Karlby

Sønder-Onsild

 

 

Sdr. Onsild og Nr. Onsild kommune. Sdr. Onsild og Nr. Onsild sogne. Beliggende i Onsild Herred, Randers Amt.

Nu indlemmet i Hobro Kommune Nr. Jyllands Amt.

Sdr. Onsild er på Ca.1620 ha. Nr. Onsild på Ca. 1120 ha.

Det højeste punkt i Onsild er på 62 meter. og i Nr. Onsild Benshøj 58 meter.

Onsild nævnes første gang i 1186 som Othenshylle, 1215 som Synder Othenshillæ

Nørre. Onsild nævnes i 1440 som Nørwonsildh, 1487 Nør Othenshill

Ulstrup i 1414  som Wlstrup

Gårde  : Kongsvad Mølle i 1414 som Kongewadtzmølle, 1608 Fyrkatte Mølle, 1423 Karlebygaardt.. Gl Højgård nævnes i 1669 som Høygård.

Der omtales  om en forsvundet kirke i Østerheden. (Rævbakkeren)Den har ligget bag Thomsen Hvids ejendom Rævbakken nr?. Der har været en kirke der, for der er fundet rester af en. Selve landsbyen skulle været gået til under pesten i årene  ? Kirken i Nr. Onsild er sandsynligvis bygget af resterne af kirken, og der er fundet sten i Voborg domkirke der skulle stamme fra den forsvundne kirke. En anden kirke har ligget i Karlby. På nordsiden af Glenstrup sø få hundrede meter ind af vejen. ligger der et hus bygget i 1960’erne . Huset og haven ligger delvis oven på kirkegården. Så hvidt jeg ved  blev huset bygget på lidt forkerte præmisser, dvs. man byggede først og, søgte byggetilla­delse senere. Men man har skænket gravfreden, og huset var aldrig blevet bygger der i dag.

Hellige Kilder: Ingvords kilde.(På Thy`s gård?)Sparrehusene nr. 5 Matrnr. 26 Thulsgård

. En anden lå ved vejen fra Hobro til Fyrkat

Genforeningsstene. I Sdr. Onsild begge Den ene står i haven på Viborg Landevej Nr.23 Matrnr. 14 Ellitshøj, nu Sparrehusene 2a  Jens Nielsens gård. Der står i skødet at den ikke må flyttes. Det specielle ved stenen er, at bogstaverne står i natur sten, dvs., man har hugget Stenen væk rundt om bogstaverne. Den anden er placeret i vejkrydset ved kirken. Den blev skænket af nogle Onsild borgere og overdraget til kommen, der forpligtede sig til at passe den, passe den eg der var plantet i midten . Man har gjort al anden lige siden. I 1950’erne da man skulle modernisere elnettet i byen. “Plantede” man en stålmast der hvor egen skulle være. Senere har man plantet buske, så genforeningsstenen næsten er gjort usynlig.

Vikingeborgen Fyrkat. Beliggende i Onsild ådal

 

 

Fyrkat ligger på et lille næs, der på 3 sider er omgivet af enge. Det har betydet, at på borgens tid, har den sandsynligvis været omgivet af vand på 3 sider. Borgen ar af samme type som Trælleborg på Sjælland, Nonnebakken på Fyn.

Fyrkat nævnes første gang i 1608 som Fyrkatte Mølle. Den blev nedrevet i 1916, men blev genopført i 1962. Det er GL. Rydsmølle ved Odense. der står der i dag.

Krige: Der er udkæmpet et slag ved Onsild bro. I 1132 slog Kong Niels Erik Emune, som nær var blevet fanget, men reddede af Bjørn Jernside (Harald Krejas søn) Og Åge Christiersen (Svend Ågesens  fader) der holdt broen  indtil Erik havde nået sine Skibe. Traditionen henlægger kampen til et overgangssted over for Onsild å 1250 m. Øst. for Øls Kirke, hvor der er rester af en stensat vej, der forsætter i hulveje nord for åen;  et 150 m.  lang stykke af  vej og hulveje er fredet. Om Onsild bro siges et synsvidde fra 1490, at den nylig var sat i stand

Hvad har haft betydning for Onsilds opståen. Onsild ådal, og hermed adgangen til Limfjorden. Hobro med Mariager kan også have haft betydning, man må huske at der var betydelig mere vand  i Hobro Vesterfjord og dermed måske langt ud forbi Fyrkat, Øls.

Desuden højdedragene nord for åen  Odinshøj med 62 meter, tingstedet. Onsild ådal har måske haft betydning for hærvejen. Her var der gode græsningsmuligheder og vand til dyrene: kreaturer, heste, får osv. Åen har gjort en naturlig skillelini­e. Helt op til 1850, var der ingen bro/vej mellem Onsild og Sjørring. Der var naturligvis vadesteder eller spang (lave steder med eventuelle sten således man kunne køre gennem åen med heste og vogn.

Tingstedet er nok valgt på grund af Odinshøj. Det høje beliggen­hed, hvor man kan se lang mod  alle 4 verdenshjørner.

Senere har Mariager Kloster, Glenstrup kloster, Trinderup og Tjele haft betydning. Det kan ses i de gamle papirer.(skifter og andre dokumenter fra gårdene i Onsild).

Gl. Onsild har muligvis ligget oppe på Odinshøj. Bag Grydehøj lang Kratten

 

Trinderup.

Trinderup Var fra starten nævnt som 3 gårde og et par huse, og i en af gårdene skulle der have boet en efterkommer af Marsk Stig.

Trinderup tilhørte muligvis i 1400 tallet Las Maltesen (Stifeld) og hans søn Malte Lauridsen (Stifeld), hvis datter bragte den til Mogens Mogensen Stampe

Ejere:

Ca. 1450 Las Maltesen (Stifeld).

  1. 1480 Mogens Mogensen Stampe.
  2. 1500 Stig Poulsen Hvide.
  3. 1565 Henrik Krag.
  4. 1660 Vil Orning.

1656 Erik Gruppe (Maria Gruppe fra Tjele)

1673 Palle Dyre.

1700 Frederik Olufsen.

1730 Frederik V. Muderspach.

1787 Laurits Ring.

1837 M. P. Vandborg

1859 Johanne Vandborg.

1880 H. Chr. D. la Cour.

1941 De Danske Spritfabrikker.

Jernkongen

 

Mariager klosterkirke

Kirken stammer fra 1400 tallet Der er bygget flere kapeller

til i 1500 tallet, skænket af bl.a  af Lars Mogensen (Løven­balk)

til Tjele og Jens Madsen (Munk) til Visborggård.

Efter reformationen i 1588 blev kirken sogne kirke nonne klosteret

blev nedrevet i 1721 og munkeklosteret i begyndelsen af 1800  tallet

 

Tjele.

Tjele er en landsbyhovedgård, der kan dateres tilbage til Dronning Magrethes den 1. tid. De første omtalte ejere er 2 brødre Niels og Jep Eskildsen. Tjele har ejet gårde  i store områder omkring Tjele. På Onsilds siden har de haft jorder i Vorning, Hammershøj, Trinderup, Bigum, Nørrebæk. Tjele har også ejet gårde i Onsild F.eks :

Ejere på Tjele:

Niels Og Jep Eskilden Basse
ca. 1480: Laurits Mogensen Løvenbalk
1500:Jørgen, Mogens og MarieLøvenbalk                   Søderhuset opført

Nedbrændt i 1534.

1536 Erik Skram (Fasti). Ca.1560 Østfløjen opført i bindingsværk.
 
1568 Jørgen Skram (Fasti) Sønderhusetombygget.
1592 Anne Skram

1600  Hestestalden opført.

 
1623 Karen Lange

Hvælvinger og stukloft opsat i Østfløjens tårnkammer.

 
1635 Erik Gruppe

Far til den kendte Marie Gruppe.

1692 Jørgen Arenfeldt
1698 Gert Didrik v. Leventzov
1737 Chr. D Luttichau
1857 Chr. D. Luttichau

Borggården ombygget

1921 Chr. D. Luttichau

Avlsgården genopført efter brand ved Curt Luttichau

 
1951 Avlsgården genopbyg
get efter brand Sønder-
huset ­restaureret.
1963 H. H. Luttichau

Spøgelser på Tjele

Den skotske kvinde som efter hendes mands død joges fra gårde af de jordglade Skramer, som beskyldte hende “slegfred”. Et år efter sin død, blev Genete som hun hed rehabiliteret for “den lede blame”, men Skrammerne beholdt Tjele. Siden har det spøgt i det skotske kvindes kammer. Spøgelset viser sig som en gloende hånd på vægen, og den slår altid folk med rædsel, for når hænder spøger alene, er det et tegn på, at det kræver sin ret, der blev dem forment i live. Derudover er der et spøgelse med en skelethånd andre steder på Tjele. Men da der på Tjele i tiderne er begået meget uret, er der tale om flere spøgelser.

