Elementbeton

I 1966 blev Civilingeniør Svend Pedersen afskediget, efter femten år som direktør på Elcobyg i Hobro med gode resultater. Det blev den direkte årsag til at elementbeton A/S blev etableret.
Svend Pedersen skaffede hurtigt kapital, således det var muligt at købe et stykke agerjord ca. 8 t.d.l. på Karlbyvej 2 Hobro. Hvorpå en produktion af betonelementer meget hurtigt kunne påbegyndes. Aktionærerne var foruden Svend Pedersen, hans kone Kirsten Worså Pedersen, dyrlæge Severin Hansen, Nørager samt Edith Kristensen, Nørager.
Aktiekapitalen var på kr.200.000 kr.Civilingeniør Svend Pedersen foran »skelettet« til den nye fabrik og det morsomme Cadomus-hus.
Svend Pedersen bad ingeniør Verner Olesen, der var ansat på Elcobyg, projektere en betonelementfabrik, i sin fritid, på 5000 m2 , hvoraf de 1000 ml skulle opføres straks. Det resterende skulle være klar til at tage i brug et ar senere, hvor der skulle være arbejde til 100 mand.
Der blev ansat 10 mand, der alle var håndplukkede, som skulle påtage sig alle former for opgaver, såsom støbning og montering af elementer, opbygning af forme og meget andet.
Disse mænd udviste en enestående pionerånd, det var ikke ualmindelig, at der blev arbejdet i 48 timer uden søvn.

Kuppelkontoret 
toilet og arkiv. TO trods for at den yderste meter ikke var anvendelig på grund af husets form. Vand til alle fornødenheder hentede man i 2 mælkejunger.
Ingeniør Verner Olesen blev 1. marts 1967 fast ansat på elementbeton a/s .
Alt gik meget stærkt. Virksomheden fik mange ordrer. Samtidig med at fabrikken skulle opføres, der blev arbejdet i alle døgnets 24 timer, under meget primitive forhold. Der blev støbt under aben himmel.
Håndværkerne havde til huse på garden “Mariesminde”, der ligger på den modsatte side af hovedvej 10.
I etableringsfasen blev de første søjleelementer til hal 1 støbt i forme opstillet på Mariesmindes gårdsplads, og der var en fast aftale med Falck i Hobro om at mode med en kranbil hver morgen for at løfte elementerne ud af formene, så der kunne støbes igen.
Elementerne, som var dækket ned med plastik, blev tørret og hærdet ved hjælp af damp og varmekanoner. Det gav naturligvis en masse fugt og dermed en ubehagelig arbejdsplads.
Folk kravlede rundt under plastikken, for at løsne boltene på formene, hvorved de blev meget våde. Fremgangsmåden var den samme, når der var frost, de gik i det samme tøj hele dagen.
En virksomhed matte naturligvis have et kontor. Derfor blev der indkøbt et CADOMUS hus, en kuppel af glasfiber på ca.50 m3., meget varm om sommeren og meget kold om vinteren. Kuppelen indeholdt direktørens kontor, tegnestue, kokken,
Helt frem til 1970 var hal 1 ikke lukket, der var en side mod øst og tag over. Om vinteren gav sneen problemer.

Svend Pedersen var et kendt navn indenfor branchen, firmaet blev overdænget med ordrer, Svend Pedersen havde svært ved at sige nej. Det gav nogle kolossale leveringsproblemer. Da der manglede alt, lige fra forme til tag over hovedet.
På trods af mange ordrer, gik virksomheden i 1968 konkurs.

