Onsild for årtusinder tilbage
Hobro fjord gik op i Onsild ådalen. Hele området var dækket af vildtvoksende skove med eg – el – elmetræer – fyrretræer med ørnebregner og hassel som underskov med lysninger ind imellem . I skoven færdedes flere rovdyr som vildkat – lossen der var sjældent bjørne men ulve – vildsvin – urokser og elsdyr .
Sådan var naturen ca. 3000 f kr . Folk holdt til i småflokke tæt ved fjorden – hundenes halsen røbede deres opholdssteder.
Deres beboelse var lavet af grene – grenehytter – og telte afskind . Klædedragten var syet med bennåle og sener eller skindstrimler til at dække selve kroppen – måske også en skindhue . Klimaet var tørt og varmt så man kunne færdes i den frie luft med minimal klædedragt.
Man jagede med bue og pil – spyd – økser . Pilespidserne var hugget til af flint ligesom spydspidsen og øksen . Til buen brugtes en stærk gren der bøjedes sammen af en snor der var lavet af tarme eller skind . Net og krog blev brugt til fiskefangst .
Affaldet fra måltiderne samledes i dynger der foruden benrester især indeholdt muslingeskaller der har været brugt som dessert 20 – 30 voksne og børn holdt til ved disse dynger sammen med det med det første husdyr hunden. Ofteholdt børn til disse køkken møddinger for at finde kasserede horn eller stenvåben og så holdt de af at færdes her – måske for at fange smådyr som holdt til her for kødrester på benene var der intet af . De blev gnavet helt rene og flækket for at få marven med.
Både mænd og kvinder har travlt med at skaffe mad ikke bare kød men rødder frugter af eg og plantefrø og fisk . De kendte ikke til at holde husdyr eller drive landbrug som at så korn roer eller kartofler . Det er en ældgammel lov : Du må selv finde føden . Var der ikke måtte man nøjes med østers rødder og fisk . Man brugte også kastetræer og buerog man forstod at lave fælder som daglig blev set efter . Kvindens særpræg fornægter sig ikke man har fundet benkamme til at rede håret. Før køkkenmøddingentiden fantes ingen fast beboelse – rensdyrjægeren måtte drage rundt for at finde føden i tiden : 15 – 10.000 år før Kr.
Den nærmeste køkkenmøddinger i Onsild findes ved Fyrkat i Nr Onsild sogn . Z.K.Zakariasen var med en fagmand fra Nationalmuseet ude for at undersøge om der fandtes voldrester her ved Fyrkat som gamle mennesker på stedet fortalte om . Der fandtes ingen historisk beretning om borge her . Dagen gik med at grave men uden resultat for man søgte efter sten og kalk . Men man konstanterede at der fandtes en køkkenmødding her og for at få lidt ud af dagen gravede man et snit ud og omsnørede det med hønsevæv .
På vejen hjem væltede vognen ved Firskillinghuset og “skallen” blev slået i stykker men om natten kom den sagkyndig til at spekulere . Hvad var det for regelmæssige cirkelrunde mørke pletter der fandtes inden for resterne af nogle i en tilsyneladende rundkreds derude ved Fyrkat . Det måtte være aftryk af pæle . Var det husrester – af pælebygningerne ?? Tanken om bygninger inden for voldramme spirede frem .
Ved Horsø fandtes også en køkkenmødding fra 2500 år før Kr . Da begyndte de første mennesker fra Lilleasien at indvandre også nogle fra Nordafrika . disse folk nåede frem til Danmark omkring år 2500 før Kr . De første nåede da mod nord til Djursland . Her (Onsild)fandtes de første agerbrugsredskaber på Anker Sørensen mark . Ved en udgravning i Vestrebakker i 1957 fandtes en 4+10 m boligafsats med stenredskaber og kornsegl . I alle årene helt op til nutiden er der afdækket grave fra alle tidsaldre på Onsildegnen . Øst for Onsild skole en halv snes vikinggrave i et område der stragte sig ind i en gammel fælles lergrav uden at man før 1970 havde tænkt over at der inden for disse firkantedestensætninger var begravet vikinger . I en gravene fandtes et hoved bortset fra at undermunden var trykket lidt ind var det fuldstændig bevaret tillige med nøglebene. Vi har haft nogle barske hårdføre forfædre . De blev senere opslugt af kelterne og teutonerne . Cimbrerne og teutonerne var blevet så mange at de ikke kunne føde nok til så mange hvorfor de udvandrede for at finde egne hvor natur og jordbund var mere ydedygtig . De drog sejrige frem helt til Italien hvor de blev overvundet. I Mainz Italien og Vester findes grave af deres efterkommere .
I Vikingtiden blev Hobro centralt område Nonnebakken Trelleborg Aggersborg og Fyrkat . Vest for Hostrupvej ved de grusbakker fandtes vikinggruber der blev gravet op med gruset . Hobrogenserne var sikkert ikke så glade for vikingerne . Måske var de med til at brænde borgen af .
Hobro-bønderne har sikkert været med til at anlægge volden om Fyrkat der er bygget op af lyngtørv fra bakkerne . Det var Ole Olesen der var med til at undersøge og udgrave Fyrkat sammen med bestyreren på Fyrkat : Søndergaard.
K.Erikslev