Jørgen Skram var en kvindeglad mand. Han skulle have sagt:” At han gerne afskrev sine himmerigets part, om ha måtte genfødes som tyr på Tjele”. For disse utugtige tanker blev han dømt til at gå igen, som em en stor ækel hund af puddelligende. Hver nat smutter den ud af et hul i et kirkevindue, fister lidt rundt i omegnen, og lægger sig til slut til hvile på et halmleje på hovedbygningens loft. Folk har set den liggende der og glo på dem med sine funklende ildøjne og en flamme spille ud af munden. Kommer man i et lovligt ærinde, har hunden ikke magt til at gøre fortræd.

Derudover er der den hvide dame og en hvid pige på 10 år der hurtigt løber over gårdspladsen. En aften så nogle karle den hvide dame komme gående. En kålhøgen karl fandt en kæp, og drev den hvide dame 3 gange rundt om  borggården. den hvide dame forsvandt med jamrende skrig. Da karlen senere var gået til ro i sengehalmen, vente den hvide dame tilbage, knækkede karlen krop sammen, så knæerne kom til at ligge  oppe ved halsen. Han døde 7 dage senere under frygtelige lidelser.

Ritmester Leventzov går også igen. Hver nat ruller et firspand heste med en stor vogn ind på gårdspladsen, hvor ritmesteren forlyster sig med pigerne på gården i et par timer. ligeledes kunne han finde på at løfte op i pigernes skørter, eller klappe dem bagi.. Levtzov`s efterfølger kunne ikke få piger til hushjælp, så til sidst måtte han med hjælp af en præst, manet spøgelset væk. Det lykkedes dog ikke helt, men er fordrevet til et bestemt værelse.

 

 

 

 

Slaget ved Onsild å.

 

 

Ved Onsild bro slog Kong Niels i 1132 Erik Emune, som nær var blevet taget til fange,

men reddedes af Bjørn Jerside (Harald Krejas søn) Og Åge Christiersen (Svend Ågesens  fader) der holdt broen  indtil Erik havde nået sine Skibe. Traditionen henlægger kampen til et overgangssted over for Onsild å 1250 m. Ø. for Øls Kirke, hvor der er rester af en stensat vej, der forsætter i hulveje nord for en;  et 150 m.  lang stykke af  vej og hulveje er fredet. Om Onsild bro siges et synsvidne fra 1490, at den nylig var sat i stand

Mariager kloster Mangler materiale

Glenstrup kloster mangler materiale

 

Onsild i 1932

Lærer: som er nævnt: Førstelærer R.C.S. Kjersgaard Født den 0501 1885 i Ålborg. Ansat som lærer i Onsild i 1918.

Lærerinde Paula Thougaard. Født den 2905 1889 i Århus.

Ansat som lærerinde siden 1915. Gift med en Thougård fra Onsild.

Lærerinde Inger Gustavsen. Født den 1808 1888. Ansat som lærer siden 1927

1932: 500.000 kr. Medlemmer ca. 300 Onsild i 1932

Brugsen: Uddeler siden 1918 var Charles Refshammer. Formand: Sognefoged Marius Jensen. Brugsen stiftet i 1883. Omsætning i

Hobro.

Hobro ligger for enden af Mariager Fjord. Oprindelig har fjorden gået helt ind i Onsild ådal, forbi Fyrkat. Byen Hed oprindelig Ho.

Man har så bygget en bro, hvor fjorden var smallest, Så heraf navnet Ho-bro. Kronen ejede i mange år broen, som man opkrævede bropenge, for at komme tørskoet over. I 1533 Gav Kronen Herredsfoged i Hindsted Herred Niels Blok, livsbrev på den. Siden fik borgmester og Råd Ho Bro, der bortfæstede den til forskelli­ge, helt, der modtog det såkaldte brokorn for at passe og vedligeholde broen. Dette foregik helt op til det 19. århundre­de. Byens markjord var Østermark og Vestermark, der oprindelig hørte til gården Tvingstrup, der på gevefejdens tid blev “forbudt til Kronen”. Af gavebrev af 1. december 1542 blev jorden skænket til byens borgmester og råd.

Mariager

Har oprindelig været en landsby under Glenstrup Kloster. Byens købsstadshistorie er ikke meget kendt. I 1592 får byen Privileger som købstad. Byen kaldes også : Rosernes By.

 

 

 

Det meste af dette materiale har jeg fået af gamle smed i Sdr. Onsild Kirkeby  Gotfred Hinrup Ulstrupvej nr 3, der har afskrevet de gamle protokoller fra Onsild`s sogneråd eller selv fortæller, hvad han kan huske eller har fået fortalt. Andre der har bidraget: Svend Balle Fiskevejen nr. 1. og Åge Thy Der havde gården Thulsgård Sparrehusene 5. Hinrup var smed i Sdr. Onsild Kirkeby. I 1950érne immigrerede hele familie til USA. Efter ca. 10 år i det fremmede kom Hinrup tilbage og startede en forretning op med centralvarme og sanitets. Byggede Sdr. Onsild hvilehjem, og nu i 1995 nyder sit otium i sit hus, i en alder op i halvfemserne

Protokollerne er desværre blevet brændt, da arvingerne til det hus hvor de var opbevaret ikke fandt dem bevaringsværdige.

Jeg har afskrevet afskrifterne, som jeg har fået af Hinrup næsten ordret, for at give et billede af hvordan man skrev.

 

 

 

Sognforstanderskab.

 

Den 1 Oktober 1841

I Året 1841 den 1 oktober sammentrådte undertegnede 3 gårdmænd af sønder og nørre Onsild sogne

for ifølge et kommissorium  af Hr.

H­øjvelbårenhed Hr. Kammerherre Amtmand Peder von Lorenz af 17  september Sålydende: Ifølge lovanordning af 13 september 1841 at foranstalte afholdte valg til et sogneforstander skab. (navnet ændret til sogneråd i 1868)

Underskrevet :

Gårdmand Niels Jensen Vestergård.

Gårdmand Jens Jensen Rousing Nr. Onsild.

Gårdmand Chr. Nielsen Ellitshøj Sdr. Onsild.

 

Den 25 Oktober 1841 afholdtes valg og følgende blev valgt:

Pastor Friis

Chr. Ellitshøj

Hr. Nees

Herman Andersen

Niels Jensen

 

 

 

 

Efter gennemlæsningen af de gamle protokol, får man fornemmel­se af, at de ikke rigtig vidste hvori deres opgaver bestod. De skulle nok behandle de forskellige ting inden for sognets grænser, men det var meget lidt, der var at foretage sig, vejene var kun et enkelt hjulspor, og vedligeholdelsen med grus var næppe begyndt. Med hensyn til skolevæsenet, var der ikke meget at foretage sig. Når et embede var besat, hørte det til sjældenheder, at læreren flyttede, der kunne være flere genvordigheder når der skulle ansættes en ny lærer. Jeg har fået fortalt, at hvis det var en ugift lærer, der fik embedet, så var det ikke ualmindeligt, at han giftede sig med den evt. enkekone, der sad i lærerboligen. Det kunne være en fordel, for ham, der var jo flere ting, der skulle overtages efter den gamle lærer, for til embedet hørte jo også et jordlod, Hvor der kunne holdes en eller flere køer samt et par grise, og de skulle jo overtaget (købes) efter den gamle lærer. Desuden slap kommunen for evt. forpligtigelser over for enken.

Jeg skrev, at det hørte til sjældenheder at en lærer flyttede, for var han først blevet godt velanskrevet og stod sig godt med gårdmændene, så kunne godt “falde en høne” ind af døren, og det smittede jo af på børnene fra gården hvor hønen kom, for selv om lærdommen ikke blev bedre, så kunne der jo slækkes lidt på øretæverne, og så kunne der blive lidt flere til småkårsfolks rollinger.

At beboerne i sognet heller ikke vidste hvad de skulle bruge sogneforstander skabet til, kan man læse i et referat fra et møde: en mand kom og fortalte, at han havde lånt sin nabo 15 kr., og nu vilde han ikke betale dem tilbage, hvorefter han forlangte at forstanderskabet skulle hjælpe ham med at få pengene tilbage, hvilket de lovede ham, at det nok skulle forsøge, jeg finder dog ingen steder i protokollen om det lykkedes.

