magda Mogensen, som var
Pedersen) lå der en markvej – den benyttede vi børn søster til ’Asta Aninus’, Michael og Svend.
os af på vej mod ’Djævlebakken’, som vi kælkede på Svend var retarderet, – Magda og Michael
om vinteren. boede sammen i Sjørring Kær, i ejendommen,
der tidligere havde tilhørt Jens Bundgård.
Frederiksberg Nord (nu Højvangen) Frede Gaardsø passede svinestalden + marker
Møbelsnedker Børge Brask Pedersen & Vita Karl for kvæget: Alfred Madsen
Børge arbejdede på møbelfabrikken Karl for hestene og markerne: Arne Skjødt
Børn: Ernst (’Asser’), Solveig og Mona Hestene var ’Belgiere’ ell. skimlede jydske heste,
som senere blev erstattet af lille grå Ferguson.
Harald Thorup & Ingeborg I hestestaldens gavl var der indrettet to værelser
Harald var søn af Søren Thorup på loftet til karlene. Indgang fra gavlen
Ingeborg var søster til Ellen Christensen?
Børn: Børge, Svend Åge og Norma
Frede Gaardsøs mark
Bernhardt Wadgaard & Anna Cirkus Arena kom en sommer, – lille cirkus
Bernhardt var kaninavler med et par pony’er, hunde, klovn, akrobat, trylleri
Ingen børn De gav en forestilling, og hele byen var i cirkus.
Cirkusdirektør var Arne Berdino. Hans søn,
Benny Berdino, var en knægt på 13-14 år, og
Kaninavler Søren Christensen & Katrine han ville gerne vide, om der var nogle flotte piger
Pensioneret hjemmesygeplejerske i byen.
(Sidste hus ved jernbanen) Benny Berdino er senere blevet direktør for
Cirkus Arena, som nu er største, danske cirkus
2
__________________________________________________________________________________
DSB – jernbanelinien – hovedlinien, Aalborg-Aarhus
Nyvej (nuværende Nyvang) langs jernbanen fra sydøst mod Hovedgaden
Øverst på bakken Tømrermester Marius Christensen & Jenny –
sidste hus på Nyvej, derefter Frede Gaardsøs mark.
Jenny havde tidligere haft telefoncentralen nede i byen.
Børn: Agner, Aksel, Niels Skouboe, Leif, Sigrid, Evald, Jørgen
og Grethe
Senere købte landpostbud Knud Christensen & Magda huset
Knud Christensen reparerede og solgte cykler i sin fritid
Børn: Jette og Frits
Chauffør Alfred Jensen & Edith
(søn af Ane Marie & Jens Christian Jensen)
A.J. var ansat hos Carlo Christensen, en overgang kørte han
kølevogn på udlandet. Kørte lastbil og arbejdede i grusgrav.
Edith administrerede Specialarbejdernes arb.løshedskasse –
(efter Thomas Thomasen; og Sigrid Therkildsen? overtog
senere) – Cyklede rundt og opkrævede kontingent til Sygekassen,
– maskede nylonstrømper op, var husmoderafløser
Børn: Inge, Kirsten og Tove
Garageanlæg for lastbiler, (Vognmand Carlo Christensen)
Spøltønde hang hejst op under loftet, og vinterredskaberne
stod her, når de ikke blev anvendt.
Karl Erik og Kurt fangede en dag en ubuden gæst i garagen:
En lille skorpion, som var kommet med bananklaserne hjem
fra syden i kølevognen. K.L.Erikslev fik den til sin biologiske
samling til undervisning. Den kom i et glas med sprit.
Lastbilerne var af fabrikatet, Bedford, – senere blev det Volvo
Ellen & Carlo Christensens have
3
Hovedgaden (nu Viborg Landevej) fra viadukten mod Skals Å
Vognmand Carlo Christensen & Ellen
(Ellen passede hus, have og firmaets
telefon) Firmaet havde vognmandskørsel,
Stationsbakken op til jernbanestationen + kølevogn(e) på udland + grusgrave
Jernbanestationen + pakhus + posthus + embedsbolig Snerydning og grusning på amtsvejene.
Rejsende samt modtagelse og afsendelse af gods Grusn. foregik fra lastbil med påmonteret
sandspreder, – 2 mænd stod på ladet og
skovlede sand fra ladet hen i sprederen.
Den ene var amtsvejmand Søren Olesen,
Peter Abel hentede friske fisk i trækasser med is på den anden var Alfred Jensen.
stationen en gang om ugen, – bandt kasserne foran Carlo var jæger med ruhåret hønsehund
og bag på sin ladcykel og cyklede rundt i byen og Børn: Karl Erik og Kurt
solgte fisk, som han vejede på sin bismervægt.
Peter Abel boede ved Tjele Langsø Karl Erik, mekaniker, stockcarkører og
far til racerkøreren Tom K.
Kurt overtog vognmandsforretningen, og
Inde bag Trævarefabrikken lå senere overtog hans børn firmaet
Frede Gaardsøs mark (nuværende Frederiksberg)
Slagtermester Andreasen & frue
(Slagtede selv dyr i baghus)
En dag om ugen eller måneden kunne vi
købe hestefars i forretningen.
Trævarefabrikken med villa Børn: Arly, Bent og Gert
Det menes at have været familien Bonde, som Senere overtog
opstartede fabrikken. slagtermester Jensen & frue forretningen;
Senere havde familien Holmehave overtaget den; de kom hertil fra Jebjerg i Salling
de flyttede senere til Tommerup på Fyn sidst i 1950’erne Barn: Anne Grethe
Børn: Anne Grethe + et par mindre søskende
Omkring 1960-61 købte slagtermester
Derefter blev der en overgang John Deere- forhandling Benny Ingvartsen & Inger slagterforretning
i bygningerne; for så senere at blive anvendt til (datter af Ester & Valdemar Christensen)
kyllingeopdræt (i 2 etager) af danselærer H. Rosenkilde Børn: Birthe (BetteBirthe), Anette og Lene
4
Bagermestre:
Fhv. smedemester H.C.Nielsen & Agathe i Egon Christensen & Grethe overtog efter
stueetagen. bager Jepsen – Egon kørte landture til
Smedemester Frits Nielsen & Dagmar, 1.sal landboere og brødudsalg.
