Som det kan ses på billedet er det fra 50 års jubilæum (Bach Terrupgaard ses længst til venstre)Det her er skrevet ud fra en folder som er skrevet til 60 års jubilæum
d,10 September 1948

Andelsmejeriet Sædager Oprettelse

Her på egnen vandt andelstanken også indpas driftige og fremsynede mænd havde arbejde for oprettelse af et andelsmejeri og i 1888 blev andelsmejeriet “Sædagergård” (i1928 ændret til “Sædager) bygget og står i dag som et smukt vidnedsbyrd om danske bønders initiativ driftighed og fremsynethed. Mejeriet begyndte sin virksomhed efteråret 1888. Om forhandlingerne om mejeriet oprettelse og de første 15 år af mejeriets drift vides ikke meget da forhandlingsprotokollen fra 1888 til 1903 er bortkommen. Selv ikke ved henvendelse til de lokale blade har det været muligt af fremskaffe oplysninger.

Det har været et stor arbejde at få de interesserede samlede fra det store område  hvorfra mejeriet fra første færd fik sin mælk. Det var jo en helt ny metode at få sin mælk behandlet på og kvinderne var ikke altid med på tanken selv om de  fri for et stort daglig arbejde i hjemmet. Men der var folk der kunne se det rigtige og store i andelstanken og utrættelig arbejdede for sagen så  misto og tvivl blev overvundet og alle kunne være med. Lidet anede disse mænd vel hvilken udvikling oprettelse af et andelsmejeri ville få for landbruget. Ikke mindst for det lille landbrug der på denne måde fik sin mælk udnyttet lige så godt som det store landbrug.
At mejeriet blev bygget ved Onsild Stadion tyder også på fremsynethed især når man tænker på at de Sdr.Onsild bønder ikke var med de  første 10 år.
I 1919 kom den sidste gård i Sdr.Onsild med. I 1914 var der flere i Sdr.Onsild der solgte deres mælk til fællesmejeriet i Hobro men også de er indtrådt som andelshavere.
Ved mejeriets start i efteråret 1888 var der indtegnet 81 andelshavere med 349 køer.Tilslutningen fra de omliggende byer var således.
Sdr.Onsild   1 andelshaver med   2 køer
Nr. Onsild  17 ——————-  ——- 84 ——-
Hvornum      24 ——————- —— 94 ——-
Lindum    17 ———————- ——  71 ——-
Bigum    8 ———————— ——- 34 ——-
Fastrup    1 ———————— ——- 2 ——-
Sjørring   13 ———————— ——- 62 ——-

Det var efter datidens forhold en ret leverandørkreds men hvad der rummede endnu større mugligheder var det store område kredsen spændte over.
Det viste sig da også at straks efter mejeriets start og i løbet af det første regnskabsår integnedes  yderligere  48 andelshavere med 204 køer altså en forøgelse det første år på 60%
Dog var mejerikredsen endnu ikke i nogen fast ramme idet der allerede i 1892–1894 udtrådte en del af de fjernestliggende ejendomme hvilket sikkert skyldtes oprettelse af Hannerup og Hostrup mejerier som begyndte henholdsvis 1892 og 1894. Der kom dog også stadig nye til og indtil 1897 indmeldtes der yderligere 20 andelshavere. At det var uholdbart med en så vidtstrakt kreds forstår man når mælken skulde hentes fra Skovsgård over Skjellerup Andrup og Karlby, mod nord Hvornum, Brøndum, Hejring, Bigum,Farstrup og Sjørring mod vest. det var en lang transport fra Dremstrup vest for Klejtrup sø over Brøndum til Onsild. Der fortælles at mælkekusken derfra den første dag drog veltilfreds og fløjtende af sted men på hjemvejen anden dag græd han og hestene gik trætte den lange og sandede vej.
Der var blandt bønderne en vis betænkelighed ved at indtræde som andelshaver i mejeriet hvilket blandt andet vel skyldtes de på den tid ret store udgifter ved anlægning og drift af en sådan virksomhed og dertil kom at centrifugemælken — den gang meget benævnt som futmælk —  betragtes nærmest som ubrugelig til opfodring for ikke at tale om dens anvendelse i husholdningen. Efter de foreliggende oplysninger androg mejeriet anlægssum ca. 16,000 kr. I mejeriets love som vedtaget 7. oktober 1888 bestemtes det at gælden skulde afdrages på 20 år med 5% årlig.
Ingen interessent der udmeldte sig af mejeriet var fritaget for det solidariske ansvar før efter dette tidsrums forløb. Iøvrigt er der i disse love mange lighedspunkter med de nugældende. Således er formålsparagraffen bevaret uændret medens flere andre findes endnu med kun små ændringer. Nogle paragraffer er dog helt udgået .

Folderen er arkiveret  af  Lokalhistorisk forening for Onsild byerne