Jordmoderhuset
1857 blev der købt et hus i Nr. Onsild til en jordemoder, der blev optaget et offentlig lån på 2000 rigsdaler til at deltage i omkostningerne og betalingen af af lånet forpligter Glenstrup Skellerup og Hvornum Snæbum kommuner efter hartkorn.
Her boede de efterfølgende jordemødre helt til 1922 , huset er det som ligger syd for Nr. Onsild kirke  og da det blev solgt til Wasehus indrettede han det til købmandsforretning. Mine Nielsen var den sidste jordemoder der boede der hun blev gift med Kristen Nielsen (Vadgård) Kærvej.
Efter hende kom fru Fjelsø hun boede til leje ca. 1 år hos Kokhauge i Nr. Onsild så købte kommunen en villa på Rolighedsvej i Sdr. Onsild der tilhørte Ejvind Fjelsø der var ungkarl men efter giftemålet med jordemoderen blev han boende.
Jordemoderstillingen i Onsild er nu nedlagt og huset er solgt.

Barselgilder
Ved barsling i gamle dage var der nogle skrappe regler som skulle overholdes , når barnet var født og gjordt i stand af jordemoderen så rakte hun det til faderen med de ord. Du er vel nærmest til barnet for du vedkender dig vel som fader til det barn , så tog han sin hue af mens han sang en salme mens han stod med barnet , derefter gav han barnet tilbage til jordemoderen hun gik derefter hen i alle hjørnerne af stuen og mens hun nejede fremsagde hun nogle rim eller vers.
Straks efter blev alle kvinderne budt på flæskepandekage med øl brændevin og den hvide klukflaske men først bød jordemoderen barnet de samme retter og ønskede det alt godt i fremtiden.
Navnet jordemoder menes opstået ved at kvinderne lå på jorden og fødte i oldtiden og kvinden som hjalp hende blev kaldt jordemoder og ordet jord er jo også det livet ender med. Præsten som slutter med at sige af jord er du kommen til jord skal du blive men af jorden skal du igen opstå.

Folkes dom 
For folkets domstol!
Da beboerne i Sønder og Nørre Onsild betalte bøde og sagsomkostninger for den gamle mand.
I vort blads annoncespalter fandtes i lørdags en taksigelse fra Fr. Jensen, Nørre Onsild til beboerne i Sonder og Nørre – Onsild for en pengegave til dækning af udgifterne ved en ham i en injuriesag overgået dom og for den syrnpatitilkendegivelse, som denne gave var udtryk for.
Denne taksigelse har faet adskillige til at spørge os ud om den pågældende injuriesag og den afsagte dom, og vi har derfor sat os nærmere ind i denne, hvis Forhistorie
som vi nu ganske kort skal genopfriske, vil være nærværende blads læsere bekendt.
For et firs tid siden frasvor en ung mand, Kresten Pedersen Christensen, Nørre Onsild, sig faderværdigheden til et af pigen Ghristence Grøn Jensen født drengebarn.
Pigen anmeldte ham for falsk forklaring for retten samt mened og erklærede sig villig til at beedige, at han var den eneste hun kunne udlægge som barnefader.
Der blev taget blodprøver og fingeraftryk såvel af Kresten P. Christensen som af moder og barn til Undersøgelse pa Retsmedicinsk Institut. Undersøgelserne faldt således ud, at K. P. Christensen kunne være fader til barnet, men der var intet afgørende bevis herfor:
Der indlededes samtidig forundersøgelser mod en ung mand, der tjente hos K.P. Christensens fader gårdejer Marcus Christensen, for falsk forklaring. De to sigtede holdt sammen, mens et par vidneforklaringer var i anmælderindens favør..
Sagens agter blev tilstillet statsadvokaten, der resolverede,” at der, da undersøgelsen under hensyn til bevisets stilling ikke kan ventes at føre til, at de sigtede findes skyldige til straf, ikke fra anklagemyndighedens side vil være at foretage videre i sagen”
Den unge pige var altså lige vidt, og hendes barn er stadig uden fader. Så kommer vi til tildragelse, der affødte
Sagsanlægget mod aftægtsmand Frederik Jensen der er bedstefader til Christence Grøn Jensen.
Det skete tirsdag den 23. august 1927,da han som så ofte for kom gående ad Marcus Christensen markvej mod sit hjem. Han mødte og talte med Marcus Christensen, der ikke gjorde nogen som helst ophævelse over, at han færdedes på vejen; men lidt længere henne kom han til sønnen Kresten P. Christensen, der ville vise ham tilbage.
Den gamle mand der lige havde talt med vejens rette ejer, blev naturligvis naget brøstholden, og det udartede til et skænderi, hvorunder han gjorde opmærksom pa, at han ikke havde nogen andel i de tidligere retssager.
Kresten P. Christensen anlagde retssag mod den gamle mand for at have beskyldt ham for at have aflagt falsk ed. Hans søster og moder samt karlen, der under ovennævnte sag var sigtet for falsk forklaring, bevidnede i retten, at Fr. Jensen virkelig havde fremsat den beskyldning, og den gamle mand blev idømt en boede pa 50 kroner, subsidiært simpelt fængsel i 10 dage, samt til at betale 75 kroner i sagsomkostninger til Kresten P. Christensen.
Den afsagte dom kunne vist næppe efter loven og det oplyste være mildere. Men nu skete altså det, at den offentlige mening fældede en helt anden dom.