(Frits var søn af H.C.Nielsen og Agathe) På loftet var der værelser til tjenestepige
Børn: Inga, Kristian og Leo og bagersvend. Bl.a. Oda & Halfdan
Smedien: Børn: Kirsten og Kaj
Grov- & kleinsmedie, skoning af heste og VVS De flyttede til Rold ~1957
På den tid havde mange stadig det gammeldags (Når man fik sin søndagsfemogtyveøre, så
’DAS’, men langsomt udskiftedes de med WC’er skulle den omsættes hos bageren til f.eks.
Ligeledes var opvarmningen i husene mest ved 2 salmiakstænger og en flødekaramel, ell.
hjælp af kakkelovne og kaminer, suppleret med om sommeren: rund fløde- eller jordbæris,
f.eks BEZ-ovne med petroleum, men også her en sodavandsis kostede 20 øre. En mode i
skete fremskidt i form af centralvarmeanlæg med slik var det lyserøde ’bubble gum’ á 10 øre
radiatorer. Alle disse fornyelser kunne smeden klare. som vi kunne blæse store bobler med.)
Meget få havde badeværelse dengang, så en gang Bageriet blev i ~1957 overtaget af bagerom
ugen blev der tændt op i gruekedlen i vaskehuset, mester Knud Christensen & Johanne
og vaskebaljerne (af zink) blev fyldt med varmt Børn: Lars, Jørgen og Elsa
vand, og så blev der vasket og badet. De øvrige (Forhandlede Rønbjerg is og rugbrød
dage blev der etagevasket ved køkkenvasken. fra Randers Rugbrødsfabrik)
Inde bagved smeden: 2-familieshus DSB Skrædderi
Baneformand Jensen & frue Skræddermester Jensen & frue
Barn: Ole Ingen børn
Banenæstformand Jens Würtz & Anna
Børn: Birgit, Jytte og Finn Butikken blev til damefrisørsalon:
Damefrisør Jytte Christensen &
Fællesbygning, forretning og hotel: Landpostbud Evald Christensen
Trikotage- og broderiforretning med (søn af Marius og Jenny Christensen)
indehaver: Fru Beltoft Evald gik på jagt m/ sine gravhunde
Senere: Fru Buus Børn: Ann Dorthe og Anders
Læge J. Theil havde tidl. haft konsultation her,
og familien boede på 1. sal indtil, de kunne flytte
ind i villaen på Frederiksberg (Kærvej)
5
Onsild Hotel: (Midt 1960’erne: Pigernes Kro) Dobbelthus:
Hotelejer: Aksel Pedersen & Emmy Pensionist ’Niels-Mureren’ og Dorthea
Aksels bror, Carlo, og Mor Ellen hjalp til Datter: Grethe
Aksels og Carlos Far fik under krigen navnet ’Sprut-Pedersen’ Niels stod for det årlige andespil (banko)
Barn: Karin i pensionistforeningen, afholdt på hotellet
– hotellets sal og scene brænder sidst i marts 1960 Pensionist ’Peter-Mølleren’ & Kirstine
Udover hotellokalerne havde det også en ’slyngelstue’, Christensen
hvor der var en Jukebox, som de unge gerne ville høre musik Børn: Alf, Svend + en søn og datter mere
på for en 25-øre. – senere familien Moth
Hotellet var afstemningssted for kommune- og folketingsvalg,
der holdtes fastelavnsfest og juletræsfest for børn 3. juledag, ______________________________
rejsende biograf, dilettant, udstillinger af dyr og malerier, Rolighedsvej
store familiefester, danseskole, bordtennis, auktioner m.m. ________________________________
Folkedanserforeningen holdt også til på hotellet.
Afholdt et arrangement med spisning, musik og dans med
Harry Felberts Orkester og sangerinden Grete Klitgaard. Onsild Brugsforening / uddelerbolig
(Hotellet solgte Svale Is) + tømmerhandel & grovvarer
Ny hotelejer Rued Rasmussen med ~12-årig søn, Steen, – 2. største land-brugsforening i Danmark
og en datter. Steen kom til skade med fyrværkeri (en ’sol’) Uddeler Martin Nielsen & Magna
i sin bukselomme, resulterede i alvorlige forbrændinger. Børn: Inger og Vagn (adoptivsøn)
Benzinstander: BP
Banearbejder Viggo Pedersen & Valborg Senere Uddeler Jens Nielsen & Betty
Børn: Annie (’Tulle’) og Richard (’Knås’)? + ? Børn: tvillingerne John og Ole
I hjørnet af haven ved Frederiksberg/Hovedgaden _______________________________
havde Viggo og Valborg et ishus, der ofte blev passet Mejerivej
af skomager Gotfred Nielsens Eva _______________________________
_____________________________ Køkkenhave – senere byggedes
Frederiksberg (nu Kærvej) Onsild & Omegns Andelskasse her
_____________________________
Tømrermester Anders Jørgensen & Boline Banehuset:
og tømrermester Gunnar Jørgensen & Åse Stuen: familie med døtrene, Sonja og Yrsa
(Gunnar var søn af Anders Jørgensen & Boline) Senere Thomas Brodersen og Marie
(Åse var datter af murer Mikkelsen og frue) Børn: Susanne og en søn
6
Anders Jørgensens bror arbejdede også i firmaet 1. sal: Tømrer Jørgen Christensen & Åse
Børn: Lisbeth og Rene (søn af Marius og Jenny Christensen)
Jørgen arbejdede også som postbud
Handelsmand Jens Madsen & frue Byggede senere hus på Frederiksberg
Børn: Jens, Edith, Kaj, Anne Lise …. (Kærvej)
Flyttede senere til ’Lillebo’ på Kærvej Barn: Connie
Derefter købte Flemming ? & Kirsten huset.
