I kirkebogen (copibog) af 1661 er første præster betegnet som a, tempore reformations.

1. Knud.

2. Anders.

3. Christen Jensen Durup, søn af Jens Nielsen, præst i Onsild herred i Durup, Stenild, Rørbæk, Grynderup, gift med Anna Knudsdatter.

4. Peder Christensen Kås (Kål), mulig Formanedes søn ca.1600

5. Søren polsken Hadsund 1647, død 1675, kaldet til Embede ifølge copibogen 1661 med Kaldsbrev i Landsarkivet.

6. Peder Munch 1676 – 1698.

7. Jakob Seidelin 1698 – 1703.

8. Peder Hjardemål 1703 – 1723.

9. Lambert Andersen Guldager 1723 – 1742. En Rengulair mand, højlig plaget af mato hjeraondris, og stillede sig undertiden meget sælsom an, ligesom den der var fortvivlende, drev meget på udvortes Kristendom, men da han ikke altid så nøje efterlevede den, blev han ildelidt af mange havde han i sit ansigt og hoved bedækket med en lang sort Hætte, hvori der sad to store Glasøjne, hvilken ikke var ret yndig at se. – Formørkelsens Præst.

10. Johannes overgård 1742 – 1752.

11. S. Meldal 1752 – 1762.

12. Christian Fridrich Hensmann 1762.

13. Christen Hansen Barfod, født i Assens 1730. Sognepræst i Sdr. Onsild 1764 – 1768, forflyttedes til Tirstrup – Fuglslev ved Ebeltoft, senere præst i Lynge – Ålbøge 1781 – 1785, død 1785. Fra Viborg Landsarkiv tilføjes: De andre nulevende Formænd i Embedet lever i andre Kald og omstændigheder ved Forflyttelse fra dette ringe fattige Kald og miserable Præstegård, som med disse jævnlige Præsteskifter alt mere er forfalden.

14. Henrik Monrad 1768 – 1790. Af den gamle Fattigprotokol har han haft stridigheder med Sognets beboere om Understøttelse.

15. Johan Frederik Boech, søn af en Ritmester i København. Født i Kolding 1764. Sognepræst i Onsild 1790 – 99. Forflyttedes til Maribo, død 1843.

16. Niels Christian Fohlmand, født i København 1769. Sognepræst i Onsild 1799 – 1808, i de sidste sindsvrag, men blev dog i Embedet til sin død. Kirkekelige forhold

I Sdr. Onsild rostes præsten Hr. Fohlmann. Ligesom der ingen grund var til utilfredshed med den nye degn, Jens Nielsen, som beboerne havde klaget over. Der var 18 børn i skolen, og nogle af dem fik undervisningen i skrivning og regning

Kirken ejedes af befolkningen. I Nr Onsild af Ppt Ring; begge var i ordentlig stand mente provst og biskop. Men synet 1803 var atter ikke helt enige med dem, idet de vilde have loft over og låse til våbenhuset i Sdr. Onsild, hvor kirkegulvet ligeledes skulle restaureres og nogle fodskamler anskaffes. Nogen uspækning tiltrænges. I Nr. Onsild var kalk og disk af tin. Digerne og en port skulde istandsættes.

17. Jørgen Christian Funder, født 1775. Sognepræst i Onsild 1808 – 1827. Forflyttedes til Spørring-Galten. Omtales af menigheden med megen Velvilje, nidkær dygtig og streng Embedsmand, – dygtig landmand.

18. Bertel Bruun, født i Hald 1801. Faderen Præst. Sognepræst i Onsild 1827 – 1835. Forflyttedes til Bjerregrav – Ålum, døde 1846, en stille velvillig Mand.

19. Christian Friis, født 1803. Faderen Præst i Østbirk. Sognepræst i Onsild 1835 – 1851. Forflyttedes til Asferg – Fårup, en stille velvillig men svagelig Mand. Var med i det første Sogneforstanderskab. Det senere sogneråd.

Biskop G. P. Branners kirkevisitatser.

29 juni 1850

præst Ch. Friis

Talte over Matth. 23,8. Holdt sognepræsten en ganske god , men ikke gehaltig prædiken. Jeg kunde ikke spore andet, end at embedsbestyrelseb var ordentlig. Ligesom Hr. Friis i det hele er en livlig mand med god vilje. Han vilde, også som god patriot, kunne udrette mere, dersom han forstod at begrænse sig og havde heldiher takt. Med katechumernes fremgang var jeg tilfreds. Teksterne til mine taler var Ap. Gj 8,26.flg. og Col. 3,15. I det hele taget er kirkegangen i Sønder Onsild herred bedre end i den sydligere del af Randers amt.

