Præster i Nr. & Sdr.Onsild

I kirkebogen (copibog) af 1661 er første præster betegnet som a, tempore reformations.

1. Knud.

2. Anders.

3. Christen Jensen Durup, søn af Jens Nielsen, præst i Onsild herred i Durup, Stenild, Rørbæk, Grynderup, gift med Anna Knudsdatter.

4. Peder Christensen Kås (Kål), mulig Formanedes søn ca.1600

5. Søren polsken Hadsund 1647, død 1675, kaldet til Embede ifølge copibogen 1661 med Kaldsbrev i Landsarkivet.

6. Peder Munch 1676 – 1698.

7. Jakob Seidelin 1698 – 1703.

8. Peder Hjardemål 1703 – 1723.

9. Lambert Andersen Guldager 1723 – 1742. En Rengulair mand, højlig plaget af mato hjeraondris, og stillede sig undertiden meget sælsom an, ligesom den der var fortvivlende, drev meget på udvortes Kristendom, men da han ikke altid så nøje efterlevede den, blev han ildelidt af mange havde han i sit ansigt og hoved bedækket med en lang sort Hætte, hvori der sad to store Glasøjne, hvilken ikke var ret yndig at se. – Formørkelsens Præst.

10. Johannes overgård 1742 – 1752.

11. S. Meldal 1752 – 1762.

12. Christian Fridrich Hensmann 1762.

13. Christen Hansen Barfod, født i Assens 1730. Sognepræst i Sdr. Onsild 1764 – 1768, forflyttedes til Tirstrup – Fuglslev ved Ebeltoft, senere præst i Lynge – Ålbøge 1781 – 1785, død 1785. Fra Viborg Landsarkiv tilføjes: De andre nulevende Formænd i Embedet lever i andre Kald og omstændigheder ved Forflyttelse fra dette ringe fattige Kald og miserable Præstegård, som med disse jævnlige Præsteskifter alt mere er forfalden.

14. Henrik Monrad 1768 – 1790. Af den gamle Fattigprotokol har han haft stridigheder med Sognets beboere om Understøttelse.

15. Johan Frederik Boech, søn af en Ritmester i København. Født i Kolding 1764. Sognepræst i Onsild 1790 – 99. Forflyttedes til Maribo, død 1843.

16. Niels Christian Fohlmand, født i København 1769. Sognepræst i Onsild 1799 – 1808, i de sidste sindsvrag, men blev dog i Embedet til sin død. Kirkekelige forhold

I Sdr. Onsild rostes præsten Hr. Fohlmann. Ligesom der ingen grund var til utilfredshed med den nye degn, Jens Nielsen, som beboerne havde klaget over. Der var 18 børn i skolen, og nogle af dem fik undervisningen i skrivning og regning

Kirken ejedes af befolkningen. I Nr Onsild af Ppt Ring; begge var i ordentlig stand mente provst og biskop. Men synet 1803 var atter ikke helt enige med dem, idet de vilde have loft over og låse til våbenhuset i Sdr. Onsild, hvor kirkegulvet ligeledes skulle restaureres og nogle fodskamler anskaffes. Nogen uspækning tiltrænges. I Nr. Onsild var kalk og disk af tin. Digerne og en port skulde istandsættes.

17. Jørgen Christian Funder, født 1775. Sognepræst i Onsild 1808 – 1827. Forflyttedes til Spørring-Galten. Omtales af menigheden med megen Velvilje, nidkær dygtig og streng Embedsmand, – dygtig landmand.

18. Bertel Bruun, født i Hald 1801. Faderen Præst. Sognepræst i Onsild 1827 – 1835. Forflyttedes til Bjerregrav – Ålum, døde 1846, en stille velvillig Mand.

19. Christian Friis, født 1803. Faderen Præst i Østbirk. Sognepræst i Onsild 1835 – 1851. Forflyttedes til Asferg – Fårup, en stille velvillig men svagelig Mand. Var med i det første Sogneforstanderskab. Det senere sogneråd.

Biskop G. P. Branners kirkevisitatser.

