Sdr. Onsild kirke

1780 sælger Niels Kirketerp i Hobro Sdr.Onsild Kirke til sin broder Statsråd Ditlef Kirketerp i Randers 1787 sælger han den til sin anden bror Peder Kirketerp i Hobro for 1500 Sigd Sølv hart 18 tdr. 6 skp med samme korn og kvægtiende 113 td 2 1/2 alb samt kirkens inventarium og et ved samme liggende hus hvoraf præsten årlig svarer 2 rgd 4 mrk i fæste .I 1800 d. 11-8 køber sognets beboere ved Niels Laursen Kirken for 3620 rgd

 

Billedet her er det ældste vi af kirken og det er taget omkring år 1900 fordi vi kan se den gamle skole som lå på kirkegården indtil 1912.

Skikken med kirkegangskoner efter barsel var i brug her i gamle Pedersens tid 1890 erne .

Den nye kirkegård blev indviet og taget i brug 8-12 1948 .
I 1870 var kirkeloftet gibset . Det nye våbenhus blev bygget omkring 1886 det gamle var af bindingsværk og loftet lå så lavt at det skjulte de ud udhuggede dyrefigurer over døren .

Sønder Onsild Kirke.

En lille Mils Vej fra Hobro, få Skridt fra Landevejen til Viborg, ligger Sdr. Onsild Kirke, lavt ved Byen. Dens hvide Tårn er dækket af Bly, dens grå Granitmure i Skib og Kor af røde Teglsten. Tårnet, der er rykket et Par m. ind i Forhold til Kirkens Bredde, er opført to-tre Århundreder senere end den øvrige Del af Kirken, af Granitsten fra Skibets Gavl og Munkesten.
At vi befinder os ved en af vore gamle Kirker er tydeligt. På forskellig Måde røber den vejrbidte Granit sin Alder som Kirkesten. Det i Korets Gavn tilmurede Vindue, ligesom de endnu anvendte mod Nord i Kor og Skid, taler klart om den romanske Byggeperiode fra før 1200; men ganske særligt er det Kirkens Indgangsdør, der derom af lægger et enstemmigt Vidnesbyrd. Der er hele tre Døre, nemlig foruden Mændenes Dør mod syd hvorover Våbenhuset fra nyere Tid er opført, den tilmurede Kvindedør mod nord og den ligeledes tilmurede Præstedør i Korets Sydmur.
Vi står her over for ypperlige ting. Som så ofte er der anvendt mest Omhu på Mændenes Dør. Af udsøgte, ensartede Sten er her udhugget en tung og kraftig Portal, opbygget af svære Karmsten med Halvsøjler; fremspringende ca.80ctm. brede Gesimssten og en hen ved 2m bred Overligger med dybt profileret Bue, i hvis halvrunde Felt glubende Løver kæmper mod hinanden.
Dette er i sandhed monumentalt. Det har ikke været Fuskere der næsten 800 år siden kunne magte en sådan Opgave. de har anvendt al deres snilde på at gøre Helligdommens Dør så pompøs som mulig, og de forbandt ofte en ganske  bestemt Tanke med Udsmykning af disse Portaler. Således  også her, hvor de kæmpende Løver symboliserer de onde Magters Kamp, eller muligt: det godes og det ondes indbyrdes Kamp om Sejren.

På kvindernes Norddør, der er opbygget på lignende måde, har Overliggeren kun en Løve, der i fuldt Firspring galopperer af Sted; en kraftig Illustration til Peters Ord om Djævelen, der går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
Den tredje Dør er den smalle (72ctm.) Præstedør i Koret, – en Slags smutdør for Præsterne, – i Almindelighed ikke særlig kunstnerisk udført. Overliggerne her er dog – som det ses på Billedet – ret fremtrædende med Dobbeltbue, sammenholdt af Menneskehoved.

