Sdr. Onsild kirkeby

af Gotfred Hinrup Sdr Onsild 1985.

Sdr Onsild kirkeby og sogn.

 

Hvis man vil fortælle lidt om byen, vilde det jo være naturlig at begynde fra den gang opstod, men dens oprindelse vil nok være meget vanskelig for ikke at sige umulig at opspore, men jeg kan gå tilbage til 24 juni 1783, der findes papirer fra nævnte dato, da mødtes i Sdr Onsild efter foregående udnævnelse af Onsild herreds ret d 10 juni fire gårdmænd af bemeldte herred, nemlig Laurits Svendsen i Siem af Kjellerup gods, Peter Mølgard af Nr Onsild af Trudsholms gods, Niels Mikkelsen af Snæbum og Jens Thomasen af Kjellerup, begge af Skovsgårds gods, for i overværelse af landmåler Torm at taksesere samtlige i Sdr Onsild tilliggende ejendomme af ager, eng og hede samt fællesjord.

Taksationen hvis takster var gældende til 1844, da den nugældende matrikel blev lagt, begyndte på Kårhøjgard (Chr. Christiansen) der dengang hørte under Trinderup gods.
Taksationen af engene blev fastsat til et læs hø af første klasse og skulde bestå af 32 lispund(256 kg) til et læs middelmådig hø eller anden klasses hø 40 lispund, og endelig til et læs ringere eller tredje klasses hø 48 lispund hø.
Sdr Onsild d. 27 juni 1783
(De fire mænds underskrift)
Imod bemeldte over Sdr Onsild bys ejendomme holdte taksation
haves intet for Trinderup gods at erindre og kan for min del denne forretning af taksationsmændene næste tingdag indsendes
Trinderup den 2 3 juni 1783 C v Muderspaiko
Da mine bønder som ved taksationen har været til stede og bedst kend.er Sdr Onsild markers beskaffenhed ikke har indvendt noget mod taksationen, bliver den også for min part approberet
Frisholt den 1 juli 1783 N N Terslev
De to Sdr Onsild selvejere Peter Mogensen og Laurids Nielsen samt Chr. Ulf, Kongsvad mølle havde heller ikke noget mod taksationen at erindre Pastor Monrad der var sognepræst i Sdr Onsild fra 1768 til 1790 godkendte ligeledes taksationen for præstegardens vedkommende
2
I 1783 lå der de 10 gårde i kirkebyen som stadig ligger der, endvidere lå der i byen, Bukbjerggård Grydehøjgård, Fiskergården, Mosegården, Søagergård Stensbak samt muligvis Sædagergård, for 1783 var det jo meget besværlig at drive jorden for da drev de den i fællesskab,
og det vil sige at for de kunde begynde pa forårsarbejdet, så blev der holdt Bystævne, hvor der blev talt om hvornår og hvordan arbejdet skulde påbegyndes, mødet blev holdt udendørs pa en bestemt plads, hvor den har ligget i Onsild ved jeg ikke, men det er jo nærliggende at tro at det har været i nærheden af kirken, pa pladsen var anbragt ligeså mange sten som der var gårde i byen, de var anbragt i en rundkreds, og hver mand havde sin bestemte sten at sidde pa, ham der ledede mødet var valgt af de andre, og han blev kaldt Oldermand, i Hvolris ved Vester Bjerregrav er der foruden meget andet udgravet en gammel stævnemødeplads, hvor stenene endnu star som i gamle tider og det er tilgængelig for enhver.
I 1784 sker der noget meget vigtig, da blev mange af gårdene solgt til fæsterne.

I Onsild herreds skøde og låneprotokol, star der en række kontrakter hvoraf det ses, at velbyrdige kaptejn Chr v Muderspaich ved auktion holdt i Hobro den 29 oktober 1784, har afhændet størsteparten af de Sdr Onsild gårde til bønderne, Skøde den lo juni 1785 den højeste pris blev betalt for Balles gård, den blev købt af fæster Frands Christensen for 913 Rd, medens den nuværende Enghavegård af fæsteren Hans Nielsen kun blev betalt med 588 Rd, at det har været en stor forandring for bønderne kan man se i de gamle skøder hvor de altid underskrev sig som selvejere, en titel der blev holdt i hævd i lange tider
Om selve udskiftningsforretningen der begyndte på Bukbjerggård beretter det gamle dokument.
1783 den 29 september blev af landvæsenskommissionen for Dronningborg amt foretaget et åstedsmøde i Sdr Onsild sogn og by efter landinspektør Haars begæring til fornævnte sogns jorders udskiftning af fællesskabet.

