Graver Karl Grøn

Den gamle ringer og graver i Nr. Onsild fortæller…
Redigeret af K. L. Erikslev

Karl Grøn, født 29. September 1857 – død 1933, var graver og ringer ved kirken i Nr. Onsild i 38 år. I 1923 nedskrev han følgende erindringer:

I fordums tid slog man græsset, som groede på gravene på kirkegården og helt op til 1890 slog jeg stadigvæk græsset på gravene på kirkegården.
Til Nr. Onsild kirkes tilblivelse knytter der sig et sagn og en fortælling , som har holdt sig fra slægtled til slægtled gennem tiderne. Nemlig, at den mand, som bekostede kirkens opførelse og boede i Nr. Onsild, en nat drømte, at han skulle finde sin lykke på Sønderbro i Randers. Han tog straks derud og søgte fra morgen til aften. Om dagen gik en vejfarende mand forbi ham på broen, og da den samme mand kom tilbage om aftenen, da gik manden fra Nr. Onsild der stadig og søgte efter sin skat, som han havde drømt at finde. Det stod ham klart at denne måtte findes, men da det blev aften, og den vejfarende mand kom tilbage og så at manden fra Nr. Onsild endnu går og leder, så siger den vejfarende mand til manden fra Nr. Onsild : >> Hvad, går du her endnu, hvad leder du efter?<< Da svarede manden fra Nr. Onsild, at han havde drømt, at han skulle finde sin lykke på Sønderbro i Randers. Da svarede den fremmede, at han havde drømt, at en mand fra Nr. Onsild havde fundet en skæppe penge under gulvet ved hans bordende. Og straks gik manden fra Nr. Onsild hjem og gik i gang med undersøgelsen og ganske rigtig, manden fra Nr. Onsild finder nævnte skat, som i gamle dage havde en stor værdi, og for denne store kapital gav han sig til at opføre Nr. Onsild kirke men hvad årstal kirken er opført, findes i kirken ingen fortegnelse over.

Altertavlen og lysestagerne er skænket af en mand og en kvinde muligvis fra Nr. Onsild. De bærer årstallet 1663. De ligger begge begravet på kirkegården syd for kirken, og en flad kampesten, en alen i længden, var anbragt midt imellem gravene. Jeg husker fra min barndom, at græsset fra begge sider snart havde overgroet hele stenen, men en kirkeværge, Bolt Jørgensen, lod stenen optage, og den blev anbragt i kordøren, hvor den endnu findes og den bærer følgende indskrift:>> Her hviler den salige (S) mand Jacob Peder Søn og den salige (S) kvinde Ane Knuds Datter – Døde Anno 1664.<<  Stenen er nu anbragt i nordsiden af kirkens kor.

Døbefonten kunne indeholde 4. Spande vand. Noget kunne tyde på, at den stammer fra den katolske tid, men i min ungdomstid er den blevet fyldt op med cementpudsning til en tre kvart tommer fra øverste kant (før 1900)

Dåbsfadet, som er af kobber er mærket med bogstaverne  MK – AMV, og i min barndom mente gamle folk der skulle stå Mikkel Kjeldsen – Ane Marie Villesen. Samme mands og hustrus navne er anbragt medstore latinske bogstaver på forsiden af tårnet, men årstallet der er 1740, så meget kunne tyde på, at nævnte mand og kvinde kunne have opført eller repareret tårnet, men kirketårnet har igen været nedtaget og genopført år 1880 og i samme tidsrum var lavkirken (koret) nede og blev ommuret  og nye hvælvinger anbragt. Kirken havde også et våbenhus til 1890, da det blev nedtaget, så der blev anbragt en gang på kirkens forside (sydsiden). I stedet for 2 vinduer blev der anbragt 3 vinduer i sydsiden.

I min barndomstid fandtes på våbenhusets loft en kristusfigur lavet af træ, som forestillede Kristus på korset, men det var så ormstukken og medtaget af ælde, at kun kroppen, var tilbage. Til sidst lå det anbragt mellem murværket, senere mellem gammelt træværk og skrammel, som så tilsidst er brændt.

