Onsild byernes første beboer

Navnet Onsild udledes af gudenavnet Odin, der betyder høj (Odinshøj).Navnet er i gamle dage skrevet som Othenshylle eller Othenshille. I det oldanske sprog kaldtes herredet Othenshylle. Det vil sige Odins helligdom, og i det 13 århundrede hed Sdr. og Nr Onsild , Othenshylle, men værre bliver det når navnet i herredes segl 1610 er stavet Vognsild, og overenstemmelse dermed bliver herredets våbenmærke i seglet derfor en vogn.

I den ældste kirkebog fra 1688, findes navnet ofte skrevet Vognsild. Først fra omkring 1740 er det altid omtalt Onsild. Efter den stavemåde der bruges i dag er det  ikke let , at få nogen mening eller betydning ud af navnet,  Onsild, som om det har noget med sild at gøre.Hvad det ikke har. Vi skal helt tilbage til forfædrenes gudelære, for at få navnet rigtig analyseret.
De første beboere i Onsild , omtales som Tåledalsbonden-Risdalsbonden og Sagedalsbonden. Det var bønder der boede i dalen ved Thulshøj og Rishøj. Efter  en gammel beretning har disse ældste beboere slået sig ned i Thulsdal, og begyndt opdyrkningen her, på det sted , som nu ligger noget afsides fra byen. Jorden ejes nu af Sigvart Hansen og Grethe Stevnshoved m.f.  Nærmest vejen. ligger Thulshøj, en fredet gravhøj, mens der længere væk var Odinshøj der nu er ødelagt og pløjet efter. De to gravhøje har landsarkivar Svend Åkjær fundet i en markbog fra 1686 for Sdr Onsild martrikulering som Odinshøj og Thulshøj tillige med agernavnet tingblokke. Arkivaren siger at Odinshøj minder om dyrkelse af guden Odin.  På Thulshøj har den hedenske herredshøvding og  lovgivermand Thulen formedentlig siddet på højen nær ved tingstedet. At også helligkilden Ingvords Kilden som ligger lidt vest for Grethe Stevnhoveds ejendom, den slutter op om disse omgivelser, og giver et historisk farvestrøg som bør bevares. Thy reparerede kilden og den er nu omsat med kampesten lagt med jord uden cement og med navnet Ingvords Kilde indhugget.  Den blev fredet d. 15-4-1942.

I krattet vest for Grydehøj ligger Rishøj .Der er en fredet gravhøj. I Rishøjdalen, var der også beboere som senere blev kaldt vætterne fra Onsild
Hvor de første beboer slog sig ned i Nr. Onsild vides ikke men øst for byen er der en spredt bebyggelse som hedder Rævbakkerne. I gamle dage hed den Østerheden. I den egn var tydelig spor af bebyggelse og en kirke. Per Wasehus Nr. Onsild født 1855 har fortalt , da de var hjordrenge, legede  de imellem gravstenene. Navnet på beboelsen er ikke kendt. Man har ikke kunnet tænke sig anden årsag til byens forsvinden, end at det var ødelæggelse ved Den sorte død. Pesten tog hele strøgets befolkning, hedder det, på nær et menneske som efter forgæves, at have ringet med kirkeklokken, da fandt på at blusse fra Rævebakkerne, og fik svar, helt over fra højderne ved Glenstrup.

                                                   Omskrevet efter en artikel af  Svend Balle

 

Det bemærkelsesværdige ved denne notits ,at det var på min oldefars mark og hans hesteplage  den rev ihjel. Min oldefar hed Kresten Jensen, han var sognefoged og Dannebrogsmand.NB:overstående er skrevet min farbror som hed Marius Christiansen!

De overstående artikel om ulven er gemt af Kresten Christiansen  Karhøjgård Ulstrupvej 22 Sdr.Onsild
Der er ikke skrevet årstal på artikelen men Kresten mener at det er sket omkring 1820.

Året 1841 d. 1 Oktober sammentrådte, undertegnede 3 gårdmænd af Sdr.Onsild og Nr. Onsild, for ifølge et Kommissorium af.
Hr. Højvelbårenhed Hr. Kammerherre Pedder von Lorenz,
af 17 September sålydende.