I kælderen: Sadelmagerværksted
Familien Peter Prüsse boede på 1. sal Mekaniker Arnold Ranch & Ella
Autoværksted og benzintank: Gulf
Træskomager, udlejning af vaskemaskiner m.m. Børn: Steen og Birgit (’Søster’)
Postbud Knud Pedersen & Irene (Knuds anden kone)
(Irene var først husholderske, siden blev de gift)
Knud var meget kreativ, lavede træfigurer (teak) og figurer af horn.
Børn: Conny & siden et par børn i andet ægteskab, Kasper …. Onsild og Omegns Andelskasse
Conny havde en søster, Ulla, som flyttede med moderen v/bestyrer Hans Christiansen & Erna
Der var ikke mange, der ejede en vaskemaskine, så der Børn: Søren? og Kamma
var basis for udlejning af maskiner (Ferm) til storvaske 1-2 gange
om måneden. Sæbemærker dengang var ’Henko’ til iblødsæt- Senere:
ning; ’Rinso’ til vask og ’blåelse’ til sidste skyllevand Sadelmager Peter Prüsse & Gerda
Opvask var: flydende ’Nuren’ eller pulver ’Pre’ Gerda gik med ugeblade
Børn: Rita, Ernst og Erling
Tidligere telefoncentral:
Karl & Petrine Sørensen overtog huset efter Marius & Jenny
Christensen, da de byggede hus på Nyvej omkring 1950 Vognmand Svend Nielsen & Edith
Her boede Oskar & Astrid Sørensen også, inden hele familien Ediths Far, Jacob Jacobsen, havde et par
og telefoncentralen flyttede ind i villaen ved siden af. værelser i kælderen. Flyttede hertil fra
Fru Ibsen købte huset af Karl & Petrine Sørensen. Hun brød Gothåb ved Svenstrup i 1955. Svend N.
sig ikke om børn, der stjal hendes æbler. Senere købte Fru havde lastbilkørsel samt snerydning og
Frederiksen, som var Mor til Henning Frederiksen, Sjørring, grusning på bivejene, kommunevejene.
huset. Og sidehen overtog Frank ….? & Magdalene det Kørte korn til Ålborg, roer til Spritfabrikken
Barn: Bodil i Hobro, og med spøl fra spritfabrikken
ligesom de øvrige vognmænd.
(Spølet blev spredt på markerne, som
7
(1.sal) Petrine Sørensen , enke efter Karl Sørensen, gødning, eller brugt som foder). Transporog
Mor til Oskar Sørensen teredes i en liggende, lang tønde på ladet.
(Stuen) Centralbestyrer og vognmand Oskar Sørensen & Astrid Børn: Kirsten, Erik og Jørgen
Astrid passede telefoncentralen – Onsild – m/offentlig samtalestation
(datidens telefonboks). I 1948 bestod centralen af knap
50 abonnenter. Centralen dækkede Stationsbyen og Kirkebyen,
Senere kom også Nørre Onsild og Sjørring under centralen.
Om formiddagen, den travleste tid, var det nødvendigt, at der Rødstenshus med høj kælder
var 2 telefonistinder til at passe centralen. Barber og frisør
Oskar havde værksted i kælderen, hvor han lavede kaptræsko Holger Nielsen & Ida
for en kunde i Viborg, (Træsko-Anton, der ejede Skolageret i Viborg) Herre- & damesalon, 2 sammen-
De havde også udlejning af personbiler, taxa- og skolekørsel hængende rum.
(Ikke mange familier havde egen bil ell. telefon på dette tidspunkt) Ingen børn
Børn: Ellen Marie og Solveig
Dobbelthus i 2 etager, forretninger i stueetagen
Cykelhandler, kiosk og tips m.m., Tage Meulengrath & frue
De havde altid spændende juleudstillinger i vinduet for børn. Dobbelthus:
Børn: Birgit og Elsebeth Murer Mikkelsen & frue
Senere: Cykelhandler Nielsen & frue? Børn: Åse, Henning og ’Buus’
Nielsen solgte byens bedste flødeboller: Elvirasminde Senere:
og ’øl efter lukketid’, som de unge mænd var vilde med. Slagter Benny Ingvartsen & Inger
I nordre ende af bygningen: Her startede Elmer Nielsen Børn: Birthe og Anette
sin El-forretning, – derefter damefrisør Jytte Christensen
Senere: damefrisør Ebba Nyby Sydlig ende:
Barn: Kim Holger Vestergaard & Anne
Jens & Elly Nyby boede på 1. sal, Anne døde tidligt – Barn: Preben
inden de flyttede i nyt hus på Frederiksberg (Kærvej) senere: husholderske Gerda
Børn: Hanne (Gerdas), Palle (fælles)
Familien Jønsson:
Ældre søskendepar: Helene og Anton
Helene boede i stueetagen, Anton boede i baghuset.
På 1.salen boede Otto Jønsson & frue Hus med gavlen mod gaden:
Børn: Knud, Oda, Birthe, Peter og Hans Ole Søren (Bette-Søren) Andersen & Hanne
8
Senere: Senere boede EL-installatør Elmer Niel-
Jens Madsen & Karen (fra Søkæret, Overbyen) sens svigerforældre her, og der blev også
Børn: Knud Erik, Hans Ole, Preben og Lisbeth lavet et lokale til udstilling af el-artikler her.
2-etagershus:
Victor Pedersen & Johanne boede i stueetagen I den røde murstensvilla boede tidl.