Efterhånden kom der mere system i sagerne, de fattige i sognet lagde meget beslag på rådets møder, der blev næsten aldrig afholdt et møde, uden der blev ansøgt om hjælp. I mange tilfælde blev det nægtet, men skulle jo behandles og det tog tid, man kunne tænke sig, at der skulle trange kår, eller sygdom til før der kunne bevilliges hjælp

Det var kun folk med en betydelig formue, eller gårdmænd med et vist hartkorn, der kunne optages på valglisterne og derfor var det kun dem, der kunne vælges til forstanderskabet, og den slags folk havde jo aldrig prøvet, at mangle det daglige brød.

Af andre ting som blev behandlet af det Ærede råd, kan man også læse om som dem vi i dag kalder subsistentsløse. I ældre tider havde de mange andre navne, vel nok lidt forskellige fra egn til egn, der var landstrygere, betlere, tiggere, rakkere, natmands­folk, tatere, og vel nok flere andre navne, men dens slags folk var meget uvelkommen i et hvert sogn, for hvor de kom frem, manglede der gerne et eller andet, når de var draget videre, der var jo ikke noget der hed hønsegård, alle hønsene gik frit omkring, så det var ikke ualmindeligt, at der forsvandt en høne uden hoved ned i sækken, som de altid gik med. Der kunne være flere i følge. der kunne være både mand, kone og flere børn, men det værste var dog hvis det var ved den tid, hvor der skulle sættes en ny borger til verden, og det var en katastrofe, for den kommune hvori den lykkelige begivenhed indtraf, for vedkommende kommune have forsørgelsespligt over barnet for tid og evighed, så det kunne jo være ret belastende for vedkommende kommune, så man har også hørt beretninger om, at hvis en af sognets beboere opdagede, at det var ret forestående, så blev familien læsset på en vogn og kørt til næste sogn, hvor de blev læsset af uden for byen, og så sad den kommune med sorteper. Stort set var det ikke bedre i den anden ende af livet. Den kommune hvor dødsfaldet indtraf, de skulle betale begravelsen, såfremt der ikke fandtes papirer på liget, som fortalte om hans hjemstavn, for så kunde udgifterne refunderes derfra.

Det er nok løgn (løwn), men jeg har hørt fortælle om en mand, der lå lige på sogneskellet og var død, men det blev opdaget af en behjertet mand, der opdagede det, hvorefter han væltede vedkommende over til nabokommunen. Det blev opdaget, og så blev der søgsmål om hvem af kommunerne der skulle betale for ligfærden.

 

 

 

Referater fra sognerådsmøder.

Jeg vil i det efterfølgende skrive nogle udpluk af møderne i Sdr. og Nr. Onsild sogneråd i tiden fra 1884.

Sognerådsmøde den 18 Juni 1884.

Skolelærer Grand forlanger, at få sat nyt Loft op i sin Kostald, hvilket bevilgedes.

Ligeledes Skolelærer Grejersen forlanger, at hans Svinestald istandsættes, hvilket også tages til følge.

Den 16 dennes mødte en frugtsommelig Pige op her i Kommunen, og forlangte Husly og understøttelse i denne tid.

Det vedtoges at yde Hende en krone om ugen, samt et 10 punds Brød, ligeledes om Ugen. Da Hun var forsørgelsesberettiget her i Kommunen, understøttelsen sin begyndelse den 20 December.

Der skulle foranstaltes en Kakkelovn og en seng m.m., hvilket overlodes Peder Højgård og Laust Hermansen.

Pigens navn var Jensine Christensen, 21 år

 

 

Sognerådsmøde den 27 august 1984.

Den 16 dennes mødte en FRUGTSOMMELIG Pige her i Kommunen. Forlangte Husly og Understøttelse i denne Tid.

Det vedtoges At Yde  Hende 1 Kone om ugen  og et 1o Pund Brød ligeledes om Ugen, da hun var Forsørgelses Berettiget her i Kommunen, Understøttelsen tog sin begyndelse den 10 December. Der skulle foranstaltes en Kakkelovn m.m., og en Seng. Hvilket overdroges Peder Højgård og Laust Hermansen. Pigens Navn er Jensine Christensen 21 År.

 

Sognerådsmøde den 9 februar 1885.

Det blev besluttes, at Ane Hejdelbak skulle indlægges på Sygehuset i Hobro, hvilket overdroges Chresten Broløs, at foranstalte Distriktlægen.

Der var købt en Natstol til Fattiglemmerne, som også tages til efterretning.

(Sine Christensen (sikkert føromtalte Jensine) som har været indlagt her i Fattighuset, hat udlejet Hendes Barn til Husmand Chresten Mortensen på Karlby Hede, for betaling af hundrede kroner om Året, fra den 15 Februar 1885 at regne. Chresten Mortensen forlanger Sognerådet til at garantere for Lejen, og få udbetalt af samme, hvilket vedtoges, men hvor at Sine Christen­sen har vedgået at svare her til Kommunen. 40 kr. til første November og 50 kr. fra første November at regne.)(Hinrup)

 

Sognerådsmøde den 27 Maj 1885.

Anders Jespersen og Peder Højgård udnævntes til at foretage en rejse til Løvskal den 19 Juni, for at overvære kjendelse i en offentlig sag angående herværende Kommune.

Anders Jespersen mødte i Løvskal den 19 Juni som overført og kom til at underhandle med Sognefoged Jens Nielsen af Rejstrup, angående hans Søn Chresten Vestergård, som var udlagt som Barnefader til Jensine Christensen`s barn, som har været under forsørgelse i herværende Kommune, og Barnet er udsat i pleje for herværende Kommunes regning, for 100 kroner fra 14 Februar 1885.

Sognefoged Jens Nielsen af Rejstrup, betalte samme dag, den 19 Juni 1885, efter overenskomst med Sognerådet 500 Kroner skriver Femhundrede, som straks blev indsat i Hobro Sparekasse, lydende på Sdr. og Nr. Onsild Kommune.

Hvilket tilladelse er meddelt den 16 Juni 1885, af det høje Amt, som vedlægges.

Sognerådsmøde den 4 Januar 1886.

En skrivelse fra Skolekommissionen om at få Skoletiden forlænget tages ikke til følge, da man antog at Skoletiden var tilstrække­lig.

Sognerådsmøde den 21 Juni 1888.

Da der efter afdøde Fattiglem Mariane Nielsen, født Kristensen enke efter Klodsmager Hans Møller Nielsen af Sdr. Onsild, er 3 uopdragne Børn, vedtoges at leje dem ud her i Kommunen. Det vedtoges at leje Børnene ud  på den måde, at Børnene skulle udleveres ligeså godt  som ved modtagelsen, og pleje og passe dem, hvorimod i Sygdomstilfælde skal Doktor og Medizin betales af Kommunen.

Henriette blev lejet ud til 1. November 1889 for 50 Kr. Der betales efter hvert Kvartal 1/5 del af Summen, til Gdr. Andreas Hermansen af Nr. Onsild.

Mariane Nielsen blev lejet ud til 1. November 1889 for 85 Kr. Der betales efter hvert Kvartal 1/5 del af summen, til Husmand Jens Holm af Sdr. Onsild.

Hans Møller Nielsen blev lejet ud til 1. November 1889, for 100 Kr. Der ligeledes betales efter hvert Kvartal 1/5 del af summen til Boelsmand Jens Peter Mortensen af Sdr. Onsild.

Da samtlige Medlemmer var enige om at Hans Møllers Enkes Sygeplejerskes Dagløn, var for lille, forhøjedes den til 75 Ører pr. Dag.

 

Sognerådsmøde den 13 Maj 1889.

Smed Henrik Hejdelbak andrager fremdeles om at blive gift, og blive tilsendt den dertil bestemte Vielsesattest, der ikke tilståelses Ham, da han skylder et beløb: 95 Kr. 02 Ører for sin Families underhold.

 

Sognerådsmøde den 26 Juni 1889.

Fra en del Beboere i Nr. Onsild var fremkommen begjæring om, få en Pumpe i Brønden ved Skolen, i stedet for det gamle Vindeværk, da det ansås for farlig at omgås, og for at imødekomme deres andragender vedtoges at forandre Svinget ved Bommen, til at tage af, når det ikke skulle bruges, for at Børnene ikke skulle komme galt af sted og komme til skade.

