En Tvillingegårds historie

En Tvillingegårds historieUlstrup Vestergård nævnes i 1723 som tvillingegård med Chr. Søegård som fæster (den anden fæster var Kristen Balle, såvidt vides en broder til først­nævnte Kristen P. Balle). Gården blev siden delt og fæsteren Peder Søgård købte i 1799 gården til selveje. Den var da på godt tre og en halv td. hartkorn. Hans enke, Maren Jensdatter, afhændede gården til sin svigersøn, Kristen K. Møller. Fra 1893 til svigersønnen Jens Søndergård og derefter Peder Søndergård, der for få år siden afhændede gården. Når Vestergård alligevel tages med, er det på grund af, at alle tre slægtsnavne endnu er repræsenteret på egnen. Den anden tvillingegård, ”Terrupgård”, blev i 1799 købt til selveje af fæster Mads Balle, men den har gennem mange år været på fremmede hænder.
Chr. Sørensen.

Da der var billig græsning til husmænd
Lidt mere om udskiftningen og om slægtsgårde i Sønder Onsild sogn.

Cementstøber Chr. Sørensen, Onsild, der tidligere har fortalt om slægtsgårde i Onsild, fortsætter i efterfølgende artikel sin beretning om Sparrehusene og fire slægtsgårde:

—– Ved udskiftningen i 1783 nævnes de vest og nordvest for Bånsø beliggende Sparrebækker og Sparreheden. Det har derfor været naturligt, at man gav de syv fæstehuse, der efterhånden blev oprettet herpå, navnet Sparrehusene.
Ved matriklen af 1844 er brugerne af matriklen 24-30 (de syv sparrehus­ejendomme ) opgivet i fællesskab at eje matrikelnummer 35, en såkaldt græsningslod i Søkæret (?) i Sdr. Onsild. Det er et forhold, der sikkert har sin rod i bestemmelse ved udskiftningen, hvor der står: — enhver lodsejer  (i dette tilfælde Trinderup) sørger for græsning til sine husmænd. I en anden bestemmelse for udskiftningen siges de, at husmænd, der ikke hørte til en lodsejer, kunne få græs­ning til en ko og seks får på heden og fællesjorden, mod at betale fire skilling for en ko og otte hvid for et får. Havde husmændene derimod et mindre antal dyr end de nævnte fik de al græsning uden vederlag.
Sådanne bestemmelser og forhold lyder jo underligt i vor tid, og ville heller ikke kunne lade sig praktisere, som forholdene er nu. Man lagde jo den gang an på at skulle være selvforsynende både hvad fødevarer og beklædning angik, nægtes kan det ikke, at der her blev rakt en hånd til småkårshjemmene. Fårene betød både uld til beklædning og sul i saltkarret, og mælk var jo heller ikke ilde at have i huset. Men det var alligevel set med vore øjne trange kår at leve under. Måske har de dog været mere tilfredse med deres kår, end vi i vores tid syntes at være med vore. Sikkert er det, at mændene i Sparre­husene nu ikke længere behøver at tinge om græsning til en ko.

Slægtsgårdene

”Bakkebo”,  der er den eneste slægtsgård i Sparrehusene, nævnes i 1768. Herman Christensen var da fæster af et hus under Trinderup. I 1820 er Jens Hermandsen fæster, og hans søn Hermand Jensen købte i 1856 gården til selveje for 1300 rigsdaler. Han efter­fulgtes af sin søn, Peder Jensen Qvortrup og derefter af Anders Jensen Qvortrup, og den nuvær­ende ejer, Oluf Qvortrup. Gården er nu på 40 tdr. land, og bygningerne er forholds­vis ny.
Af de tolv Sdr. Onsildgårde, der har været under Trinderup, er der tre slægtsgårde tilbage.
I 1749 nævnes Kristen Frandsen som fæster af ”Vestergård”. Men da Onsild Herreds skødeprotokol, hvorfra oplysningerne er hentet, først begyndte i 1749, kan der jo være den mulighed, at der har været endnu en Frands og en Kristen i rækken. I 1784 købte Frands Kristensen gården til selveje for 918 rigsdaler. Hans enke giftede sig i 1798 med Christen Mortensen, men sønnen af første ægteskab fik gården i 1813. I 1851 overtog hans sviger­søn, Peder Sørensen Balle, Ulstrup, gården. Han havde forinden gjort treårs krigen med. Han efterfulgtes af sønnen Søren Pedersen Balle, og den nuværende ejer. Peder Pedersen Balle.  ”Vestergård”  har et areal på 70 tdr. land, og bygningerne er opført under den nuværende ejer.

Sædager og øjebroagre

”Sædagergård” blev i 1785 købt til selveje af fæsteren Mads Madsen. I 1825 var Poul Mikkelsen ejer af gården. Han efterfulgtes af sin søn, Rasmus Poulsen, og derefter dennes søn, Niels Gårdsø Rasmussen, og den nuværende ejer, Frede Gårdsø Rasmussen. Ved udskiftningen i 1783 benævnes størsteparten af gårdens areal som sædagre, medens den vestlige del af marken så vidt vides kaldtes Øjebroagre. Den første betegnelse har jo så givet gården navn, og siden også andelsmeje­riet, da det blev bygget. Onsild station og det meste af det areal, stationsbyen er opført på, er solgt fra Sædagergård. Gården lå i gammel tid i Sdr. Onsild by, men blev siden flyttet ud på sin nuvær­ende plads og har forholdsvis ny bygninger. Arealet er på 75 tdr. land.

En foregangsmand

”Kårhøjgård”, Sdr. Onsild, kan føres tilbage til 1664. Som fæster nævnes da Jens Pedersen. Gården var under Faurskov ved Hammel, men kom senere under Trinderup. Ved udskiftningen i 1783 er Niels Pedersen fæster. Den 29. oktober 1784 holdt kaptajn Chr. Muderspak, Trinderup, en auktion i Hobro, hvor han afhændede størsteparten af sine fæstegårde i Sdr. Onsild. Niels Pedersen købte da gården til selveje for 714 rigsdaler, men det blev sønnen, Jens Nielsen, der den 10. juni 1785 fik udstedt endelig skøde og blev indført som ejer. I 1808 solgte Jens Nielsen, der i skødet står opført som blind, gården til sin søn, Kristen Jensen, for 680 rigsdaler plus ophold til sælgeren og hans hustru, så længe de levede. Kristen Jensen blev kort tid efter overtagelsen udnævnt til sogne­foged og lægdsmand. Efter samtidige papirer at dømme har den gamle sogne­foged på mange områder været en fore­gangs­mand og har også kundskabsmæssig været forud for sin tid. Der foreligger adskillige dokumenter og papirer fra hans hånd skrevet med en meget sirlig hånd­skrift, og der er meget der tyder på, at han ved mange lejligheder har været sin bys pennefører. Han efterfulgtes af sønnen, Jens Christian Christensen, og derefter dennes søn, Kristen Jensen Kristiansen og den nuværende ejer, Jens Laurids Christiansen. Gården var oprindelig på 120 tdr. land, men er nu på 55 tdr. land. Medens kostalden er ny, er stuehus og de øvrige to avlsbygninger såvidt vides omkring hundrede år gamle.
Det fortælles, at laden da den i sin tid blev bygget, skulle have været den største ladebygning i vid omkreds.

Print Friendly, PDF & Email