Her vil komme mere omkring Onsild stationsby

Sdr onsild stationsby omkring 1955-1960_10 (2) (2)

 

Et billed som er taget i 1950 af Sædager mejeri og Onsild station

 

 

 

 

 

Mogens Munk fortæller om sin tid som vognmand i Onsild

34 år som vognmand.

 

Jeg startede son selvstændig vognmand den 1. marts 1965. At jeg blev vognmand var en tilfældighed, da jeg altid har villet være landmand. men det traf sig sådan, at jeg i sept. 1964 blev ansat som chauffør hos vognmand Svend Nielsen i Sdr. Onsild Stationsby, da han havde dårlig ryg, valgte han at blive chauffør, på de nye mælketankbiler på Onsild mejeri, han ønskede derfor at afhænde sin forretning.

Selve købet af vognmandsforretningen, viste sig at være noget problematisk. Prisen for en 1. år gammel Volvo lastbil, samt løsøre og good-wil var aftalt til 85.000 kr. en ret høj pris, men svinekørsel var dengang et godt aktiv, fast kørsel på kontrakt, prisen blev forhandlet af Vognmandsforeningen for et år af gangen. Men da vi sad hos sagføreren, mente han ikke, at jeg som 20årig kunne købe en forretning, i det jeg ikke var myndig, dengang var myndighedsalderen 21 år. Jeg kunne godt købe en lastbil med min fars underskrift, men altså ikke en forretning, det blev derfor skrevet på en anden måde. Jeg forpagtede forretningen i et år, forpagtningsafgiften trak fra købsprisen. Den 1. marts 1966 var handelen endelig i orden, da var prisen 67.000 kr. med 25.000 kr. i udbetaling, som var lånt i Vammen, Lindum, Bigum sparekasse, resten på et pantebrev til sælger på 5 år.

 

Starten mandag den 1. marts, kunne næsten ikke have været mere problematisk. Ugen før havde jeg været i Ø. Tørslev med det gamle transportbånd fra Onsild mejeri, en jernbjælke faldt ned over min storetå, så den brækkede og måtte pakkes ind i gazebind. Den sidste februar var der snestorm, så da der skulle køres grise mandag morgen, måtte der være den sædvanlige medhjælper, samt en ekstra chauffør, da jeg ikke selv kunne køre, og da der havde været snestorm var det også besværlig at komme rundt på de private veje.

Svinekørslen dengang var noget anderledes end i dag. Jeg kørte svin til Hobro svineslagteri hver mandag fra Sdr. og Nr. Onsild, Karlby samt gårdene Trinderup og Brobjerggård, der var ca. 200 til 220 svin hver uge, samt om onsdagen kørte jeg grisesøer fra et område fra Nr. Vinge og Vorning i vest og til Mariager i øst, det var også til Hobro svineslagteri. Et par år senere blev sidstnævnte transport til Silkeborg. Selve læsningen foregik med en hydraulisk læsser et svin ad gangen. Tilmeldingen af svinene til afhentning, var til vognmanden, der kunne tilmeldes til kl. elleve om søndagen. Det var en bunden opgave, senere fik jeg sat en båndoptager til telefonen.

 

Den første kørsel jeg havde, var at køre spøl på marken. Spøl var et flydende affaldsprodukt fra Spritfabrikken i Hobro. Til denne kørsel brugtes der en stor træbeholder, eller spøltønde som den kaldets med et indhold på 48.000 liter, spølet havde et indhold af gødning, det blev spredt direkte på marken. D.v.s. vi kørte på marken med lastbilen, det første år kørte jeg 39 læs.

Et andet job var at køre Junchertræ til Onsild station. Denne kørsel var for Tjele skovdistrikt. Det forholdt sig sådan, at samtidig med at jeg startede, var der en vognmand i Lindum der ophørte med at drive vognmandsforretning, han havde haft kørslen i Lindum og Bigum skov. Da jeg kendte skovfogeden i Bigum, fik jeg tilbudt denne kørsel.

Junchertræet var bøgetræ i 66 cm. længde, det skulle bruges til parketgulve, og i banevogn transporteres til Køge på Sjælland. I hver banevogn var der 24 rm. det var tre læs på lastbilen, både læsning og aflæsning i banevogn foregik med håndkraft, skoven leverede en mand til at hjælpe, så vi var to. Det tog ca. fem timer at fylde en banevogn, for at køre de tre læs fik jeg 120 kr. Det første år fyldte jeg 9 banevogne. Jeg kørte også træ til Pindstrup, det var gran i 1m. længde, også læsset med håndkraft, men dog tippet af, jeg læssede tit om aftenen og kørte så til Pindstrup om morgenen.