29 juni 1850

præst Ch. Friis

Talte over Matth. 23,8. Holdt sognepræsten en ganske god , men ikke gehaltig prædiken. Jeg kunde ikke spore andet, end at embedsbestyrelseb var ordentlig. Ligesom Hr. Friis i det hele er en livlig mand med god vilje. Han vilde, også som god patriot, kunne udrette mere, dersom han forstod at begrænse sig og havde heldiher takt. Med katechumernes fremgang var jeg tilfreds. Teksterne til mine taler var Ap. Gj 8,26.flg. og Col. 3,15. I det hele taget er kirkegangen i Sønder Onsild herred bedre end i den sydligere del af Randers amt.

Den 22 Aug. 1842 var Sogneforstanderskabet forsamlet efter Sognepræstens anmodning, desuden var mødt efter tilsigelse. Sparrehussmeden Niels Sørensen hvem Præsten anklagede for på Niels Hansens mark, at have skudt Præsten gode Hønsehund, hvem han fornylig havde været budt 20 Rigsdaler for af en kollega. Smeden havde skudt hunden fordi den stundomløb forbi, hans får løb løse. Da Smeden således har gjort sig skyldig i dobbelt forbrydelse, både ved uberettiget at have skudt en anden mands kreatur, og desuden begået vold mod andens mands ejendom ved at benytte som stedet til en voldsgerning, er Præstens påstand. At nævnte Niels Sørensen, Smed skal som Voldsmand, arresteres og overgives til det Offentlige Foranstaltning, som til straf og advarsel, og dersom Sogneforstanderskabet, mener at forbrydelsen mod det Offentlige kan tilgives ham, fordrer Præsten i fuld erstatning for Hunden, og desuden at Smeden tillægger en lige stor Muldt til vor Fattigkasse.

Niels Sørensen mødte og erklærede at han af Niels Hansen havde fået Jagtrettigheder på denne Mark, hvilket Niels Hansen forklarede således, at han havde tilladt Smeden at skyde Vildt, men ikke at skyde andens mands Kreaturer.

Smeden erklærede til slutningen at han ikke vilde indgå på noget Forlig, da en hund ingen ret havde på andens Mands Mark, selv om denne Mand ikke var Smeden.

1788

Tilhører kirkeskat i Sdr. Onsild Hobro

Korntiende

1826 ejede Randers hospital: Kongetiende i Sdr. Onsild sogn rsfæsttelses billede i rødbrune farver, noget grov i udførelse men ikke utiltalende. Det var ikke muligt at bevare det, da det b grund af svagelighed, var ugift døde 1884 i Ørsted.

17 juni 1856

Præst D. Mehl

P. Riber Vicarius

Hr. Mehl blev sognepræst i 1852 sognepræst for Onsilds menigheder, efter at han i mange år og på forskellige steder har været personel kapellan i sjælland, men han var og er så legemlig så svag og åndelig svag, at han ikke kan eller på grund af sin hypochondriske stemning ikke tør påtage sig den egentlige præstegerning. Denne udføres imidlertid med gode gaver og alvorlig flid til menighedens opbyggelse af den agtværdige og med føje yndede pastor vicarius Hr. Riber.

Teksterne for mine taler var: Joh. 21,15 og Joh. 17,3.

Hr. Ribers samvittighedsfulde embedsførelse vistes sig også ved katechumenes gode, til dels såvel jeg kunde skønne selvtænkte svar.

21.Peder Riber, født 1817. Faderen var Præst i Åle – Tørring.

Præst i Onsild fra den 10-05-1858 til 28-03-1863. Forflyttedes til Åle – Tørring. Fra 1858 formand for sogneforstanderskabet.

22. Peder Holger Gjessing, Præst i Onsild fra den 16-06-1863 til 29-12-1872. Begravet på hervæ-

værend Kirkegård.

23. Hans Ahrendt Barfod, født 1834. Faderen var Præst i Ølby. Præst her fra den 22-02-1872 til 15-06-1890. Forflyttedes til Føns-Ørslev, døde 1910.

14 september 1869

Præst P. H. Gjessing

Den kun ringe begavede sognepræst holdt en antagelig prædiken over Rom.8,14-17. Min første tale var over Joh.. 1,12 og min slutningstale over Rom. 8,19-21.

