Modstandbevægelsen

Skrevet af Svend Balle
Modstandsbevægelsen

Hans Kvist, præst i Sdr Onsild, blev i 1942 opsøgt af modstandsmanden Robert Stærmose, Støvring Højskole, der bad Hans Kvist om at huse et par engelske agenter. Det var starten på et eventyr og dristig illegal arbejde, som har indledte sammen med vennen Valter Lonsdale De dannede i 1943 en regulær modstandsgruppe hvor Malermester Børge Egelund fra Hobro
også var med, som meget aktiv, indtil han blev taget af tyskerne. Gruppen tog sig af nedkastninger af våben, ammunition og sprængstoffer i området.

Når de Engelske Fly kom og kastede våben ned, fik modstandsgruppen besked over den engelske radioavis på dansk, om tid og sted hvor det blev kastet ned, der var forud kommen en bestemt hilsen i kode, så vidste gruppen besked. det var farligt arbejde, engang de var ude at hente noget på nedkastningstedet og var på vej hjem, fattede tyskerne mistanke til dem og kørte efter dem, man Chauffør Karlo Kristensen var bedre kendt på egnen en tysker, så han smuttede ind af en markvej, og ind i en plantage, der blev de så til tyskerne var væk, hvorefter de kørte en omvej hjem.
Er, anden gang var Kvist og Lonsdale sammen med nogle andre ude at hente en faldskærmsmand på Asferg Hede, han sad oppe i et træ med faldskærmet, og, truede med en Pistol at skyde enhver der kom i nærheden, idet de ikke havde Kodeordet, han kom dog ned og blev skjult i Randers. Næste morgen sagde Værtinde til Hans Kvist, at han ikke skulde komme slæbende med forhutlede Havnesjovere mit om natten.
Havnesjoveren var dansk – engelsk faldskæmsmand Abrikosen.
En dag kom tyskerne og beslaglagt konfirmandstuen hvilket var lidt af en katastrofe, fordi det var center for gruppen og depot for våben og ammunition

Huset blev rømmet, og medens tyske vagtposter ligegyldig så til, flyttede Hans Kvist, hvis i illegale dæknavn var Jørgen Jensen, sammen med Lonsdale og flere andre, sække med stengrus spræng-stoffer m m, ned fra loftet, og læssede det på en tørvevogn forspændt en Hest, som blev kørt af Kresten Kristensen, forbi tyskerne, de troede det var almindelig bohave, og interesserede sig ikke for sækkene, han kørte det ud til broderen Rasmus Kristensen, hvor sækkene blev gemt i et korngulv og dækket med halm. Både Lonsdale og Kvist måtte kort efter gå under jorden ,de tog sammen til Randers, hvor de fortsatte med at modtage nedkastnings-materiale fra England og videre sende det med DSB som fragtgods Forklædt som havnearbejdere var parret også en tur i Mariager hvor Albatros, et lille skib fra Hobro lå fortøjet mellem to tyske marinefartøjer, de fik en sending våben ombord skibet blev bordet af tyskerne i Kolding, men det lykkedes Skipperen Peter Rasmussen og skibsdrengen at slippe lasten fra borde inden tyskerne fandt frem til lastens beskaffenhed.

I december 1944 blev gruppen i Randers revet op, og de to modstands-folk blev sendt til Esbjerg for at retablere (Seaoperation) dvs, det vil sige skaffe kuttere og mandskab til at sejle til Dokkebankerne for at hente våbenladninger fra engelske skibe, som derefter blev skjult under mængden af de nyfangede fisk,
Der var også dramatik med i landsætningen af våben, idet englænderne altid havde en dunk Rom med til besætningen på modtagerskibet

På Fur havde besætningen drukket så meget at de hujede og skreg da båden skulde i land i nærheden af de tyske vagtposter, men det gik også denne gang for Kvist og Lonsdale, og ved adskillige andre lejligheder var det også lige ved at gå galt.

I Thyborøn var adskillige fiskere en dag meget forundret, hvad er det for en torsk der har lastet den der kutter som ligger der, Hækken var dybt begravet i vandet, og Stevnen stak op i luften.
Det var selvfølgelig Lensdale og Kvist der havde skibet fuld af våben og ammunition, men ikke andre en fiskerne bemærkede det usædvanlige ved skibet.
En gang skulde gruppen have flyttet en radiosender en tidlig morgen gik Jørgen Jensen (Hans Kvist senderen bunden på bagagebæreren af Cyklen, og cyklede afsted med den, på vejen mødte han tysk patrulje, de fattede mistanke og kørte efter ham, men Kvist opdagede at de vendte, og kørte ind i  gårds` lade og fik senderen begravet under nogle kartoffelsække, og skyndte sig ud til tyskerne,
de spurgte ham hvad han var ude at køre efter så tidlig, Kvist kunde heldigvis så meget tysk at han kunde forklare dem at han var Anlægsgartner og var ude for at anlægge en Have, og det troede de heldigvis på.