Den 22 Aug. 1842 var Sogneforstanderskabet forsamlet efter Sognepræstens anmodning, desuden var mødt efter tilsigelse. Sparrehussmeden Niels Sørensen hvem Præsten anklagede for på Niels Hansens mark, at have skudt Præsten gode Hønsehund, hvem han fornylig havde været budt 20 Rigsdaler for af en kollega. Smeden havde skudt hunden fordi den stundomløb forbi, hans får løb løse. Da Smeden således har gjort sig skyldig i dobbelt forbrydelse, både ved uberettiget at have skudt en anden mands kreatur, og desuden begået vold mod andens mands ejendom ved at benytte som stedet til en voldsgerning, er Præstens påstand. At nævnte Niels Sørensen, Smed skal som Voldsmand, arresteres og overgives til det Offentlige Foranstaltning, som til straf og advarsel, og dersom Sogneforstanderskabet, mener at forbrydelsen mod det Offentlige kan tilgives ham, fordrer Præsten i fuld erstatning for Hunden, og desuden at Smeden tillægger en lige stor Muldt til vor Fattigkasse.

Niels Sørensen mødte og erklærede at han af Niels Hansen havde fået Jagtrettigheder på denne Mark, hvilket Niels Hansen forklarede således, at han havde tilladt Smeden at skyde Vildt, men ikke at skyde andens mands Kreaturer.

Smeden erklærede til slutningen at han ikke vilde indgå på noget Forlig, da en hund ingen ret havde på andens Mands Mark, selv om denne Mand ikke var Smeden.

1788

Tilhører kirkeskat i Sdr. Onsild Hobro

Korntiende

1826 ejede Randers hospital: Kongetiende i Sdr. Onsild sogn rsfæsttelses billede i rødbrune farver, noget grov i udførelse men ikke utiltalende. Det var ikke muligt at bevare det, da det b grund af svagelighed, var ugift døde 1884 i Ørsted.

17 juni 1856

Præst D. Mehl

P. Riber Vicarius

Hr. Mehl blev sognepræst i 1852 sognepræst for Onsilds menigheder, efter at han i mange år og på forskellige steder har været personel kapellan i sjælland, men han var og er så legemlig så svag og åndelig svag, at han ikke kan eller på grund af sin hypochondriske stemning ikke tør påtage sig den egentlige præstegerning. Denne udføres imidlertid med gode gaver og alvorlig flid til menighedens opbyggelse af den agtværdige og med føje yndede pastor vicarius Hr. Riber.

Teksterne for mine taler var: Joh. 21,15 og Joh. 17,3.

Hr. Ribers samvittighedsfulde embedsførelse vistes sig også ved katechumenes gode, til dels såvel jeg kunde skønne selvtænkte svar.

21.Peder Riber, født 1817. Faderen var Præst i Åle – Tørring.

Præst i Onsild fra den 10-05-1858 til 28-03-1863. Forflyttedes til Åle – Tørring. Fra 1858 formand for sogneforstanderskabet.

22. Peder Holger Gjessing, Præst i Onsild fra den 16-06-1863 til 29-12-1872. Begravet på hervæ-

værend Kirkegård.

23. Hans Ahrendt Barfod, født 1834. Faderen var Præst i Ølby. Præst her fra den 22-02-1872 til 15-06-1890. Forflyttedes til Føns-Ørslev, døde 1910.

14 september 1869

Præst P. H. Gjessing

Den kun ringe begavede sognepræst holdt en antagelig prædiken over Rom.8,14-17. Min første tale var over Joh.. 1,12 og min slutningstale over Rom. 8,19-21.

Med katechumenernes fremgang var jeg ret tilfreds. Jeg tvivler ikke om præsten gør sig flid, ligesom han fører et sømmeligt levned.

10 juni 1874

Præst H. A. Barfod

Sognepræsten har ikke betydelige åndsevner eller kundskaber, men et fromt og varmt hjerte, og af dette forkynder han indtrængende guds ord. Hans prædiken over Ebr. 12,28, jeg talte over samme kapitel V. 1 og 2. Til slutning over Ebr. 13,1. Katechisationers udfald var ret tilfredsstillende. Pastor Barfoed blev gift 1886. Han var 52 år og fruen 22 år.

24. Thorvald Ingamar Pedersen, født 1870. Præst her den 22-08 1890 til 1997. Forflyttedes til Gethsemane Kirke i København. Derfra til Tommerup 1905.