Ifølge Lovanordning afholdt Valg til et Sogneforstanderskab.
( Navnet blev ændret til sogneråd 1868)
Underskrevet af
Gårdmand  Niels Jensen, Vestergård  Nr.Onsild
————–    Jens  Jensen  Rousing      ————
————–   Chr.  Nielsen  Ellitshøj       Sdr. Onsild

 d.25  Oktober 1841  afholdtes valg.
og følgende blev valgt.
Pastor  Friis – Chr.  Ellitshøj – Hr.  Neess – Herman Andreasen – Niels Jensen m.anm. Ved valget nævnte dato, var der 32 stemmeberettige i Sdr og Nr Onsild, denne ret havde kun dem som havde vist antal Hartkorn, senere blev det ændret til, at dem med vis kapital kunne stemme, men hvis de skyldte i skat, eller på anden måde havde gæld til kommunen, så blev de strøget af valglisten
Skrevet af Gotfred Hinrup

Liets Brevbøger Bind 9
1572  Forlenings Brev for Palle Jul. Landsdommer i Nørrejylland, på Kronens Herligheder i Nr.Onsild Kirkegård

1578  Åbent Brev af Hr. Chesten Jensen i Sdr.Onsild i År må oppebære afgifter af Kronens Part i Korntiende i Stenild Sogn kvit og frit

1579  Åbent Brev af Hr.Chresten Nielsen i Sdr.Onsild i År må få halvpart af Krones Part i Korntiende i Stenild Sogn

1579  Åbent Brev hvorved de nuværende Landmænd i Onsild med flere Len fritages for Ægt og Arbejde sålænge de er landmænd

1580  Ejede Kronen gods i Sdr.Onsild . Og Hr.Lykke Embedsmand i Mariager kloster Livsbrev på tre af Gårdene i Sdr.Onsild

1585  fik Chresten Munk til Gesinggård. Foreningen

1591  Fritager Delefogden Anders Kjeldsen i Sdr Onsild halvparten af dette Års Landgilde.

1593  Stadfæstebrev på livstid for Niels Andersen i  Sdr.Onsild på menige Sognemænds vegne på Kirkens Post i Korntidende i Sdr.Onsild Sogn hvoraf der årlig telsvare 6 Øst Rug 4,5 Øst Byg og 3,5 Øst Havre til Kirken

1660  Giftede Frederich Arentoft sig til Overgård med Enken Christense Lykke. Hans sønnesøn Frederik Arentoft måtte sælge bort af  Strøgodset deriblant Handest Sdr.Onsild Nr.Onsild plus flere andre Godser Strøgodset er mulig købt til Overgård 1710 da der dengang blev købt en anselig mængde strøgods til Overgård.

1667  Var Ulrik Frederik Gyldenløve Statsholder i Norge havde han skøde på to Gårde i Sdr.Onsild.

1669  Får Hugu Lutzov skøde på 1 Gård Højgård i Sdr.Onsild.

1784  Trinderup hovedgård blev averteret til salg ved en offentlig aution af ejeren von Muderspach i Ålborg Stiftidende. Det var en omfattende annonce
der bla. angiver alle Trinderups tilliggerder og herliggender til hovedgården hører 13 tdr. 3 skæpper og 2 albom ager og eng 206 tdr Bøndergods
med underliggende og in natura bla. Hvornum kirke Snæbum kirke desuden 8 Gårde og 8 Huse i Hvornum 7 Gårde 5 Huse i Øls 4 Gårde og 10
Huse af Sdr.Onsild by og sogn. Samt 8 Gårde 7 Jordløse Huse i Hørby. Ved Handel kan den halve købesum mod tilbørlig sikkerhed
og gangbar rente blive stående i Godset.

2 Imod indmeldte over Sdr Onsild byes ejendomme holdte taksation haves intet for Trinderup Gods at erindre og kan for min del denne forretning af taksationsmændene næste tingdag den 7 Juli afhjemle. Trinderup den 28 Juni 1783
Hr. Kaptajn V Mudderspaik,
Da mine bønder som ved taksationen har været tilstedet og bedst kjende Sdr Onsild bys markers beskaffenhed, ikke har indvendt noget imod taksationen bliver den for min part aprobereto

Frisholdt d 1 Juli 1783
Hr Kammerherre råd N Terslev.
Vi 2 selvejere vil ikke have noget imod foreståede taksation at erindre, Sdr Onsild d 4 Juli 1783
Peter Mogensen Laurits Nielsen,
Jeg fiderer på rigtigheden af de taksationsmænds forretning og håber at samme redelig ved skyldsætningen, ifald jeg ikke skulde være til stede.

Sdr Onsild d 6 Juli 1783 Monrad Jeg har intet imod taksationen at erindre
Kongsvad Mølle 6 Juli 1783 Christen Ulf. Fremlagt, læst og endeligt afhjemlet inden Retten på Onsild Herreds Ting

Onsdagen d 7 Juli 1783. Protrioleret folie 715
N N Just.