Jens Nørgaards Årstals liste

Ca. 1800 Sædagergård udflyttes fra?
1813 brændte Grydehøj her i kirkebyen og blev udflyttet til Odinsvej 6. Før lå den mellem Vestergård Viborg landevej nr. 25 og 27.
1841 begyndte sogneforstanderskabet, senere omdøbt til sognerådet.
1854. Landevejen fra Sjørring over engene blev først gjort farbar 1854. Før dette årstal gik den fra stationsbyen til kirkebygen og op af Fiskevejen, drejede øst om byen, gik op mellem højgårdene, forsatte vest og nord på og var forbunden med Hornumvejen ude ved Båndsø, omkring samme årstal blev vejen ført nord om kirkebyen. Senere blev der anlagt en vej fra Ellitshøj og til Båndsø.
1857 blev Mosegården udflyttet på Kongsvad Møllevej nr ?
1867 blev Søagergård udflyttet på Søagervej nr 8 – 10
1868 blev Fiskegården udflyttet på  nr ?
1869 blev banen gennem Onsild åbnet.
1870-71 blev vejen fra højgårdene nedlagt og jorden solgt til lodsejerne.
1878 den 7 sept. Blev der købt grund til Sdr. Onsild første forsamlingshus. Det blev bygget øst for byen på nordsiden af den nuværende landevej. Hvis man kommer fra Onsild børnehave og køre tværs over Viborg landevej, ca. 100 meter inde på marken skulle huset have ligget. Da man bygge nyt forsamlingshus i 1909, blev det gamle revet ned og genopført som stuehus i Sparehusene nr. 8.
1888 startede Sdr. Onsild Brugsforening, der var 9 medlemmer, deraf 5 i bestyrelsen.
1888 blev andelsmejeriet bygget og ombygget 1923.
1893 blev Sdr. Onsild missionshus opført. Før den tid havde det haft til huse hos Kresten Christiansen på Ulstrupvej nr 22.
1899 blev der oprettet en anerkendt sygekasse i kommunen.
1905 blev Sdr. Onsild skolejord solgt til gårdejer Peter Nielsen for 2.000 kr.
1909 startede Kresten Ranch smedjen i Onsild stationsby Viborg landevej nr.52. Solgte den i 1918 til smed Mortensen, som i 1923 solgte den tik H. C. Nielsen, der i 1953 afstod den til sin søn Frits Nielsen.
1909 blev der bygget et nyt forsamlingshus på hjørnet af Viborg landevej nr og præstemarken.
Murer Martin Larsen Bjerregrav udførte murerarbejdet for 718 kr.
Tømrer og snedkerarbejdet udførtes af Tømrer N. P. Mågård fra Sønderbæk for 975 kr.
Møller Christensen som boede modsat side ag vejen Matrnr 31 Viborg landevej 14, havde et vandværk og drev en vindmølle, fik kontrakt på at leverer vand til en pris af 8 kr. pr. år, betale halvdelen af papiromkostningerne og hele vedligeholdelse.
1909 byggedes Onsild Møbelvarefabrik af på Viborg landevej nr 50
1912 Kongsvad Elektricitet oprettet
1914 – 18 blev Sdr. Onsild præstemark udstykket til 8 ejendomme, deraf en dobbelt
1914 den 22 juni blev der givet tilbud på opførelse af en ny skole. Murer Søren Norup Fjeldsø 21.087kr. Murer C. Haugård Hobro 23.000 kr.
1916 præstegårdens jorde blev solgt for 34.000 kr. Nuværende Præstemarken.
1917 Onsild Andelskasse
1919 den 4 juli. Lisittation over kommunehuset (fattighuset). Murer Søren Norup Fjeldsø gav samlet tilbud på 14.602 kr. og 80 ører. Heri medregnet materialer fra det gamle fattighus og skole. Lejen i den sydlige del blev sat til 25 kr. Den midterste del 23 kr., og den lille til 15 kr.
1919 den 3 sept. Indviedes en ny friskole i Sdr. Onsild. Den blev senere købt af kommunen til forskole, og senere solgt til Åge Lassen.
1919 blev grunden hvor den gamle skole havde ligget lagt ind under kirkegården.
1920 præstebolig kostede 61.308 kr. Den er opført 1 eller 2 år før.
1920 solgte kommunen den gamle præstegård til Kirstine Højgård for 13.000 kr.   Hun døde 1925, og stod tom til 1928.
1921 blev det første ligkapel opført.
1925 starter Sdr. Onsild Borgerforening. Samme år oprettedes gadebelysning i stationsbyen
1928 købte Gotfred Hinrup den gamle præstegård. Solgte smedjen i 1951 til Viggo Mortensen for 34.000 kr., samt det røde hus. Gl. Præstegård til Jens Knudsen for 28.000 kr. Ulstrupvej nr. 5 og 7.
1930 blev der opført et sprøjtehus af kommunen til brandsprøjten. Det lå ved det nordlige hjørne af kirkegården på Ulstrupvej.
1935 byggedes Onsild Møbelfabrik af Madsen på Kærvej nr. 3.
1948 blev høragrene syd for kirkegården tillagt samme.
1949 blev forsamlingshuset ombygget og samtidig byggedes en lejlighed til værten, samlet pris 45.037 kr. og 71 ører.
1965 blev forsamlingshuset solgt for 65.000 kr.
2008 d 17-12-2008 Andelskassen i Sønder Onsild lukkede

