Onsild navnet

Onsildnavnet og beboerne

Onsild-navnet udledes af gudenavnet Odin som forled og af efterleddet som betyder høj. Navnet er i gamle dage skrevet som Othænhylle hvilken skrivemåde findes anvendt i året 1240. Omkring 1403 skrives Othenhul. I den ældste kirkebog fra 1688 findes navnet undertiden skrevet som Wognsyld. Først fra omtrent 1740 findes altid skrevet Onsild.

De første beboer i Onsild omtales som Tåledalsbonden – Risdalsbonden og Sagedalsbonden. Det var bønder der boede i dalene ved Thulshøj og Rishøj. Vest for Onsild og Trinderup krat inde i Hvornum sogn men nær Lokes Hede skal man engang have fundet et Odinsalter en lang række sten. Stedet er ved Klejtrup sø mellem Himmerland og Ommersyssel hvor dette deles i 4 små og 3 store herreder ved Klejtrup sø er Hvornum-Snæbum skilt fra.

Odinshelget i Onsild og Glenstrup sø. Odinsalteret (en mægtig langdysse) står ved Trinderup Krat og de 3 bønder (Onsild Trekæmper) kæmper derved. Hvornum og Snæbum skilles fra Onsild ved et genfærd der går mellem Lindum i Sønderlyng herred og Risbakkerne i Sdr.Onsild.
Det er vist de 3 bønder : Thulsdals-Sagadals og Risdalsbønderne der kæmper her .
Siden blev Onsild-Trekæmper vætter i Onsild
Th Gravlund

For 4000 år siden så egnen her helt anderledes ud idet Mariagerfjord gik helt ind til Onsild. Der var skove helt ned til vandet. Det var rigt på vildt i skoven dog sås bjørnen kun sjældent. Vejrliget var varmt og tørt. Af husdyr havde man kun hunden.
Folket kaldtes enkeltgravfolket de var kommet over fra Rusland fra egnen omkring Oderfloden.
De byggede palisadegrave i stenfattige egne i Glenstrup med bulkister inden for stensætningen.
Som gave fik den døde klokkeformede bægre med sig i graven. Bægerfolket opfandt øllet. På Kr.Vognsens mark var 20% af gravene i alt ti stendyngergrave dog var gravtyperne noget varieret der er en 6-8 meter lang stensætning om graven. Tænder og ben af oksen tyder på en vis kultur.
Fiskevejen gik i sin tid videre ned til Frederiksberg forbi dyrlæge Fedders ejendom og ned over brødrene Balles eng og videre over et vadested over på den anden side af åen hvor Onsildbeboerne også havde eng. Vejen var en ”drøvtvej” en drivevej for kvæg uden grus for kvæg ”Øg-bro-tue” eller Kong Hanses bro. Man kørte høet hjem i vogne med fælg uden jernring og med træaksler.

Den nuværende Viborglandevej blev først lavet i 1854 Herredet Onsild herred er ældre end sogn og pastorat.
Odinshyllæ = Odins Heligdom
Ved åen gik vandet helt ind til bakkerne. Derfor finder man her jfr. Alfred Eliasen kværnsten og gammel bebyggelse med gravsætninger.
13 årh. Sdr.Othins hyllæ.  1820 Sdr. Wonsild.
Herredets segl var en vogn.  Det var et langstrakt herred fra Klejtrup omtrent ud til kysten. I Hov boede de østligste beboere.

Onsilds tingsted lå på Højgaardens mark Sdr. og Nr. Tinghøj. Den oprindelige tingvej kunne endnu for en del år siden ses som en markvej.
Ved Kongsvad Møllevej fandtes byens led Hundkødsled. Herfra gik vejen forbi maler Jensens hus og ned til Fiskevejen og videre over Øg-bro-tue til Viborg.

Det andet led hed ”Enevoldsled” Der skulle man betale bropenge. Jep Poulsen fra Qvortrup betalte bropenge. Der skulle man også betale brokorn for at holde broen i orden.
Skalsåen var jo temmelig bred og ofte meget vandrig og vandet fossede af sted med meget fart. Vejen gik over Brobjerggaardens jord over Lindum til Viborg. Hulningen gennem skoven kaldes endnu for Hobrohulen og stedet kaldes endnu ”gammel brokrog”

Et dokument fra Onsild herredstig fortæller at en karl (en stor dreng) druknede ved broen.
Engen omkring broen hørte til Brobjerggaard.

Den gamle Tørvebro for Tjelegaard og Lindumbeboerne. I 1936 da en karl fra Hvornum kørte tørv hjem fandt han en pung med romerske mønter fra før kristendommen det var romersk denarer af ægte sølv. De var klippet i kanten og således også brugt som småpenge.
Torkild Gravlund fortæller at Risdalsbonden boede oppe ved krattet ved Risdalshøj. Bjælkene i Sdr.Onsild kirke er fra skovene her.