Kapitulationen
Den 4. Maj om aftenen kom der så over radioen meddelelse om at tyskerne havde overgivet sig, det skulde træde i kraft den 5 Maj klokken 8. Og folk åndede lettet op. Politiet var jo sat ud af funktion af tyskerne.
Så det var Frihedskæmperne der kom til at holde ro og orden,i Onsild gik de rundt og patruljerede lidt en gang imellem. Der var stadigvæk tyskere i byen, på hotellet boede de stadigvæk og der iblandt to tyske officerer,den ene dem. af gik og så sig gal patruljer, og sagde til den anden om de ikke skulde gå ud og rydde dem af vejen, det kunde de nemt have gjort de havde jo mere erfaring en Frihedskæmperne den anden officer fik ham heldigvis snakket fra det, krigen var jo forbi. Frihedskæmperne skulde også sørger for at der ikke blev sammenstimling på gaden.
En friheds kæmper fra Onsild blev en dag af sin leder beordret til at splitte en sammenstimling i Sdr. Onsild stationsby, han gik da hen til dem med Maskingeværet klar ‘ og bad dem om at passerer gaden, efter den tid blev han kaldt general Tarupski vilde nok gerne have været fri han kendte dem jo alle sammen.
Efter befrielsen holdt Frihedskæmperne til på Præstegården. Der blev holdt nogle forhør over nogle folk der havde været lidt for venlige over for tyskerne.
Og nogle unge Mennesker tog sig af de to før omtalte tyskertøse, den ene blev passet op på, gaden, og blev klippet skaldet.
Den anden blev af Frihedskæmperne kort en tur rundt i Byen i åben Lastbil, som straf for deres intime forhold til tyskerne, de kørte så videre med hænde til afhøring i Hobro
Da Politiet igen fungerede meste den klippede pige, de unge mennesker til Politiet, de kom så, til forhør i Hobro, men pigen fik ikke noget ud af sagen.
Svend Balle.

Gestapo
Hans Kvist var en af de Præster som tyskerne under besættelsen kaldte blodtørstig;e præster, der skjulte maskinpistolen under præstekjolen når de stod på prædikestolen og prædikede vold ophidselse Kvist gik under     jorden blev han eftersøgt af gestabo  de opsøgte hans hustru i præstegården og underkastede hende lange forhør,og med slikpinde og sukkergodt forsøgte de at overtale hans små børn tlf. fortælle,hvor deres Far opholdt sig.
En nat brød de også ind hos naboen Søren Olsen på kom stormende ind i deres soveværelse og de kom i skrapt forhør, deres datter og svigersøn boede på loftetagen de kom også i forhør og svigersøn Knud Kristensen tog de med hen på præstegården og fort satte forhøret der, men de viste jo ikke noget.
Familien red stormen af, men måtte en tid flytte fra præstegården som hørte til embedet, som Hans Kvist beklædte fra sin teologiske eksamen i 1938 til 1948.
Kvist slap igennem krigen med livet og friheden i behold, men mange af de illegale, der arbejdede med mistede livet eller navnene i tyske fangelejre og koncentrationslejre. – –
Så kom befrielsen endelig, og en da blev Hans Kvist og hans familie igen samlet i præstegården, og te! sin gamle gruppe i Onsild, som for at hædre trak ham gennem byen i en åben vogn.
Hans Kvist var født i Michigan i USA, men opvokset i Vestjylland Hvor hans fader var præst i 1948 tog han til Sydslesvig som dansk præst i Valsbøl under dansk kirke i udlandet.
I 1964 blev han provst for Sydslavisk danske præster menigheder.
Ved bispevalget i 1969 blev Hans Kvist valgt med et meget stort flertal og, i årene som biskop i Roskilde placerede han sig som en respekteret forhandler og administrator som en fremragende prædikant og foredragsholder Der virke han til 1980 hvorefter han trådte tilbage på  grund af sygdom og rejste til Århus Hvor han døde Året efter 69 År gammel .

Efter befrielsen da tyskerne var rejst, og Hans Kvist og familie var samlet i Præstegården holdt de en havefest hvor alle var velkomne foruden Hans Kvist holdt Nedkastningsleder Toldassistent Anton Jensen hvis dæknavn var Tolstrup, en tale om deres arbejde under besættelsen Tolstrup var hele tiden i kontakt med London, organiserede alle nedkastningerne i Jylland, samt fordelingen af det modtagne gods, han havde modtaget for ca 400 millioner våben og ammunition under besættelsen.
Efter talerne var der forskellig underholdning og modstandsgruppen i Onsild viste nogle af de våben som var bleven nedkastet under besættelsen.

Onsild Gruppen bestod af. Hans Kvist     Karlo Kristensen    Ejner Thorup    Svend Nielsen
Søren Anton Bach      Jens Møller Kristensen     Karl Ove Thorup.   Peder Nielsen