Bukbjergaard (Klejtrupvej 4)

Til dette mode var foranstaltet en indkaldelse af jordejerne, og ved forretningen var samtlige lodsejere nærværende nemlig kaptejn Christian v Muderspaich, Trinderup gods,
N N Terslev Frisholt gods (det nuværende Ormstrup)
pastor Monrad; selvejerne Laurits Nielsen, og Mourits Eriksen samt Chr. Ulf af Kongsvad mølle
3 og endvidere Peter Mogensen,~ sidstnævnte tilbød godvillig at flytte sin gård ud på Bukbjerg hede mod at beholde sin gård og kålgårdshaven inde i byen og bygge et hus derpå der er nogen tvivl om hvor gården har ligget, men jeg mener at den har ligget hvor den nuværende købmandsforretning ligger, p4 et billede af byen fra ca. 1900 ligger der nemlig et gammelt bindingsværkshus og det er næsten det eneste sted der er plads til en gård
Og i Onsild herreds skødeprotokol står Peter Mogensen nævnt som selvejer af Bukbjerg hedegård, gården havde dengang et tilliggende P4 250 td. land, gården har matr. 16.Degnens Jord lod
Sdr Onsild degnekald havde som skik og brug dengang sin egen jordlod, i udskiftningsdokumentet står der angivet.
Til skoleholderen til en ko og seks far, udlægges til græsning 4 td. land pa Mølsøagre pa vejen til Kongsvad mølle matr. 2,
Det var lidt langt ude han fik sin jord, men man kan fristes til at tro at det var for at han ikke skulde benytte børnene som arbejdskraft, hvad der var ret almindelig dengang.
For os synes det en underlig ordning at degnen fort skulde tjene sin løn i skolen og så tjene den en gang til ved at dyrke jorden men som forholdene var dengang var det ihverfald nødvendigt at kunde avle noget og også have en ko og far, begge dele blev temmelig sikkert forsømt. Efter de mange underskrifter i gamle papirer med påholdende hånd at dømme, synes undervisningen ikke at være særlig skrap, men der kunde jo også være så mange andre forhold der spillede ind, som vi ikke forstår. Mere om degnen senere.