25. Christian Elith Pedersen 1897 – 1912. Forflyttedes til Fårup Sabro. Faderen Snedkermester i Holstebro. På et møde i sognerådet den 17 dec 1900: Da kirkeværgerne i Sdr. Onsild forlanger at få en stendynge bortført ved Sdr. Onsild skole, samt det derved tilhørende lokum, vedtoges det at flytte disse. Ane Højgård har tjent hos ham i den gamle præstegård jn.

26. Ejnar Bjørnbak, 1912 – 1917. Fra 1909 til 1912 var han ordineret Medhjælper i Randers. Han forflyttedes den 1. Dec. 1917 til Gjerlev – Enslev. Kaldsdag d. 29 Nov. 1917, den dag begyndte Nådesåret. Hans Fader var lærer i Fjellerad. Bjørnbak var en meget vidtløftig mand.

27. Hans Dahl Enevoldsen 1919 – 1923, forflyttedes til Gangsted – Søvind.

28. Hans Jørgen Jessen 1923 – 1928, Eksamen fra Grand Vein Cally des Maines 1904. Var Præst forskellige steder i U.S.A. Han døde her i Onsild, og begravedes på Sdr. Onsild Kirkegård.

29. Svend Birke 1928 – 1938.Er født den 15.April 1903 i København som Søn af Generalmajor P.L.M.Birke og Hustru født Bentzen . Gift 1928 med Naja Kruse. Cand.theol.1927, ansat som Sognepræst for Sdr.og Nr.Onsild Menigheder siden 1928.

30. Hans Kvist Jensen 1938 – 1949. (Omtales andet sted).

31. Ejgil Kjærsgård 1949 – 1960. Jeg (JN) gik i skole med hans søn Ove, og kom jævnligt i præstegården. Derudover havde præsteparret 3 døtre. Kjærsgård var en dygtig præst, men gjorde nok den fejl(set fra os unge mennesker), at han tækkedes de sidste rester af de gamle indre missioske. Ved et privat fest, gjorde præsteparret den fejl, at de dansede,. Senere på ugen kom menighedsrådet på besøg og bebrejdede præsten, at det havde han ikke spurgt om lov til. Ove måtte heller ikke gå til danseundervisning og sådan var der så meget i 50-60erne. Jeg mærkede og de der “fattighellige”.Forflytteder til Kistrup ved Randers.

32.

33. H. E. Dahl Hansen 1960 – 1966. Tækkes ikke indre mission. Kom sammen med sønnen Johannes. Spillede fodbold mm. Johannes er i 1990erne Ambassadør i Brasilien.

34. Johannes Lovmand 1966 – 1973.

35. Kaj A. Hansen indtil 1982 (ikke rigtig præst). Problemer med hans kone.

35. Astrid Kloster gård 1983 –  Min mor er glad for hende. Naboer omtaler hende positiv.

En tidlig Morgen i November  2023

 

Tæt på Astrid Klostergaard

Musik 30. september 2007 06:00  [ 1. oktober har Astrid Klostergaard 25 års jubilæum som sognepræst i Sdr. og Nr. Onsild Sogne. Hun er 55 år. Astrid Klostergaard bor i præsteboligen på Viborg Landevej 11 samme med sin mand Poul Svenstrup. De har to døtre: Birgitte, der går i 3. g på Vesthimmerlands Gymnasium og Elisabeth, der går i 8. klasse på Hobro Søndre Skole. [ Astrid Klostergaards forældre var præstefolk i Storvorde/Sejlflod, Augustenborg og til sidst ved Fredericia. Derfor var det ikke en ukendt verden, hun trådte ind i, da hun begyndte at læse teologi ved Århus Universitet. Hun var privilegeret at have undervisere som K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og P.G. Lindhardt. Hvad ville du være, da du var barn? Det tror jeg aldrig, jeg har spekuleret over. Hvilken person beundrer du? Mennesker, der har sat deres liv ind for noget. Burmas oppositionsleder Aung San Suu Kyi, der har haft styrke til at udholde den skæbne, der er blevet hende til del. Jeg beundrer også den hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali, der oprindelig er fra Somalia. Hendes råstyrke er dybt imponerende. Min far var involveret i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og sad i Vestre Fængsel det sidste halve år af krigen, arresteret af Gestapo. Det har præget mig. Hvad er din største bedrift? Jeg har ikke ydet nogen bedrift. Hvad er din største bommert? Det kan jeg ikke sige, men jeg har lært, at det somme tider er klogt ikke at sige tingene direkte. Hvad er din livret? Vildt. Strudsekød, råvildt og kronhjort. Hvad ser du på tv? Jeg slapper af med at se en god film. Jeg kan lide engelske krimiserier som den med Inspector Morse. Ellers dokumentarer eller en film, man kan grine af. Jeg kan ikke lide plat humor, den skal være intelligent. Hvad kan få dig til at le? Mødet med andre mennesker. Humor er fantastisk. Den kan tage brodden af en barsk bemærkning, og så er den søster til visdommen. Hvad kan gøre dig sur? Dobbeltbundne bemærkninger, luskethed, skjulte dagsordener og uærlighed. Hvad vil du helst lave i din ferie? Tage på rejse til skønne kultursteder i Middelhavslandene. Hvilken musik lytter du til? Fortrinsvis klassisk musik, men også klassisk jazz. Jeg er jo barn af 1960¿erne, så derfor kan det ikke undgås, at jeg også holder af The Beatles. Hvilke bøger læser du? Romanen ¿Storm i juni¿ af Irene Némirovsky. Det er en utrolig skildring af livet i Frankrig under besættelsen. Jeg har også læst Herbert Pundiks erindringer med stor interesse. Hvad laver du i din fritid? Jeg holder af at være sammen med min familie. For nylig var vi i Århus og se ¿Lyset over Skagen¿. Vi kan lide at gå til koncerter sammen, i biografen og ud at spise. Vi nyder også at være i vores sommerhus ved Vesterhavet. Hvad er det bedste ved Onsild? De mennesker der bor her. Og det værste? Jeg tror ikke der er noget, der er det værste. Men den megen trafik til og fra motorvejen er noget af det mindre gode