Med katechumenernes fremgang var jeg ret tilfreds. Jeg tvivler ikke om præsten gør sig flid, ligesom han fører et sømmeligt levned.

10 juni 1874

Præst H. A. Barfod

Sognepræsten har ikke betydelige åndsevner eller kundskaber, men et fromt og varmt hjerte, og af dette forkynder han indtrængende guds ord. Hans prædiken over Ebr. 12,28, jeg talte over samme kapitel V. 1 og 2. Til slutning over Ebr. 13,1. Katechisationers udfald var ret tilfredsstillende. Pastor Barfoed blev gift 1886. Han var 52 år og fruen 22 år.

24. Thorvald Ingamar Pedersen, født 1870. Præst her den 22-08 1890 til 1997. Forflyttedes til Gethsemane Kirke i København. Derfra til Tommerup 1905.

25. Christian Elith Pedersen 1897 – 1912. Forflyttedes til Fårup Sabro. Faderen Snedkermester i Holstebro. På et møde i sognerådet den 17 dec 1900: Da kirkeværgerne i Sdr. Onsild forlanger at få en stendynge bortført ved Sdr. Onsild skole, samt det derved tilhørende lokum, vedtoges det at flytte disse. Ane Højgård har tjent hos ham i den gamle præstegård jn.

26. Ejnar Bjørnbak, 1912 – 1917. Fra 1909 til 1912 var han ordineret Medhjælper i Randers. Han forflyttedes den 1. Dec. 1917 til Gjerlev – Enslev. Kaldsdag d. 29 Nov. 1917, den dag begyndte Nådesåret. Hans Fader var lærer i Fjellerad. Bjørnbak var en meget vidtløftig mand.

27. Hans Dahl Enevoldsen 1919 – 1923, forflyttedes til Gangsted – Søvind.

28. Hans Jørgen Jessen 1923 – 1928, Eksamen fra Grand Vein Cally des Maines 1904. Var Præst forskellige steder i U.S.A. Han døde her i Onsild, og begravedes på Sdr. Onsild Kirkegård.

29. Svend Birke 1928 – 1938.Er født den 15.April 1903 i København som Søn af Generalmajor P.L.M.Birke og Hustru født Bentzen . Gift 1928 med Naja Kruse. Cand.theol.1927, ansat som Sognepræst for Sdr.og Nr.Onsild Menigheder siden 1928.

30. Hans Kvist Jensen 1938 – 1949. (Omtales andet sted).

31. Ejgil Kjærsgård 1949 – 1960. Jeg (JN) gik i skole med hans søn Ove, og kom jævnligt i præstegården. Derudover havde præsteparret 3 døtre. Kjærsgård var en dygtig præst, men gjorde nok den fejl(set fra os unge mennesker), at han tækkedes de sidste rester af de gamle indre missioske. Ved et privat fest, gjorde præsteparret den fejl, at de dansede,. Senere på ugen kom menighedsrådet på besøg og bebrejdede præsten, at det havde han ikke spurgt om lov til. Ove måtte heller ikke gå til danseundervisning og sådan var der så meget i 50-60erne. Jeg mærkede og de der “fattighellige”.Forflytteder til Kistrup ved Randers.

32.

33. H. E. Dahl Hansen 1960 – 1966. Tækkes ikke indre mission. Kom sammen med sønnen Johannes. Spillede fodbold mm. Johannes er i 1990erne Ambassadør i Brasilien.

34. Johannes Lovmand 1966 – 1973.

35. Kaj A. Hansen indtil 1982 (ikke rigtig præst). Problemer med hans kone.

35. Astrid Kloster gård 1983 –  Min mor er glad for hende. Naboer omtaler hende positiv.


Præstegårdsjorden.

1869 blev fra præstegården solgt ved auktion, 40 tdr.fælleskær for 1090 rigsdalere.

1877 Blev 81 tdr. Land jord solgt for 19.105 kr.

Ved gårdens udstykning i 1916, blev der tilbage ved embedet. Toften nord for haven 6 skp. Land, Søkæret 2 tdr. Land, hørageren 2 skp. Land, og den smalle strimmel ud med Skalsådalen vest for landevejen 6 skp.land.