Sdr Onsild præstegård var en af de største i byen og fik dengang matrikelnumre blev indført tildelt matr. 1, noget jeg tror alle præstegårde fik, alle præster kunde selv drive gården men jeg tror fleste præster forpagtede den ud til en forpagter, garden var jo en del af præstens løn om Onsild altid har været forpagtet ud ved jeg ikke, men de sidste mange år den, og den sidste forpagter hed Støtrup han havde den til året for den blev udstykket, der var og er noget særpræget ved Sdr Onsild præstegård forpagterboligen var og er endnu i forlængelse af præsteboligen det almindelige var at forpagterboligen var i en af udlængerne efter at Støtrup rejste lejede Jensen Ellishøjgård jorden et år hvorefter den blev solgt til Statshusmandsbrug, der blev 8 ejendomme hvoraf en var dobbelt så stor som de andre, og de fik alle matr. nr. l og så et følgende bogstav, et par år efter at jorden var solgt blev der bygget en ny præstebolig nord for præsteboligen ligger præstens have, og helt op til landevejen lå hans kålgårdshave og i kålgårdshaven blev den nye præstebolig bygget, og den gamle have blev tillagt p præsten så hans have nu ligger syd for boligen den gamle bolig bar derfor ca. 5 meter jord nord for huset, kommunen solgte huset i 1920, udstykningen af jorden foregik i 1914 – 15, og den nye bolig blev bygget 1917? den gamle bolig var opført ca. 1700, i 1932 sad jeg (Gotfred Hinrup) og talte med daværende ejer af Grydehøj, Jens Andersen og han fortalte mig at efter hvad hans Mor havde fortalt så var den underbygge ca. 1800, og når jeg skriver underbygget så forstås det da den måde at det for var Bindingsværk og noget af det oprindelige findes endnu i 1985, nemlig nogle krogede egehanebjælker samt enkelte loftbrædder der er en halv meter brede, men tilbage til 1920, da solgte kommunen den gamle bolig samt ca. 3 td. land der ligger ud i det der stadig kaldes Søkæret boligen fik matr nr. l, o og marken 38,a, køberen var Kirstine Højgård og prisen var 13,00o kr, om udbygningerne var fjernet da hun købte det ved jeg ikke, men væk kom de, og hun byggede det røde hus som endnu står der men det var ikke til lejlighed, det var til vaskehus, rullestue, hønsehus vognport og så det mest nødvendige nemlig hestestald, det var jo almindeligt at gæsterne kom kørende i hestevogn, og heste skulde jo på stald om vinteren om  sommeren kom de mange gange ned på marken, endvidere byggede hun omkring gårdspladser. som blev anlagt til blomsterhave, en Mur hvoraf der endnu står en ende op ad vestenden af hovedbygningen, ved hjørnet der lagde overfor kirke muren var der en dobbelt trælåge hvori der kunde køres ind, indvendig i beboelsen kostede hun selv efter datidens priser anselige summer, i midten af nogle stuer blev anbragt Gibsrosetter og ligeledes i hjørnerne i forpagterlejligheden havde hun en ugift broder Søren Dorchæus boende, han boede der ved hendes død i 1925, og nu stod huset tom til 1928 let er. dog ikke helt rigtig Søren blev boende, og Niels posten (Niels Christensen) flyttede ind i en stue, og efterhånden som ståtaget blæste af flyttede ban ind i en anden stue, og haven groede fuldstændig efter i Brændenælder og andet ukrudt, ejendommen ejedes af Kirstne, s sønner Niels, Kresten og Kristian Højgård fra 1925 til den blev solgt i 1928

Præstegården. Stuehuset af Grundmur fra 1849, Rådne gulve loft vinduer og døre 7 Værelser forneden
2 foroven, Køkken Pigekammer, Kælder Konfirmandstue, Rullestue, Brændselsrum Pulterkammer, rummelige upraktiske for hinanden
PA Skyggesiden, Have og Køkkenhave ca. 6 Skp land på nordsiden, gamle uduelige Frugttræer

Pastor Bjørnbak 1917

1920 Den nye Præstegård kostede 61,308 Kr.
I 1928 købte jeg (Gotfred Hinrup) ejendommen af brødrene Højgård købesum lo, ooo kr., som betaltes ved at jeg optog et lån i Hobro og Omegns Sparrekasse stor 7000 kr., samt udstedte et pantebrev til Niels Højgård pa 3000 kr., de førstnævnte skulde afdrages over 10 år, og de sidste over 5 år, begge til en rente af 5 pro, min Far byggede en Smedje, mest af brugte materiale, taget var dog af nye blikplader inventaret var meget beskedent det meste købt pa kredit, og nu
gik jeg om aftenen og søndagen i gang med at restaurere bygningerne det halve af stue huset fik nyt stråtag, og præstens lejlighed blev del i 2 lejligheder, så der var 3 lejligheder, hvoraf de 2 blev lejet ud, 15 kr. pr måned, en del ar efter lavede jeg en lejlighed i det rode hus, det hele blev solgt i 1951, smedjen og det rode hus til smed Viggo Mortensen, og stuehuset til Jens Knudsen.


Sdr Onsild gamle skole.

Skolen lå oppe på den nuværende kirkegård, og pladsen den lå på var hvis vi står ved den låge som går vest ud af kirkegården og så op mod kirken, grunden gik ikke helt over mod missionshuset men de havde en vej derover, legepladsen var hvor Genforeningstenen står, hvornår skolen er bygget ved jeg ikke, men den blev benyttet som sådan til 1914, da det som dengang blev kaldt den nye skole blev bygget, den sidste lærer som havde embedet der hed Norring, han kom aldrig op i den nye skole, hans kone samt flere børn var død af T B, l92o blev huset fjernet og jorden blev tillagt kirkegården, den gamle pumpe  som degnen benyttede findes endnu vest for kirkegården, og benyttes stadig af nogle urtehaver som er underlagt beboerne i det vi kalder kommunehuset.