Tanker ved afsked:

I forbindelse med min afsked spurgte nogle fra menighedsrådet mig, om jeg
ikke kunne skrive lidt om min tid i Onsild. Ja, for det er jo en epoke, der
slutter, mente de. Sådan har jeg nu aldrig tænkt det. Så det tyggede jeg
lidt på, for hvordan opfatter man sig selv, når man pludselig bliver gjort
til en epoke. Og da jeg slog ordet op på nettet, lød forklaringen sådan her:
En skelsættende begivenhed, der danner udgangspunkt for en ny tidsregning,fx
Roms grundlæggelse eller Kristi fødsel. Det blev det hele jo ikke nemmere
af, ligesom det heller ikke var noget, jeg kunne byde ind med. Godt nok har jeg både generet konfirmanderne med Roms grundlæggelse og de fest- lige
historier deromkring, ligesom mit job udenfor al tvivl har
været at forkynde
ikke bare Kri- sti fødsel, men prøve at formidle kristendom som vores fælles
værdigrundlag, og det, vi som mennesker definerer os selv ud fra. Og hvad trækker man i så fald frem fra disse 4 årtier, hvad
var det, der fyldte
dagene, årene. Det er svært at sige, tid er en underlig størrelse. Når man tænker tilbage, er det kun ca. et kvarter siden, jeg kom, næsten, men tænker
man
frem, skønt det er jeg af indlysende grunde holdt op med, ligger tiden
vidåben foran en .
Men for at begynde med begyndelsen. I efteråret 82 var der et par modige
sogne i det himmerlandske, som ikke var blege for at binde an med sådan en
som mig. Det var på den tid, hvor kvinderne tog magten i Onsild og styrede
både kirke, skoler, bankverdenen og lægepraksis, de senere år er dog kun
lægen og præsten tilbage, men der er jo altid nogle, man ikke kan slippe af
med. Mit første møde med den lokale kvindekreds kunne ellers nok have taget
pippet fra de fleste, idet en af de ældre, solide damer syrligt bemærkede,mens hun lod sit alt andet end venlige blik mønstre mig fra top til tå, og
så kom det: Nå,
skal det nu også kaldes en præjst! Og det var ikke venligt
ment. Sært nok var jeg den, hun sendte bud efter, da hun lå på sit dødsleje,da
var der ikke mere rum for bekvemme meningsudvekslinger. Helt anderledes
lød det, da jeg ringede på hos en anden ældre dame, der åbenbart ikke var så
vant til at få gejstligheden på besøg, og derfor åbnede døren med ordene:”Gud, er det dig,” hvortil jeg måtte korrigere:
“Næh, det er såmænd kun hans
ringe tjener”… det lo vi meget af senere hen, da vi blev mere dus med
hinanden.
80èrnes 3 Onsildbyer var fortrinsvis præget af midaldrende og mange ældre
mennesker. De butikker, der før havde været et utal af, lukkede lidt efter
lidt, og så kunne man tro, at vi havnede i den triste historie om
udkantsdanmark og hensygnende landsbyer. Men sådan gik det langtfra. Javel,den
gamle generation har jeg begravet, gårdene, som i øvrigt aldrig fandt ud
af, at der var sket en udflytning i beg. af 1900-tallet, er blevet nedlagt,når
undtages et par enkelte. Men der kom nye folk til, mange, ildsjæle og foretagsomme både yngre og knap så unge mennesker, der ville noget med deres
by og
var klar over, at de selv måtte tage fat, hvis der skulle ske noget.
Og netop det at dele med andre, både når noget er svært, men også de store,glædelige begivenheder er nogle af de fine egenskaber,
som stadig præger
Onsild. Selvfølgelig er folk også nysgerrige, men ikke nødvendigvis på den
kedelige måde, og de fleste af vores “lokal-aviser” har jeg også for længst
lagt til hvile på kirkegården. Men der er en medfølelse og et fællesskab
omkring dem, der mister et kært menneske, en bevidsthed om, at det her er vi
fælles om, for det kunne lige så godt ske for mig. Jeg husker det fra den
første bisættelse, jeg havde af en lille lyshåret gut, og siden fra de andre
dybt tragiske dødsfald, som var så svære at være med om, men for ingenting
at regne i forhold til de familier, som må leve videre med tabet af dem, de