Eggert Therkildsen & Gudrun boede på 1.salen landpostbud Jesper Christensen og
inden de flyttede i hus på Kærvej ( i ’Fidusika’) husholdersken Anne fra Sønderjylland
Barn: Ole (Store-Ole) J.C. var bl. a. far til Anne Vestergaard og
I huset boede også byens radiomekaniker: landpostbud Knud Christensen
’Radiomek’ , – (Tekniknørd) – flytter senere Efter J.C’s død overtog Elmer Nielsen
ud til Jens Nielsen i ’Fidusika’. huset og indrettede El-forretning:
EL-installatør Elmer Nielsen & Asta
Den store hvide bygning, ’Villaen’, havde 4 lejemål Børn: Anne Marie, Åse, Lone og Signe
og et stort, muret udhus/garage med 4 DAS på en side.
En stor, ’vamset ’ hund, Tommy, stod lænket til udhuset. Onsild Handelsgartneri med butik:
Garagen blev brugt til cykler m.m. I enden af udhuset var Gartner Helge Larsen & Edel
der et pissoir og en mødding. Dyrkede også blomster og grøntsager
Stueetagen i ’Villaen’: til levering på GASA i Randers.
Landpostbud Knud Christensen & Magda Børn: Karen, Bodil, Jens og Esther
Børn: Jette og Frits Flyttede til Hornbæk v/Randers ~1961
Sydlig ende:
Murermester Eskild Pedersen & Anne Gartner Hansen & frue, overtog gartneriet.
Anne var kommunekasserer Havde tidl. været gartner på herregård.
Børn: Jytte, Svend og Arne Kom hertil med 5-6 børn, fik 1-2 mere:
Michael, Ulrik, Birgitte, Kirsten …….
På 1.salen boede ejeren: Peter ’Ejer’ Pedersen
I perioder boede hans bror, Marius, der også.
Peter var altid at finde på sportspladsen, til fodboldkampe ne Huset før Sportsvej: Fhv landpostbud,
Sydlig ende, 1. sal: Vinge-posten , Niels Christensen? &
Andreas Mikkelsen & Inger, – flyttede senere ned i stuelej- Bentine?
ligheden, da Eskild & Anne flyttede i eget nybygget hus. Børn:
Børn: Ejner og Inger?
9
Derefter flyttede Erik Christensen & Marylene ind på 1.salen _________________________________
(Erik var søn af Ester & Valdemar Christensen) Sportsvej
Børn: Gyda og søn _________________________________
Købmand Martin Jørgensen & husbesty-
Karetmageren, Mathias Nielsen & frue rerinde (Oline) havde en gammeldags
Lavede bl.a. også smørdritler til mejeriet købmandsforretning, – Martin reparerede
Havde et lille røgeri omme bagved cykler i kælderen. Knud Christensen lærte
Børn: Agnes, Alice og Lars faget af ham.
Sælger p.g.a. alder, og flytter ud i Kærbo
På 1.sal boede Axel Villumsen & Aase.
Børn: Ib og Ole (’Lille-Ole’)
Murermester Eskild Pedersen & Anne Aksel V. arbejdede ved DSB, – de flyttede
bygger hus og murerforretning her. senere til en tjenestebolig nær stationen.
Sønnen, murersvend Arne Pedersen & Eva Købmand Børge Johnsen & Anne Mie
flytter ind på førstesalen overtager købmandsforretningen.
Arne Pedersen & Eva bygger senere hus på Åvej. Kaffe: specialblanding fra Hjersing Kaffe
Børn: Vibeke, Anne Mette, Anders,
Henrik og Gitte
Købmanden havde ishus – Svale is
Cementstøber Christian Sørensen & Signe. Ishuset blev ofte passet af Anne Mies yng-
Christian underviste i blokfløjte- og trompetspil. re tvillingesøstre. Det var noget, der tiltrak
Spillede til sølv- og guldbryllupsmorgensang. de unge ’løver’, – som fluer om en ost.
Christian havde støberiplads ude i grusgraven bag Efter ishuset lå deres dueslag og have.
Chresten ’Samson’ Jensen & Kirsten (Kesten kogekone)
Børn: Inger og Øjvind På areal fra sportspladsen og købmandens
have ned mod åen var ’Anlægget’
med træer, buske, stier og plæner, hvor
familier kom med tæppe og kaffe på søndag
eftermiddage, når vejret var godt.
Mellem træerne, tæt på bækken, blev der
Eng ned mod åen, tilhørte gårdejer bygget et lille skur, hvor idrætsforeningens
Asger Nielsen på Højvang plæneklipper havde sin plads, når den ikke
blev brugt.
Igennem flere somre kom familien Fidell i
10
Anlægget med deres tivoli: luftgynger,
spilleautomater, lykkehjul, tombola,
roulette – og musik i højttalere.
Ingeniørtropperne fra Randers holdt årlige
øvelser her m/at forsvare broen over åen.
Skalsåen
__________________________________________________________________________________________
Engarealer
Engarealer
Engvej, – ud ad grusvejen mod sydøst
havde Mathias Jespersen et lille stykke
jord med en ruinbygning -’Mathiesenborg’
Mathias var skraldemand, og boede oppe
i Kirkebyen. Han kørte med hestevogn og
hentede skrald og tømte møddinger.
Senere kørte han med en lille lastbil.
Han pralede af, at han var den eneste
person, som havde papir på, at han
var rigtig klog.
Tage Laursen overtog ’Mathiesenborg’
og byggede et hus i 2 etager der.
I stueetagen havde han grise; boede
Holmen, selv på 1.sal.
(område et par hundrede m sydvest for Skalsåen) Senere blev huset overtaget af den loto
gårde/ejendomme & to parcelhuse kale motorcykelklub, ’Skovhuggerne’
I det første hus boede Aksel Nielsen & Grethe Engene herude i ådalen blev anvendt
Ingen børn til græsningsarealer for gårdenes ung-
I det 2. hus: Møller Jensen & Andrea kreaturer fra forår til efterår.