 

Sognerådsmøde den 24 September 1889.

Da Hans Møllers ukonfirmerede Børn ikke er udlejede længere en til November d. År., vedtoges det, at bekendtgøre det ved Kirkestevne, om at modtage tilbud for at have dem i kost, pleje og klæde dem fra 1. November dette År 1. November 1890.

 

 

Sognerådsmøde den 24 August 1890.

Andragende fra Lærer Hansen Sdr. Onsild, om at erholde vederlag for Lys og Varme ved afholdt Aftenskolen, tilgodeses 15 Kr.

Andragende fra samme om et gratiale på grund af øjeblikkelige trykkende pengeforhold, tilstodes 75 Kr.

 

Da Chresten Chrestensen den 6. April 1891 er afgået ved Døden i Spendrup og var forsøgelsesberettiget her i Kommunen, har været Syg fra 1 Okt. 1890 til Hans Død, og denne tid ikke kunde ernære sig selv, i denne Tid, har Spentrup og Gassum Kommune betalt for ham 91 kr. 91 Ører til Læge, Vågekone og Pleje, hvilket er tilbage betalt.

 

Da Fattiglem Chresten Christensen af Spentrup og Gassum den 6 April afgik ved Døden efterlod han sig nogle Klæder som det herværende Sogneråd gav Spentrup og Gassum Sogneråd lov til at sælge og gøre i Penge, og det beløb sig til 19 Kroner 46 Ører, som er indkommen hertil Kommunens Kasse.

 

 

.5

De i b2 ommeldte protokollers anskaffelse medgående udgifter afholdes af Kommunes Kasse.

Den indkomne afgift afgives med fornøden Regnskab af Sognerådet, ved udgangen af hvert År til Bestyrelsen for de Fattiges Kasse.

.6

Denne Vedtægt er gældende til 1 Januar 1891

 

Underskrevet af

J.Andersen       J.Højgård                 C.Jakobsen       N.Møller

 

 

 

Sognerådsmøde den 18 Januar 1893.

Ved foreløbig behandling bestemtes Formandens Løn til 15 ører pr. Indbyggertal.

 

 

Sognerådsmøde den 20 februar 1893.

Forelå skatteklage fra Jens Holm.

Nedsattes fra 5 kr. til 4 kr.

 

 

Sognerådsmøde den  31 august 1893.

Peder Kristian Rasmussen, andragende om at indgå ægteskab, afsloges indtil han betaler sit resterende allimentationsbidrag.

 

 

 

Sognerådsmøde den 31 August 1893

Peder Kristian Rasmussen, andragende om at indgå ægteskab, afsloges indtil han betaler resterende Allimentationsbidrag.

Sognerådsmøde den 5 Februar 1894

Meddelelse fra Formanden om at have forpligtet sig til at tilbageholde  ag Lærer Hansens Løn, 400 Kr., som han skyldig til lærer Dystrup i Gassum, med 100 Kr. i Juni Termin 1894, og Hundrede Kroner i hver af de følgende Terminer, alt under forudsætning at Lærer Hansen vedblivende bestrider Lærerembede i Sdr. Onsild

Andragende fra lærer Hansen om Løntillæg, tilstedes 50 Kr.

Klage over skatteansættelse fra Gdr. Lars Jensen Sdr. Onsild og da Han i Skrivelse oplyser, at hans Formue ikke overstiger 5000 Kr., vedtoges Sognerådet, at nedsætte Ham fra 28 til 24 Kroner. Ligeledes fra Jens Holm over for høj skatteansættelse, nedsatte fra 5 til 1Kr. 50 rer.

Det samlede Sogneråd vedtog at lade en uerholdelig fordring stor 32 Kroner udgå af Regnskabet.

 

Sognerådsmøde den 28 Marts 1894.

Der forelå en forespørgsel fra De Forenede Landboforeninger angående forslag om ved Kommunes hjælp, at skaffe Jord til jordløse Husmænd. Sognerådet flertal at svare følgende: For øjeblikket er forholdende således, at de Folk som må anses for at have fordel ved at komme i besiddelse, til en eller to Køer, ikke behøver hjælp, hverken fra Kommunen eller Staten, til at erhverve samme.

Sognerådets mindretal Jens Kr. Larsen, forlangte nedennævnte erklæring tilføjet: Undertegnede, der ikke kan tiltræde ovenstående  vedtagelse, må i anledning af de til Sognerådet rettede spørgsmål bemærke.

  1. Skønt spørgsmålet ikke kan siges, at være særlig påtrængende for øjeblikket her i Kommunen, må det dog anses for ønskelig, at der gives lettere adgang til at få Jord.
  2. En del af den herværende Præstejord kunde passende anvendes.
  3. 3. Jordlodderne burde enten være 4 Tønder Land, ellen så stor at den kunde drives ved egen hjælp, ca. 12 Td. Land.
  4. For at overlade sådan en Lod, måtte vedkommende mindst være i besiddelse af så megen egen kapital, at Han fuldstændig besætte Ejendommen. Hvad der vil være nødvendig at låne i Ejendommen, udover halvdelen af Taksitations­summen, måtte Kommunen garantere for, og når Lånene gennem passende små afdrag er bragt ned til halvdelen af Taksationssummen, skulle Ejendommen overtages til fuldstændig fri Eje.

 

Jens Kr. Larsen.

 

 

Sognerådsmøde den 25 Marts 1895.

Da Arbejdsmand Mikkel Pedersen af Sdr. Onsild, har henvendt sig til Sognerådet om hjælp for af Alderdomsunderstøttelse,

og hvid det blev Ham nægtet, så Fattighjælp, har Sognerådet i sit møde Dags Dato besluttet foreløbig, at lade Ham forsørge på den måde, at Han gik omkring og fik Føden hos Gårdmændene i Kommunen, en Dag i hver omgangen, og så henvise Ham til at have Logi i Fattighuset om Natten

Han vi begynde omgangen hos Søren Jensen Stensbakkegård. og forsætte med Karl Sørensen, og videre eftersom den Ham udleveret Liste udviser. Det er en selv­følge at Mikkel Pedersen hvor Han opholder sig, kan beskæftiges med Arbejde som Han kan magte.

 

 

Sognerådsmøde den 23 April 1895.

Da Sognerådsmedlem Peder Jensen Højgård af Sdr. Onsild er afgået ved Døden, vedtog Sognerådet at lade afholde Valg af et nyt Medlem, i hvilken anledning en Liste affattedes over de Høejsbeskattede Vælgere som efter forudgået Bekendtgørelse til Kirkestævne, vil være at fremlægge til Eftersyn i begge Kommunes Skoler i 14 Dage.

 

Sdr. Onsild og Nr. Onsild Sogneråd den 23 April 1895.

  1. Nielsen Chr. Jensen Peder Vasehuus   Jens Chr. Hermansen

 

Sognerådsmøde den 15 Januar 1898.

Det vedtoges at anvise Fattiglem Kirstine Krog, (med Amtets tilladelse), til at afhente Varer for 5 Kroner om Måneden, på et Medlemsbog af Brugsforeningen, da det anses for upassende at give Hende Pengene selv til egen rådighed, da Hun derved kunde blive farlig, både for sig selv og sine omgivelser.

 

 

Sognerådsmøde en 20 Januar 1898.

I anledning af forespørgsel til Amtet, om at det kunde tildeles, at lade Kirstine Krog hente varer i Brugsforeningen for 5 Kroner Månedlig, hvortil Amtet i skrivelse af 16 dennes ikke have noget imod, når der ikke pådroges Kommunen nogen forpligtigelse udover den betaling af Varer der udleveres til pågældende.

 

Sognerådsmøde den 23 Februar 1898.

Ved eftersyn af Fattighuset fandtes det mindre hyggelig, og derfor overdroges det Jens Søndergård, at påse en rengøring af de to søndre Lejligheder, og de tilhørende Loftrum,

ligeledes vedtoges det, at foranstalte de til Kommunes hørende Sengeklæder tørrede i en Bageovn, da de fandtes at være noget fugtige.

 

Sognerådsmøde den 2 Februar 1899.

Tillæg til Politivedtægten for samtlige Landdistriktioner i Randers Amt.

Paragraf 1.

Cyklende er forpligtiget under kjørslen at vise behørig forsigtighed, og altid holde mindst en Hånd på Styret.

Al overdreven hurtig kjørsel på offentlige Veje er forbudt, ligeledes al kap og væddekjørsel, når ikke særlig dertil er indhentet Politimesterens tilladelse.