Det blev Bul-Beton Herning der købte fabrikken.
Bul- Beton byggede fabrikshaller og havde været en trofast kunde og købt mange tagbjælker hos elementbeton. På det tidspunkt elementbeton standsede betalingerne, var man gået i gang med en større ordrer på formspændt bjælker til BulBeton til et af deres byggerier. Bul-Beton havde indgået aftaler om dagbøder, såfremt byggeriet blev forsinket. Da der dengang var 3 mdr. levering på disse bjælker fra anden fabrik, ville prisen på dagbøderne være af samme størrelse som konkursboet.
Derfor valgte Bul-Beton at købe elementbeton. elementbeton skulle herefter fortsætte som datterselskab.
Henning Svendsen der var projektrådgiver for BulBeton, overtog halvdelen af aktierne i elementbeton og Bul-Beton den anden halvdel.
Firmaet navn blev ændret til ny elementbeton a/s. Med en aktiekapital på kr. 300.000

Det var en stor opgave, da der kun var et halvfærdig produktionsapparat, bygninger der stadig ikke var lukkede, en meget lille driftskapital, og stor mistillid blandt kunder og leverandører.
Det viste sig vanskeligt at fa varekredit. Det var en næsten umulig opgave, der krævede stor tålmodighed og meget slid at fa stemningen vendt. Firmaet matte overholde alle aftaler til punkt og prikke, levere en vare der var 100% til priser der la meget under konkurrenternes.
Der blev ansat en ny direktør Svend Andersen. Verner Olesen blev genansat som projekteringsingeniør.
Det viste sig ret hurtigt at Andersen ikke var den rette mand, og blev opsagt efter det første år med et betragteligt underskud.

VILJE TIL AT VINDE
Verner Olesen var derefter alene på kontoret.
I produktionen var der ansat 1 formand og 7 timelønnede.
Der blev arbejdet videre efter det oprindelig formål, med forspændte elementer som speciale.
Det viste sig ret problematisk at alt regnskab og bogholderi blev fort hos Bul-Beton det bar tydelig præg af at komme i anden række, det var svært at følge med i om det gik godt eller skidt.
Efter 2 6r lykkedes det at fa bogholderiet til Hobro.
Leif Rasmussen blev ansat som bogholder. Rasmussen fik ret hurtig styr på økonomien til trods for at han måtte vente på sin første lønudbetaling.
Olesen og Rasmussen havde samme målsætning og et fint samarbejde i øvrigt.
I 1973 blev der atter problemer.
Bul-Beton havde forventet et stort salg til landbrug og industri i forbindelse med Danmarks indtræden i Fællesmarkedet og havde investeret i nyt produktionsmateriel. Det gik ikke som forventet.
Bul-Beton gik konkurs.
ny elementbeton a/s havde et ret stort belob til gode, der gik tabt. Heldigvis havde firmaet nået at konsolidere sig.
I forbindelse med Bul-Betons konkurs blev ejerskabet ændret.
Rådig. ingenør Henning Svendsen overtog aktieposten fra Bul-Beton og blev derved hovedaktionær Verner Olesen og Leif Rasmussen blev medejere.
Firmaets navn blev herefter elementbeton a/s.
300m2 opført. Derefter i 1970 bliver halvdelen at hal 2 bygget således at hal 1 bliver lukket, bortset fra porte og kranklap. Hal 2 bliver dog kun anvendt til opbevaring at formsider idet der mangler gulv og kran. En større ordre i 1972 gjorde det nødvendig at tage hal 2 i anvendelse. Et lager bliver etableret syd for hallen.
Terrænet mod vest bliver reguleret. Der laves kørevej til betonbilen.
Ligeledes i 1972 bliver der bygget lokaler til arbejderne, der hidtil har haft en lille grøn skurvogn.
Mod nord købes 2,5 t.d.l. med henblik på udvidelser.
11973 bliver hallerne lukkede med porte og kranklapper. Der opstilles varmluftsovne, bane 4 anlægges og lagerpladsen udvides på det nyerhvervede areal.
Stor efterspørgsel på strengbeton som stadig var firmaets speciale.
For at lette arbejdet i jernbinderiet anskaffes en kran.
Efter 10 ar var tiden kommet til at bygge et nyt kontor på 160mZ.
I 1969 blev den første værkstedsbygning p
Værksstedsbygningen bliver udvidet med 250m2
Næsten hele produktionen går til industrien.
Der opføres en tilbygning til hal 2 på ca. 700 m2., hvor der opstilles 2 tagpladeforme på 24 m. samtidig anskaffes 2 kompressorer og der etableres trykluft.
I mere end 25 ar servicerede købmand Borge Johnsen, Onsild samtlige ansatte med daglige fornødenheder ved 2 daglig besøg af 1/2 times varighed frem til 1996, herefter forsøgte flere forskellige forretningsdrive inde at tage over.
Alt beton bliver fortsat hentet på Færdig Beton i Hobro.