Vi går ind i Kirken. Det temmelig store Rum har Bjælkeloft (fremdraget 1925) både i Skib og Kor. Skibet, der får lys fra tre nyere Vinduer mod Syd, foruden fra de to gamle mod Nord, er indvendig mest bygget af utilhugne sten. Særlig Vestmuren har et meget knudret Udseende, forstærket af Virkningen fra det skråt ind faldende lys. Men også indvendig har Stenhuggere udført deres Kunst: Den bevarede Korbue er af tilhugne Granitkvadre med end profilerede Kragsten, og Døbefonten, der nu står i Koret, er udhugget med glat Kumme på en Søjlefod med indhugget Kors.
Hvad Kirkens Inventar angår er Altertavlen den ældste fra omkring 1600 i Datidens Renæssancestil. Den står nu med Egetræsmaling, tjenlig til Restaurering. Inddelt af Søjler har Tavlen i Midten et Billede af Nadveren, på Siderne af Brødet og Kalken. Både under billedet og i Afslutningsfeltet for oven står Skriftsteder om Nadveren.
Prædikestolen er opsat et halvt Hundrede år sener (1640), endnu i Renæssancestil, men tydelig på Vej over mod den følgende Stilart: Barokken, der helt præger Lydhimlen over Stolen, hvis Årstal 1681 da også viser, at den igen er et lille halvt Hundrede År yngre.
Prædikestolen, der er restaureret 1934 af Museumsmaler P. Kr. Andersen har i sine fire Felter Malerier af Evangelisterne.
Kirkens Sølv Alterkalk fortæller i følgende Indskrift om et groft Tyveri: >Det af Præsten Boecks Hus bortstjålne Kalk og Disk har han og velædle Kirkepatron Peder Kirketerp, Købmand i Hobro, på fælles Bekostning erstattet<
Pastor Boeck var præst i Sdr. Onsild fra 1790-99. af den nævnte kirkeejer, Købmand kirketerps Dødsbo blev kirken i året 1800 købt af Sognets Lodsejere for 3620 Rigsdaler. Han ejede også Nr. Onsild Kirke, hvor vi traf hans navn på Altertavlen.
Endnu skal nævnes den for vor Tid kuriøse Indskrift på to sten, nu indmurede i våbenhuset, over en i 1748 afdød Kone. Om hende hedder det: >Hun var beleven mod sin Mand, næst Gud hans Hoveds Krone, og flere Dyder skrives kan om den gudelskte Kone.<

Fra kirkebladet  Jan-febr 1983

Kirkeskibet 
i Sdr.Onsild

Ved gudstjenesten 2.s.i adv. blev Sdr. Onsild kirkes nye kirkeskib ophængt. Skibet er skænket anonymt til kirken og bygget af E.Nielsen Hirtshals. Modellen for kirkeskibet var at finde i den danske flåde fra 1735 til 1798 som orlogsskibet “Norske Løve”.

Placat af 5 July 1828

1. at enhver arbeidsfør, dog aftægtsfolk undtagne, har aarlig at forrette en høstdag for Sognepræsten, saafremt han ikke hellere maatte foretrække at yde Præsten høitidsoffer hvilket maa udgiøre i det mindste 24 Rbs. (=Rigsbankskilling) Sølv aarlig.
2. at enhver som fornævnte Pligt paaligger, skal være forbunden til, paa Præstens opfordring, at Erklære hvilket af ovenmeldte Alternativer han vil paatage sig, og at han hvis han har valgt at forrette høstdag, skal saafremt han ei efter betimelig tilsigelse, møder den bestemte dag for at forrette arbeidet, til skadesløsholdelse betale Præsten 48 Rbs. Sølv, med mindre han kan bevise lovligt forfald, i hvilket tilfælde han for den forsømte høstdag, kun har at udrede enkelt betaling eller 24 Rbs. Sølv.
3. at der af gifte indsidere ikke kan fordres en høstdag om aaret og at den høstdag, den ugivte Inderste af qvindekønnet har at udrede, kun ansættes til 16 Rbs. Sølv og at hun altsaa ved et aarligt offer af dette dette beløb, kan befri sig for høstdagen, ligesom betalingen for hende, naar hun,  efter vedbørlig tilsigelse,ei har forrettet høstdagen kun bliver 16 Rbs.Sølv hvis hun har havt lovligt forfald, og i modsat fald 32 Rbs. Sølv.
4. at endeligen alle sager, angaar opfyldelsen af forberørte Pligt, bliver at behandle og paadøme ved Politiretten, paa samme maade som de der angaar den Præsten tilkommende høstdag for huusmænd.N.B. Afskrevet efter et Dokument som ejes af
Kristen J. Kristiansen