Sagasdal er en fortsættelse af Thuelsdal. Tolledalsbonden boede i Thuelsdal. Her blev syge helbredt ved Ingvords kilde en hedensk offerkilde senere helligkilde. De opstillede sten ved den nu udtørrede kilde er fredlyst men gdr. Martin Friis Nielsen har fjernet den og overpløjet stedet.
De første hedenske guddomme var solen ilden og vandet senere Odin. Der har sikkert været et offerhus på Odinshøj (62m) Da den blev udgravet var der i alt fald et par omfangsrige stolpehuller (muld) . Der har sikkert været et offersted her.

Trinderup krat syd for den nuværende vej langs med den er en lang skovbræmme. Her har været et Odinsalter men stenene herfra blev ført til Viborg domkirke. Der fortælles ligeledes at stenene er ført til Mariager kloster og brugt til byggeriet der.Allerede i 1868 var Odinsalteret ødelagt. Flækkerne af de store sten der blev ført bort dækker hele området.
Da vejbanen blev flyttet fordi den skulle føres over Hobrobanen blev en høj udgravet.
Den var brolagt og der fandtes grave og stolpespor. Der har naturligvis her været et ofrehus

Høragrene i Onsild (Sdr.) er i gamle skrivelser omtalt som ”Hørrepladser” c: gudeoffer steder med tag over. I midterkredsen var der en stor flad sten-offerstenen. Ved overgangen til kristendommen gik disse agre over til præsten. De blev ikke udstykket i 1783 men først i 1842 sammen med Søkæret (Per Balle)
I Trinderup krat findes mange gamle bopladser. På Bukbjerg Hede mødtes Trinderupvejen med en vej vestfra. I oldtiden kom den vej vestfra helt oppe fra Gedsted over Bukbjerg  Hede og Spare Hede Korshøj-med et kors-stod ved Korsvejen der føret til Kongsvad Mølle hvor Randersvejen gik.
Nørre Kloster i Glenstrup havde stor betydning fordi her holdtes store markeder. Det blev senere flyttet til Hobro – jfr. Østerbølle Dalmarked.
Nr. Kloster blev lagt under Mariager Kloster 1460. Onsild har hørt under Mariager kloster delvis til efter reformationen. Munkene gik omkrig og efterså deres ejendomme indtil 1450.
Sdr.Onsild tingsted blev senere flyttet til Skellerup kirke fra 1688-1748. Derefter til Hobro og senere til Mariager.

Thulen udtog 8 mænd til at afgøre alle stridigheder og jordhandeler. Sælger kommer med jord i frakke skødet og helstedet over i frakkeskødet på køberen.
Ulstrup er fra omkring år 1000. det er en torpby af yngre data.
Vejen gennem Sparrehusene gik lige ind til Højgårdene og fortsatte til Kongsvad – ikke til Onsild.
Der har været rester af ødekirken i Nr.Onsild i Rævebakkerne. Der var rester af den helt op til 1860. Da kunne man tydeligt se gravtuerne og en del kvadre. Nogen af dem blev brugt til Nr. Onsild kirke og en del til Viborg Domkirke jfr.”Odinsalteret” Ødekirken er sikkert gået til efter pesten sammen med 24 andre kirker fra Viborg til Mariager. Den sorte død 1602 – 18 ?
Der sad gammel kalk på nogle af kvadrene i sydmuren i Nr.Onsild kirke da den ombygget.
Tjele købte Onsild af Mariager kloster. 1765 købte kaptajn Mosbak Sdr. Onsild fæstegårde til Trinderup så nær som Højgårdene der var spillet bort i kortspil til godset Ormstrup ved Silkeborg.
1783 blev gårdene udskiftet af fællesskabet:
Uvildige mænd undersøgte jordens godhed om den var god eller der var surhed i jorden. Det undersøgte man ved at stikke fingeren i jorden. Alle skulle have samme jord der af de mange agre.
1785 blev de fleste selvejere. Herremanden havde sine hovdiger nu fik selvejerbønderne også deres diger på nær sparreheden hvor der ingen huse var men kun lyng. Karmarks flyttede først derud. Ødelodden blev udstykket af en la Cour. Per Gøttrup købte ejendommen som Ingemann Christensen ejede til 1983. Vest Oluf Qvortrup Øst Aage Thy – Martin Friis Nielsen ,, Regnar.Lassen ,, Jens Lundsberg – Jens P.Andersen ,, Gøttrup, Laurits Karmark

Print Friendly, PDF & Email