BETONELEMENT A/S
Firmaets 10 ars jubilæum blev ikke fejret, men man så med stor fortrøstning på fremtiden.
STATUS
I de første 10 år af firmaets levetid er der anvendt 43.600 m’ beton, det vil sige, at betonbilen har kort turen til Hobro 14.533 gange.
Af kærvtrad er der i samme tidsrum anvendt 14.670 km. eller 12 gange gennem Tyskland
I dag kan man på en god dag støbe mellem 350 og 400 ton.
I begyndelsen af 1980’erne var der meget lidt gang i byggeriet og deraf følgende lave priser, men pludselig vendte konjunkturerne ikke mindst for erhvervsbyggeri. De indtjente midler blev anvendt til at forbedre og udvide fabrikken.
Sommeren 1989 blev fabrikken opkøbt af Højgaard 8 Schultz og sammenlagt med Betongarden Esbjerg samt betonfabrikkerne i Herlev, Greve og Viby navnet blev herefter BETONELEMENT A/5.
Olesen og Rasmussen fortsatte som daglige ledere.
Henning Svendsen har aldrig haft sin daglige gang på fabrikken.
I 1994 valgte Rasmussen at gå på pension efter 24 ar.
Et årstid efter at Højgaard 8 Schultz havde købt fabrikken kom Rasmussen 8 Schiøtz med i firmaet, men kom kort efter i økonomiske vanskeligheder og solgte den 1/1 1992 sin andel til det svenske firma NCC.
Den ene udvidelse har fulgt efter den anden. Lagerpladsen er udvidet et utal af gange.

I 1986 blev hal 3 bygget. 
Et stort ønske blev opfyldt i 1987 da fabrikken kunne tage eget computerstyret betonblanderi i brug en ting af stor betydning i hverdage. Blanderiet havde en kapacitet på 1 m3. På grund af stigende efterspørgsel og nedslidning blev blanderiet erstattet af et nyt, 10 år senere, der var i stand til at tage 2 m’. Det dobbelte på samme tid det gav en stor besparelse, idet ventetiden på beton var reduceret væsentlig.
Samme ar som velfærdsbygningen blev taget i brug, blev der oprettet en personaleforening, hvis formal var at arrangerer fester, udflugter og ture af forskellig art, som bestyrelsen for foreningen udvælger, samt ikke mindst sørge for gaver til mærkedage af enhver art til forenings medlemmer.
Et arrangement skal her nævnes. Det var til TV2 studie i Aarhus for at overvære optagelser til “TO FAG FREM” Firmaet sponserede bus til Aarhus samt blå trøjer til samtlige deltagere da programmet gik ud fra en jury bestående blå og rød hold. Det blev en rigtig festlig aften, som fandt sted på firmaets 25 års jubilæumsdag 6. marts 1992.
I 1988 var tiden inde til at bygge ny velfærdsbygning på 1000 m2, det var virkelig luksus, med bad, omklædning, toiletter og kantine, til erstatning for de 100 m2 der var blevet bygget i 1972 og som var meget nedslidt.
Midt i 90’eren blev alle 3 haller forlænget.
Næste tiltag var opførelse af ny bygning på 1728 m2 til smede og jernbindere, da det eksisterende var blevet alt for lille.