Den 1 april er præstegårdens jorde ca. 130 tdr. Land solgt for 34.ooo kr. til Randers Amts Udstykning af købesummen gives 4% renter til embedet.

Fra 1 april 1915 er der bortsolgt til Sdr. Og Nr. Onsild Kommune 1 tdr. Land for 2.100 kr., som forrentede embedet med 4%.

Den gamle præstegårds stuehus er opført ca. 1850, før denne tid var det bindingsværk, hvornår det er opført vides ikke.

De gamle udhuse blev solgt ved auktion d. 8 juni 1916 og solgtes for 380 kr. + salær.

Udgifter ved auktionen udgjorde 111 kr. 65 ører, netto 306 kr. 35 ører, deraf anvendtes 65 til planering af tomten.
Kostalden opført 1858, hestestalden 1868.

Forpagtere.

1849 Niels Hansen

1859 – 1868. Jens Kristian Rasmussen. Årlig afgift 500 rigsdaler.

1868 – 1877. Gustav Ph. Prusler. Årlig afgift 437 rigsdaler.

1878 – 1887. Niels Dorshæus. Årlig afgift 20 tønder byg og 3oo kr. i penge.

1878 – 1892. Niels Dorchæus. Årlig afgift 1192 kr. 61 ører.

1904 – 1906. Kr. Dalsgård Årlig afgift 1156 kr.

1906 – 1915. Kr. Støttrup. Årlig afgift 1317 kr.

1915 – 1916 Jens Jensen på Ellitshøj. Afgift ukendt.

Præstegårdens ejendomsskyld var i 1913 25.000 kr.

I skøderegisteret 1747 – 1858 i landsarkivet i Viborg ses, at der den 13 juli 1787 er udfærdiget skøde til Etatsråd Ditlev Kirketerp i Randers (til hans broder) Peder Kirketerp for Sdr. Onsild kirke

1800 den 11 aug. Læstes ved Onsild Herredsting Auktionsskødet af 1800 den 14 juli fra dødsboet efter Købmand Peder Kirketerp i Hobro til Niels Laursen af Sdr. Onsild og en del af ham opgivne med interessenter på Sdr. Onsild Kirke med indhegnet kirkegård og rette tilliggende fortovsgrund, samt i kirkens Korn og Kvægtiende og Tiendesydende Hartkorn 113 tønder 21/2 album for 3620 rigsdaler.

Ved tinglyst skøde den 14 sept. 1800, blev Sdr. Onsild kirke overdraget sognets beboerer.

1858 Var Randers Hospital ejer af det såkaldte Provstekorn, og modtog 3 tdr byg og 3 tdr 4 skæpper havre. Beregnet til præsten, for at holde vin og brød. Til kirken 2 tdr 4 skp rug.

År 1883 blev indgangsdørene i nord og sydside,, portaler og søjler rensede for kalk, og de tilmurede døråbninger ommuredes af hugne granitsten. Ligeledes afvaskedes hvittekalken omkring og under vinduesåbningerne.

1885 blev døbefonten renset for maling. 1897 flyttedes den ud i gangen.

1888 blev der bygget et nyt våbenhus så højt at portalen kom frem.

1904 blev der installeret varme (kakkelovn) i kirken.

1921 lod sognerådet opføre et ligkapel som den 28 okt blev overdraget kirken som gave.

Ca. 1970 Byggedes det nuværende ligkapel.(jeg var med til at lave vandinstallationerne jn).

Ved restaurering sommeren 1934 af Sdr Onsild kirkes prædikestol blev prøvefremdraget af midterste felt af altertavlen. Følgende del af indskrift.

Haver i Kirkens Patron Mons Morten Kiirtel Anne Marie Wedegn Ladet Altertavlen og Købmand Morten Kirketerp født i Hobro 1699 og død 1765. Han var gift med Anne Marie Pedersdatter Wedegn, født i Glenstrup, datter af præsten der.

Borgmester Mathias Hark død 1671 blev gift med Borgmester Søren Bloks datter Anne d. 7 maj 1667

1934 blev Sdr. Onsild kirke restaureret ved nationalmusæet af maler Andersen.