Barn: Svend Erik
11
Naboejendommen ejedes af Karl Ove Thorup & frue Ejendommen sydøst f. Viborg Landevej:
som var søn af Søren Thorup og bror til Harald Her boede familien Jørgensen
Karl Ove og konen byggede en bjælkehytte ved Tjele Børn: Anette og Maja
Langsø. Senere overtog Heinrich Pedersen & Else
Ejendommen blev købt af Edvard Nielsen & Olga ejendommen, – her blev der avlet kartofler
Børn: Else, Børge og Ruth Børn: Jes Uffe og en datter
Om sommeren kunne der komme skærslippere og gårdsangere forbi på. Det gav lidt kolorit på hverdagen.
Der blev vasket vinduer og ordnet fortov hver uge, så alt så pænt ud til søndagen.
I Onsild var der en aktiv borgerforening og idrætsforening
I 1953 blev en ny bestyrelse i borgerforeningen valgt:
Arnold Ranch, Carlo Christensen, Oskar Sørensen, Svend Bonde og Axel Villumsen
I idrætsforeningen var bl.a. Jørgen Christensen, Knud Christensen, Gunnar Jørgensen,
Børge Pedersen, Egon Kragh og Ejvind Fjeldsøe meget aktive
Sportsvej fra Hovedgaden mod Havevejen
Efter købmanden er den nye sportsplads
med fodboldbane og håndboldbane, og
med klubhus, som havde 2 omklædningsrum,
hvert m/en koldtvandsbruser, og
bagsiden af bygningen havde 3 DAS’er
m/jalousidøre for at ventilere. (Toiletpapir
var dengang noget lys grågrønt papir, som
var noget stift. Senere kom en type crepepapir,
inden der så kom blødere udgaver.)
Og så var der en legeplads med en
sandkasse, en vippe og en gynge.
12
Vejen slutter for enden af haverne,
(Havevejen),
– mod eng, som var ejet af Folmer Laursen
Om vinteren, når engene var oversvømmede
og frosne, skøjtede og gled vi her.
Drengene især skøjtede også vest for den
udrettede Skals Å på det gamle åløb.
Det var ikke ufarligt.
På sommersøndage kunne der være fisketur til åen for hele familier; mændene fiskede, børnene legede og
kvinderne hyggede og sørgede for mad og drikke. Man havde søndagstøj dengang (fint tøj til søn- & helligdage)
Aktiviteter kunne også være en cykeltur omkring nabobyerne, hvis vejret var godt. Eller for dem, der havde bil,
til en søndagsudflugt.
Året rundt gik de voksne som regel en søndagstur efter eftermiddagskaffen, nogle gange var børnene også med.
Turens længde afhang af vejret, men omkring 2-4 km.
Havevejen fra Mejerivej til Sportsvej
’Den gamle stationsbygning’, nu beboelser
_________________________________
Have, som blev til Andelskassens parkeringsplads omfartsvej til mejeriet (Gl.Bane)
_________________________________
Juliane Kragh, enke efter Søren Kragh Have hørende til Carl Aalborg & Gerda
og Mor til Egon Kragh
Senere Maler Kaj Jensen & Valborg
Valborg havde job i Andelsfrysehuset, ind- & udlevering
Ingen børn Herluf Therkildsen & Sigrid
(datter af Marius og Jenny Christensen)
Sigrid overtog Specialarbejdernes arbejdsløshedskasse
efter Edith Jensen.
Haver tilhørende husene på Hovedgaden Børn: Else, Alex, Søren Anton og Niels
13
Haver, ejet af forskellige
Haver tilhørende husene på Hovedgaden (bl.a. Holger Vestergård)
Arbejdsmand Aninus Christensen & Asta
Børn: Freddy, Margit og Kurt
Arbejdsmand Søren Andersen og Maren Kurt gik med aviser: Socialdemokraten,
Arbejdede hos Carlo Christensen (bror til Ellen Christensen) som senere fik navnet Folkebladet
Udlejede et par værelser til unge, bl.a. en ung mand, Toni,
som havde en scooter, der var meget populær på det tidspunkt.
Toni arbejdede på møbelfabrikken Have ejet af Ejler Kristian Sørensen &
Børn: Inger og Jørgen Signe, – E.K. havde skur med kaniner.
Flyttede til Ulstrup v/Randers ~1961 De byggede senere hus her i haven.
Biler var ikke allemands eje dengang, så folk gik sammen om at købe en bil. Således gik Herluf Therkildsen og
Søren Andersen sammen om at købe en Adler.
I årene 1955-1960 kom fjernsynet til Onsild. De første år var der kun få, som havde råd og mulighed for sådan et
apparat. Det var så vidt jeg husker: elektrikeren, som forhandlede fjernsyn, det var hotellet, mejeribestyreren,
lægen, vognmand Carlo Christensen og mine bedsteforældre, Ane Marie & Jens Christian Jensen, som var de
første, der fik anskaffet et TV. Vi kunne se, når der kom antenne på taget, så havde folk fået fjernsyn.
Lørdag eftermiddage vistes en serie med Robin Hood, som vi børnebørn sammen med nabobørnene så hos
mine bedsteforældre. Så blev vi alle bænket omkring det lille husalter: Et 12” Derby, sort/hvid, fjernsyn.
Vi kunne også komme på hotellet og se børneudsendelser. Der var ikke mange udsendelser dengang.
I 1960 sendtes der optagelser fra De olympiske Lege i Rom, og dette satte skub i salget af TV-apparater.
14
Mejerivej og Den gamle Bane fra ’Grusgraven’ til Hovedgaden
Vejen fortsætter ud til ’Hitlerbroen’
Længst inde mod jernbanen i Den gamle Grusgrav
Chresten ’Samson’ Jensen & Kirsten (Kesten kogekone)
Børn: Sonja, …..
