Onsild Præstemark 1916-86 

Præstemarkens statshusmandsbrug 
Og to af pionererne 

I ti-året fra 1910 til 1920 skete der meget i Sdr.Onsild . 1916 vedtog sognerådet at byens gamle skole skulle rives ned . Grunden blev solgt til menighedsrådet til udvidelse af kirkegården for 800 kr. Det er den sydlige del af den gamle kirkegård . Præstegårdsjorden blev solgt til udstykning i 1916 . Udhusene blev revet ned men præsteboligen fra ca. 1700 blev solgt ti Stine Højgård den 9 april 1920 for 9,100 kr. Den nye præstebolig kostede 61.308 kr. 
Præstegårdsjorden blev solgt til udstykning til statshusmandsbrug med undtagelse af det sydvestlige hjørne ind mod Nr. Onsildvejen . Her byggedes en ny skole til 21.000 kr. En svimlende sum og Onsild-borgerne sagde om sognerådet – Nu har sognerådet da fået vor gæld kørt helt op i skyerne . 

Med denne udstykning blev et gammelt forældet system afviklet og det blev muligt at oprette otte nye hjem for landmænd med få penge . Kun gårdmandssønner havde mulighed for at skaffe penge til en ejendom . Kunne en husmandssøn ikke få en statsejendom måtte han flytte ind til byen og blive arbejdsmand . Derfor blev der i disse år og fremover oprettet amtskommissioner landet over til at ordne oprettelsen . Der blev oprettet otte statshusmandsejendomme på præstegårdsjorden . Alle ejendommene ligger langs med Nr. Onsildvejen 

Ejendommene var små med to eller tre længet bygninger med fast tag men de fleste har fået bygningerne udbygget og restaureret . Flere af ejerne har købt jord til f. eks. Stevnhoved på Solhjem der har en besætning på 100 sortbrogede kreaturer heraf 27 køer 27 Angus kreaturer heraf 17 køer 4 heste med føl og 40-50 grise . 
Hvordan er det gået med disse brug i de 70 år der er gået siden 1916 . Der er blevet udført et godt og ofte slidsomt arbejde men man havde et selvstændig erhverv . Det kostede  dog slid for både mand hustru og børn . Man havde en støtte og fællesskab i den lokale husmandsforening gennem konsulentoplysning om driftsforbedring planteavlsforsøg fælles indkøb bl.a. af tyr nye kartoffel- og kornsorter . Fællesudflugter til andre egne med husmandsbrug og fælles sammenkomster i forsamlingshuset . 

Da Onsild skole i 1963 skulle have en sportsplads blev det kun til en lille håndboldbane for som sognerådsformand Rasmus Kristensen sagde – Vi må ikke ødelægge husmandsbrugene . Hvordan så i dag 70 år efter oprettelsen af de otte ejendomme . Kun tre har i dag egentlig selvstændig landbrugsbedrift med ko eller svinebesætning . Til næste år 1987 overtager Staten de to ejendomme med besætning til den nye motorvej . Så er der kun ”Nørvang” tilbage med en svinebesætning . Tiderne skifter . Hvordan levede så disse pionerer som overtog disse ejendomme? Vi vil se på to af dem som var med fra begyndelsen . Hvorfor valgte Karl Kornum der en tid havde været ølkusk i Aalestrup en statsejendom der ville give mere slid? Han holdt af livet ude i den frie luft og så blev han en fri mand . Han overtog den nordligste ejendom ” Nørvang” opført i 1916 . Arealet var 9,5 tdr. land mark 1 tdr. eng og 4,5 tdr. land kær Marken var kun delvis opdyrket . Han pløjede lyngjorden med et par stude om aftenen efter daglejer-arbejdets ophør og ryddede lyng og buske væk . Han var en stærk stilfærdig slider . Han havde været daglejer fra 1910-16 for seks kr. om ugen for 12 timers arbejdsdag og så efter at han var blevt husmand gik han stadig på arbejde . Ved akkord i roerne kunne han tjene en daler om dagen men så skulle der arbejdes hårdt og længe . hans hustru Maren var udlært syerske . Hun sled i marken sammen med manden så hun måtte ofte sidde oppe ud på natten for at få syet lappet og vasket de ti børns tøj så det var klar til skolegangen dagen efter . 
Deres sidste gode år uden slid tilbragte de i en villa i Sdr. Onsild Kirkeby . 
Ejendommen drives i dag af svineinseminør Verner Steffensen der har opført et stort  svinehus så ”Nørvang” drives stadig som landbrugsejendom . 

En anden pioner var Laurs Søgaard der overtog ejendommen ”Birkely” ved siden af skolen . Ejendommen var på 13 tdr. land med 7-marksskift . Tre heste seks køer og tre ungkreaturer . Bygningerne tre-længet . Han var en interesseret mand . Medlem af menighedsråd og hjælpekasse . Han var socialdemokrat og  fortalte et par historier der viser hvordan den lokale befolkning så på de nye husmænd . Da han første gang kom hen til Stine på Højgården med en ko til tyrs blev han modtaget med ordene . 
Tror du min tyr skal have noget at gøre med dine ”røde” køer ? Og så trak hun tyren ud ” 
Første gang Socialdemokratiet søgte om at låne forsamlingshuset fik de afslag . Nogle dage efter skulle Søgaard køre til orne med en so men grisekassen gik i stykker og soen forsvandt i løb ind i ”Højgården”. Stine modtog ham . 
-Har du ikke engang en ordentlig svinekasse din sølle pjalt . Kom så og tag ved – . Og så hjalp Stine ham med at få kassen båret ud på vognen . 
Et par træk der viser at der var forskel på en husmand og en gårdmand i 1916 men også at de allerede fra begyndelsen alligevel gensidigt respekterede hinanden og at de den gamle bondeskik tro var parat til at hjælpe hinanden . 
Mens den sidste forpagter i præstegården havde svært ved at klare økonomien klarede statshusmændene sig . Kornum gik på dagleje Niels Nielsen kørte grus og så  satte de tæring efter næring de første år indtil de økonomisk kom ovenpå . Generationerne på Præstemarken har få

et et godt ry i Onsilds historie

Søren Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Viktor Rasmusen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marius Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marinus Andersen

 

 

 

 

 

 

Carl Kornum