Kongsvad mølle /Fårebroen

Ved et hvert nutids vejsystem findes der længdeveje og tværveje. Det samme var også tilfældet med oldtidsvejene de før omtalte nye veje var udpræget veje på langs af Jylland. En tværgående vej har også haft sin bane over Sdr. Onsild. Den havde sin bane helt fra Vesthimmerland hvorfra den over Laastrup å ved Skindersbro over Roum er gået syd om Klejtrup sø og syd om Hvornum er bøjet af nord om Trinderup krat har passeret Veggedal over Spareheden og skåret vejen Nr Onsild – Sdr Onsild.

Sparrehusene er bygget ved en rest af denne vej ved Ormhøj derfra videre ved højene Stolpehøje og Korshøj (Der har nok stået et kors på den i katolsk tid) og længere øst på har der været en gruppe på ni høje. Straks nordvest for den store slugt Møllekulen.

Ved indgangen til slugten ligger seks høje på den ene side og en på den anden. Gennem slugten kom ned til den såkaldte Faarbro hvorfra dens videre forløb gik syd om Holmgaarden forbi Glænshøj over Tørslev hede mod Bolsbjerg – True ud mod de østjyske havne og byer.Eftersom næsten alle høje der ligger langs dens bane er rund høje må det formodes at den kan føres tilbage til yngrestenalder eller bronzealderen. I en lille plantagestrimmel i Lokeshede findes et par vejspor som efter en gammel mands udsagn var resterne af en vej som kom over Onsildå og forenede sig med tværvejen på Bukbjerg.Her har den skåret oldtidsvejen (Tingvejen) Skellerup-Mariager tæt nord for Søndre og Nordre Tinghøj. Gennem slugten – Møllehulen gik vejen fra Hobro syd på. I studedriftens tid brugte de store studeopkøbere at lade deres stude mødes ved Fårbroen for ifølge at drives syd på.

Fårbroen har før ligget 10 m østligere. I 1878 blev den med halvt tilskud fra Glenstrup kommune bygget en ny Fårbro den blev igen fornyet i 1921 og derefter igen i 1950.
Efter en stor regulering af åen ved Kongsvad mølle i 2010 blev der også bygget en ny bro.

Dens rette navn er dog Farebroen (overfart) I yngere tider er vejen ved Bukbjerg ført syd om Bukbjerggaard og i lige retning mod Højgaard hvor den gik i Kongsvadvejen. Efter at banen blev anlagt blev vejen ført direkte fra Baandsø ind til Sdr. Onsild. Det gamle vejstykke mod Højgaard blev solgt for 83 rigsbankdaler 9 mark og skilling. Trekanten nord for Viborglandevej 27 blev skåret af Højgaardens mark da Viborgvejen blev anlagt.

Mølleruinen og Faarebroen 
Ved vejsvinget kort efter broen over åen ved Kongsvad Mølle ligger der nordøst for vejen en mærkelig grå ruin på en høj . Den giver turister noget at spekulere over hvad er det resten af . Der gættes på så meget men det er ruinen af en gammel mølle som i 1929 blev købt til Kongsvad Mølle for at øge elproduktionen men den skuffede . Kongsvad elværk var et andelsselskab som virkede fra 1912 til 1952.

De sidste år kneb det stærkt med at producere el nok. Derfor købte man 1929 en mølle i Dronningborg . Den blev på hestekøretøj kørt til Kongsvad under politi ledsagelse men dens produktion var så varierende og det kneb med at opbevare den . Derfor standsede man virksomheden efter 2-3 års forløb og møllen forfaldt . Kongsvad Mølle kunne de sidste år inden dens ophør i 1952 ikke producere kraft nok . Handest måtte bruge kraft de ulige dage . Onsild de lige datoer og man fik el udefra .

Kongsvadvejen er ikke blot en lokal møllevej men sidste del af den er oldtids tværvej der gik fra Vesthimmerland over Roum nord for Trinderup krat tværs over markerne på Sparehusene direkte over markerne til Højgaardene over Faarebroen ved Kongsvad til længdevejen Randersvej . Broen over åen ved møllen kaldtes i studedriftens tid Faarebroen eller Farebroen for her samlede studehandlerne deres stude for i folk sende dem sydpå . Onsildbønderne var kendt for deres gode stude . Da kongen ved indvielsen af stationen i Onsild d. 8 september 1862 udtalte “Det er Onsild der har nogle gode stude” ” Nej nej” sagde Sædager-gaardmanden “Det forstår jeg ikke” sagde kongen . “Det fortalte man mig” ” Hvorfor sagde du nej ?” spurgte folk “Jo jo vi vil da ikke til at betale mere i skat” En søn fra “Stensbak” var en stor studehandler og tjente en formue som barn døjede hans forældre med ar skaffe tøj til børnene . Der var ingen brandforsikring. kreaturforsikring eller stormforsikring så en gaardmand kunne hurtig få et dyk i formuen .
Vejstykket fra Sparehusene kostede fra “Bandsø” nu udtørret – tværs over markerne til Højgaardene 83 rigsdaler 9 mark og 2 shilling . De omkringboende holdt selv vejen vedlige senere overtog komunerne vejarbejdet . I 1878 deltes Handest og Onsild om udgifterne til den nye bro. Senere blev den ombygget i 1921 og 1950 erne.

K. L. Erikslev