Kirkehuset i Nr.Onsild
Det blev i 1786 udlejet af Jonas Andersen Røndale til Christian Lemmiche residerende kapelan ved Bjerregrav med tilhørende hartk og kålhave samt kirkegårdsgræsningen for 3 rigd 2 mark samt feje og rengøre kirken 4 gange om året nemlig til hver offerdag.
Matr nr. 26 kirkehuset i Nr.Onsild bestod i 1855 af 9 fag bindingsværks bygning med lerklinede vægge og stråtag. hartk 1 skp. 1 fdg. 2 1/4 album.
Det blev solgt ved auktion d. 13/9 1855 til husmand Christen Nielsen Grøn af Nr.Onsild for 400 rigd. Køberen skulle ligesom den forige bruger af ejendommen være pligtig til at holde kirken ren indvendig , desuden skulle han holde gangene på kirkegården ordentlige skuffede samt påse at passede orden og fred på kirkegården finder sted imod at han som vederlag herfor gives ret til at slå og hjemføre græsset på kirkegården.

Ejere af huset var som kirkeejerne Nr.Onsild beboere. Som kirkeværge var dokumentet uderskrevet af gdr. Bolt Jørgensen og Anders Nielsen . Huset blev af enken Else Pedersdatter solgt til sønnen Karl Kristian Kristensen d. 14/8 1886. Købesum 1500 kr og aftægt samme hartk.
Else Pedersdatter døde 1899.

1915 d 13 December 
Var Amtsrådsmedlem A Vegger i Nr.Onsild angående Udstykningen af Jordemoderlodden og det ca. 2 Skp land af Sognerådet begærte Stykke Jord ved enden af Forsamlingshuset til Gymnastikplads for Skolebørn blev overladt til Nr.Onsild Skole på den betingelse at Kommunen overtager nævnte Jordstykke uden Betaling men at Kommunen afholder de Omkostninger som vil blive ved Udstykningen.

1918 d 25 Juli 
Andragende fra Jordmoder Mine Jakobsen af Nr.Onsild om Fohøjelse af Minstebetalingen 10 kr for Fødselshjælp.     Udsattes

1923 d 11 Januar. 
Der forelå Ansøgning fra Distriksjordemoderen i Nr.Onsild om Tilladelse til at tage Ophold hos sin Mand i Sdr.Onsild og Erklæring fra Amtslægen der forespørges om Sognerådets Stilling til Sagen at Distriksjordemoderen flyttes til Sønder Onsild fra Sognerådet vides intet at erindre mod denne midlertidige Ordning

