Ad gamle Onsild veje.

Naar man i dag ser, paa den. stor trafik som gaar landevejen igennem Sdr. Onsild By og Onsild St. imod Viborg eller Hobro  tænker faa vel, paa at denne vej er af ret ny dato og dog er i dette tilfælde at Sdr. Onsild i aarhundrede faktisk var et endepunkt uden forbindelse over det store engdrag ved Skalsaaen

Gamle vejspor hvis oprindelse gaar helt tilbage, i oldtiden viser at der gennem tiderne har været overfart over aaen ved, Onsild. Et saadant gammelt vejspor ses endnu som markvej paa Niels Højgaards mark hvor det gaar imellem de overpløjede søndre og nordre tinghøj vest for Sdr. Onsild By som fortsatte denne vej op over Højvangs marker gennem Vejdal ned over vadet ved Kresten Nielsen gaard(Vadgaard)derfra ud over Holmen til Hvornum skel hvor den forendes mod vejen der over vadestedet ved Øls og ad Hulvejene i Lokeshede førte færdselen nord fra mod det gamle overfartsted Onsild Bro ogsaa kaldet (Dronning Margretes Bro)der over Skalsaaen ledte færdselen igennem Brohulen i Lindum Skov imod Viborg
Hvor langt tilbage i tiden dette overfartssted har været vides vel ikke det har vel først været et vadested men siden i tiden blev der bygget bro i Molbeks af slaget ved Imellem Kong Niels og Erik Emune som stod ved Onsild Bro 1132 siges at der var en bro. Hvor langt frem i tiden denne bro har været vides Ikke bestemt
Aar 1490 fører daværende brofoged ved Onsild. Bro Væbner Jep Povelsen af’ Kaatrup ved Onsild Herreds Thing.24 danemænd til vidne paa at den dag da Lars Lunovs dreng druknede ved Onsild Bro var denne Bro fuldfærdig i alle maader imellem begge ender med stæg og rende, træer og pæle saa at hende stod ingen straf paa i nogen. maader.

I H. F. EvaIds bog „Den Skotske Kvinde paa Tjele” fortælles at da Hr. Mogens Løvenbalk til Tjele flygtede saaret fra slaget med bondehæren ved Svenstrup 1534 gjorde han holdt å. udkanten af Lindum Skov og sendte bud ef ter præsten å Sdr. Onsild for at gøre ham sin tilstaalse man maa vel regne med at Broen eksisterede den gang maaske ødelagdes den af bondehæren da den drog sønder paa for at brænde Tjele af, i hvert fald hører man ikke mere til den siden og færdselen kam til at gaa over Hvornum Bro.

Det er klart at naar saadan tusindaarig færdselsaare bliver ødelagt har egnens befolkning vanskelig ved at undvære den og der blev i de følgende  aartier gjort mange forsøg paa at faa den oprettet igen, det var dog ikke af de gamle spor den blev ønsket tilfældet eller andre faktorer havde tildelt de Sdr. Onsild bønder kær og eng sønden for Skalsaaen og de havde da lavet et vadested over Aaen  lidt vesten for den nuværende Onsild Bro, der blev siden bygget en bro derover og af denne og den tilstødende kjærvej (Øgbro vejen)søgte folk sønder fra(De sønden kjærfolk)at faa færdsel, imod Hobro og Mariager det var især
herregaarden Tjele vilde have rettigheder der men de Sdr.,Bønder var ikke saadan at bide skeer med selv om de var fæstebønder holdt de paa deres rettigheder baade i denne og i andre søgs-maal som i tiderne har været ført imod døm af de omkringboende herremænd.1757 søger Tjele ved tingsvidne at erholde kørsel paavejen og fører som vid: Pastor Blikker å. Vorning men ‘beviserne var for svage og  herremanden måtte trække næsen til sig og i forbitrelse herover maatte de Sjørring Bønder efterordre fra Tjele greven en grøft og opkaste et dige i skellet t imellem Sjørring og Sdr. Onsild grund for at forhindre færdsel fra Onsild siden. Siden lave de Sdr. Onsild Bønder ogsaa et dige og en grøft paa deres grund.Aar 1823 12 september lod amtet gennem herredsfogden meddele Sognefoged Chresten Jensen Sdr. Onsild at de i anledning af en klage fra forvalteren paa Tjele over at nogle beboere i Sdr. Onsild havde opkastet vejer Sjørring og til Sdr Onsild at nævnte vej nu kan anses for dem alle tilhører eftersom den staar opført paa Videnskabsselskabet kort, men de Sdr Onsild Bønder der nu var bleven selve jeres vilde ikke bøje sig for saadan et magtbud.,

Aar 1823 22-10 mødte i. Gerlev Onsild Politiret flermand Andreasen paa sin’ faders Andreas Lauersens vegne og fremlagde et kort over Sdr. Onsild hvor ingen vej fandtes og tilbød at bevise samme ved de ældste mænd i sognet nem], Peder Lauersen ‘Peder Nielsen ag Lauers Qvartrup.