De ældre damer der boede i Kirkebyen der havde en strikkeklub

Damerne er fra venstre Gerda Balle ..Anne Andersen ..Astrig  Nørgaard ..Else Hosbond..

Edit Kornum .. Mary Munkholm ..

Pension den 1 okt. 1983. 
Grundbeløb
For hver ægtefælle, når de begge opfylder betingelserne 2.436 kr. (2.551kr.).
Halvt grundbeløb 1.218 kr. (1.275kr.).
Enlige, samt ægtepar, når kun den ene opfylde betingelserne 2.652 kr. (2.777 kr.).
Halvt grundbeløb 1.326 kr. (1.385 kr.).

Hustrutillæg 
Ydes til folket og invalidepensionister, hvis hustru befinder sig i alderen 62 – 67 år. 2.755 kr. (2.885 kr.)
2.551 kr.
2.885 kr.
5.436 kr. – skat.

Billed af den gamle smedie fra Overbyen (kirkebyen)
Noget fra gamle dage.

Poul Uldbjerg.
En gang kørte Poul Uldsbjerg løbsk med studene Matrnr? Vejnavn, de væltede vognen og brækkede trælangvognen og Poul fik den ene Ousel (Skulder) brækket og måtte ligge til sengs. Han fik da besøg af Højgårdmanden som beklagede, at han havde brøkket skulderen, hvortil Poul svarede:” Fanden med den Ousel, det er da være med langvognen, den koster penge. Ouselen kommer sig af sig selv”. Poul ville ikke have læge, det koster penge, og han gik med skæv hængende skulder.
Siden faldt han under tækkearbejde ned fra taget og beskadiget den anden skulder. Den blev heller ikke kureret, og Poul levede resten af sit liv med skæve og hængende skuldre, men hellere det end at bruge penge, dem havde han ellers mange af.
Ved hans død var han ejer af 40.000 kr., alle samlet ved utrolig flid og sparsommelighed på den lille ejendom, hvor der holtes 2-3 køer og et par stude.

Klinepigerne.
Om foråret skulle gårdene repareres og da det meste var opført af lersten eller ligefrem klinet op af ler mellem bindingsværket var de ofte i miserabel forfatning om foråret efter vinteren skiftende frost og tø og ofte skubbede kreaturene en tavl ud. Det var pigernes bestilling at kline, de gik ofte sammen fra gårdene og hjalpes ad, udstyret i det værste kluns de havde, tog de rask fat på det grisede arbejde. Leret blev klasket på med de bare næver og glattet ud med en gammel strømpe, ingen skulle komme dem for nær elle komme med spydige bemærkninger om deres udseende. De kunne let risikere at komme til at ligne dem inden ret længe. Kunne de liste dem bag på klinepigerne i en anden gård og få dem oversmurt, var det et yndet fornøjelse. Arbejdet med kliningen skulle være tilendebragt inden pinsen.