 

 

Midt i marts måned fik jeg en del kørsel for Onsild Grovvare, det var foderstoffer og gødning m.m. .i sække. Der blev hentet en masse gødning i Hobro hos Dansk Andels Gødning. Noget af gødningen kom fra Norge i skib, alt i sække, det blev ofte kørt direkte fra skib til enten kunder på landet, eller til lager i Onsild. I skibet var der arbejdere, der stablede sækkene på et tov, ti sække ad gangen, de blev så hejst op på ladet af bilen, der stod tre mand til at tage i mod, og lagde sækkene i ladet. Der kom også en del gødning i banevogn fra Nørresundby, disse banevogne stod på havnearealet, de sække blev kørt ud i bilen på en sækkevogn, der var folk til at hjælpe, når sækkene blev kørt ud på landet til kunderne, skulle de bæres ind i laden på nakken, der var ca. 7 ton på hver læs.

I høst blev der hentet en masse korn på marken. Kornet var i sække der stod på marken, de blev læsset på bilen, med en hydraulisk sækkelæsser, der sad bag på bilen. Landmændene skulle lægge sækkene på sækkelæsseren, der så løftede sækkene op på ladet af bilen, der stod jeg og tog sækkene på ryggen, og satte dem i ladet.

Sidst i september det første år, fik jeg en ordre på 100 rm. Grantræ der skulle køres til den nye spånpladefabrik i Engesvang, det skulle læsses med håndkraft, det skulle også aflæsses med håndkraft på et bånd, på fabrikken, der var dog hjælp til dette.

I oktober og november blev der kogt en del kartofler, mange af landmændene i Onsild havde et læs kartofler hver der skulle koges til svinene, som foder. De blev læsset med en greb d.v.s. med håndkraft, 8 ton eller 80 tønder som vi sagde. Kogningen foregik på et stort kartoffelkogeri i Møldrup, der bliv de tippet af, vasket og op i en stor beholder eller silo for at blive kogt ved damp, når de var kogt, kørte vi under siloerne og de blev tømt, ned i ladet af bilen, når de kogte kartofler kom tilbage til landmanden, blev de tippet af i en kule på jorden. I efteråret 1967 kørte jeg en del kartofler til spritfabrikken i Hobro, de blev til chips.

I vinteren blev der leveret en del cinders koks og briketter, de skulle også bæres ind på ryggen, hvor sækkene så blev tømt, de blev hentet i Randers, ofte havde jeg været i Pindstrup med træ, og havde så brændsel med fra Randers som returlæs.

I 1966 til høst købte jeg en kornlæssesnegl til hydraulik, det meste af kornet på marken, lå derefter i dynger eller marksilo, og blev læsset i ladet løst, og tippet af i ”foderstoffen”

 

Hvad angik økonomi, så var timeprisen i 1966 for en 7 tons lastbil ca. 22,00 kr., en chauffør 7,00 kr.

Omsætningen i 1966 var 64.340,00 kr., med en skattepligtig indkomst på 10.638,00 kr. de personlige skatter var 5.220,00 kr. som dengang blev trukket fra bruttoindkomsten, inden man beregnede den skattepligtige indkomst.

Omsætningen stiger stødt hver år, grisesøerne som blev kørt om onsdagen blev senere kørt om tirsdagen, og så til Silkeborg. Men efter et par år ophørte jeg med grisesøerne. I 1969 begynder jeg at køre træ til et lille savværk i Risskov, Boring som ejeren hed lavede raftehegn. Jeg byttede også lastbil til en ny Volvo F84.  Købte i 1972 en kornblæser/suger, det var en lille efterløber, hvorpå der sad en dieselmotor, der trak en suger/blæser, med den kunne jeg blæse korn ind i landmændenes kornsiloer og omvendt også suge kornet ud i ladet af bilen.

30. dec. 1971 bytter jeg igen lastbil, en ny Volvo F84 til en pris af 90.000 kr.

I april 1971 opsiger jeg min kontrakt med slagteriet ang. Svinetransport, det var blevet for svært at få en medhjælper en dag om ugen, det skulle helst være en landmand. Der var også blevet så stor aktivitet i samfundet, at der var nok at køre med, min bror Jørgen var lige startet som murermester, han startede med at bygge et hus i Hammershøj det år.

Den 13. maj 1974 byttede jeg igen til en ny lastbil, det var en Volvo F86 til en pris af 160.500 kr. derpå var monteret en Hiab 550 kran til en pris af 27.430 kr. på det tidspunkt  kørte jeg en del træ, det blev de efterfølgende år til mere, købte også en anhænger. Jeg kørte træ til Engesvang og Skagen fra Tjele Skovdistrikt, senere kørte jeg også træ for Hedeselskabets skovfoged i Mariager.

Den 31. aug. 1977 byttede jeg til en Volvo FB87 d.v.s. en boogie , til en samlet pris af 376.340 kr.