Købekontrakt.
Undertegnede Sdr og Nr Onsild Sogneråd pa Kommunens Vegne sælger og overdrager herved til Gdr. Peter Nielsen, under Forventning af Autoriteternes Approbation den Sdr Onsild Skoleembede tilhørende Skolelod, Matr. nr. 2 af Sdr Onsild skyldsat for Hartkorn 5 Skp
2 Fjk l, l/4 Alb.
Vilkårene er følgende. i
Køberen overtager Ejendommen så snart Autoriteternes Approbation foreligger.
62
Købesummen er Betinget til 2000 Kr. skriver To Tusinde Kroner, der Skadesløst berigtiges solgt, `
v 100 skriver Kr. Et Hundrede betales ved Overtagelsen, for Resten 1900 Kr. skriver Et Tusinde og Ni Hundrede Kroner, udsteder Køberen Obligationer til Sælgeren, efter udkast fra Sælgeren,

Obligationer. skal indeholde Bestemmelse om at Kapitalen skal afdrages l00 Kr. i hver juni og December Termin indtil Købesummen er betalt,
at Kapitalen forrentes med 4 % fra Ejendommens overdragelse at reg¬

Obligationer skal indeholde Bestemmelse om at Kapitalen skal afdrages 100 kr. i hver juni og December Termin indtil Købesummen er betalt at Kapitalen forrentes med 4 % fra Ejendommen overdragelse at regne, at erlægge med halvdelen hver 11 Juni og 11 Dec. Termin, og at der til Sikkerhed for kapitalen meddeles 1 Prioritets Panteret, næst efter 24,000 Kr. til Hobroegnens Landbosparekasse, der må forrentes med indtil 5 0/o p, a, og den på Ejendommen hvilende Aftægt af Kapitalværdi 2900 Kr., til Kirstine Pedersen, hvilken Ejendom er
Skyldsat under
Matr. nr. 4,a Sdr Onsild By og Sogn, Hartkorn,=*4 4 Td o Skp 3 Alb 12alb — – 6 Sdr Rage Sdr. Onsild Enge – Ir Td o Skp 2 Fjd 2,3/4 alb — – 2.2 b Sdr Onsild By og Sogn – o – 1 – 1 – 1/2 –
31 L 1 _ 2 _ o _ 1/2 _
—- – 6 s
Med de på
. Ejendomme værende eller~ fremtidig opførte Bygninger, med
Mur og Nagelfast Appartimeter, Ejendommens Besætning og Inventarium, Beholdning af Ildebrændsel og Gødning samt Afgrøde i Strå Hø og utær
sket Sæd såvel som Bygninger og de Pantsatte Ejendeles Nuværende eller fremtidige Assurancesummer, Ejendommens Leje og andre Interesse. Tillige skal Obligationen lndeholde Bemærkninger om at hvis nogen af de pantsatte Ejendomme bortsælges forfalder Kapitalen eller dens Rest til Betaling straks. I øvrigt klausuleres Obligationen som almindelig.
Gebyrd – 64 – 76 – 73, Kr. 12 Ører 62 __- 156 – 2 _ 52

1/20 – loo – 00
o/oo _ 8 _ 00
Kopi – 1 – 00
I alt 124 Kr. 14 Ører
skriver Et Hundrede og Fire og Tyve Kroner 14 Ører.

J Iarsen.