Sdr. Onsild kirke 
Hvornår den er bygget kan jeg ikke oplyse noget om, men vi skal meget langt tilbage, det vil noget af det efterfølgende fortælle noget om, selve kirken er jo opført af tilhuggede kampesten mens tårnet og våbenhuset er opført af brændte mursten, om tårnet er opført samtidig med selve kirken ved jeg ikke, men våbenhuset er opført senere, hvilket indgangene til selve kirken fortæller der her nemlig været indgange både på syd og nordsiden, hvorfor der var 2 er jo vanskelig for os at forstå i dag, men det var naturlige dengang kvinderne skulde nemlig
gå ind fra nordsiden og mændene fra syd, og det samme gentog sig inde i kirken, kvinderne sad altid til venstre altså mod nordsiden og mændene til højre, men døren i nordsiden blev tilmuret før dette århundrede men stenen med de udhuggede drager over døren sidder. der stadig, men placeringen af mænd og kvinder fortsatte inde i kirken til ca. 1915 – 18, jeg mener ikke ved min konfirmation 1917, jeg husker de første gange jeg så en Dame på højre side, det var en af dem fra det de bedrestillede som kunde tillade sig det, men efterhånden kunde mændene også nedværdige sig til at sætte sig til venstre
Det første jeg har om Sdr. Onsild kirke er fra 1888,
da fandt Snedkermester Orla Jørgensen Sdr. Onsild under reparation af taget på tårnet i 1984, et bræt med initialerne J, P, F, 1888,
og de star for J Y Frøns her i 1984 blev nordsiden af tårnet belagt med bly. . Til efter sidste verdenskrig 1945 var kirken opvarmet med en mægtig stor rund kakkelovn, og for at få l0 til 12 grader varme i kirken begyndte de at fyre dagen før den skulde benyttes, men ovnen blev fjernet og der blev opstillet en kulfyret kedel inde i tårnet der sendte varm luft gennem nogle kanaler ind under gulvet i kirken, og nu lader man tankerne begynde at gå tilbage for i gulvet blev opgravet l0 til 15 skeletter, om de var begravet i kister ved jeg ikke men der var ingen træ tilbage, hvilket jeg her konstateret ved selvsyn, men knoglerne blev lagt i en dynge i kirken og kranierne blev sadt på den hylde på ydervægen som bruges når kirken skal pyntes, og der stod det til de var færdige med arbejdet hvorefter det hele blev lagt i en grav inde i kirken, i kirkeskibets nordside var der kun et vindue, og jeg mener det var samtidig der blev indsat et mere, og provsten forlangte at det skulde være et jernvindue nøjagtig som de andre men det viste sig umulig at finde et sådan, så tilbød Marius-tømmeren
Marius Christensen at lave et af egetræ og så male det sort, og provsten opdagede det ikke, og selv i dag skal man se nøje efter for at se det er lavet af træ der blev lavet flere forskellige ting jeg lavede lukketøj til kirkedøren samt andet smedearbejde efter at arbejdet i kirken var færdig blev der holdt en slags færdiggilde ,, i ældre tider hængte der altid en fattigbøsse inde i kirken men den har jo nok været rådden for Marius lavede en ny som står på gulvet ca. 90 cm høj og jeg lavede beslaget til den hvorefter vi forærede kirken samme den er så solid at den kan vare mange generationer .
Angående begravelserne inde i kirken så kan man næsten være sikker på at gulvet kun har været jord eller ler samt at bænkene har stået løse hvis der i det hele taget har været noget at sidde på ? Der er intet der tyder på at der har været nogen kirke i Sdr.Onsild før den nuværende hvorimod der i Nr.Onsild har været en før den nuværende i beskrivelsen af Ommersyssels ødekirker af gårdejer Åge Sørensen fra Mellerup har der været en der hed Østerheden Nøronsild og den har sikkert ligget på sin nuværende plads i 1982 blev Nr.Onsild kirke nemlig restaureret og da blev der gravet en mursokkel fri (den er tildækket igen ) den lå ca. en meter syd for den nuværende ,,om kirken er blevet flyttet eller den er bleven mindre står hen i det uvisse for det blev ikke undersøgt hvor den nordlige sokkel lå .
Tilbage til Sdr.Onsild de samme år kirken blev restaureret blev kirkegården omlagt der blev anlagt gange mellem gravstederne og flere gravsteder blev ændret til stor foragelse for dem det gik ud over men i dag er det jo glemt og vi er meget tilfreds med  kirkegården i dag .
I 1948 købte menighedsrådet det vi kaldte Høragrene det var det som lå ud til Fiskevejen mod syd og udenom blev bygget det kampstensdige som stadig er der og lågen som er ud til Fiskevejen lavede jeg samme år . Nu her senere er varmeværket fjernet og der er indlagt elektrisk varme .
Der er på kirkegården 2 jernkors ca. en meter høje dem har tilsynet vedtaget at bevare for fremtiden og de har følgende skrift.

