Odins alter

For 4000 år siden så egnen her helt anderledes ud idet fjorden Mariagerfjord gik helt ind til Onsild. Der var skove helt ned til vandet . Det var rigt på vildt i skoven dog sås bjørnen kun sjældent . Vejrliget var varmt og tørt . Af husdyr havde man kun hunden.

Folket kaldtes enkeltgravfolket de var kommet over Rusland fra egnen omkring Oderfloden . De byggede palisadegrave i stenfattige egne i Glenstrup med bulkister inden for stensætningen . Som gave fik den døde klokkeformede bægre med sig i graven bægerfolket opfandt øllet.
På Kr. Vognsens mark var 20% af gravene i alt ti stendygergraver dog var gravtyperne noget varieret 6-8 m lang stensætning om graven. Tænder og ben af oksen tyder på en vis kultur.
Fiskevejen gik i sin tid videre ned til Frederisksberg forbi dyrlæge Fedders ejendom og ned over brøderene Balles eng og videre over et vadested over på den anden side af åen hvor Onsildboerne også havde eng. Vejene var en ” drøvtvej”en drivervej for kvæg uden grus for kvæg i “Øg-bro-tue” eller Kong Hanses bro . Man kørte høet hjem i vogne med fælge uden jernring og med træaksel Herredet -Onsild herred- er ældre end sogn og pastorat.

Odinshylla = Odins Helligdom 
Ved åen gik vandet helt ind til bakkerne. Derfor finder man her jfr. Alfred Eliasen kværnsten og gammel bebyggelse med gravsætninger. 13 årh Sdr. Othins hylla .1820 Sdr Wonsild Herredets segl var en vogn. Det var et langstrakt herred fra Klejtrup omtrent ud til kysten i Hov boede de østlige beboer.
Onsilds tingsted lå på Højgårds mark Sdr.og Nr. Tinghøj . Den oprindelige tingvej kunne endnu for en del år siden ses som en markvej.
Ved Kongsvad møllevej fandtes byens led Hundkødsled . Herfra gik vejen forbi maler Jensens hus og ned til Fiskevejen og videre over “Øg-bro-tue” til Viborg . Det andet led hed Enevoldsled. Der måtte man betale bropenge . Jep Poulsen fra Qvortrup betalte bropenge. Der skulle også betales brokorn for at holde broen i orden.

Skalsåen var temmelig bred og ofte meget vandrig og vandet fossede af sted med meget fart.
Vejen gik over Brobjerggårdens jord over Lindum til Viborg . Hulningen gennem skoven kaldes endnu for Hobrohulen og stedet kaldes endnu “Gammel brokrog” Et dokument fra Onsild herredsting fortæller at en karl (en stor dreng) druknede ved broen.
Engen omkring broen hørte til Brobjerggård. Den gamle Tørvebro blev brugt af Tjelegårds og Lindumboerne.
I 1936 da en karl fra Hvornum kørte tørv hjem fandt han en pung med romerske mønter fra før kristendommen det var romerske denarer af ægte sølv . De var klippet i kanten og således også brugt som småpenge.

Thorkild Gravlund fortæller at Risdalsbonden boede oppe ved krattet ved Risdalshøj . Bjælkene i Sdr Onsild kirke er fra skovene her . Sagasdal er en fortsættelse af Thuelsdal .
Tolleddalsbonden boede i Thuelsdal . Her blev syge helbredt ved Ingvords kilde en hedensk offerkilde senere helligkilde . De opstillede sten ved den nu udtørrede kilde er fredlyst men gdr Martin Friis Nielsen hat fjernet den og over pløjet stedet.

De første hedenske guddomme var solen ilden og vandet og senere Odin . Der har sikkert været et offerhus på Odinshøj (62m). Da der blev udgravet var der i alt fald et par omfangsrige stolpehuller (muld) Har de været brugt til ovne ? Der har sikkert været et offersted her.

I Trinderup krat syd for den nuværende vej langs med den er en lang skovbræmme . Her har været et Odinsalter men stenene herfra blev ført til Viborg domkirke. Allerede i 1868 var Odinsalteret ødelagt. Flækkerne af de store sten der blev ført bort dækkede hele området. vejbanen blev flyttet fordi den skulle føres over Hobrobanen blev en høj udgravet. Den var brolagt og der fandtes grave og stolpespor. Der har muligvis her været et dødehus.

Der fortælles ligeledes at stenene er ført til Mariager kloster og brugt til brugt til byggeriet der.Hørageren i Onsild (Sdr) er i gamle skrivelser omtalt som hørrepladser c:gudeoffersteder med tag over. I midterkredsen var der en stor flad sten som var offersten. Ved overgangen til kristendommen gik agre over til præsten . De blev ikke udstykket i 1783 men først i 1842 samtidig med Søkæret (Per Balle)
I Trinderup krat findes mange gamle bopladser . På Bukbjerg hede mødtes Trinderupvejen med en vej vestfra . I oldtiden kom den vej vestfra helt oppe fra Gedsted over Bukbjerg hede og Spare hede Korshøj som med et kors stod ved Korsvejen der førte til Kongsvad mølle hvor Randersvejen gik .
Nørre kloster i Glenstrup havde stor betydning fordi her holdtes store markeder. Det senere flyttet til Hobro jfr. Østerbølle dalmarked .