29 Okt. 1823 mødte i politiretten Gmd. Peder Lauersen af Sdr Onsild og forklarede at han var født sammesteds ag 68aar.0g Peder, Nielsen af Sdr Onsild født, sammesteds og har bestandig været der endvidere Hmd. Bertel Sørensen af Sdr. Onsild Gmd, Aage Jakobsen og Hmd. Peder Lauersen Gaardsø begge af Nr. Onsild 14Fbr 1825 blev en politiret sat paa raadstuen som vidne mødte Aftægtsmand. Peder Nielsen og Mind. Bertel Sørensen begge af Sdr. Onsild. Gdm. Aage Jakobsen og Hmd. Peder Lauersen Gaardsø begge af Nr. Onsild. De forklarede som under  19 fbr 1825 blev retten sat i Peder Lauersens gaard(nu Frans Francene gaard) i Sdr. Onsild af Herredsfoged Krigsraad Schiøts i overværelse af vidnerne Christen Fransen og Peder Pedersen for at afhøre Peder Lauersen som formedelst sygdom ikke kunde møde i retten bemeldte Peder Lauersen befantes sig Ø sengeliggende men skønnedes at vær ved sin fornufts fulde brug, han henholdt sig til den forklaring han havde afgivet 29 Otb 1823..

Den 20 fbr.1825 førtes som vidne Gmd. Lars Qvortrup, Hmd. Christen Pedersen – Handest Hmd. Jens I-lermandsen, Christen Jensen Sognefoged og Gmd. Mads Lauersen alle at Sdr. Onsildssognefoged Christen Simonsen af Nr. Onsild Møller Anders Pedersen Lille Mølle og ~ vidne Gmd. Jens Laurersen af Hørby som er født og opvokset i Sdr. Onsild.

Den 27 juni 1825 førtes som vidne Christen Simonsen Peder Gaardsø, Gmd. Peder Wasehus alle af, Nr. Onsild Anders Pedersen af Lille Mølle Marchus Jensen Tjænestekarl, Christen Wasehus Tjænestekarl begge Sdr. Onsild, Niel.s  Røjdrup og Made Poulsen, amt Skoleholder Michal:Dorchæus Sdr. Onsild hvilken forklarede at de han 1819 eller 1820 vilde foretage en rejse til hest og begav sig ud. paa vejen måtte han vende om da han ikke kunde komme over 2 de diger og grøfter/ ,

Af vidneudsagnene ved alle disse afhøringer fremgaar det at vejen og broen før udskiftningen 1783 blev vedligeholdt af samtlige beboere i Sdr. Onsild de havde da hver en part syd for Aaen, hvor de havde deres øg til at gaar i fællesdrift uden opsigt af hyrde, fra høslæt og til efter høet.
Efter udskiftningen maatte de 8 lodsejere der fik deres part syd for Aaen selv at vedligeholde vejen og Øgbroen. Vejens vedligeholdelse var det smaat med den kunde ikke altid befares kun naar deri ikke var oversvømmet eller naar den var bundfrossen diger ag grøfter i ‘skellet Imellem Sdr. Onsild og Sjørring blev ikke holdt ved lige og saaledes aabnedes der færdsel først for
, ridende og gaaende siden for kørende men ved broen mødte de vejfarende store forhindringer der havde de Sdr. Onsild mænd opsat 2 bomme som de holdt laasede ligesom de optog nogle af, plankerne i broen der blev ogsaa ført vidne for at de havde opkrævet bropenge af de vejfarende og i somme tilfælde vist dem tilbage vilde de ikke betale blev de pantede Indstævnede var Gmd. Søren Balle, Christen Nielsen Hmd. Jakob Nielsen (Uldbjerg) Pastor Funder, samt gaardbrugende enke Kirsten Hermandsdatter ag Maren Christensdatter.

