Gamle dage i Onsild
Noget fra gamle dage.
Poul Uldbjerg.
En gang kørte Poul Uldsbjerg løbsk med studene Matrnr? Vejnavn, de væltede vognen og brækkede trælangvognen og Poul fik den ene Ousel (Skulder) brækket og måtte ligge til sengs. Han fik da besøg af Højgårdmanden som beklagede, at han havde brøkket skulderen, hvortil Poul svarede:” Fanden med den Ousel, det er da være med langvognen, den koster penge. Ouselen kommer sig af sig selv”. Poul ville ikke have læge, det koster penge, og han gik med skæv hængende skulder.
Siden faldt han under tækkearbejde ned fra taget og beskadiget den anden skulder. Den blev heller ikke kureret, og Poul levede resten af sit liv med skæve og hængende skuldre, men hellere det end at bruge penge, dem havde han ellers mange af.
Ved hans død var han ejer af 40.000 kr., alle samlet ved utrolig flid og sparsommelighed på den lille ejendom, hvor der holdtes 2-3 køer og et par stude.
Klinepigerne.
Om foråret skulle gårdene repareres og da det meste var opført af lersten eller ligefrem klinet op af ler mellem bindingsværket var de ofte i miserabel forfatning om foråret efter vinteren skiftende frost og tø og ofte skubbede kreaturerne en tavl ud. Det var pigernes bestilling at kline, de gik ofte sammen fra gårdene og hjælpes ad, udstyret i det værste kluns de havde, tog de rask fat på det grisede arbejde. Leret blev klasket på med de bare næver og glattet ud med en gammel strømpe, ingen skulle komme dem for nær elle komme med spydige bemærkninger om deres udseende. De kunne let risikere at komme til at ligne dem inden ret længe. Kunne de liste dem bag på klinepigerne i en anden gård og få dem oversmurt, var det et yndet fornøjelse. Arbejdet med kliningen skulle være tilendebragt inden pinsen.
1803
Smed Ane født 1803.
Smed Ane var Johan Lauritsena datter fra Solfredhuset, Sparrehusene nr.?? .
Da hun var 24 år, meldte der en bejler til hende, men han syntes nok bedre om ejendommen, end om Ane, for da de havde fået skrevet skøde på huset, spurgte han hende, om hun kunde stege en gås, om hun kunne koge en gryde grød, hvortil Ane svarede: ”Nej, A ka et law sådan fin retter, a ka plov og harv og pas høvderne”. ” ja, så har jeg ikke brug for dig”, svarede Niels og Ane blev ikke hans kone. Han havde dog stor møje med at få sig en kone, og blev aldrig godt lidt her i byen.
( Kr. hans lumpne færd)
Smed Ane og Ku Lasses.
Smed Ane vaskede tøj fra folk, men hun brugte ikke sæbe, hun nøjedes med det brugte lud hun fik omkring i gårdene når de havde vasket, og da den bedste kraft var taget af, blev Ans vask jo for ringe og pigerne påstod, at når de var til ligstov og karlene havde danset sig varme, kunne de lugte hvem Smed An vaskede for. Ka Lasses reparede tøjet, som Smed An vaskede
1831
Maren Andreasdatter køber 1831 enke efter Mads Christensen Balle Terrupgård, et hus med kålhave. Det lå på toften lige vest for Præstegården Ulstrupvej 3. ”Ma-dres” var datter fra Korshøjgård, hun tilbragte den meste tid i døren til sit hus, hvorfra hun Sprokkede folk om at høre bynyt. Sin middagsmad fik hus fra fødegården, men hvis klædet hvori pigerne bar krukken med maden, vendte sømmen udad, kunne de godt tage det hele med hjem igen, overtroisk som hun var, skulle hun ikke have noget af den grød. Hun døde omkring 1866
1850
Enhver havde lov til at brænde brændevin. Omkring 1850 indførtes brændevinsafgiften og der ansattes kontrollører til at påse, at der ikke brændes ulovligt
Stjæle græs.
Den der var ”villest” til at stjæle med sine kreaturer af græsning og på kornagrene, den var mest regnet.
Om natten red de ud med hestene, og der sov en dreng( han var dreng til han var 24 år) på en hest, for hver mand havde sin ”Kjørde”?? til hestene.Den hest han sov på havde en klokke. Når markmanden så kom efter ham, slog han skrald med en stor knaldpisk og satte afsted og så fulgte de andre heste efter.
