Der er flere slægtsgaarde i Onsild og i denne artikel fortæller cementstøber Chr.Sørensen Onsild om tre af dem

I en tidligere artikel om Onsild nævntes matr. nr. 9 b den nuværende “Elkærholm”. Den blev i 1815 opført som aftægtsbolig for gdr. Peder Nielsen der da havde afstaaet sin gaard i Sdr.Onsild by matr. nr. 9 a til sin søn Peder Pedersen . I 1827 købte Peder Nielsens enke Karen Eriksdatter aftægtsboligen med tilhørende jord af ovennævte Peder Pedersen for 300 rigsdaler. Samme aar giftede hun sig med en gaardmand Jens Lauritsen fra Hørby der i 1835 afstod gaarden til sin søn Anders Jensen Holm for 400 rigsdaler plus aftægt. Han efterfulgtes i 1882 af svigersønnen Jens Peter Mortensen og derefter dennes søn Peter Mortensen og nu den nuværende Gunnar Mortensen. I 1944 ned brændte gaarden ved lynnedslag og blev samme aar flyttet saa den nu ligger op ad kommunevej. Der er som tidligere fundet smukke vaaben af flint paa ejendommen og man maa gaa ud fra at der har færdedes mennesker her i stenalderen men de har nok ikke drevet landbrug for det meste af jorden har sikkert dengang været fugtig om den ikke ligefrem har staaet under vand.

Eksentrisk og dyrevenlig ejerindePaa “Enghavegaard” der nu ejes af Henrik Jeppesen skiftedes der tilbage i tiden med slægtsnavnene Nielsen og Hansen og den sidste af slægten Ane Marie Laursdatter ejede den til 1885. Efter hvad der fortælles skulle hun have været ekcentrisk i sin væremaade. Hun interesserede sig meget for hesteavl og der fortælles at hun engang sendte en mand af sted til København til dyrskuet med sin hingst. Den blev ogsaa fint præmieret og fik endda guldmedalje. herover skulle hun være blevet saa stolt at hun lod hingsten rumpe op og føre ind foran et stort spejl i entreen saa den kunne skue sig selv i ophøjelsen. Men det gamle ord — højt at flyve dybt at falde kom ogsaa til at gælde her for pludselig brast gulvet og hingsten sank i kælderen med guldmedalje og hele herligheden. Historien melder ikke noget om hvordan man fik den faldne storhed op igen.
Hun havde ogsaa en stor sct. bernhardtshund som hun efter sigende gjorde meget ud af. Der fortælles at en mand en dag var der med hoppe til hingst og som skik og brug var ved en saadan lejlighed blev budt ind paa en bid mad og en dram. Da han kom ind i stuen mødtes han af en hundeflok. Det var nabogaardes hunde der var indbudt til fødseldagsfest med gaardens hund. Og medens han sad og spiste serverede An-mari festmiddag for hundene et mægtig fad grød med et stort smørhul i midten. Men det kom nu ikke til at gaa helt programmæssigt til spisningen for det første der skete var at en af nabohundene sprang hen til fadet og i et mægtigt guf slubrede hele smørhullet i sig. Herover blev An-Mari mget fornærmet og betragtede hele festligheden som ødelagt.
Gaarden har et gammelt smukt og velholdt bindingsværksstuehus. Huset østre ende er meget flottere udstyret end det almindeligvis ses. Der fortælles at det engang tilbage i tiden skulle være blevet bygget til som bolig for enken efter en af sognets præster. Og den brolægning man endnu flere steder ser spor af paa kirkestien der gennem slugten fører op til kirkegaardens vestlige side skulle den gang være blevet lagt saa hun kunne færdes uden at blive snavset til. Efter Ane Marie Laursdatter ejedes gaarden af Jens Andersen og dennes svigersøn Østergaard Nielsen.

Tyfusramt gaard
Stensbakkegaard der i fæstetiden hørte under Trinderup blev i 1784 købt til selveje af Jens jensen og ejedes derefter af familien under slægtsnavnet “Gaardsø” til 1871. Den ejedes da af Poul Jensen Gaardsø. Gaarden blev da ramt af tyfusepidemi og der skete det tragiske at hele familien i alt tre medlemmer blev revet bort. Desuden døde ogsaa det meste af gaardens hestebesætning. Skifteretten satte da gaarden til auktion. den købtes da af Søren Jensen paa Rise ved Tjele hvis slægt siden har ejet gaarden.