Kirken. Af Hinrup

Hvornår den er bygget, kan jeg ikke vide noget om, men vi skal meget langt tilbage, det vil noget af det efterfølgende fortælle noget om. Selve kirken er jo opført af tilhuggede kampesten, mens tårnet og våbenhuset er opført af brændte mursten. Om tårnet er opført samtidig, men våbenhuset er opført senere, hvilket indgangene til selve kirken fortæller. Der har nemlig været indgange både på syd og nordsiden. Hvorfor der var 2 er jo vanskelig for os at forstå i dag, men det var naturlig dengang. Kvinderne skulle nemlig gå ind fra nordsiden og mændene fra syd, og det samme gentog sig inde i kirken. Kvinderne sad altid til venstre altså mod nord og mændene til højre. Døren i nordsiden blev tilmuret før dette århundrede, men stenen med de udhuggede drager over døren sidder der stadig, men placeringen af mænd og kvinder forsatte inde i kirken til ca. 1915 – 18. Jeg mener ikke ved min konfirmation i 1917. Jeg husker de første gange jeg så en dame på højre side, det var en af dem fra de bedrestillede som kunde tillade sig det, men efterhånden kunne mændene også nedværdige sig til at sætte sig til venstre.

Det første jeg har fra Sdr. Onsild kirke er fra 1888., da fandt snedkermester Orla Jørgensen Sdr. Onsild under reparation af taget på tårnet i 1984, et brændt med initialerne J.P.F. 1888.

De står for J. P. Frøns. Her i 1984 blev nordsiden belagt ed bly.

Til efter sidste verdenskrig 1945, var kirken opvarmet med en mægtig stor rund kakkelovn, og for at få 10 – 12 graders varme i kirken begyndte de at fyre dagen før den skulle benyttes, men ovnen blev fjernet og der blev opstillet en kulfyret kedel inde i tårnet, der sendte varm luft gennem nogle kanaler ind under gulvet i kirken, og nu lader man tankerne begynde at gå tilbage, for i gulvet blev opgravet 10 til 15 skeletter. Om de var begravet i kister ved jeg ikke, for der var ingen træ tilbage, hvilket jeg konstaterede ved selvsyn, men knoglerne blev lagt i en dynge i kirken og kranierne blev sat på den hylde på ydervægen som bruges når kirken skal pyntes, og stod der, til de var færdige med arbejdet, hvorefter de blev lagt i en grav inde i kirken.

I kirkeskibets nordside var der kun et vindue, og jeg mener det var samtidigt, der blev isat et mere, og provsten forlangte, at der skulle være et jernvindue nøjagtig som de andre, men det viste sig umuligt, at finde et sådan. Marius-Tømmeren, Marius Christensen tilbød at lave et i egetræ og så male det sort. Provsten opdagede det ikke, og selv i dag skal man se nøje efter for at se det er lavet af træ. Der blev lavet flere forskellige ting. Jeg lavede lukketøj til kirkedøren, samt andet arbejde. Efter arbejdet i kirken blev der holdt en slags færdiggolde. I ældre tider hængte der altid en fattigbøsse inde i kirken, men den har jo nok været rådden, for Marius lavede en ny som står på gulvet, ca. 90 cm høj, og jeg lavede beslag til den, hvorefter vi forærede kirken samme, den er så solid, at den kan vare i mange generationer.

Angående begravelserne inde i kirken, så kan man næsten være sikker på, at gulvet kun kan være af jord eller ler, samt at bænkene har stået løse, hvis i det hele taget har været noget at sidde på. Der er intet der tyder på, at der har været en kirke i Sdr. Onsild før den nuværende, hvorimod i Nr. Onsild, har været en før den nuværende, i beskrivelsen af Ommesyssel Ødekirker af gdr. Åge Sørensen fra Mellerup, Har den været en der hed Østerheden Nøronsild, og den har sikkert ligget på den nuværende plads. I 1982 blev Nr. Onsild kirke nemlig restaureret, og da blev der gravet en muresokkel fri(den er dækket til igen), den lå ca. 1 meter syd for den nuværende. Om kirken er flyttet eller den er blevet mindre står hen i det uvisse, for det blev ikke undersøgt på nordsiden. Tilbage til Sdr. Onsild, de samme år kirken blev restaureret blev kirkegården omlagt, der blev anlagt gange mellem gravstederne og flere gravsteder blev ændret, til stor forargelse for dem det gik ud over. I dag er det jo glemt og vi er meget tilfreds med kirkegården i dag. I 1948 købte menighedsrådet det vi kalder høragrene. Det var det der ligger ud til Fiskevejen og udenom blev der bygget det kampestensdigte som stadig står der, og lågen som er ud til Fiskevejen lavede jeg samme år. Nu senere er varmeværket fjernet og der er indlagt el-varme.