7
Sælgeren forbeholder sig ret til på Matr. nr ? Sdr. Onsild i Løbet

af de første 10 år fra 1 April d A at regne at tage og lade
udharpe i alt 60 Kubikfavne Grus med ret til fornøden Liggeplads
4
og Færdsel i så Henseende alt uden vederlag,
Skatter og afgifter af Ejendommen betales af Køberen fra 1 April d A og .fremdeles.
5
Omkostningerne ved denne Kontrakt og senere Skøde betales af Køber og Sælger med hver Halvdelen
6
Skødet udstedes samtidig med at Overtagelsen sker. 7
Overdragelsen sker i øvrigt med de samme Herligheder, Byrder og Forpligtelser hvormed Sælgeren har ejet Ejendommen,
og bemærkes i den Obligation Køberen som anført skal udstede optages Bemærkning og frafaldes Retsanmærkning om Mangel af Tinglyst Adkomst på Ejendommens Anpart i Byens Malttørringshus og Forsamlingsbygning og for tidligere Ejer til Mtr nr. 6 af
Sdr. Onsild Enge ligesom Anpart i Kirke – Korn og Kvægtiende af Matr. 3 e og 22 b af Sdr Onsild
Til Bekræftelse under. skrevet vidnefast
Til Vitterlighed p t Hobro d 31 marts 1905
Joh Andersen PR Sognerådets Vegne
J B Stenberg Jens Kr Larsen Formand
.
Skøde
Undertegnede Sogneråd for Sønder og Nørre Onsild,
erkender herved, at vi til Gårdejer Peder Nielsen af Sdr Onsild
har solgt ligesom vi herved endelig overdrager og skøde ham Sdr Onsild Skolelod, der ved landbrugsministeriet Skr af 5/8 1900 under Matr. nr. 2 b af Sdr Onsild er skyldsat for Hartkorn
5 Skp 2 Fdr 3/4 Alb.
Den betingede Købesum i alt 2000 Kroner er i det Hele kontant betalt
Og skal denne Parcel tilhøre Peder Nielsen med samme Rettigheder hvormed den har tilhørt Kommunen og under dennes Hjemmelsansvar. Det bemærkes at Kommunen ikke har tinglæst Adkomst, og herom frafaldes Retsanmærkninger
Med hensyn til den foranstående Købekontrakt Post 3 forbeholdes Ret for Kommunen til at udharpe 6o Kubikfavne Grus på den solgte Parcel dette Skøde tillige læst som Servitutstiftende.
Sdr og Nørre Onsild  Sogneråd d 12 August 1005. Jens Rasmussen Jens Schjeldahl Jens Kr Larsen Fdm
Kresten Møller Søren Balle.
Af den solgte Ejendom resteres intet hertil Randers Amtstue d 14 Aug. 1905
Imod Tinglæsningen heraf vides intet at erindre fra Amtet eller Amtsrådets Side.
Randers Amt den 15 August 1905.
læst under Gjerlev herreders Ret den 23 August 1905 Indført i Pantebogen 37 Fol 508 not i Reg, Fol 107. Anm, På Matr. nr. 2 b Hæfter 28,800 Kr. til Kreditbanken ifølge samtidig Thinglæst Pantpobligation.
By og Herredsfogedkontoret i Mariager d 6 Sept. 1905.
Anker
; 64 – 73 – 6,93
– 71 – 76 – 6,00
–  156 – 2,59
–  1/2 -lo,oo
Kopi – 1, 50
27. 02. Syvogtyve Kroner to Ører
Skolemarken I Sdr Onsild.
Efter Opfordring af og Overenskomst med, Lærer Norring, Sdr Onsild Skole den 14 Maj 1902, har Sognerådet overtaget Skolelodden mod en erstatning af 155 Kroner Årlig, og derefter den 22 Maj, s, a, Bortforpagtet Lodden for loo Kr Årlig indtil videre Da Skolederiktionen havde pålagt Kommunen at bygge til Laden, fandt Sognerådet det rettes at tabe for ovennævnte Beløb ved Bortforpagtning i stedet for at bygge, da Kommunen jo efter den nye Skolelov vilde komme til at overtage Lodden 1905, pa grund af at den ligger for langt fra Skolen.
Da det ses af Antegningen at Skoleloddens Bortforpagning skulde have været indstillet til Amtets Aprobasjon, indstilles det herved til det høje amts Aprobation
1902 den 22 Maj holdt Sognerådet ekstraordinær Mode angående Bortforpagtning af den til Lærerembedet i Sdr Onsild hørende Jordlod. Som eneste Liebhaver var mødt P Nielsen Sdr Onsild, der overdrages Jordlodden i 3 År pa følgende Vilkår
Der svares i Årlig Forpagtningsafgift loo Kr., at betale med 5o Kr. første August og 5o Kr. første september.
Jordlodden må i de 3 År kun afbenyttes til Græsning og at Græsset der gror, må intet føres fra Ejendommen, Sognerådet kan forlange Ejendommen tilbage første april 1903 eller 1904, og er Forpagteren forpligtet til ved Afståelsen at pløje 2 Tdr. land af Ejendommen med tvende Pløjninger
For Gruset der tages i den pa Lodden værende, e Grusgrav, kan Forpagteren ikke forlange nogen Erstatning hvilket også gælder for det Beløb som Forpagteren har til gode for det Grus der var forbrugt de foregående År da Læreren havde bortforpagtet Ejendommen
I Anledning af foranstående ønsker Sognerådet kun det høje Amts Aprobasjon pa Skoleloddens Bortforpagtning indtil Året 1905. Da Overenskomsten med Læreren og Erstatningen 155 Kr. for afsavn af Lodden til Læreren ophører til den Tid, og Kommunen først efter den Tid, ønsker den Endelige Aprobation på. Afløsningen af Skolelodden og Foderrage.