1803
Smed Ane født 1803.
Smed Ane var Johan Lauritsena datter fra Solfredhuset, Sparrehusene nr.?? .
Da hun var 24 år, meldte der en bejler til hende, men han syntes nok bedre om ejendommen, end om Ane, for da de havde fået skrevet skøde på huset, spurgte han hende, om hun kunde stege en gås, om hyn kunne koge en gryde grød, hvortil Ane svarede: ”Nej, A ka et law sådan fin retter, a ka plov og harv og pas høvderne”. ” ja, så kan har jeg ikke brug for dig”, svarede Niels og Ane blev ikke hans kone. Han havde dog stor møje med at få sig en kone, og blev aldrig godt lidt her i byen.
( Kr. hons lumpne færd)

Smed Ane og Ku Lasses.
Smed Ane vaskede tøj fra folk, men hun brugte ikke sæbe, hun nøjedes med det brugte lud hun fik omkring i gårdene når de havde vasket, og da den bedste kraft var taget af, blen Ans vask jo for ringe og pigerne påstod, at når de var til ligstov og karlene havde danset sig varme, kunne de lugte hvem Smed An vaskede for. Ka Lasses reparede tøjet, som Smed An vaskede

1831
Maren Andreasdatter køber 1831 enke efter Mads Christensen Balle Terrupgård, et hus med kålhave. Det lå på toften lige vest for Præstegården Ulstrupvej 3. ”Ma-dres” var datter fra Korshøjgård, hun tilbragte den meste tid i døren til sit hus, hvorfra hun Sprokkede folk om at høre bynyt. Sin middagsmad fik hus fra fødegården, men hvis klædet hvori pigerne bar krukken med maden, vendte sømmen udad, kunne de godt tage det hele med hjem igen, overtroisk som hun var, skulle hun ikke have noget af den grød. Hun døde omkring 1866

1850
Enhver havde lov til at brænde brændevin. Omkring 1850 indførtes brændevinsafgiften og der ansattes kontrollører til at påse, at der ikke brændes ulovligt

Stjæle græs.
Den der var ”villest” til at stjæle med sine kreaturer af græsning og på kornagrene, den var mest regnet.
Om natten red de ud med hestene, og der sov en dreng( han var dreng til han var 24 år) på en hest, for hver mand havde sin ”Kjørde”?? til hestene.Den hest han sov på havde en klokke. Når markmanden så kom efter ham, slog han skrald med en stor knaldpisk og satte afsted og så fulgte de andre heste efter.
Min fader var også engang henne at stjæle græs i Sdr. Onsild enge. Mændene i Onsild kom så efter os, de var vel en snes stykker, for de skulde jo være mange om at tage sådan en flok bæster og de Sjørring bæster som a var med. De satte op i min farbroders gård, da det kneb og mændene fra Onsild bag efter. Det var om morgenen i dagbrækningen de kom og så stod de r den ganske hele dag og skændtes om deres krikker. Jesper Jensen, Vinkel
En døv gammel mand var til kirke i Sdr, Onsild. Han var til alters for ellers kom han der ikke, da han ikke kunne få noget ud af prædiken. Da præsten var kommet på stolen, blev Niels med en, og så lod han den gå.
En mand ved siden af ham så noget skævt til ham. Da se kom uden for kirken siger han til Niels: ”Hvordan var det du bar dig ad i kirken i dag”. Niels.” Hvad da”?.- ”Du slog en skid” – ”Slog a en skid. A trode det var en fis”. Han kunne ji ikke selv hører hvor høj den var. C. Brøgger, Ravnkilde.

1907.
Krestian Hermandsen Korsagergård Matrnr 12a Købte Køllen i af Møller Viborg Landevej nr 15
Han testementerede den til Birthe Hermandse og hendes døter, men de ville ikke bo der. Men byttede med Krestian Hermandsen og fik huset på Ulstrupvej 1 i stedet.
Solgte den i 1927 til Peder Højgård Hermandsen for 2.000 kr. Køllen er bygget 1823. Årstallet er indhugget i en bjælke.