Min fader var også engang henne at stjæle græs i Sdr. Onsild enge. Mændene i Onsild kom så efter os, de var vel en snes stykker, for de skulde jo være mange om at tage sådan en flok bæster og de Sjørring bæster som a var med. De satte op i min farbroders gård, da det kneb og mændene fra Onsild bag efter. Det var om morgenen i dagbrækningen de kom og så stod der den ganske hele dag og skændtes om deres krikker. Jesper Jensen, Vinkel
En døv gammel mand var til kirke i Sdr, Onsild. Han var til alters for ellers kom han der ikke, da han ikke kunne få noget ud af prædiken. Da præsten var kommet på stolen, blev Niels med en, og så lod han den gå.
En mand ved siden af ham så noget skævt til ham. Da se kom uden for kirken siger han til Niels: ”Hvordan var det du bar dig ad i kirken i dag”. Niels.” Hvad da”?.- ”Du slog en skid” – ”Slog a en skid. A trode det var en fis”. Han kunne jo ikke selv hører hvor høj den var. C. Brøgger, Ravnkilde.
1907.
Krestian Hermandsen Korsagergård Matrnr 12a Købte Køllen i af Møller Viborg Landevej nr 15
Han testementerede den til Birthe Hermandsen og hendes døtre, men de ville ikke bo der. Men byttede med Krestian Hermandsen og fik huset på Ulstrupvej 1 i stedet.
Solgte den i 1927 til Peder Højgård Hermandsen for 2.000 kr. Køllen er bygget 1823. Årstallet er indhugget i en bjælke.
Forskelligt fra gamle dage i Onsild.
1854
skulde hver gård Yde til Fattighusets beboere.
1879
blev Fattighuset lavet om til 2 lejligheder.
1877
blev Matr nr 10,b, udstykket fra P Balle, s gård Matr lo i Sdr Onsild.
1680
ejede Mariager Kloster 8 gårde i Sdr Onsild.
1823
Køllen er bygget det kr. Årstallet er indhugget i en bjælke
1890
blev den endnu brug til Maltkølle.
Den nye Bro over Skalså blev indviet.
1877
blev Møller, s smedje genopbygget efter en brand opstået ved at en Rude virkede som brændglas.
1879
Bentshøj blev udstykket fra Korsagergård.
1903
købte Møller Christensen Køllen ude i Søkæret for 125 Kr. ?, der var 17 beboere i Sdr Onsild der havde Andel i den,
1907
købte Kristian Hermansen Rollen
af Møller Christensen for 200o kr. ?
der er engang bygget til den oprindelige Kølle.
Møller Christensen købte derefter Smedeforretningen som var på Matr 31, hjørnet at Viborg og Ulstrupvej hen købte den at en de kaldte Jens Smed
Jens var søn Kristoffer Nielsen som havde drevet den før.
I Testamentet etter Kristian Hermansen som døde 1929 stod at Jensine Højgård son; i mange År havde været husbestyrerinde for har, skulde arve:’øllen,
og P Højgård Hermansen som havde været bestyrer på Gården, skule have huset som lå på Matr 32 a,
men Jensine var meget utilfreds mel Køllen og tilbød P Højgård at de kunder bytte.
Pastor Barfoed blev gift 1886 han var 52 År og fruen 22 Ar.
Ved Grydehøj udflytning blev Tomt og Tort overdraget Piskergården mod at Grydehøj måtte tage deres forbrug et Klineler Og Mergel tre F. Fiskegårdens grev.
Laust Jakobsen var sidste fæster og første ejer af Grydehøj den ble købt 1785 og hørte under Trinderup
den hed før Grydsbjerggård
Hvor Fjelsteds hue ligger lå der før et hus som ves opført i fællesskab øf Niels Degn og Kr Ellishøj deri boede Viola Degns bror P Degn og hans søster Agathe
hun havde i mange år ~et husbestyrerinde Ellishøj j, P Degn var den første private Landpost 1 Sdr Onsild, han gik til Hobro 2 gange om ugen efter post.