Om alle hjørner på Gader og Veje, samt ned af Bakke skal der kjøres forsigtig og langsom, på stærk befærdede Veje og steder, såvel i som uden for Byerne, må der ikke køres hurtigere end en Vogn i jævn trav kjører, ud og i af Porte der vender umiddelbart ud til Offentlig vej m ikke kjøres.

Paragraf 2,

Enhver Cykel skal under kjørsel være forsynet med en Klokke, når der er fare på færde skal der i tide gives tydelig signal med Klokken, brugen af denne fritages ikke den Cykelkjørende for behørig forsigtighed overfor Fodgængere, som Han møder eller passerer, under selve forbikjørslen må Klokken ikke benyttes.

 

Paragraf 3.

Ved kjørsel i tiden fra ½ time efter Solens nedgang til ½ time før dens opgang, skal enhver Cykel være forsynet med en tændt Lygte, hvis forreste Glas skal være ufarvet. Lygten skal være anbragt foran således, at Lygten kan ses på afstand.

Paragraf 4

Kjørsel på med og trækning på Fortov og gangsti er forbudt.

Paragraf 5.

Cyklekjrende skal stige af overalt hvor dette påbydes ved opslag fra Politiet.

Paragraf 6.

For mødende Kjøretøjer, Ridende og andre Cykelkjørende, skal Cykelkjørende kjøre til højre, ved forbudkjørsel bagfra skal de holde til Venstre, ved skjæringspunkter af flere færdsellinier er forbikjørsel forbudt.

Når Heste for Vogn eller under Rytter viser tegn på uro, eller Kusken (Rytteren) tilkendegiver at der er fare, skal den Cykelkjørende straks stå af og bringe Cyklen til side, på Vejrabatter og derpå nedtrådte stier, skal Cykelkjørende ubetinget vige for Gående.

Paragraf 7.

Øvelseskjørsel er kun tilladt på mindre befærdet Vej eller Plads,

Paragraf 8.

I tilfælde af påkjørselulykke eller overtrædelse af forannævnte Paragraffer skal den Cykelkjørende standse, og på forlangende opgive Navn, Stilling og Bolig.

 

Sognerådsmøde den 15 Maj 1899.

Da Læreren opgav, at der manglede Skoleborde i Sdr. Onsild Skole vedtoges det at når der var et Bord for meget i Nr. Onsild Skole, da at flytte et til Sdr. Onsild Skole.

Sognerådsmøde den 24 Oktober 1900.

Da Fattiglem Kirsten Krog angiver at mangle Klæder til forestående Vinter, vedtoges at Peder Nielsen og Jens Andersen skulde anskaffe noget Tøj, samt lade det sy til at tage på.

Det vedtoges endvidere at lade Hendes Sengeklæder måtte blive Hende udleveret, til at bruge imens Hun opholder sig hos Jens Lykkegård på Skovagre.

 

 

Sognerådsmøde den 30 Okt. 1899.

Ifølge fremkomne Skrivelse fra Skolekommisionen, om at ansætte begynderlønnen for Lærerembede her i Kommunen til 800 Kr. eller i al fald til 750 Kr., vedtoges efter længere forhandling at ansætte Begynderlønnen til 700 Kr. for begge. Det vedtoges at give Sognerådsformanden, for dette kommende År 100 Kr. i Løn.

 

Medelelse fra Ålborg Kæmmerkontor at Karl Rasmussen fremdeles får Fattighjælp.

Angående den i mødet den 4 December 1905 omhandlende Allimenta­tionsag vedrørende Statshusmand Jens Jensen Af Ørum foreslå forskellige afhøringer til opklaring af hans forsørgelseselses­sted, men da afhøringerne er væsentlig afvigende angående hans Moders Opholdssted 10 Måneds Dagen før Fødselen, Jens Jensen i Forbindelsen med Formanden  udfærdiget den herværende Skrivelse.

 

 

Sognerådsmøde den 22 November 1900.

Da Jens K. Lykkegård på Hvidding Skovagre angiver ikke ville beholde Kirsten Krog, uden at få erstatning af 5 Kroner Månedlig, vedtoges det at give ham nævnte Beløb, da man antog det for mindre heldig at få hende Hjem igen.

 

 

Sognerådsmøde den 17 December 1900.

Da kirkeværgerne i Sdr. Onsild forlanger at få en Stendynge bortført ved Sdr. Onsild Skole, samt det derved tilhørende Lokum, vedtoges det at flytte disse.

 

 

Sognerådsmøde den 23 1906.

Skrvelse fra St?  Galten Sogneråd med Forespørgsel eller om anderkendelse af Forsørgelsessted for Bertel Kristian Kristensen, der har købt hus her i Høver St,, Sogn. Han har tilstået i alderdomunderstøttelse 180 kr. årlig fra 1 maj dette år.

Han erkendes Forsørgelsesberettiget her.

 

Meddelelse fra Ålborg Kæmnerkontor at Karl Rasmussen fremdeles får Fattighjælp.

 

Angående den i Mødet den 4 December 1905 omhandlede Allimentationsbidrag vedrørende  Statshusmand Jens Jensen af Ørum forelå forskellige afhøringe til opklaring af hans Førsørgelsessted, men da Afhøringene er væsentlig afvigende angående hans Moders Opholdsted  10 Måned Dagen før Fødselen, Jens Rasmussen i forbindelse  med Formanden udfærdiget deb herværende Skrivelse.

 

Sognerådsmøde den 29 Juni 1906.

Det vedtoges at Forlange Afsoning for 2 Allimentationsbidrag for Statshusmand Jens Jensen.

 

 

Sognerådsmøde den 19 Juni 1907.

Det vedtoges at yde en betaling af 5 Ører for hvert Rottehale, det vedtoges at indleveringerne af Rottehalerne foreløbig skal være hos Sognerådsformanden.

 

Sogneråsmøde den 20 November 1907.

Skrivelse fra Skolekommissionen om anskaffelse af Regnebøger – Læsebøger – Natur­historiske Billeder, samt et Skelet, alt til brug i Nr. Onsild Skole, det bevilliges  at anskaffe en del Læsebøger, Billeder og Skelettet.

 

Sognerådsmøde den 11 Nov. 1908.

Lærer Norring Sdr. Onsild ansøger om at få lov til for Kommunes Regning at købe 3 Lamper til Sdr. Onsild Skole, til brug til Aftenundervisning i Vinter. Nægtedes.

Samme ønskede også tilladelse til at købe 8 til 10 stk. Pap på Kommunens Regning til Korttegning i Skolen, kunne ikke bevilliges.

 

 

1909 blev Valgloven ændret, så alle 5 Medlemmer blev valgt for en 4 årig periode, ind til 1909 blev der holdt valg hver 3 år, hvor der så afgik 2 og 3 hver gang, det vil altså sige at medlemmerne var valgt for en periode på 6 år.

Sognerådsmøde den10 Marts 1909.

Skulde der afholdes Kommunevalg, der var kun indleveret en Liste med følgende navne:

Boelsmand Kristen Henriksen                       Nr. Onsild.

Boelsmand Karl Nyrup                              Nr. Onsild

Gårdejer  Niels Chr. Laursen              Sdr. Onsild

Boelsmand Rasmus Jensen                   Sdr. Onsild

Boelmand  Jens P. Mortensen                       Sdr. Onsild

 

og da der ikke var indleveret andre Lister vedtog Valgbestyrel­sen, ar ovennævnte 5 Mænd var valgt til Sognerådet uden at der var afholdt Kommunevalg.

 

 

Sognerådsmøde den 9 Juli 1909.

Skrivelse fra Ålborg Stiftamt, forelå angående Allimentionsbi­drag for Ungkarl Carl Laursen af Ny Viffersholm, det vedtoges at lade ham afsone Beløbet.

Mødet sluttet.

 

 

Sognerådsmøde den 12 Maj 1910.

Skrivelse fremlagdes fra Læge V. Andersen Hobro, om tilladelse til at befare Kommunes Biveje med Autobil, det vedtoges at sammenkalde Kommunes Beboerer til at møde angående tilladelsen.

Skrivelse fra Kolding Fattigvæsen om at anerkende Slagtersvend Emil Ludvig Berens. Vedtoges.

Skrivelse fra Harritslev Sogneråd, om at anerkende Tømmer A. Andersen der har fået Fattighjælp, anerkendes når det blev oplyst at han haft får ophold i Kommunen i 7 År

Skrivelse fra Randers Amt angående Allimentationsbidrag til Jensine Kirstine Kristensens Barn, da det er oplyst at der ikke kan erholde noget Bidrag fra Allimentanten.