Pladsen bag deres hus havde cementstøber Christian Sørensen
til sit støberiarbejde.
Huset nærmest vejen: Den gamle Banes terræn
Her boede Svend Senius, inden han flyttede til Kirkebyen
Derefter overtog Karl Nyborg & frue?
Fru Nyborg passede andelsfrysehuset efter Valborg Jensen
Barn: dreng (søn eller barnebarn).
Frede Gaardsøs mark
Mejeriets kartoffelkogeri blev tidligt betjent
Mejeriet Sædager: af Jens Christian Jensen & senere Anders
Mælk blev bragt hertil i mælkejunger på hestevogne Jensen? Damp fra mejeriet blev brugt til at
og lastbiler; koge de kartofler, som landmændene kom
– især Rudolf Laursens (fra Sjørring) Nordbakker var med, – kartoflerne blev brugt til grisefoder.
et smukt spand, – velplejede heste og flot sort, seletøj Vi børn stjal et par stykker af de kogte kar-
Også Christian Olsen fra Sjørring kørte mælk til tofler, spiste dem og brændte os på dem.
’Sædager’ med heste.
Mejeriudsalg: ekspedient, Ester Christensen – Mejeriets lagerbygning
senere Gerda Aalborg (tidl pakhus for den gamle station)
Mælkemand: Jens Bundgård
Kørte i lille varebil med ost, smør, mælk på flasker og
mælkejunger med aftapningshaner, kærnemælk & fløde Den gamle Stationsbygning: ombygget
til alle husstande. til lejligheder + værelser for mejerister
Der skete en frygtelig ulykke på mejeriet i disse år. Nordøstlig ende:
En ung mejerist, Tage, mistede livet, da han kom i Mejerist Carl Aalborg & Gerda
uheldig berøring med en elektrisk installation. Børn: John og Marianne
15
Om eftermiddagen blev der i perioder kørt 6-dagesløb
omkring mejeriets bygning, af byens drenge på deres cykler. Nordvestlig ende:
Når der ikke kunne køres her, blev pladsen ved den nye Mejerist Emil Pedersen & Oda
Station brugt som bane. – Aktiviteten var særlig interessant, Børn: Inge-Lise og Svend Erik
når der kørtes løb i Århushallen og i Forum, København. (Oda, søster til Magda Christensen)
Drengenes aktiviteter kunne også være fodbold og fiskeri. Flyttede til Broløs,
derefter kom
Dobbelthus Mejerist Johannes Christensen & Inga
Ejler Kristian Sørensen & Signe , pensionister Børn: Ulla og John
(Signe gik med ugeblade – E.K. avlede kaniner nede i haven) Johannes startede senere et rengørings-
Børn: Vagn …… og Lissy (barnebarn) firma og byggede hus på Kærvej
Nordvestlig ende:
Martinus Christensen & Anine?
Børn: Villy (plejebarn)
Senere Familien Josefsen _________________________________
Havevejen
_________________________________
Rødstensbygningen
Skomager Johannes Gotfred Nielsen & Asta
Havde værksted i udhus omme i gården Haven, der blev til parkeringsplads
Børn: Benny, Kresten, Eva, Poul Erik og Per
Senere – Trafikekspeditient Kaj Johnson & Esther
Børn: Margit, ……
Lille bygning: Onsild & Omegns Andels Fryseanlæg, af 1950
Ind- & udlevering v/Juliane Kragh, – Gudrun Therkildsen –
Valborg Jensen og sidst: Fru Nyborg. Haven, hvor Onsild og Omegns Andels-
I tiden før folk fik dybfrysere hjemme kasse blev bygget, og hvor der også var
beboelse til Hans & Erna Christiansen
Onsild Brugsforening
På 1.-salen over brugsforeningen var der værelser til
kommiser og lærlinge. – Indgang fra Mejerivej
__________________________________________________________________________________________
Hovedgaden (Viborg Landevej)
16
Om sommeren var det højdepunkt for de små piger, når de kunne komme på ’madtur’. Fik saftevand og kiks eller
kage samt et tæppe med, og så gik de ud et sted i naturen og hyggede sig med maden & havde evt dukker med.
Der kunne også leges sanglege, hinkes, ’hoppes i mand’, leges ’skibet er ladet med’, ’hoppes i reb’, leges ’2
mand frem for en enke’, eller leges med påklædningsdukker; – og større børn kunne spille med en stor bold eller
1-4 små bolde. Der var også Hulahop-ringe en overgang. Derudover samlede vi og byttede glansbilleder og
servietter. Der blev også tid til cykelture i omegnen eller fiskeri ved åen.
Rolighedsvej fra toppen af bakken
Frede Gaardsøs mark
Frede Gaardsøs mark Mejeribestyrerbolig:
Mejeribestyrer Erling Aagaard Rasmussen
& Ellen
Børn: Birthe (StoreBirthe),
Arbejdsmand Anders Jensen & Astrid Jens Ulrik og Lars
Pensionister Senere: Mejeribestyrer Erling Iversen
Børn: Jens …. og Signe
Børn: Leif, Brian, Christian og Charlotte
Arbejdsmand Jens Chr. Jensen & Ane Marie (Pensionister)
Havde været murerarbejdsmand hos Eskild Pedersen og
passede bl.a. mejeriets kartoffelkogeri og mejeriets have, Villaejer ….Friis & Nora – i stuelejligheden
Kasserer i Onsild Vandværk og opkrævede kontingent: Lejlighed på 1. sal:
~3,00 – 3,50 kr pr halve år. Møbelsnedker Valdemar Christensen &
Forældre til Alfred Jensen + 6 døtre og 1 bror mere Ester, som var ekspedient i mejeriudsalget
Valdemar arbejdede på møbelfabrikken.