Der er på kirkegården 2 jernkors ca. 1 meter høje, dem har tilsynet vedtaget at bevare for fremtiden. De bærer følgende indskrift: Christen Jensen f i Sdr. Onsild 9 August 1782 – d 20 Oktober 1863

Kirsten Laursdatter f i Sønderonsild 30 September 1792 – d 16 Januar 1847.

Alterkalken i Sdr. Onsild kirke har følgende indskrift. På bægeret: Det af Præsten Boeck Huus Bortfjernede Kalk og Disk har han og Velædle Hr. Kirkepatron Peder Kirketerp, Købmand i Hobro på fælles bekostning erstattet.

På Kalkens fod: I Eftermænd lad dette Ran og Tyveri Jer lære lad ikke Kirkens Kalk i eders Giemer være.

Ifølge Uldal. I Danmarks kirkeklokker er både Sdr. Og Nr. Onsild kirkeklokker fra det 14 århundrede. Det er ingen årstal eller indskribstion på dem, men alderen bestemmes efter klokkernes form.

1788

Tilhører kirkeskat i Sdr. Onsild Hobro

Korntiende

1826 ejede Randers hospital: Kongetiende i Sdr. Onsild sogn.

Nationalmuseets arkiv. V. Egmond Lind

1937 fandtes nogle kalkmalerier. På Triumfbuen vestside mit over korbuen fandtes et korsfæstelses billede i rødbrune farver, noget grov i udførelse men ikke utiltalende. Det var ikke muligt at bevare det, da det bestod af talrige små knuste skaller.

Nederst på sammen væg fandtes et meget groft udført draperi. På koret vægge hist og her, v ar der småklatter af malerirester, men alt så sønderknust og løstsiddende at både hvittlaget og delvis pudslaget faldt af ved mindste berøring. Det kunne imidlertid fastslås at et rødbrunt draperi måske vekslende med okker, har smykket væggene i koret.

Sdr. Onsild kirke v. Nationalmuseets arkiv.

1870 var kirkeloftet gibset. Det nye våbenhus blev bygget omkring 1886, det gamle var bindingsværk.. Loftet var så lavt, at det skjulte de udhuggede dyrefigurer over døren.

Rundt omkring i skulderhøjde, en gotisk lille basunblæsende og knælende engel blev fundet i ca. 3/4 meters højde over draperiet på nordvægens vestlige del.

Figurerne var på venstre side omgivet af store svungne blodranker, antagelig er dette rest af et mindre dommerdagsbillede. Både den oprindelige figur og det oprindelige ornament har tydelig nok været genstand for en opmaling (ommaling). Således havde englenes dragt undergået en forandring i såvel form som farve, og det sengotiske ornament var forandret til en temmelig klodset udførelse.

“Renoissoncesbyngning. Udsmykningen må betragtes som samtidige og meget sene antagelig et godt stykke ind i 1660. Malerierne kunne ikke bevares.

1890.

Skikken med kirkegangskoner efter barsel var i brug her i gamle Pedersens tid i 1890’erne.

Efter barsel, når en kone efter en barsel kom i kirke, skulle hun blive stående i kirkedøren da hun var “uren”, og først gå ind når hun fik lov af præsten.

1911

Anmodedes kirkeværgerne om at kirken opvarmedes, blev pålignet kommunen. Bevilliges.

1921

På kirketomten er 1921 opført er ligkapel. Byens gamle skole samme år nedrevet og pladsen lagt ind til kirkegården.

Den nye kirkegård blev indviet og taget i brug 08-12-1948