Jeg kørte også efterhånden en del jordbrugskalk. Det blev afhentet i Ellidshøj, og tippet af på marken hos kunden, der var nogle år hvor forbruget af kalk var stort, det meste af kalken var til kunder i omegnen af Onsild. Men var der tid kunne jeg også køre et læs til i omegnen af Odder, det var så igennem Kalklejet. Det hændte også at jeg kørte et læs mursten for Carlsberg Teglværk. I 1977-78 kørte jeg en masse træ til Randers havn, senere til Grenå.

I de første 12 år som vognmand havde jeg aldrig kørt for kommunen, d.v.s. det første år kørte jeg asfalt en dag for Onsild kommune, det var fra Hobro og til Ulstrupvej.

Men i 1977 skiftede jeg til Hobro bys Vognmandsforening, for at få kommunekørsel, denne forening havde monopol på al kommunekørsel igennem et kørselskontor. Det første vinter var jeg med til at køre sne ud af byen, det er mange år siden denne kørsel ophørte.

Men i året efter i nov. 1978, fik jeg en sneplov i Onsild og omegn, den gang var prisen den samme, som landsforeningen af Danske Vognmænd havde forhandlet sig til med Amtsrådsforeningen, en ganske god pris. Det første år havde vi en lang og streng vinter, med masser af sne, så det blev en indbringende vinter.

I efteråret 1979 begyndte den værste krise i Danmark i mange år, høj arbejdsløshed, høj rente, det hele gik i stå, det efterfølgende år, var der for lidt at køre med, og ingen sne til sneploven. Den 24. nov. 1981 fik vi et stort stormfald, 8. dec. fik vi vinter, med masser af sne. I påsken 1982 begyndte jeg at køre stormfaldstræ til Hobro havn, der skulle 2300 rm. til hvert skib, det blev aflæsset på havnekajen, jeg havde hjælp af andre vognmænd, denne kørsel varede til nytår.

Hvad trækørsel angik, blev der efterhånden mindre, et år kørte jeg til lidt til Mariager havn, men allerede i 1973 var jeg ophørt med at køre til Pindstrup, i 70erne kørte jeg rafter til Tjeles raftefabrik i Nr.Vinge, den lukkede, Skagen savværk  lukkede, Engesvang spånpladefabrik lukkede, jeg kørte også lidt til Lindum savværk det er lukket, et forår kørte jeg 1000 rm. til Vejen Emballagefabrik,

jeg har også kørt lidt til et savværk i Formyre det er også lukket. De sidste mange år kørte jeg kun træ til en brændehandler i Gullev ved Bjerringbro, ham fik jeg som kunde i 1983, jeg kørte så til en del private kunder, mest om foråret, hvor de skulle have deres selvskovede træ hjem.

Men jeg brugte også kranen til at læsse korn med i høst på marken, i 1983 købte jeg en grab der kunne indeholde 1050 liter når den var fuld, så kornblæseren blev sat til side, og senere solgt, kornet blev leveret af andre vognmænd. Der skete også over en årrække sammenlægning af flere foderstofforeninger, til sidst var hele Østhimmerland en forening under D.L.G.

Byggeriet tog igen fart i 1983-84, min bror Jørgen byggede for et firma i Randers, han støbte gulv og sokler, de fleste af de iværksætterbygninger i området, ved Grenåvej, Hammelvej syd i Randers har han støbt sokler og gulve, samt de private fællesveje, han havde tilsvarende i Hadsten for et andet firma. Men i slutningen af 1980erne gik byggeriet igen i stå, og i ca. 1996 stoppede han som selvstændig bygmester.

Hvad foderstofkørsel angik, der skete en vældig udvikling inden for landbruget, til efterhånden kun få gårde i hver sogn, så D.L.G. måtte selvfølgelig følge udviklingen, der blev brug for færre biler, i mange år kørte jeg sækkevarer til kunder i Onsild og omegn, derefter kørte jeg fra Hobro og til området i Onsild og Klejtrup, derefter kørte jeg i området fra Kattegat og til Klejtrup syd for Rold skov, til kørsel i dette område havde jeg en såkaldt medtagningstruck, der sad bag på lastbilen, den kunne hægtes af og bruges til aflæsning hos kunderne, det var D.L.G. der ejede denne truck, til sidst overtog D.L.G. selv denne kørsel i hele Østhimmerland.

Aftalen blev at jeg derefter kunne køre løs gødning om foråret til D.L.G. afdelinger i Himmerland samt til landmænd. De første år var det fra ca. 10. marts til 20. maj. Derudover hentede jeg korn i høst på marken, begge dele var udmærkede forretninger, men var dog seasonkørsel, dog var jeg i nogle år med til at køre EU korn som det kaldets. Om vinteren havde jeg stadig min sneplov for kommunen, men begyndte så at køre salt for Dansk salt i Assens ved Mariager, men det var dårlig betalt. Den 23/8 1994 afgav jeg tilbud på saltspredning samt sneplov til Amtet, men fik ikke denne kørsel.