På kirkens nordside har der i gamle dage været en dør (kvindedøren) som i min barndom var tilmuret og kalket, så det nemt kunne ses, men for at det ikke skulle være så i øjnefaldende, så er også denne for en 30 år tilbage, i tiden (ca. 1893) blevet fjernet, idet murstenene blev nedtaget og døren tilmuret med hugne kampesten.
Ligeledes mindes jeg fra min barndoms tid, at kalkkulen var inde i kirken i den nedre ende af højkirken (skibet) bag ved indgangsdøren. Kalken blev læsket inde i selve kirken, så at den damp og røg, den forårsagede, blev derinde. Det var en uhyggelig uskik, og derfor er der nu lavet en kalkkule i det nordøstlige hjørne af kirkegården, ligesom der nu også findes
affaldskule hvor alt snavs fra kirkegården anbringes. jeg mindes særlig fra min barndomstid, at nævnte kalkkule bag døren blot var dækket med nogle brædder, som var blevet gamle og ormstukne. Engang var en af de besøgendes børn med i kirke, han var nysgerrig og vovede sig ud på brædderne. Disse brast, så han sank ned i den læskede kalk. Hvordan han så ud, dan han blev trukket op, behøver jeg næppe at fortælle. Loftet er blevet fornyet, og i de sidste 30 år har vi fået kakkelovn i kirken, idet to gårdmænd skænkede 500 kr. til den. Tårnet i Nr. Onsild kirke er rejst af kirkepatron Mons Morten Kirketerp og dydærede Kierste Madam Anne Marie Wedege i 1740. Der har tidligere været blåmalet bjælkeloft. På muren bag prædikestolen findes en munkeskikkelse, men maleriet var så stærkt beskadiet, at det ikke kunne restaureres.
Prædikestolen er blevet restaureret i København. Mellem de udskårne felters apostelskikkelser har Matthæus tilsyneladende altid manglet. Prædikestolen er i 1706 bekostet af Anders Ottesen og Kiereste Margerthe Hart.
Der har ligget en kirkelade nord for kirken gennem 300 år i forlængelse af graverens hus. Det var et bindingsværkshus i 9 fag, der blev brugt til opbevaring af kirkens neg, som blev udtaget, når byens bønder havde ophøstet. Den ene ende af huset var beboet. Til sidst var laden så bulet og skæv, at den måtte rives ned. (med undtagelse af beboelseshuset)<<.

Graverens hus findes endnu, men det er i 1985 blevet restaureret, og her bor Karl Grøns sønnedatter, den nu nuværende graver ved kirken, Ingrid Dyrholm

På >>Bundgårds << mark i Nr. Onsild ses en forhøjning >>Møllekringelen<< og her har der stået et slot. Jordrundingen hæver sig endnu 3 kvarter over jorden og det kan ses på lang afstand (Fyrkat). Ovenpå bakkerne på Niels Vognsens mark, på den hedeflade har der været 35 småhøje, som kaldes >>Skydeknoldene<< men nu er der kun en fem stykker tilbage. Der har fjenden stået og bombarderet slottet. Nede i marken på denne odde, som naturligvis var omgivet af vand, fandt man i 1860 en granat eller en stor kugle, som var løbet fast i voldene.

I 1811 brændte det stråtækkede Hobro. Halvdelen af byen brændte ned, inden man fik ilden under kontrol. Ildspåsætteren en pige blev henrettet på >> Brune Bakke<< vest for Hobro. Først blev hun henrettet og siden blev liget brændt. Beboerne i Glenstrup og Onsild var med til at danne rundkreds om hende. Min far var også med. Senere blev det oplyst, at hun havde en kæreste, som var sømand i det fremmede, og folk var jo dengang snæversynede og overtroiske. Pigen havde fattet tillid til en gammel spåkvinde som kaldtes >>Vindraren<< og hun bildte hende ind, at hun kunne se og sige alt hvad hun foretog sig og til enhver tid. En kommis hos købmanden blev forelsket i hende, men da hun ikke gengældte hans følelser, blev han hadefuld og fjendsk mod hende, og i sin nød gik han til spåkvinden for at søge råd hos hende. Spåkvinden fik dem til at mødes hos sig, og hun gav pigen dvaledrik. Det var meningen, at når pigen faldt i søvn, skulle han forlyste sig med hende, men pigen vågnede, inden han fik denne skændige gerning udført, og hun værgede for sig og rev ham med knappenåle. Da han ikke kunne vinde hendes venskab, hævnede han sig ved at stjæle nogle fødevarer i butikken og gemte dem i hendes seng. Derefter fortalte han købmanden, at der var forsvundet nogle varer og disse varer fandtes i pigens seng. Hun nægtede pure, men man blev ved at tumle med hende så længe, at hun tilsidst blev så fortumlet og fortvivlet, at hun led af en fortærende ild og ved denne lidelse da opstod tanken hos hende på ild. Dette var den eneste måde at få hævn på, og når man rækker fristeren en finger, så griber han ofte hele hånden. Altså gav hun efter for fristelsen og satte ild på Hobro<<.