I præmisserne hedder det, Vejen findes paa videnskaberne selskabs kort opført som bivej paa Sjørring bykort findes en vej afsat lige til Sdr. Onsild skel paa Sdr. Onsild kort stod intet om at vejen var offendtlig. Vejen er i mere end 60 aar befaret af. Sjørring og omliggende byer til købstæderne Hobro ag Mariager det er vel bevist ved mange vidner men ikke oplyst før det at lodsejerne i Sdr. Onsild stedse har opkastet vejen og pantet de vejfarende, det er utænkeligt at baade politi og privat mand vilde finde sig i at en offentlig vej var spærret og anvendt til løsgaaende heste i over 60 aar,og grundet de opkastede diger og grøfter kunde de ikke have alders ret til den.Thi kendes far ret. De tiltalte bør for tiltale fri at ved sagens undersøgelse af retten betales at det offentligt De tiltalte maa forlangte ved forhandling at faa en vej aabnet. 1843 20-12 forhører amtmanden i Viborg sogne forstanderskabet i Onsild derom g de vil nak gaa med til en vej , men vil ingen udgifter dertil. have, og -vejen skal følge den nuværende ve j.1845 forhørte herredsfogden om ejerne af vejen vil renongcere paa deres ret til vejen mod at der anlagdes en offentlig landevej som fulgte den gamle linie. 18Juni 1846 meddeler amtmanden ret Viborg amt har begæret vejen anlagt som
offentlig bivej og at det kongelige rentekammer havde resolveret det,

27-12 8-1846 mødtes herredsfogden for Midelsom Synderlyng Herred ag sognefor-standerskabet for Vammen samt herredsfogden for Gerlev Onsild Herred og sogneforstandherskabet for Onsild ved skellet imellem Onsild og Sjørring for at fastlægge sammenskuds punktet imellem de to byer og faa det markeret. 14-9-1846 blev vejen opmaalt ag overslag udarbejdet det beløb sig til 1600 R broen iberegnet da Sdr. Onsild ikke vilde gaa med til saa store udgifter som Især byerne i Viborg Amt vilde faa nytte af henvendte de til det kongelige rentekammer som 22-2-1848 meddelte at der i stedet for den paatænkte bivej skulde anlægges en mindre landevej fra Viborg til. Hobro, og den nuværende landevej Hobro. Klejtrup Viborg for fremtiden skulde være offentlig bivej.

Efter denne bestemmelse blev der lavet helt om paa vejanlægget den nye vej blev flyttet fra den vej og længere i øst og en egetræsbro bygget over Aaen.

De Sdr. Onsild mænd var ikke særlig glade ved den nye vej, de havde hidtil kørt ad den sandede ensporvej og havde ikke, deres arbejdsvogne beslaaede de kørte paa den bare fælg gik en saadan i stykker satte de et nyt stykke i, det kostede meget for nu skulde de have vognhjulene beslaaede det var dyrt at komme til smed saa var alle de fremmede folk der vilde færdes ad den vej det var ikke rart man vidste sig aldrig sikker for tiggere og andet skidt-folk det var en hel omvæltning i byens, liv og i mange aar derefter var det en sikker tidsbetegnelse naar de sagde. „de var farte landevejen, kam”

En forsmag paa hvad et saadan vejanlæg førte med sig fik de da arbejderne.kom, deres arbejdsleder hed Peder Thybo og ham og hans bande af svenskere og andre landevejene sønner lavede et farligt staahej fulde var de næsten altid hos Jakob Uldbjerg (han boede der hvor maler Jensen nu bor)blev der indrettet krohold og derfra lød hver aften skrig og skraal naar de sloges, jo det var, ret et gruselig levned saa de Sdr. Onsild folk knap nok turde gaa udenfor om aftenen i et nødvendigt ærinde Peder Thybo var en stor filur som der gik mange historier om, men de egner sig Ikke alle til at komme paa tryk. Ved vejanlægget snød han hvor han kunde, over kæret skulde der køres en mængde græs paa der brugte han kærknolde så vejen sank saa vandet gik over vejen saa de kørende havde vanskeligt ved at finde den, da de kom nordøst for Sdr. Onsild by, og skulde grave af Benshøj snød han og saa dermed da ingeniørerne kom for at nivlere den af var gode raad dyre men saa tabte Peder Thybo nivilerglasset det gik i stykker det kunde kun skaffes fra København saa tog de resten paa øjemaal, saa var Peder Thybo redet.

Grundet paa tre aars krigen blev anlægget forsinket og først i 1854 blev vejen aabnet for trafik, og da kunde man at sige med Jeppe Aakjær
Tusind aars skille saa slog de bro. saa drog de over l vogne og sko, tiggere, tiggere, trækkere, kræmmere, friere alle de tusind somres forbiere stejlende plage som skjende ko, alt drog nu over den dumrende bro.