Anders Jensen & Jens Chr. Jensen passede Skalsåen Børn: Inger, Poul og Erik
fra Fårup til Onsild med at slå grøde hver sommer De byggede hus på Frederiksberg
(Kærvej) senere.
17
Per Jensen & Andrea – stuelejlighed
(Senere Tinne Christiansen og sønnen, Leo) Jordemoderboligen:
Lejlighed på 1. sal: Jens Jensen & Amalie Jordemoder, Fru Fjeldsøe, ’Madse’,
Amalie samlede ind til ”Julens Glæde” – Madsine Fjeldsøe var skilt fra Ejvind F.
en opsparing gennem året til julens udgifter. Foruden jordemodergerningen havde hun
Barn: Kjeld ”Diskret ophold” for unge gravide piger,
’som var kommet galt af sted’.
Lille bygning, som var Onsild Bibliotek for voksne Barn: Hans Jørgen
Bestyrelsesmedlemmerne stod på skift for udlånet.
Børnebiblioteket var på skolen, som K.L.Erikslev stod for
Brugsforeningens have Brugsforeningens have og lagerbygning
Brugsforeningens lagerbygninger: træ- og grovvarer
(Peter-møllerens hus) Brugsforeningen med uddelerbolig
Hovedgaden (Viborg Landevej)
__________________________________________________________________________________________
Drenge og piger kunne også lege sammen, det kunne være ’gå i dåsen’ (Dåseskjul) omkring mejeriet.
Spille med hønse- og/eller klikringe. På sportspladsen kunne vi spille rundbold eller langbold. I anlægget legede
vi ’røvere og soldater’ o.m.a. Om sommeren sad vi nogle gange ved hovedgaden og skrev bilnumre i små hæfter.
Det var stort, når vi fik udenlandske bilnumre. Desuden havde vi poesi-bøger, som blev cirkuleret mell. venner
og lærere. I poesibøgerne skrev vi poesi-vers til hinanden.
18
(Fidusika) – Kærvej – Frederiksberg (Kærvej) til Hovedgaden
2 gårde længere ude ad vejen – Anker Nielsen & Else – Børn: Lisbeth, Henning, …..
Gunnar Mortensen & Karen – Børn: Jette, XX, Allan
Fhv landpostbud Niels Christensen
Niels-Posten, også kaldet Trinderup-
Posten
Haver
Genbo til Niels-Posten: Jens Nielsen,
& frue – Børn: Villy, Jonna og Jens
Villy var handicapped.
Radiomekaniker, ’Radiomek’ flyttede
’Lillebo’ – hertil flyttede ind i udhuset; (ikke egnet for beboelse).
handelsmand Jens Madsen inde fra byen Han fik senere ansættelse hos B&O i
Struer.
Fhv banearbejder/ledvogter Hus ????
Søren Thorup & Anna
Børn: Harald, Ejnar og Karl Ove
Senere husholderske Edith Madsen Eggert Therkildsen & Gudrun
Barn: Maibritt Barn: Ole (’Store-Ole’)
Kærbo: postbud Egon Kragh & Lise Tømrermester
Børn: Bjarne, Vibeke og Brian Egon Flugt Sørensen & Mary Johanne
familien flytter senere på Rolighedsvej i lejligheden efter Egon blev kaldt ’Flugten’
Valdemar Christensen & Ester Børn: Birgit, Leif …
Kærbo overtages af fhv købmand Martin Jørgensen & Oline?
Henry S. Jensens have
__________________________________ __________________________________
Engvej, m/hus, hvor senere dyrlæge Niels Fedder NV-del af Frederiksberg op mod stationen
& frue boede
__________________________________ __________________________________
Frede Gaardsøs mark/eng-arealer ? Svend Mikkelsens have
19
A.C. Mogensen & Karen Margrethe
Karen Margrethe var servitrice på hotellet,
og A.C. arbejdede på stationen
Barn: Nana
Frede Gaardsøs mark/eng-arealer ?
Trafikekspedient Sven Jensen & Elin
Elin arbejdede i Andelskassen
Børn: Birthe og Anne Marie ’Sus’
De flyttede senere til Hinnerup
Slagteriarbejder? Jens Nyby & Elly
Elly var husmoderafløser –
Jens var også jæger
Børn: Ebba og Valter
Når afgrøderne var roer, skulle disse renses og Frede Gaardsøs mark?
udtyndes manuelt med roejern. Så kunne husmødre
og andre have en ekstra indkomst ved at udføre dette Malermester Charles Jensen & Ruth
arbejde. Roerækkerne blev målt op af landmanden Ruth var syerske, og syede tøj til store og
vha et favnmål, lavet af 2 stk tynde stolper, som i den små i byen, bl.a. fest- og afdansningskjoler
brede ende målte en favn. Prisen blev sat pr. række. Syede også overlæder til de kaptræsko,
Arbejdet foregik i maj-juni, og her kunne vejret være som Oskar Sørensen producerede.
koldt, så man skulle være godt klædt på, eller varmt Ingen børn.
med høj sol, så man nemt blev solskoldet.
Med sådanne ekstra indtægter blev der mulighed for Thomas Nielsen og datter,
at spare op til nyanskaffelser; således fik vi vor første Gudrun Kock? sammen med sin søn, Villy
støvsøger, en brugt Nilfisk, som tidl. havde arbejdet Gudrun passede hus for sin far.
på brugsforeningens gulve.
Der var ikke væg-til-væg-tæpper dengang, og rengøring
af tæpperne foregik med fejekost og fejeblad, + Murermester … Andreasen & frue
om foråret blev de rullet sammen og båret ud, hængt Børn: Inge, AnnThea, Kirsten og
på tøjsnoren og banket med tæppebanker. Marianne
20
Thomas Thomasen, – kontrolsted for
Lægebolig, med konsultation Specialarbejdernes fagforening/A-kasse.