Om slaget ved Onsild å fortæller Grøn: 
>> Der faldt så mange, at man tog ligene af soldaterne og lagde dem i åen til at danne en bro at gå over på. Og i Niels Jensens hede, hvor slaget stod er mange høje, som nu er fredlyst. Deriblandt findes en høj som har den egenskab at den er lang frem for de andre, som er runde. Den lange høj kunne tyde på , at der kunne ligge en masse soldater begravet i den fra gamle dage<<.
Han omtaler isfaldshullet i Øls, som et mærkeligt naturfænomen:
>>Et stort firkantet gabende svælg vel nok 50 alen i hver af disse firkanter, og de skråner til bunds lige som en stejl bakke, og der er mindst 35 alen til bunds. Dette er et mærkeligt fænomen oppe på en jævn mark of vest for er der et mindre hul som de kalder >> Fjerdingskarret<<. Det store kaldes >>Skæppen<<.
En halv mil nord for Klejtrup findes en banke hvor dobbeltmorderen Rasmus Mørke Pedersen fra Mørke blev henrettet 1882 fordi han havde slået købmanden i Klejtrup og en anden mand ihjel.

Hvorfor slår koret i Nr.Onsild kirke revner?

I sidste uge i april tog national museets fat på at undersøge hvorfor koret i Nr.Onsild kirke slår revner . Udgravningen viste at der var to grave foran alteret underneden dem var der en grav fra den ældre kirke men der var kun nogle knoglerester og enkelte nagler tilbage . Den gamle kirke er blevet helt brudt ned eller ødelagt i begyndelsen eller midten af det 13 århundrede og der er af uforklarlige grunde fyldt en masse jord ind over den gamle kirkes grund. Til med er den nye kirkes mure opført uden for den gamle kirkes syldsten og jorden er meget fugtig så det er naturligt at murene synker og revner . Der var spor af stolpehuller uden at man dog kunne konstatere om det fra den gamle kirke eller anden bebyggelse. Da undersøgelserne blev gennemarbejdet viste det sig at den nye kirke er mindre end den oprindelige også koret. Den nye korbue er flyttet øst for den oprindelige oven over den gamle opfyldte grav hvis bund lå 2,40 m nede og alteret er flyttet ind midt i det nye kor men da det er minder end det gamle alter passede kvadrene om alteret ikke så der er kun rester af de oprindelige kvadre forneden. Alteret er så blevet opbygget af munkesten med en træfyldning uden om.
Korets mure i sydsiden er derfor opført nord for syldstenene og murene har derfor støbt grund under murene der må kiles op samtidig med grundmuringen. Arbejdet var særlig vanskeligt for korbuens vedkommende da to store kvadre i nederste venstre side hældede 5 cm ind mod koråbningen .Efter at muren var understøttet med beton blev den sat på plads med en donkraft. Det var et vanskelig arbejde men det lykkedes . Murermester Kr. Jensen Rørbæk er fjerde generation der arbejder med kirke restaureringer så han har en god del erfaring.

Der er tillige fundet seks gamle mønter og en af dem er meget sjælden der er kun fundet seks – otte stykker her i landet af samme slags . Endvidere er der fundet nogle slagger og potteskår. En af de store sylsten i det sydøstlige hjørne er noget ejendommelig idet der er udhugget seks kilehuller i vestsiden til et eller andet formål.

Nogle af nationalmuseets folk har undersøgt om der findes kalkmalerier på nordsiden af korbuen og det ses tydeligt at der under kalklaget er et gult kalklaget med sorte farver men undersøgerne opgav at redde mulige malerier da det ikke var muligt at adskille dem fra de ovenliggende kalklag . Kirkebetjent Karl Grøn Nr.Onsild der døde 1924 fortæller i sine erindringer at han undersøgte muren bag prædikestolen for at se om der var malerier på væggen. Der var et billede af en munkeskikkelse men maleriet var så stærkt beskadiget at det ikke kunne restaureres . Koret er iøvrigt muret af murermester Knud Kristensen Nr.Onsild i sommeren 1880 . Hans sønnesøn murermester Jens Kristensen Nr.Onsild er stadig i besiddelse af kontrakten der er dateret 10 april 1880 . Den indeholder en detaljeret beskrivelse af hele arbejdets udførelse og det til arbejdet nødvendige materiale. Ligeledes er der fastsat dagbøder a 6 kr. pr.dag arbejdet overskrider den fastsatte dato for arbejdets udførelse. Daglønnen for to murer og en håndlanger var tilsammen 7 kr . Det egentlige murerarbejde vil være færdig til juli.
Skrevet efter kirkebladet Juli-Aug 1982