elskede. Når man som jeg har slidt godt og grundigt på Onsild-sognene
igennem 40 år, får man et ganske betragteligt lokalkendskab, og de mange
mennesker jeg har kendt og holdt af, fylder rigtig, rigtig meget i min
erindring. Der var ham, som altid satte Ski-foran alt, hvad han sagde,hvorfor
Ski også indgik i hans kaldenavn. Hans kone var døden nær på gr. af
alt for meget medicin, men så fik vi en ny læge, og vips, væk var medicinen
til konens store fortrydelse, til gengæld levede hun 10 år mere. Der var
brudeparret, der bekymret spurgte mig: “Nu snakker du vel ikke for meget om
Gud, hvortil jeg retfærdigvis måtte svare, at jeg ikke gjorde andet. Der var
også byens gl. syerske, som de sidste år, hun levede, lå fast i sengen, og
når jeg, i forbindelse med den månedlige hjemmealtergang spurgte, hvordan
tiden gik for hende, svarede: Jo, den går så godt, for jeg har så meget
dejligt at tænke tilbage på. Der var også ham, vi kunne kalde Viggo, hvis
børn jeg siden har døbt, der allerede i konfirmandstuen var en dreven
handelsmand, og derfor mente, at han og jeg skulle slå pjalterne sammen og
sælge dåbsfadet. Og der var en anden Viggo, som mente, at minikonfirmand
ikke lige var ham, for, som han sagde, Astrid, du kan da nok forstå, at det
er meget sjovere at spille computerspil.
Mange har spurgt mig, glæder du dig ikke til at gå på pension, og til det må
jeg svare, at det ved jeg ærligt talt ikke. Selvfølgelig har alting jo ikke
været lutter lagkage og landsbyidyl, men at få lov til at dele en bid af
jeres liv og historie med jer igennem alle disse mange år, har været et
kæmpestort privilegium, som jeg er dybt taknemmelig for. Som nogle af jer skrev i forbindelse med afskeden, du har døbt, konfirmeret, viet og døbt og konfirmeret og viet igen, ja, og det var en stor glæde at følge så mange af
jer
igennem generationer fra skønne dåbs- og dagplejebørn over spejderbørn og minièr til I kom, voksne nok til at skabe jeres egne familier og

opleve, at
selv de sejeste af jer lidt forlegent og næsten diskret måtte vifte en tåre
fra øjenkrog- en. Glade og lykkelige stunder, når alle sejl var sat til bryllupsfest og høj cigarføring og I slet ikke kunne skydes igennem, og frem
til
de gange, hvor vi måtte følges ad og bære vore kære til afsked, fuld af
sorg og fortvivlelse. Det er det, kirken kan, når den er bedst, give stemme
til det uudsigelige, til det, der er for tungt at bære alene, men også til den glæde, som hjertet kan blive sprængfyldt af, så det bliver, som vi
uundgåeligt synger til
bryllupper: “Med glæden er man dobbelt glad, men
halvt om sorgen så tung at bære”. Glæden fordobles ved at blive delt, medens
sorgen, sært nok, halveres ved at deles med andre.
Om ikke længe får den glæde et navn. Bliver til et menneske, et barn, født i
en stald, for at alle skal kunne være med og aldrig lukke nogen ude. Julens
barn, den tid, hvor Gud overvinder af- standen og kærtegner mennesket; den
tid, hvor Guds finger rører jorden og aftegner en vej af kærlighed at gå for
os fra menneske til menneske. Og holder os fast på det livsvigtige, at
agtelsen for medmennesket også gælder det sårbare menneske. Derfor kom Guds
søn, Jesus Kristus, som det mest skrøbelige og dyrebare af alt: Et barn, for
at vi aldrig skulle glemme det og dermed sætte vores menneskelighed over
styr. Og med ønsket om en Glædelig Jul og Guds velsignelse og alt godt over
jer alle vil jeg bringe jer en dybfølt TAK for alle de mange hilsner, og flotte, flotte gaver og smukke ord jeg har fået både ved min afsked d. 25
september, en helt overvældende og
skøn dag, men også de mange mails, jeg
har modtaget, det har glædet mig utroligt meget. Tak for det fantastiske og fine samarbejde, jeg har haft med foreninger og skoler og først og sidst med
en dejlig og engageret kirkebetjening og et skønt og
fornøjeligt
menighedsråd