Praktiserende læge Jørgen Theil & Christa Edith Jensen overtog funktionen senere.
Børn: Anne, Lise, Birgitte (’Gitte’) og Charlotte
2-etagers hus
Møbelfabrikken: Stueplan: Jens Jensen & Maren. – Jens
Møbelfabrikant Mads Madsen & Rigmor arbejdede hos mekaniker Aage Møller
Børn: Carsten, Flemming og Esben i Kirkebyen. – Ingen børn
1.sal: Danselærerpar Rosenkilde
Henri & Bente – Børn: 2 drenge?
Vandværket lå nede bag ved frisøren og møbelfabrikken.
Det blev passet af Jens Chr. Jensen, – og der var en lille Køkkenhave, – som Karl Sørensen
køkkenhave dertil. ’Porrekarl’ dyrkede gennem 1960’erne
Han var bror til Christian Sørensen og
boede til leje i et værelse oven på Brugsen
Barber og frisør Riis Villumsen & Edith (’Ditte’) Om vinteren opholdt han sig flere måneder
Riis var bror til Axel Villumsen i Spanien.
Ditte arbejdede på stationen som posthusbestyrer?
Børn: Dorte og Per (adoptivbørn)
Tømrermester Anders Jørgensen Banearbejder Viggo Pedersen
Hovedgaden (Viborg Landevej)
__________________________________________________________________________________________
Frederiksberg fra Stationen til Kærvej
Stationsbygningen, pakhus og forstanderbolig
Banefunktionær Axel Villumsen & Aase
Børn: Ib og Ole (Lille-Ole) Stationsbakken
21
Murerarbejdsmand Alfred Eliasen & Marie
Børn: Gunnar, Peter og Villy
Dyrlæge Gerhard Brønserud & Inger
Børn: Lisbeth og Ulla
Fhv jordemoder Mine Nielsen & Kresten Frede Gaardsøs mark
Kresten var bror til A.P.Nielsen, som boede på
en gård for enden af Kærvej
Børn: Anker?
___________________________
Vej ind til den gamle Sportsplads
___________________________
Mejeriarbejder Thorvald Søgård & Emma
Børn: Tove, Svend Erik og Inge
Svend Mikkelsens mark
Areal fra Den Gamle bane
Mads Heelund & frue?
Børn: ~2 sønner
Pølsemager Henry Steilborg Jensen & Ketty Gårdejer Svend Mikkelsen & Anne
Børn: John, Lars, Preben og Frits (’Pylle’) Børn: Grethe, Hanne og datter?
____________________________________ __________________________________________
Kærvej Frederiksberg
____________________________________ __________________________________________
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
22
Sognerådsformanden var Peter Højgaard
Stationsbyen Sdr Onsild og ’Overbyen’ Sdr Onsild var stærkt forbundet.
’Overbyen’ eller Kirkebyen havde:
Kirken, kirkegården, missionshuset og præstegården, – Pastor Kjærsgaard med familie
Forsamlingshuset, – bestyrer Egon Christensen & Mary, Børn: Inge, Leif og Steen
Egon arbejdede for Carlo Christensen, Mary var Carlo Christensens søster
Forsamlingshuset havde mange anvendelser: Det var skolernes gymnastiksal, der blev lavet skoledilettant,
der var folkedans/danseskole for børn, fastelavns- og julefest, og selvfølgelig private fester og foreningsfester.
Forskolen (1. og 2. klasse), – embedsbolig med et klasseværelse, – lå på vejen mod Ulstrup
Lærer Gudrun Lassen, gift med Aage Lassen – Børn: Helle og Niels
Centralskolen (3. til 7. klasse) Førstelæreren (skoleleder) var K.L.Erikslev, som også var kordegn i kirken.
Kristian Laurits Erikslev & Ester boede i en del af skolebygningen, embedsboligen,
– Børn: Erik, Jørgen, Arne og Grethe
Der var 2 fastansatte lærere, K.L. Erikslev og lærer Ejvinn Andersen samt 3 vikarer pr 6 måneder
– senere endnu 3 fastansatte lærere – lærerpar Gerda & Per Brandt Rasmussen, og frk. Merrild
Da lærer Ejvinn Andersen rejste, kom lærer Aksel Larsen.
Et minde, der dukker op, omkring skolen er lugten af fernis, når vi kom tilbage fra sommerferien til et nyt
skoleår. Skolens rengøringshold havde brugt sommerferien til hovedrengøring og fernisering af alle trægulvene.
Der blev bygget ny skole omkring 1961-1962
Dengang havde skolebørnene fri på kongens og dronningens fødselsdage:
Kong Frederik IX, den 11. marts – Dronning Ingrid den 28. marts
+ fastelavsmandag, hvor børnene gik udklædte rundt og raslede, og sang fastelavnssange; – om formiddagen
Endvidere var der i Kirkebyen et autoværksted (Shell-tank), mekaniker Åge Møller & Ester,
Børn: Ane Marie, Birthe, Aksel og Lisbeth
– en købmand: Laurits Dalsgård & Nancy, – Børn: Lene og Lars
Dalsgård havde også leverance af flaskegas, Kosan-Gas. Og sammen med Oskar Sørensen havde han
udlejning af service til forsamlingshuse og private.
23

– et hvilehjem (alderdomshjem), bestyret/ejet af Smed Gotfred Hinrup & Kristine (’Stinne’),
Børn: Evald, Harry og Hans Jørgen
12.06.2019
Erindringer fra børn af den tid, – nedskrevet i 2019 af Kirsten Drachmann (født Jensen)
Assisteret af Inge Nielsen (født Jensen), Ellen Marie Sørensen, Frits W. Christensen, Oda Pedersen,
Marianne Bisgaard (født Aalborg) og Kirsten Nielsen
Samt info fundet på Onsild Lokalarkivs hjemmeside.