Smed Mads stammede fra Vorning han var rejst der fra byen ca. 1863, han var en dårlig Smed, fik de hestene skoet hos ham måtte de trække lang
hane øvrigt arbejde var meget kluntet og tungt Engelsk Pomp)
Ka Lorres var en datter tro Grydehøj, hun boede sammen med Smed An i huset på Tougårds Hørager, de ernærede sig ved at sy og vaske for karlene.
På Jensine Højgårde toft boede 184o Maren Andreasen død 1867-68, hun ejede også det andet hus men brugeren var Karen Kristendatter
På Møllere toft boede Peter Laursen Matr 31.
Bylaug.
1865 eksisterede endnu de såkaldte Bylaug, i Onsild, men ytrede sig da kun i at man ved Gilder og Festligheder havde pligt til at indbyde dem der hørte til Lauget
Kæret hørte til Sønderbyen) og folk kom da med (Sennels) Æg Smør Høne og Fløde m m, det var Villestpigen Ret at gå med det, de blev vel modtaget og der var en kappestrid om hvem der mødte med de pæneste Sager, særlig Smørfadende var pænt pyntede med Ornamenter og Figurer lavet i Smørret,
det kunde godt være en god forretning når By lauget var stor og bestod af gode Gårde som leverede en god Sennels,
Manden på Bukbjerg, Kresten Vendelbo var ikke blandt dem der var så heldige, han sagde det er et strengt sted at gøre Gilde, vi skal jo have hele Roden med, dermed mente han Sparrehusene som jo var mange til Tal, men Sennelsen fra sådanne
Småsteder var jo ikke så stort
Var folk ikke i stand til at levere Sennels betalte de med Penge.
Retten Udmeldte Sognefoged Peder Leth i Handest og Anders Sparre i Brøndum til at foretage en Skønsforretning over Vejen so påstås at skulde gå mellem Sdr Onsild og Sjørring at aflevere 2o Pebr 1825.
Der er langt tilbage i tiden lagt hindringer tor Færdsel af Vejen.
27 juni 1825 førtes som Vidne Christen Simonsen at Nr Onsild Anders Pedersen at Lille Mølle,
Skoleholder Mikael Dorchæus Peder Gårdsø Nr Onsild, Gårdmand Fedet Vasehus Nr Onsild,
Marius Jensen Tjenestekarl Sdr Onsild, Niels Røjdrup og Mads Poulsen
Hoveri på Trinderup,
Efter Hoveriprotokollen for Sdr Onsild er et Læs Hø beregnet til 32 Lispund.
Reglement for Hoveri arbejde på Trinderup 1770. En Plov kan pr dag pløje 8 Skp land
den forspændtes med 4 heste, og dermed følger en karl og en dreng,
En Harve kan harve 8 til 9 Skp land en dag, den forspændtes 2 Heste, og en dreng eller pige kører den,
3 a 4 Mil frem og tilbage er i godt vejr en dags rejse, men er Vejen ond eller dyb 2 Mil frem og tilbage
På en vogn kan læsses 3 Tdr. Rug 3,1/2 Tdr. Byg, og 4 Tdr. Havre.
Et Hovbud (Mand) kan en dag afmeje 8 Skp land.
– — – – kan en dag slå 2o favn lang og 2o favn bred England.
En Hovbud kan en dag skære 80o stk. Hedetørv, g looo stk. Mosetørv.
Et Hovbud kan en dag slå 2 læs Lyng.
Til Trinderup hørte 47 Bønder og 36 Husmænd, 28 Bønder der forrettede Hoveri, de øvrige havde købt sig fri,
I Veggedal boede en smed. Hejdelbak smedien byggedes af Kr Bisgård Bukbjergårde
En anden smedje lå i Sparrehusene hvor L Karmark bor smeden hed Jens Smede
En smedje smedje lå ved sydenden af søen (som var ude i det vi kalder Søkæret)
Sdr Onsild sidste Bysmedje lå hvor nu Mekaniker Møller bor
Ungkarl og smedesvend Christoffer Nielsen af Slotsbjergby født 20/4 18»7, altså 38 år,
viet den 25 Juli 1857 med Enke (første gang) Kirsten Nielsen af Ettrup 27 år
Smed Jens Hansen af Fjeldsø døde 18/6 1855.
Jens Hansen og Kirstens datter Ane Birgitte Christine Jensen født d 29/l0 1854,
Smeden H H Hejldelbak kom til Sdr Onsild i April 1871 og rejste igen 1878