 

 

Sognerådsmøde den 12 Juni 1910.

Skrivelse fra Blå Kors og Fattigvæsen om at få den i herværende kommune forsørgelsesberettiget Arbejdsmand Carl Rasmussen anbragt på Drankerhjem, udsattes til næste møde. Formanden valgtes til at rejse til Aalborg, for at undersøge sagen lidt nærmere

Angående Automobilkjørsel på Kommunes Biveje.

Skrivelse fremlagdes og oplæstes fra Læge V. Andersen Hobro og dyrlæge Ulffe Møller Hobro, ved afstemningen viste det sig at ingen stemte for Tilladelsen, men alle stemte imod, grundet på at Kommunes Biveje er alt for smalle til at befærdes med Automobil, uden alt for stor fare for andre Vejfarende, der afgaves 35 stemmer.

 

Sognerådsmøde den 30 Juni 1910.

Det vedtoges enstemmig at lade Arbejdsmand af Aalborg Carl Rasmussen som er på Forsørgelseshjem i herværende Kommune, anbringe på Drankerhjem.

Mødet fra Amtet angående Allimentaten Jens R.Jensen førhen af Ørum, om at blive fritaget for at afsone det forfaldne Bidrag fra 12/4 til 12/10. Bevilgedes.

Sognerådsmøde den 24 August 1910.

Skrivelse fra 2 Generalkommando om tilladelse til at køre på kommunens biveje med Motorvogne, i den tid Efterårsmanøvren afholdes.  Nægtedes.

 

Sogneråssmødet den 19 November 1910.

Stine Højgård var tilsagt at levere tag til Sdr. Onsild Skole, men det viste sig at være i så dårlig kvalitet, at det blev kasseret, og da hun nægtede at levere noget bedre, købte Sognerådet et lignende kvantum Tag, i alt 462 Pund a/ 2- ½ Øre pr Pund, det vedtoges at forhøre om hun var villig til at betale nævnte Beløb.

 

 

 

Sognerådsmøde den 17 April 1911.

Skrivelse fra Harridslev og Albæk Sogneråd, angående Tømmer Anders Andersen som er udvandret til Amerika, hans Hustru og Børn er bosiddende i Harridslev Kommune, og forsørgelsesberetti­get i Sønder og Nørre Onsild Kommune, til at yde hjælp til Familien til en Billet til Amerika. Nægtedes Endvidere opfordres til at modtage Familien Hjemsendt, det vedtoges at forhandle med ovennævnte Kommune angående dette.

Den her i Kommunen Forberettiget Pige Jensine Kirstine Kristensen, der for tiden sidder arresteret i København for Løsgængeri, vil den 1 September blive Hjemsendt, det vedtoges at skaffe hende en plads.

 

 

Sognerådsmøde den 7 Sept. 1911.

Der lå Skrivelse fra Randers Amt angående den i Harridslev – Albæk bosiddende Tømmer Anders Andersens Familie Forsørgelse og Hjemsendelse, det vedtoges at modtage Familien hjemsendt til den 1 Okt. dette r.

 

 

Sognerådsmøde den 7 Okt. 1911.

Harridslev Sogneråd havde tillads sig at udbetale 50 Kr. til Tømmer A. Andersen Familie som Rejsebillet til Amerika, da ovennævnte Sogneråd er uberettiget til at understøtte Familien efter den 1 Oktober dette År, nægtedes det at refundere Beløbet.

 

Sognerådsmøde den 20 Feb. 1912.

Skrivelse fremlagdes fra Randers amt angående Sagen med Harridslev – Albæk Kommune, i anledning af den sag Amtet af Sognerådet forelagde Sag angående erstatning fra Forsørgelses Kommunen Sønder og Nørre Onsild Kommune, af 10 Kr. til Husleje og 50 Kr. til Rejsepenge til Amerika, ydet til Tømmer A. Andersens Hustru, skal man herved meddele at der efter det foreliggende var truffet Aftale med Forsørgelseskommunen om, at der pågældende Familie skulle Hjemsendes den 30 September dette år, og da Forsøgelseskommunen ikke har bemyndiget Harridslev – Albæk Sogneråd  til at udbetale yderlige Hjælp til Familien, istedet for som aftalt at Hjemsende den, vil der ikke kunde meddeles Forsøgelseskommunen Pålæg om at Erstatte Opholdskommu­nen nogen Del af det ommeldte Beløb af 60 Kr., der er udbetalt Familien efter 1. Oktober samme År.

Hvilket herved meddeles til Efterretning.

 

 

Sognerådsmøde den 18 Nov. 1912.

Der var fra Indenrigsministeriet fremkomne Skrivelse gennem Amtet, om indførelse af tvungen Ligsyn, ved Autoriseret Læge, så at Ligsynmandsinstutionen kunde ophæves.

Forslaget tiltrædes.

 

 

Sognerådsmøde den 13 Jan. 1913.

Indberetning om Heste og Vogne til Hæren udfærdiges, og Heste blev udtaget hos følgende Hesteejere i herværende Kommune:

1 Hest hos Marius Jensen Stensbak

1 Hest hos Jens Chr. Jensen Sønder Onsild

1 Hest hos Kristine Højgaard Sønder Onsild

1 Hest hos Sognefoged N. Nielsen Nr.Onsild

1 HEST hos Justitsråd Hansens Gård

 

 

 

Sognerådsmøde den 23 Maj 1914.

Andragende fra Chr. Buus og Poul Sørensen Hobro om Tilladelse til at befærde på Kommunens Biveje, men da Sognerådet anser Vejene her i Kommunen til de stor Automobiler.—kunde ikke bevilliges.

 

Sognerådsmøde den 8 Juni 1914.

Afsluttedes en Overenskomst af Sognerådet med Bestyrelsen for Sdr. Onsild Forsamlingshus. Sognerådet har fra d. 1 Juni til den 1. November dette år, Lejet nævnte Forsamlingshus, sal og Kaffestue, til afbenyttelse som Skole.

Lejen pr. Måned 40 Kr., eller i alt 200 Kr., hvis Sognerådet ønsker at beholde Huset længere end til 1 November er Lejen 1 Kr. pr. Skoledag.

Endvidere vedtoges det at ansøge Amtet om Tilladelse til at optage et Lån på 26000 Kr. til dermed at afholde Udgifterne ved opførelse af den nye Skole i Sdr. Onsild.

Mødet sluttede

 

Sognerådsmøde den 22 Juni 1914.

Var samtlige Medlemmer til stede i Sdr. Onsild Forsamlingshus hvor tilbudene på den nye Skolebygning blev åbnet i overværelse af de bydende, i en samlet entreprise.

Mure s. Norup Fjeldsø; 21087 Kroner. Det højeste tilbud var fra Murer C. Haugård Hobro: 23200 Kroner.

Murer Fjeldsø fik overdraget arbejdet til ovennævnte beløb.

 

 

Sognerådsmøde den 17 Dec. 1914.

Fra Randers Amt var der fremkommet en Skrivelse, angående lygtetvang for Hestekøretøjer i Randers Amt Distrikt. Det vedtoges at anbefale forslaget.

 

Sognerådsmøde den 14 Jan. 1915.

Skrivelse fra Bladet Socialdemokraten i Hobro og Omegn, med anmodning om at lade sig avertere i nævnte Blad, dertil fandt Sognerådet ikke anledning til.

 

 

Sogneråsamøde den 10 April 1917.

Kassebogen skal være til stede ved hvert ordentlig Sognerådsmøde, ligesom Formanden skal påvise at Kassebeholdningen er til stede.

 

 

Sognerådsmøde den 13 Okt. 1917.

Var Sognerådet indvarslet til Møde i Sdr. Onsild Forsamlingshus af Skolekommissioenen, for sammen med denne, at tage stilling til skoleforordningen med Lærer Norring.

Det vedtoges at tilstille ham en Skrivelse, som deri meddeltes Lærer Norring, at enten måtte han søge sin Afsked som Lærer fra Nytår 1918 eller også optage Lærergerningen i Sdr. Onsild Skole.

 

 

Sognerådsmøde den 10 Dec. 1917.

Andragende fra Lærer Norring som søgte sin afsked fra den 1 April 1918 bevilliges.

 

 

Sognerådsmøde den 8 Aug. 1918.