Christen Jensen f. i Sdr.Onsild 9 august 1782 d. 20 oktober 1863
Kirsten Laursdatter f. i Sønderonsild 30 september d.16 januar 1847
G.Hinrup

Den nye klokke i Sønder Onsild Kirke blev indviet d. 29-3-2015 
Nu har den 700 års gamle kirkeklokke fået en ny stor klokke som aflastning, så der  igen, er to klokker i tårnet, på Sønder Onsild kirke ,som der var, før Chr. d. IV beordrede ,at kirkerne i 1601 skulle afgive den største klokke, da de skulle bruges til at støbe kanoner af.
I bogen Danmarks Middelalderlige Kirkeklokker, af F Uldall .Hvor den klokke i Onsild er nævnt .Der skriver han, at de klokker der er støbt i 13-14 århundrede, er uden indskrift eller støbemærker.I vores den gamle klokke er der ingen indskiftion eller støbemærker
Støbning af malmklokker var af en blanding af 78 % kobber og 22 % tin hvor støbningen kunne foregå både, inde i kirken eller ude på kirkegården.
Uldall fortæller at ”Kjærnen” det legeme, der giver Klokkens Indre sin Form ,anbringes i en Grube og dannes af Ler (i senere Tider, da Størrelsen tiltager, af porøse Mursten og Ler )paa et muret Underlag . Over Kjærnens  Overflade paaføres ”Klokkeskjorten” af Fedt . Kronen udarbejdes af det sidste Materiale (senere af Vox) og befæstes til Skjorten.Denne er altsaa den saakaldte ”Klokkemodel”, der ganske gives den Tykkelse og Form samt det hele Udseende, som den færdige Klokke skal have . Skjorten omgives af ”Kappen”der og saa er af Ler, som anbringes lagvis ,indtil den har opnaaet tilstrækelig Tykkelse og Styrke . Hele Formen sammenholdes med stærke Jernbaand. Under dens Udtørring ved Hjælp af ild ,som er lagt i den udhulede Kjærne ,smelter Skjorten med Kronen og efterlader det hule Rum der udfyldes af ”Klokkespisen” (Malmen) under Støbningen ,hvilken først foretages ,efter at Kappen er omgivet med fast tilstampet Jord.
Der herskede i Middelalderen og endnu langt senere megen Overtro med Hensyn til
Klokkerne.De havde en skjærmende Magt mod de Onde . Mod forskjellige Sygdomme havde Klokkerust, som var skrabet ved Midnatstide ,helbredende Kraft . Denne Overtro synes til dels at være Grunden til, at mange gamle Klokker endnu mangle Smaastykker af den nederste Rand, man har i saa fald formodentlig pulveriseret Malmen og blandet den i Lægemidlet .(den gamle klokke i Sdr.Onsild har også en kant hvor der mangler nogle småstykker) Hexene maatte sørge for, naar de fløj gennem Luften ikke komme saa nær Taarnet ,at de kunne høre Klokkernes Klang, idet de da selv styrtede ned .At Troldene ogsaa maatte flygte for Klokkeklangen er en Selvfølge.
Denne formaaede at dæmpe Lynild ,og Torden, Storm, Vandflod ,Pest og andre Ulykker.
Ud over at den gamle klokke i Sønder Onsild har ringet tusindvis af gange og dens alder er der under en snes af i Danmank så har den også ringet når der har været ildebrand hvor vi har fået at vide at den ringede da Per Højgårds gård brændte (der hvor børnehaven er)
Nu er der automatisk ringning så nu bliver solen ringet op om sommeren kl.7,00 og ned kl.18,00 . Om vinteren er det kl.8,00 og 16,00.

Den gamle klokke hænger stadig i tårnet i Sønder Onsild kirke 

 

 

 

 

 

 

 

 

d