Nr.kloster blev lagt under Mariager kloster kun delvis til efter reformationen . Munkene gik omkring og efterså deres ejendomme indtil 1450. Sdr.Onsild tingsted blev senere flyttet til Skjellerup kirke fra 1688 – 1748 . Derefter til Hobro og senere til Mariager. Thulen udtog 8 mænd til at afgøre alle stridigheder og jordhandeler. Sælgeren kom med jord i frakke skødet og hældte det over i fakkeskødet på køberen.
Ulstrup er fra omkring år 1000 . Det er en torpby af yngre data.

Vejen gennem Sparrehusene gik lige ind til Højgårdene og fortsatte til Kongsvad den gik ikke til Onsild . Der har været rester af ødekirke i Nr.Onsild i Rævebakkerne. Der var rester af den helt op til 1860 . Da kunne man tydeligt se gravtuerne og en hel del kvadre . Nogen blev brugt til Nr.Onsild kirke og en del til Viborg domkirke jfr.”Odinsalteret” Den er sikkert gået til efter pesten sammen med 24 andre kirker fra Viborg til Mariager det var den Sorte død fra 1602 – 18 ? Der sad gammel kalk på nogle af kvadrene i sydmuren i Nr.Onsild kirke da den blev ombygget .

Tjele købte Onsild af Mariager kloster . 1765 købte kaptajn Mosbak Sdr.Onsild fæstegårde til Trinderup undtagen Højgårdene der var spillet bort i kortspil til godset Ormstrup ved Silkeborg. 1783 blev gårdene udskiftet af fællesskabet : Uvildige mænd undersøgte jordens godhed om den var god eller der var surhed i jorden. Det undersøgte man ved at stikke fingeren i jorden . Alle skulle have samme jord der af de mange agre . I 1785 blev de fleste selvejere. Herremanden havde sine hovdiger nu fik selvejer bønder også deres diger på nær i Sparreheden hvor der ingen huse var men kun lyng. Karmarks flyttede først derud. Ødelodden blev udstykket af en La Cour . Per Gøttrup købte ejendommen som sønnen Ingemann Christensen ejede til 1983 . Vest: Oluf Qortrup Øst: Aage Thy – Martin Fris Nielsen.

I bogen om Hvornum Sogn skrevet af P.Fløe Jensen og Johan C.Sulkær står der:
Ved Onsild bro stod i Aaret 1132 et slag mellem Kong Niels Og Erik (Emune) . Erik Emune vilde sikkert der indskibe sine folk som han havde ud skibet i Limfjorden for at trække sig ud af Jylland gennem Mariager fjord men Kong Niels overraskede ham under indskibningen hvorfor Bjørn Jernside og historieskriveren Svend Aagesens fader med deres folk i stilling ved broen for at opholde fjenden og dække Erik og hans tropper medens indskibningen fandt sted Bjørn og Aage fandt lejlighed til over de døde kroppe der opfyldte broen at komme om bord hvorefter de alle flygtede til Sjælland .

I 1844 har Pastor Lassen ind ført følgende i embedsbogen: Sydøst for Trinderup hvor Hr. Propritær Wandborg har ladet opføre en dæmning over åen i anledning af den kunstige engvanding har engang en vej gået hvoraf endnu en fast grundvold forefandtes så at åen på dette sted ej var dybere end man kunne vade over . Ved den gamle bro skal det slag have stået 1133 ? mellem Kong Niels og Erik Emumd som ses af Svend Aagesens historie om de gamle konger.

Om der har været nogen stedlig tradition herom for ca. 100 år siden fremgår desværre ikke tilstrækkelig tydeligt af Hvornumpræstens optegnelse. Det sandsynligste bliver vel alligevel at overfartstedet har været i Nr.Onsild enge der jo står i forbindelse med Hobro fjord som antagelig i oldtiden har stragt sig herind . Den vej som Pastor Lassen omtaler var en gammel oldtidsvej som førte fra syd mod Aalborg og som blev ført over Skals å i Trinderup enge . Men selv om der kan være tvil om enkelthederne i beretningen er selve begivenhederne sikkert historisk set pålidelige nok da de har fundet sted så kort før de to historieskriveres tid at disse må have vidst god besked med dem.

Ved Trinderup krat er en lang rad sten som skal være levning af et Odinsalter ” Udi krattet lige overfor ses nolgle træer som aldrig bærer blade hvorom den menige mand fabulerer at hedningerne derpaa har hængt ofre”  “Ved aaen har engang en vej gaaet hvoraf nu en fast grundvold findes saa at aaen paa det sted ej var dybere end at man kunde vade over. Ved denne gamle bro skal det slag have staaet 1133 mellem Kong Niels og Erik Emune som ses af Svend Aagesens historie om danske konger”.

I 1936 blev der i en mose syd for Trinderup krat fundet en del romerske mønter som stammede fra før Kristi fødsel . De var en tid udstillet på museet i Hobro og blev derefter afleveret til Nationalmuseet .