Tilbage i 1986 havde jeg købt en Scania P 92 H, den fik den gamle kran monteret bagpå til afmontering, samt det gamle tippelad ført over på den ny bil, året købte jeg en anden brugt kran med støre løfteevne, og i 1889 en treakslet anhænger, så jeg havde en lasteevne på 33.000 ton, en meget høj lasteevne på det tidspunkt.

Der blev efterhånden mindre gødning at køre med, landmændenes forbrug faldt drastisk på grund af lovgivning og mere naturgødning, så som gylle, der blev også mindre korn i høst, på grund af flere containere, samt at de store gårde beholdte kornet hjemme til selvtørring. Der var heller ikke mere

EU korn.

Hvis jeg skulle fortsætte som vognmand, måtte der ske nogle ændringer, jeg var begyndt at køre mere salt, men det var dårlig betalt, speditørkørsel har altid været dårlig betalt, men der var næsten ikke andet tilbage. Så jeg besluttede mig for at stoppe mens legen var god, jeg havde haft en rimelig forretning i mange år, udviklingen er man ikke selv herre over, at begynde son 54årig, at køre langture og skulle sove i bilen var ikke mig.

Jeg solgte min lastbil til firmaet Karl Jensen, Hobro, og blev ansat der som chauffør. Den 1.marts 2005 gik jeg på efterløn, jeg fik mit kørekort til lastbil og anhænger den 28/2 1963 i Viborg, kørte lidt for en vognmand i Lindum det første år, blev soldat, men den 9/5 1964 blev jeg ansat son chauffør i Nørskovlund ved Kellerup, og har dermed kørt lastbil i mere end 40 år.

Jeg har altid elsket det frie liv, i dag er der i det erhverv ingen frihed tilbage. I de nye lastbiler skal der sidde chip, for at den kan starte, den kan ved aflæsning fortælle alt om din kørsel, hviletid, sovetid m.m. Alt skal overføres til computer hver tredje måned. Førhen kørte vi 60-70 timer i høst o.l. når der var meget at køre med var der mindre fik bilen en overhaling.

 

Da jeg startede som vognmand havde jeg ingen garage, jeg havde lidt plads ved den tidligere vognmand, som jeg havde købt af, men i 1968 byggede jeg en garage på Kærvej i Onsild, året efter byggede jeg en villa der. I 1978 flyttede vi til Viborg Landevej, hvor jeg havde købt en villa med en stor garage, som havde tilhørt min kollega Carlo Christensen.

 

Jeg har også haft med organisationsarbejde at gøre, da jeg meldte mig ind i Hobro Vognmandsforening, blev jeg valgt ind i bestyrelsen, jeg blev straks valgt som kasserer, to år senere blev jeg på generalforsamlingen valgt som formand. Dette formandskab gav noget arbejde, såsom bestyrelsesmøder, kredsmøder i Ålborg eller for det meste i Tylstrup. En gang om året var der delegeretmøde. Det var i forskellige købstæder i landet, jeg har været i Herning, Nyborg, Kolding, Skive, Odense, Helsingør, Rønne på Bornholm, og flere andre steder hver år i 13 år som formand.

 

 

Mogens Munk

Skibsgade 16

9500 Hobro

Oktober 2008

Lidt minder
Min mor Mary, var datter af barber og tømrer Johannes Pedersen( andre børn Marie ,Lilly , og Knud Pedersen, cykelhandler som blev boende i stationsbyen i mange år). Som børni 50’erne holdt vi alle vore ferier hos min bedstefar Johannes.
Bedstefar:
Som ung nygift boede han og konen Karen vist på et mindre sted . Da mange af Karens søskende var emigreret til USA, besluttede de også at udvandre. Solgte det lille landbrug, og flyttede til stationsbyen formodentlig først i 20erne.imidlertid kom der breve fra USA som fortalte at tiderne var dårlige, og frarådede udvandringen.
Johannes tog til Randers og lærte at klippe og barbere. Karen fil job på mejeriet, hvor hun efter sigende bidrog sig kvægtuberkulose, som hun døde af som 38 årig. Bedstefar udvidede sin indtægt ved på sit loftværksted at lave smørdritler til mejeriet. Jeg husker en stor ladvogncykel , hvor han transporterede de færdige dritler til mejeriet. Han arbejdede både som barber og drittelfremstiller fra 1. Salen i hans hus, som lå ” Ud mod Frederiksberg” i huset opvoksede også Ditte Riis hvis mor var husholderske for enkemanden Johannes i den periode jeg hold sommerferier i Onsild stationsby.

Hilsen fra Lene

 

 

 

.