De hjerteligste hilsner Astrid Klostergaard.

Skrevet i  2022

 

 

 

---

Præstegårdsjorden.

1869 blev fra præstegården solgt ved auktion, 40 tdr.fælleskær for 1090 rigsdalere.

1877 Blev 81 tdr. Land jord solgt for 19.105 kr.

Ved gårdens udstykning i 1916, blev der tilbage ved embedet. Toften nord for haven 6 skp. Land, Søkæret 2 tdr. Land, hørageren 2 skp. Land, og den smalle strimmel ud med Skalsådalen vest for landevejen 6 skp.land.

Den 1 april er præstegårdens jorde ca. 130 tdr. Land solgt for 34.ooo kr. til Randers Amts Udstykning af købesummen gives 4% renter til embedet.

Fra 1 april 1915 er der bortsolgt til Sdr. Og Nr. Onsild Kommune 1 tdr. Land for 2.100 kr., som forrentede embedet med 4%.

Den gamle præstegårds stuehus er opført ca. 1850, før denne tid var det bindingsværk, hvornår det er opført vides ikke.

De gamle udhuse blev solgt ved auktion d. 8 juni 1916 og solgtes for 380 kr. + salær.

Udgifter ved auktionen udgjorde 111 kr. 65 ører, netto 306 kr. 35 ører, deraf anvendtes 65 til planering af tomten.
Kostalden opført 1858, hestestalden 1868.

Forpagtere.

1849 Niels Hansen

1859 – 1868. Jens Kristian Rasmussen. Årlig afgift 500 rigsdaler.

1868 – 1877. Gustav Ph. Prusler. Årlig afgift 437 rigsdaler.

1878 – 1887. Niels Dorshæus. Årlig afgift 20 tønder byg og 3oo kr. i penge.

1878 – 1892. Niels Dorchæus. Årlig afgift 1192 kr. 61 ører.

1904 – 1906. Kr. Dalsgård Årlig afgift 1156 kr.

1906 – 1915. Kr. Støttrup. Årlig afgift 1317 kr.

1915 – 1916 Jens Jensen på Ellitshøj. Afgift ukendt.

Præstegårdens ejendomsskyld var i 1913 25.000 kr.

I skøderegisteret 1747 – 1858 i landsarkivet i Viborg ses, at der den 13 juli 1787 er udfærdiget skøde til Etatsråd Ditlev Kirketerp i Randers (til hans broder) Peder Kirketerp for Sdr. Onsild kirke

1800 den 11 aug. Læstes ved Onsild Herredsting Auktionsskødet af 1800 den 14 juli fra dødsboet efter Købmand Peder Kirketerp i Hobro til Niels Laursen af Sdr. Onsild og en del af ham opgivne med interessenter på Sdr. Onsild Kirke med indhegnet kirkegård og rette tilliggende fortovsgrund, samt i kirkens Korn og Kvægtiende og Tiendesydende Hartkorn 113 tønder 21/2 album for 3620 rigsdaler.

Ved tinglyst skøde den 14 sept. 1800, blev Sdr. Onsild kirke overdraget sognets beboerer.

1858 Var Randers Hospital ejer af det såkaldte Provstekorn, og modtog 3 tdr byg og 3 tdr 4 skæpper havre. Beregnet til præsten, for at holde vin og brød. Til kirken 2 tdr 4 skp rug.

År 1883 blev indgangsdørene i nord og sydside,, portaler og søjler rensede for kalk, og de tilmurede døråbninger ommuredes af hugne granitsten. Ligeledes afvaskedes hvittekalken omkring og under vinduesåbningerne.

1885 blev døbefonten renset for maling. 1897 flyttedes den ud i gangen.

1888 blev der bygget et nyt våbenhus så højt at portalen kom frem.

1904 blev der installeret varme (kakkelovn) i kirken.