Ejer af Kårhøjgård og var efter datiden ret velstillet hvilket kan ses af at han købte forskellige gårdpladser når gårdene blev flyttet ud fra byen, bl a Søagergård og Mosegårdens byggeplads, gården er stadig i slægtens eje, nuværende er Chresten Christiansen den har Mtr 7,a.
Mosegårdens udflytning, matr. 4 a~ 1857,
for udflytningen blev den benævnt som en af de 3 Højgårde
navnet Mosegård har den altså fået efter udflytningen, og navnet henfører jo nok til de mosehuller som fandtes omkring gården inde i byen lå den på det som nu har matr. nr. 4 h, her byggede
Chr. Højgård en Villa efter at han havde afstået Mosegården til sine børn, det vil sige at Chr. Højgård flyttede tilbage pa den gamle plads hvor gården oprindelig havde ligget.
Mosegårdens ejer var de den blev udflyttet Niels Kristian Nielsen, han solgte den i 1889 til sin son, Niels Nielsen, men han solgte den ret hurtig til sin broder Peter Nielsen som igen solgte den i 1906 hvorefter han købte ejendommen Højvang som kun var på 15 til 2o td. landmand hen købte adskillige td. land til, da han købte ejendommen var beboelsen i enden af den nuværende kostald, i 1906 byggede han det nuværende Stuehus.

Fiskergården matr. 19 a.
Hvornår den er flyttet ud på sin nuværende plads ved jeg ikke, men den har ligget me11em Kærhavegård matr. 13 og Vestergård matr. 11, og der er noget der tyder på at den er brændt på sin gamle plads og så flyttet ud, for nogle år siden var Kærhavegårds nuværende ejer Sigvard Hansen ved at bygge en. garage, og da han gravede grund fandt han hængsler og hasper til et vindue og ved at undersøge jorden kunde han se at der var aske imellem, han skulde ikke grave længere men da han var interesseret, beregnede hen hvor langt der kunde være til det næste vindue. og da han fik gravet det op .fandt han nøjagtig det samme beslag, pladsen hvor Fiskergården her ligget hører nu under Kærhavegård.

12
Søagergård Matr 5 a.
lå pa matr. nr. 5 b, og var altså den østlige gård i sydsiden af byen, efter at gården var flyttet blev grunden solgt til ejeren af Kårhøjgård.
Stensbakgård Matr. 17.
den har muligvis også lagt her nede i byen, men hvis den gjort det så skal vi meget langt tilbage, den findes nemlig ikke pa kort af byen fra 1816, så den må være flyttet i årene fra udskiftningen til ovennævnte kort blev lavet 1816, og det samme gør sig gældende for Bukbjerggård og Grydehøjgård
At man skal tage forbehold for både Årstal og Navne, fremgår af følgende i Randers Amt træk af Amtets Historie Dansk kultuhistorisk Forlag fra 1948
at Jens Bundgård var ejer af Bukbjerggård til 1775, og Peder Nielsen fra 1775 til 1808,
men i Protokollen fra Udskiftningen i Sdr Onsild 1783 star Peter Mogensen opført som ejer af Bukbjerggård, og jeg mener at det sidste navn er mest sandsynlig (G Hinrup)
Grydehøjgård har lagt pa matr. 13 b, 13 b med påliggende bygninger ejes nu af Preben Hosbond.

Print Friendly, PDF & Email