JUBILÆUM

6. marts 1992 kunne firmaet og Verner Olesen fejre 25 ars jubilæum.
En festdag der blev fejret med mange gæster fra nær og fjern.
Olesen og Rasmussen plantede 2 egetræer på arealet udenfor på plænen, Nor der også var blevet lavet en skulptur af beton jern og træ der symboliserede samarbejde fagene imellem på fabrikken.
30. april 1997 efter 30 ar valgte Verner Olesen at gå på pension.
I 1997 oprettede Olesen og Rasmussen en seniorklub, for alle der var gået på efterløn eller pension. Klubben der tæller ca. 20 medlemmer modes hver 3. mdr., hvor næsten alle møder op til nogle hyggelige timer i det store modelokale til kaffe, rundstykker og en Gammel Dansk, en god snak en orientering om udviklingen og evt. nye tiltag. Samt en rundtur på fabrikken for at hilse på gamle kollegaer
I 1997, men først til overtagelse i 1998 korte Betonelement en nabogård på 20 -25 ha. Således at fabrikkens vækst er sikret for fremtiden.
En person som har ydet en speciel indsats er Ejnar Laustsen, der blev ansat 1. januar 1968 som tømrer, men i 1972 blev formand, en post Ejnar bestred med stor flid og dygtighed indtil han valgte at forlade arbejdsmarkedet april 1995 efter 27 år. Ved Ejnars 25 ars jubilæum udtalte Olesen at hvis det skulle regnes i timer så havde Ejnar nærmere været på fabrikken i 40 år.
Ingeniør Palle Quist, der i nogle år havde været ansat på Betonelement, efterfulgte Olesen i direktørstolen, men valgte efter et par ar at søge nye udfordringer.
I 2003 blev der etableret en fast kantineordning således det er muligt at købe mad hele dagen til rimelige priser.
CRH
Betonelement i Hobro har ca. 110 ansatte og producerede i 2006 65.000 ton betonelementer eller ca. 200.000 m2 betonelementer.
Den 24. september 2003 blev hele Betonelement a/s opkøbt at den internationale byggematerialekoncern CRH plc., der aktivt støtter Betonelements fortsatte udvikling og vækst. Bl.a. via udveksling at erfaring på tværs at CRH’s mange lignende virksomheder på verdensplan.
Hele administrationen er flyttet til fabrikken i Esbjerg, således at Hobro afd. kun er et produktionssted.
Anton )ensen afløste Palle Quist som fabrikschef og tiltrådte 1. april 1999. Anton Jensen forlod Hobro 1. maj 2004 for at tiltræde en stilling p6 fabrikken i Esbjerg.

Forst i det nye årtusinde bygges hal 4. 
Herefter blev Anders Warncke 1. juni 2004 ansat som fabrikschef. 1. december 2006 fratrådte Anders Warncke for at blive leder at koncernens afdelinger i Mogenstrup og Viby.
Ny fabrikschef for Betonelement Hobro er fra 1. december 2006 Morten Dalg6rd.
Betonelement har sat fingeraftryk på mange store byggerier. I 1989 rullede den hidtil største tagplade på 36,3 m. ud at porten til Fyns Amts Avis’ rotationshal. Senere er der støbt elementer på helt op til 43,5 m. En anden stor ordre var til Sengetøjslageret i Zarrantin Tyskland, hvor der blev leveret 321 læs elementer, 88 læs ribbedækplader blev i 1988 leveret til et byggeri ved Tower i London. Flere at de bærende elementer på Herninghallerne kommer fra Betonelement. Der er leveret tagplader på 30 m. til Carlsberg og Tuborg depoter i København. Bruuns Galleri i Aarhus er ligeledes et at de store byggerier, som Betonelement har deltaget i. Der er leveret kæmpe bjælker til det nye Brøndby Stadion, der krævede så meget armering og mange indstøbningsdele at det tog 3 hele arbejdsdage at fremstille hver enkelt bjælke.
Mange ting er naturligvis sket i tidens lob. Som f. eks. Dengang vist nok i 1972 da den daværende formand Søren Peter, kaldte folkene i produktionen for nogle “pylderrøve” hvilket blev opfattet meget krænkende, man nedlage arbejdet og krævede en undskyldning. Det fik man efter tre dage.