1921 lod sognerådet opføre et ligkapel som den 28 okt blev overdraget kirken som gave.

Ca. 1970 Byggedes det nuværende ligkapel.(jeg var med til at lave vandinstallationerne jn).

Ved restaurering sommeren 1934 af Sdr Onsild kirkes prædikestol blev prøvefremdraget af midterste felt af altertavlen. Følgende del af indskrift.

Haver i Kirkens Patron Mons Morten Kiirtel Anne Marie Wedegn Ladet Altertavlen og Købmand Morten Kirketerp født i Hobro 1699 og død 1765. Han var gift med Anne Marie Pedersdatter Wedegn, født i Glenstrup, datter af præsten der.

Borgmester Mathias Hark død 1671 blev gift med Borgmester Søren Bloks datter Anne d. 7 maj 1667

1934 blev Sdr. Onsild kirke restaureret ved nationalmusæet af maler Andersen.

---

Kirken. Af Hinrup

Hvornår den er bygget, kan jeg ikke vide noget om, men vi skal meget langt tilbage, det vil noget af det efterfølgende fortælle noget om. Selve kirken er jo opført af tilhuggede kampesten, mens tårnet og våbenhuset er opført af brændte mursten. Om tårnet er opført samtidig, men våbenhuset er opført senere, hvilket indgangene til selve kirken fortæller. Der har nemlig været indgange både på syd og nordsiden. Hvorfor der var 2 er jo vanskelig for os at forstå i dag, men det var naturlig dengang. Kvinderne skulle nemlig gå ind fra nordsiden og mændene fra syd, og det samme gentog sig inde i kirken. Kvinderne sad altid til venstre altså mod nord og mændene til højre. Døren i nordsiden blev tilmuret før dette århundrede, men stenen med de udhuggede drager over døren sidder der stadig, men placeringen af mænd og kvinder forsatte inde i kirken til ca. 1915 – 18. Jeg mener ikke ved min konfirmation i 1917. Jeg husker de første gange jeg så en dame på højre side, det var en af dem fra de bedrestillede som kunde tillade sig det, men efterhånden kunne mændene også nedværdige sig til at sætte sig til venstre.

Det første jeg har fra Sdr. Onsild kirke er fra 1888., da fandt snedkermester Orla Jørgensen Sdr. Onsild under reparation af taget på tårnet i 1984, et brændt med initialerne J.P.F. 1888.

De står for J. P. Frøns. Her i 1984 blev nordsiden belagt ed bly.

Til efter sidste verdenskrig 1945, var kirken opvarmet med en mægtig stor rund kakkelovn, og for at få 10 – 12 graders varme i kirken begyndte de at fyre dagen før den skulle benyttes, men ovnen blev fjernet og der blev opstillet en kulfyret kedel inde i tårnet, der sendte varm luft gennem nogle kanaler ind under gulvet i kirken, og nu lader man tankerne begynde at gå tilbage, for i gulvet blev opgravet 10 til 15 skeletter. Om de var begravet i kister ved jeg ikke, for der var ingen træ tilbage, hvilket jeg konstaterede ved selvsyn, men knoglerne blev lagt i en dynge i kirken og kranierne blev sat på den hylde på ydervægen som bruges når kirken skal pyntes, og stod der, til de var færdige med arbejdet, hvorefter de blev lagt i en grav inde i kirken.

I kirkeskibets nordside var der kun et vindue, og jeg mener det var samtidigt, der blev isat et mere, og provsten forlangte, at der skulle være et jernvindue nøjagtig som de andre, men det viste sig umuligt, at finde et sådan. Marius-Tømmeren, Marius Christensen tilbød at lave et i egetræ og så male det sort. Provsten opdagede det ikke, og selv i dag skal man se nøje efter for at se det er lavet af træ. Der blev lavet flere forskellige ting. Jeg lavede lukketøj til kirkedøren, samt andet arbejde. Efter arbejdet i kirken blev der holdt en slags færdiggolde. I ældre tider hængte der altid en fattigbøsse inde i kirken, men den har jo nok været rådden, for Marius lavede en ny som står på gulvet, ca. 90 cm høj, og jeg lavede beslag til den, hvorefter vi forærede kirken samme, den er så solid, at den kan vare i mange generationer.