Var Sognerådet samlet sammen med Skolekommissioenen, hvor der vedtoges indstilling af Lærer til det ledige Embede i Sdr. Onsild. Følgende blev indstillet.:

  1. Rasmus Kjergaard af Stenbjerg
  2. Laurits Peter Jensen Af Iglsø
  3. Rasmus Just Vilhner af Fræer

Opstillingen vedtoges 3 stemmer mod 2.

 

 

Sognerådsmøde den 30 Juni 1919.

Det vedtoges at udbyde arbejdet ved det nye Fattighus (Alder­domshjem) i Sdr. Onsild.

Tilbudene åbnes i overværelse af de bydende Fredag den 4 Juli Kl. 5.

 

Sognerådsmøde den 4 Juli 1919.

Var Sognerødet samlet i Sdr. Onsild Forsamlingshus, for at tage imod tilbud på det nye Fattighus i Sdr. Onsild.

Der var kun indkommet et tilbud.

Murer Søren Norup Fjeldsø Onsild St. med et samlet tilbud på: 14602,80 Kr., som blev overdraget til ovennævnte Sum, deri indbefattet den gamle Skole og Fattighus, i henhold til overslag og betingelser.

Betingelser: Brugbare Materialer fra den gamle Skole og Fattighuset skulle genbruges.

Der skulle bygges et Hus med 3 Lejligheder, et Udhus med 3 Brændselsrum og desuden et Vaskehus med 3 Lokummer.

Den gamle skole lå på den nedre del af kirkegården. Vandposten i engsfaldet er den gamle vandpost i skolegården.

Det gamle fattighus lå såhvidt jeg kan se, helt op mod Per Andersens Hus. Der hvor vaskehuset lå i sin tid.(Jens)

 

 

Sognerådsmøde den 30 Okt.1919.

Det vedtoges ar ansætte Lejen i Alderdomshjemmet til følgende: Den store Lejlighed i Sydlig ende til 25 Kr. Månedlig, med 3 Mdr. opsigelse. Den midderste Lejlighed til 23 Kr. Månedlig, med en Måneds opsigelse. Den lille Lejlighed til 13 Kr. Månedlig.

 

 

Sognerådsmøde Den 28 Nov. 1919.

Kommunens Første og Enelærerembede ansættes i Klasse A med

2640 Kr.. Lærerembedet i Klasse B med 2340 Kr.

Andragende til Sdr. Onsild og Nr. Onsild Sogneråd.

Ved Genforeningsfesten i Sdr. Onsild Forsamlingshus, blev der af en større Forsamling enstemmigt vedtaget, at plante en Egetræ til minde om Sønderjyllands Genforening med Moderlandet, og blev vi undertegnede valgt til, at foranstalte sagen gennemført. Til dette foremål andrager vi det Højærede Sogneråd om at overlade os den Trekant, der dannes mellem Snedker Anders Andersen og Vejmand Jens Larsens Huse. Vi finder Pladsen central og ideel, og vil være taknemlig for Sognerådets gunstige svar.

Sdr. Onsild d. 17 August 1920

Jens Jensen  –  P. Nielsen  –  H. Dal Enevoldsen

 

Ovenstående andragende bevilliges mod, at Udvalget lader Egetræet Plante, Pladsen planere og forsvarlig indhegne, og derefter overdrager Genforeningspladsen til Kommunen, som forpligter sig til i fremtiden at værne om Egen, samt holde Pladsen og Hegnet i forsvarlig orden.

Niels Jensen  –  N. Chr. Laursen  –  Niels Yde  –

Chr. Henriksen  –  Jens Peter Mortensen

 

Sonrådsmøde den 14 Feb. 1921.

På grund af Skatterestance slettedes nr. 187 Mathias Petersen af bøde den Kommunale og Hjælpekassevalgsliste for Sdr. Onsild sogne vedkommende.

Nr. 18 19 Anders Christensen og Signe Christensen. Nr. 68 69 J.M. Kristoffersen og Augusta for Nr. Onsild.

Det vedtoges at optage et lån til dækning af udgifterne ved opførelse af 2 Ligkapeller på Kommunens Kirkegårde

 

Sognerådsmøde den 21 Marts 1921.

Afholdtes det nyvalgt Sogneråd møde, hvor Frands Frandsen Sdr. Onsild valgtes til Formand for ret 1921 – 1922.

Frands Frandsen – Chr. Højgaard – Karl P. Nyrup –

Niels Vognsen – Niels Yde.

 

 

Sognerådsmøde den 8 April 1921.

Det vedtoges at påbegynde opførrelsen af Ligkappellerne i Sdr. og Nr. Onsild.

 

 

Sognerådsmøde den 18 Okt. 1921.

Der forelå andragende fra Bestyrelsen for Sdr. Onsild Friskole om tilskud til Skolen af Kommunens Kasse. Der forelå en Liste fra 225 Beboere i  Kommunen, i hvilket der protesteres imod, at der ydedes Friskolen kommunal støtte.

Imod stemte Karl Nyrup og Niels Yde.

For stemte: Frands Frandsen  –  Chr. Højgaard  –  Niels Vognsen.

(Ordet inhabil var vel ikke opfundet på daværende tidspunkt, for bøde Frandsen og Højgaard var i bestyrelsen for friskolen)

Grunden til friskolen oprettelse, var en strid om lærer og kristendomsundervisning. Indre missiosk og andre borgere (jens) 

Udvalget for rejsning af en mindesten for Genforeningen med Sønderjylland i henhold til den i Sognerådet d. 9 Sept. 1920 forelagde andragende at aflevere genforeningen til Kommunen, udvalget meddelte at den kontante Udgift, der er dækket ved frivillige bidrag, beløb sig til 615 Kr. og 14 Ører, og desuden kan det frivillige arbejde og forskellige tillæg af Materialer  ansættes til 285 Kr., så den kontante Anlægssum er 900 Kr. 14 Ører.

Jens Jensen  –  P. Nielsen  –  Enevoldsen.

 

 

Sognerådsmøde den 1 Dec. 1921.

Der forelå Obligationer på 8000 Kr.(skriver Otte Tusinde) til Sparre og Lånekassen i Hobro, til betaling af Ligkapellerne i Sdr. og Nr. Onsild. Af den skyldige Kapital betales: 6% Årlig, og Lønnet afdrages med 400 Kr. hver Juni og December Termin. Første gang i Juni Termin 1922.

 

 

Sognerådsmøde den 26 Maj 1923.

Der forelå andragende fra Sdr. Onsild Skole om Tilskud. Der bevilliges 599 Kr.

Imod stemte Lærer Yde og Karl Nyrup

 

 

Sognerådsmøde den 23 April 1923.

Der forelå Skrivelse fra Lærer Kjersgaard Sdr. Onsild om flytning af tre Døre i Lejligheden. Med tre stemmer vedtoges, at flytte to Døre, Kommunen betaler Murerarbejdet ved Flytningen, mens Læreren selv betaler Udgifterne til Maling og Tapetsering. Imod stemte Chr. Højgaard og Fr. Frandsen.

 

 

Sognerådsmøde den 20 Juni 1923.

Der forel andragende fra flere Stationsbeboere ved Onsild St., til Politimesteren i Hobro, om nedsættelse af kørehastigheden gennem Stationsbyen til 20 Km. Det var fremsendt til Sognerådet erklæring. Anbefales.

Der forelå Skrivelse fra Skolekommisionen om oprettelse af en Forskole Lærerinde Embede i Nr. Onsild, der havde af Skolekommi­ssioenen været afholdt Møde i Nr. Onsild for Beboerne, hvor der drøftedes skoleforholdene, der var almindelig tilslutning til sagen af de mødte, det bestemtes at afholde et Møde sammen med Skolekommissionen.

Der forelå andragende fra Bestyrelsen for Sdr. Onsild Friskolen om Tilskud, der bevilliges : 500 Kr.

 

 

Sognerådsmøde den 14 Juli 1923.

Der forelå Skrivelse fra Københavns Magistret, om gensidig udeladelse af melding af Udgifter til Læge og Medicin, i mindre tilfælde, medens større Udgifter til f.eks. kunstige Lemmer , specielle Bandager og lignende ting, skal anmeldes, i hvert tilfælde for Aldersrentenyder. Tiltrædes.

 

 

Sognerådsmøde den 14 Juli 1923.

Der forelå skrivelse fra Skolekommissioenen, angående oprettelse af et Forskolelærerindeembede i Nr. Onsild, for sagens gennemførelse stemte: Niels Vognsen  –  Karl Nyrup  –  Lærer Yde.  Imod stemte Chr. Højgaard, da det ifølge Skolekommissionen skrivelse ikke er påkrævet ifølge Loven. Formanden undlod at stemme.