Udklip fra »Licitationen« d. 28. september, 1989: »DANMARKS STORSTE TAGPLADE« Med et spænd på ikke mindre end 36,3 m og en vægt på ca. 18 tons er tagpladerne på Fyns Amts Avis’ nye rotationshal de største, der nogensinde er fremstillet her i landet De store tagelementer er fremstillet af Elementbeton a/s i Karlby, Hobro, der har fremstillet forspændte betonelementer i godt 20 jr. Produktionen foregår i dag på en supermoderne fabrik, hvor kvaliteten er i højsædet På billedet ses et af de kæmpe tagelementer på vej ud fra Elementbeton a/s.
Men så mente man også, det var på tide at fa en lønforhøjelse til 16 kr. i timen.
Det kunne firmaet ikke imødekomme. Hvorved tillidsmanden på vegne af alle timelønnede bad om en fyreseddel, det fik man. Men da man selv havde bedt om at blive fyret kunne der ikke udbetales understøttelse. Firmaet kunne så ansatte de folk som man ønskede, og undlade de øvrige deriblandt tillidsmanden.
Det vakte en del opsigt at alle ansatte var blevet fyret.
En ung emsig journalist fra den daværende Randers Amtsavis skrev en artikel om sagen. Da der gik nogle kreaturer på marken udenfor fabrikken fik journalisten en gratis overskrift som lod” Fabrik behandler ansatte som kvæg.”
Fakta
AT: Civilingeniør Svend Pedersen virkelig var en fremsynet mand, da han valgte at placere fabrikken helt ude på landet, tæt på gode trafikårer. Hvad han ikke vidste på det tidspunkt var, at fabrikken i dag er placeret lige mellem to tilkørsler til motorvejen. Da Svend Pedersen ved fabrikkens start forudsagde at der var arbejde til 100 mand. Havde han næppe forestillet sig, at der næsten skulle gå 40 år før målet var nået. Og at fabrikken i dag har 16.300 m2 under tag.
AT: Olesen på trods af dårlige odds, men med en stædighed ud over det almindelig og en vilje af BETON, har været i stand til at skabe ikke blot sit eget levebrød, men en blomstrende virksomhed med arbejde til en 80-90 personer.
AT: Rasmussen, der kom kørende på sin knallert hver morgen fra Randers, med slipset flagrende for vinden, reddede firmaets økonomi på målstregen.
AT: Olesen og Rasmussen i forening formåede at skabe en særdeles god arbejdsplads, hvor det enkelte individ altid var værdsat og respekteret. De mange 25 års jubilæer vidner om dette i alt 14 personer, der liver især er blevet fejret med en sammenkomst på fabrikken for familie og kollegaer.
Den person der har været længst på fabrikken gik på efterløn efter 37 år.
AT: Den nuværende ejer fortsætter den gode udvikling af virksomheden.
En helt ny produktion bliver flyttet til Hobro, idet der skal bygges en ny hal der bliver 204 meter lang og 26 m. bred, til produktion af huldæk. Det vil give beskæftigelse til ca. 15 medarbejdere.
AT: Betonelement a/s er i dag en af Danmarks mest erfarne og største producenter af betonelementer med et alsidigt produktprogram, stor kapacitet og en betydelig ekspertise i produktion af og r6dgivning om betonelementer og deres anvendelsesmuligheder.
Hobro 6. Marts 2007

Print Friendly, PDF & Email