Angående begravelserne inde i kirken, så kan man næsten være sikker på, at gulvet kun kan være af jord eller ler, samt at bænkene har stået løse, hvis i det hele taget har været noget at sidde på. Der er intet der tyder på, at der har været en kirke i Sdr. Onsild før den nuværende, hvorimod i Nr. Onsild, har været en før den nuværende, i beskrivelsen af Ommesyssel Ødekirker af gdr. Åge Sørensen fra Mellerup, Har den været en der hed Østerheden Nøronsild, og den har sikkert ligget på den nuværende plads. I 1982 blev Nr. Onsild kirke nemlig restaureret, og da blev der gravet en muresokkel fri(den er dækket til igen), den lå ca. 1 meter syd for den nuværende. Om kirken er flyttet eller den er blevet mindre står hen i det uvisse, for det blev ikke undersøgt på nordsiden. Tilbage til Sdr. Onsild, de samme år kirken blev restaureret blev kirkegården omlagt, der blev anlagt gange mellem gravstederne og flere gravsteder blev ændret, til stor forargelse for dem det gik ud over. I dag er det jo glemt og vi er meget tilfreds med kirkegården i dag. I 1948 købte menighedsrådet det vi kalder høragrene. Det var det der ligger ud til Fiskevejen og udenom blev der bygget det kampestensdigte som stadig står der, og lågen som er ud til Fiskevejen lavede jeg samme år. Nu senere er varmeværket fjernet og der er indlagt el-varme.

Der er på kirkegården 2 jernkors ca. 1 meter høje, dem har tilsynet vedtaget at bevare for fremtiden. De bærer følgende indskrift: Christen Jensen f i Sdr. Onsild 9 August 1782 – d 20 Oktober 1863

Kirsten Laursdatter f i Sønderonsild 30 September 1792 – d 16 Januar 1847.

Alterkalken i Sdr. Onsild kirke har følgende indskrift. På bægeret: Det af Præsten Boeck Huus Bortfjernede Kalk og Disk har han og Velædle Hr. Kirkepatron Peder Kirketerp, Købmand i Hobro på fælles bekostning erstattet.

På Kalkens fod: I Eftermænd lad dette Ran og Tyveri Jer lære lad ikke Kirkens Kalk i eders Giemer være.

Ifølge Uldal. I Danmarks kirkeklokker er både Sdr. Og Nr. Onsild kirkeklokker fra det 14 århundrede. Det er ingen årstal eller indskribstion på dem, men alderen bestemmes efter klokkernes form.

1788

Tilhører kirkeskat i Sdr. Onsild Hobro

Korntiende

1826 ejede Randers hospital: Kongetiende i Sdr. Onsild sogn.

Nationalmuseets arkiv. V. Egmond Lind

1937 fandtes nogle kalkmalerier. På Triumfbuen vestside mit over korbuen fandtes et korsfæstelses billede i rødbrune farver, noget grov i udførelse men ikke utiltalende. Det var ikke muligt at bevare det, da det bestod af talrige små knuste skaller.

Nederst på sammen væg fandtes et meget groft udført draperi. På koret vægge hist og her, v ar der småklatter af malerirester, men alt så sønderknust og løstsiddende at både hvittlaget og delvis pudslaget faldt af ved mindste berøring. Det kunne imidlertid fastslås at et rødbrunt draperi måske vekslende med okker, har smykket væggene i koret.

Sdr. Onsild kirke v. Nationalmuseets arkiv.

1870 var kirkeloftet gibset. Det nye våbenhus blev bygget omkring 1886, det gamle var bindingsværk.. Loftet var så lavt, at det skjulte de udhuggede dyrefigurer over døren.

Rundt omkring i skulderhøjde, en gotisk lille basunblæsende og knælende engel blev fundet i ca. 3/4 meters højde over draperiet på nordvægens vestlige del.

Figurerne var på venstre side omgivet af store svungne blodranker, antagelig er dette rest af et mindre dommerdagsbillede. Både den oprindelige figur og det oprindelige ornament har tydelig nok været genstand for en opmaling (ommaling). Således havde englenes dragt undergået en forandring i såvel form som farve, og det sengotiske ornament var forandret til en temmelig klodset udførelse.

“Renoissoncesbyngning. Udsmykningen må betragtes som samtidige og meget sene antagelig et godt stykke ind i 1660. Malerierne kunne ikke bevares.

1890.

Skikken med kirkegangskoner efter barsel var i brug her i gamle Pedersens tid i 1890’erne.

Efter barsel, når en kone efter en barsel kom i kirke, skulle hun blive stående i kirkedøren da hun var “uren”, og først gå ind når hun fik lov af præsten.

1911

Anmodedes kirkeværgerne om at kirken opvarmedes, blev pålignet kommunen. Bevilliges.

1921

På kirketomten er 1921 opført er ligkapel. Byens gamle skole samme år nedrevet og pladsen lagt ind til kirkegården.

Den nye kirkegård blev indviet og taget i brug 08-12-1948