 

 

 

Sognerådsmøde den 31 Dec. 1923.(nytårsaftendag)

Der forelå skrivelse fra Ministeriet gennem Provstiet, at ansøge om oprettelse af det påtænkte Forskolelærerindeembede i Nr. Onsild ikke for Tiden kunne imødekommes.

 

 

Oplysninger fra kommunalbogen.

 

 

I 1909 blev Valgloven ændret således At alle 5 Medlemmer blev valgt for en 4årig Periode. Hidtil var det således at der blev afholdt Valg hvert tredige År, hvor der skiftevis vælges 2 nye Medlemmer den ene gang og 3 Medlemmer den anden gang. man sad således 6 År i en Valgperiode.

 

 

Da Chresten Chrestensen den 6. April 1891 er afgået ved Døden i Spentrup og var forsørgelsberettiget her i Kommunen, har været Syg fra 1. Okt. 1890 til sin Død, og denne tid ikke har kunnet ernære sig selv, i denne tid har Spentrup og Gassum Kommune betalt for ham 91kr 91 ører. til Læge, Vågekone og Pleje, hvilket er tilbagebetalt.

 

Den 11 September afgik Fattiglem Aksel Christensen af Nørre Onsild ved Døden, men da hans Kone ikke havde noget at få ham Begravet for, har hun fået 20 kr. af Kommunekassen.

 

Da Fattiglem Chresten Chrestensen af Spentrup og Gassum den 6. April afgik ved Døden efterlod han sig nogle Klæder som det herværende Sogneråds gav Spentrup og Gassum Sogneråd lov til at sælge og gjøre i Penge, og det beløb sig til 19 kr. 46 ører, som er indkommet hertil Kommunens Kasse.

 

 

 

Ved Sognerådsmøde den 23 April hvortil samtlige Medlemmer var mødte foretoges følgende

Andragende fra Husmand Niels Kr. Nielsen af Nørre Onsild om Alderdomsunderstøttelse. Sognerådet ikke fandt at der for Tiden var tilstrækkelig Trang tilstede kunde Andragende ikke bevilges.

 

 

Da Sognerådsmedlem Peder Jensen Højgaard af Sdr. Onsild er afgået ved Døden, vedtoges Sognerådet at lade afholde Valg af et nyt Medlem, i hvilken anledning en Liste affattedes over de Højtbeskattede Vælgere som efter forudgået Bekendtgørelse til Kirkestævne, vil være at fremlægge til eftersyn i begge Skoler 1 14 Dage

Sdr. Onsild og Nr. Onsild Sogneråd den 23 April 1895

  1. Nielsen – Chr. Jensen – Peder Vasehuus – Jens Chr. Hermansen

 

 

FATTIGVÆSENET I ONSILD.

 

 

1843 Jens Hermansen`s kone, som er indkommet i Fattighuset

forlangte af S F L K, om muligt lidt Brød, da hun ikke troede hun kunde Ernære sig ved Vævning.

 

 

  1. Bevilliges Husmand Jens Hermand 1 Rigsdaler 3 Mark til en Skjorte son Niels Gundersen skulle købe.

1847 Gjorde S F S K krav gældende mod Enke Ane Marie Jørgensdat­ter, Husejer Peder Gårdsøe`s Enke Nr. Onsild for et Beløb Familien havde modtaget i Fattighjælp, der var Midler i Boet, og Børnene fik Arv.

En fattig Enke med 2 Børn fik efter Sygehusophold en Pige til at passe sig, hun fik 40 Ører om Dagen, som blev forhøjet til 75 Ører. 20 Kr. om Måneden hvis Fattigforstanderen skønnede det var tilstrækkelig.

 

  1. Ved Fattigligningen blev det bestemt ar påligne således. 3. Pund Brød pr. Tdr. Hartkorn, Mælk og Øl leveres med 39 Potter pr. Mand, 10 Pægl Gryn pr. Tdr. Hartkorn, hvilket formentes tilstrækkelig til Fattiglemmer, samt i Penge 8 Skilling pr Hartkorn, hvoraf Gårdmændene forpligter sig til at holde i beredskab til Kornet var indhøstet, 2 Tdr Rug og 2 Tdr Byg til fattige underhold i den dyre Tid. Gårdmændene erholdte som betalning 9 Rigsdaler pr Tdr Rug, og 5 Rigsdaler pr TDR Byg, der blev leveret 4 Tdr 2Skæpper Rug og 1 Tdr. Byg for ialt 22 Rigsdaler 1 Mark.
  2. Da Søren Balle, Gårdmand i Ulstrup solgte Gården til sin Søn Jacob Balle blev der givet 24 Rigsdaler til de fattiges Kasse.

 

 

  1. Begyndte de at få Fattighjælp inder Syghusophold.

 

  1. Foretog Amtmanden et eftersyn af Sdr. Onsild Fattifhus, hvilket resulterede i, at der blev opført et ordentlig Lokum
  2. Ydedes i understøttelse til en Familie, hvor Manden p grund af Sygdom havde meldt sig til Fattigforsørgelse for sig og Familie, de fik 1 Kr. 50 Ører om Ugen.
  3. Bestemtes det at lave Fattighuset om fra 2 til 3 Lejligheder, det kostede 200 Kr.
  4. Mette Kjerstine Pedersdatter har udlejet sin Søn i Fårup for 20 Ører om Dagen fra 1 Nov. at regne.

 

  1. Et Fattiglems Barn fik Tøj til Konfirmation for 9 Kr. 99 Ører.

 

 

 

  1. Mødte en Frugtsommelig Pige Jensine Kristensen og blev indstaleret e Fattighuset, og fik 1 Kr. om Ugen samt 1 Stk. 10 Punds Brød.

 

 

  1. Blev Pigens Barn udlejet for Årlig Sum af 100 Kroner, hvorfor Kommunen garanterde, mod Pigen skulle betale 50 Kroner Årlig til Kommunen, Barnefaderens Fader medgik senere at betale 500 Kroner en gang for alle til Barnet, Pengene er indsat i Sparekassen lydende på Kommunes navn.

 

 

  1. Blev der købt en ny Natstol(potte) til Fattighuset, samt en Salmebog og 6 Tavler til de fattige Børn.

 

Ved handel mellem Laurits Qvortrup og Kresten Krestensen om Matr. Nr. 5b og 38 a, blev der betalt 8 Skilling til Sognets fattige.

 

  1. Havde Pigen Jensine Kristensen ikke betalt sit bidrag af 50 Kroner Årlig, og sagen blev indgivet til Herredsfogden, for at få inddrevet eller afsonet

 

 

  1. Man tillod et kvindelig Fattiglem at bruge hendes Askegødning, for at hun kunde avle nogle Kartofler.
  2. Hvis en Enke forlangte mere i Understøttelse, blev hun hentet og indstalleret i Fattighuset.

 

 

 

  1. Fattiglemmerne bortskolering blev bekendtgjordt ved Kirkestævne( udenfor kirken efter gudstjeneste) Hindrup
  2. Bestemtes det, at vælge en Bestyrelse for de Fattiges Kasse for hele Kommunen, hidtil havde det været administreret af Fattigforstanderen, Bestyrelsen skulle gælde for 3 år, og bestå af Anders Nielsen Nr. Onsild og Søren Jensen samt Kristian Hermansen Sdr. Onsild.

 

 

 

  1. Ansøgte de første om Alderdomsunderstøttelse.

 

 

  1. Pigen Jensine Kristensen ansøger om selv at overtage sit Barnet, det nægtedes.

 

 

  1. Bortlejedes Kirkeageren og Fattighusageren for 5 ør. Årlig Leje 15 Kr., til Smed Jens Nielsen.

 

 

 

1895 Mikkel Pedersen henvendte sig til Sognerådet om hjælp i form afalderdomsstøttelse, det blev ham nægtet, det beslutte­desforeløbig at lade Ham forsørge på den møde, at han gik omkring og fik føden Føden hos Gårdejerne, en dag hvert sted i omgangen, og så kunne han bo i Fattighuset.

 

 

1895 Kjan Krog var på Sognet, Hendes Sendelsbrød at forsørge mod betaling. Det blev nægtedes.

 

 

1919 blev opførelsen af Sdr. Onsild Fattighus.

Murer A. Norup Fjeldsø fik opgaven.

 

 

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email