Ødekirken Østerheden Nr Onsild 
I den del at Nr. Onsild ejendomme de fine kaldte Mikkelsborg, mane vi andre kaldte det Rævbakkerne vi kunde ikke at lide Mikkelsborg når vi gik i Østerheden og røgtede indtil Jul, først Høvederne så længe de kunde være ude, og til sidst Fårene, som skikken var dengang.
De gamle i byen har fortalt at Heden brændte i 1843, og da var Nr Onsild nær gået med, men ved at opkaste en Jordvold fik de den stoppet nede ved Bymosen.
I Rævbakkerne ligger en gård som Kresten Hermansen har ejet,
i dag 1987 ejes den at Elmer Nielsen, lige på dette sted er der en Knøg (forhøjning) som blev kaldt Ødekirken, den gik i øst
og vest, og mægtige store sten stak op af Lyngen, og lige norden for stuehuset havde kirkegården lagt, vi, Hjordrenge legede mellem Gravstenene, men nu er alt borte, det siges at da de byggede Viborg Domkirke, kom der store vogne med 4 Heste for og kørte dem til Viborg.
Broen i Handest der går under landevejen er også sat af Sten fra Ødekirken, og resten blev slået til Skærver,
Kresten Hermansen,s gård ligger lige ovenpå Kirken. Ødekirken i Nr Onsild ligger på to Matrikelsnumre Hedelodderne var fra gårdene i Nr Onsild, da Kresten Hermansen flyttede derud at bo, var gravstenene endnu at se, der var ingen Stendige omkring kirkegården de var allerede nedtagne,
de tog også Sten her da de byggede banen Hobro RandersNede i Lyngen mod nord var der gamle Diger som havde gået omkring Agrene, hvor der havde været gamle dyrkninger, men hvilken ved
jeg ikke, stedet hed jo Ødekirken det vil sige at der var Spøgeri.Hele det Filarium (Område) blev lagt øde da landet havde Pesten den sorte død, der var en tilbage i Nr Onsild og en i Glenstrup ved at blusse (tænde Bål) fra ‘højderne, det var for at se om der var andre levende.
Foranstående er fortalt at Per Wasehus Nr Onsild født 1855 og skrevet af Age Sørensen. Mellerup, 1934.

Nørre Onsild omkring 1820
Den “Nye Matrikulering sket engang mellem 1806 og 1844 derfor angivelsen, omkring 1820, nærmere dato er ikke anførtAntal td. land er angivet med afrundede tal, ikke med decimaler.
Der foreligger et ret godt kort fra en opmåling omkring 1785,
Nørre Onsild omkring 182o.
Matr.nr. Ejer Bruger td. land,
1 Søren Christiansen Ejeren 148
2 Åge Jacobsen do 161
3 Jens Jensen do 217
4 Christen Nielsen do 160
4b Peder Nielsen do 18
4c Niels Nielsen Skårup do  18
5 Jens Nielsen do 221
6 Lars Jensen Bundgård do 173
7 Christen Andersen do 101
8 Peder Christensen do 176
9 Jens Pedersen do 120
10
11 Niels Mikkelsen do 29
12 Søren Christiansen bruger Chr. Jensen smed 121
13 Niels Nielsen Skårup bruger Niels Hansen 1/2
14 Jens Nielsen Ejeren 2
55 Kjeld Nielsen do 44
16 Peder Neilsen do 35
17 Chr. Jensen Lang do 19
18 Chr. Pedersen Lund do 21
19 Niels Nielsen Skårup do 23
20 Chresten Simonsen ? do 57
21 Niels Sørensen Leth do 38
22 Anders Knudsen do 14
23 Peder Larsen do 15
24 Niels Nielsen Skårup bruger Niels Hansen 11
25 Christen Pedersen Smed Ejeren 19
26 Trinderup bruger Jens Christensen 6
27 Købmd, Brendstrup, i Hobro Ejeren 31
28 Age Jacobsen do 1
29 Joh, Mortensen do
30 Peder Christensen  do
32 Christen Willadsen do
33 Christen Simonsen og L , Bundgård Ejerene 24
34 Fælles gade og Driften byens beboere 8
35 Skolen lærer Ole Sørensen 1
Kirken byens beboere