Sdr. Onsilds gamle kort

 

 

Et gammelt kort fortæller om Sdr. Onsild

Kun tre gaarde flyttet ud i nyeste tid

Ved matriklen af 1844 blev som nævnt i en tidligere artikel for første gang anvendt matrikelsnumre. jorden blev kortlagt og der fremstilledes et kort for hver by med nøjagtig fortegnelse over hver enkelt ejendoms beliggenhed arealernes placering og takster veje vandløb matrikelsnumre og de daværende ejeres eller brugeres navne .

Et kopi af et saadant  by-kort over Sønder Onsild jorder eksisterer endnu. Paa kortet staar der.

Copi af det til matrikulering brugte kort med derpaa antegnede takster over Sønder Onsild bys jorder  ekspederet i overensstemmelse med placaten af juni 1840 og tjener saaledes ikke til hjemmel i ejendomsskatter
Matrikulerings – contrivel
Den 24 juli 1842
Copien betalbar med 25 rigsdaler

Kortets størrelse er 125 gange 131 cm. Kortet var efterhaanden blevet en del medtaget og blev for en del aar siden paa foranledning af Aage Thy bragt til København hvor det blev restaureret. Der findes en gammel bestemmelse om at kortet skal opbevares paa byens største gaard og det har nu sin plads hos sognefoged Chr. Højgaard .
Der er paa kortet i alt optegnet 33 a numre. det eneste matrikelnummer der dengang blev delt var nummer 9 (Dorcheuslund) . Matrikelnummer 9 b ejes nu af gdr. Gunnar Mortensen og nummer 9 c der bestod af en engparcel der dengang opgives at være ejet af Niels Hansen der vistnok var tømmermand. Engene sønden aaen staar optegnet med særlige matrikelnumre i alt ni.
Stor præstegaard
Til præstegaarden og skolen der mrk. Nummer 1 og 2 nævnes som brugere pastor Friis 1835 -51 og skolelærer Dorehaus
Præstegaarden der blev ansat til ca. 7 ½ td. Hartkorn har efter kortet at dømme været ret stor af bygning. Stuehuset der nu ejes af Jens Knudsen er af meget stor længde og der er nu side om side indrettet tre lejligheder.

Præstegaardsjorden blev i 1916 frasolgt og udstykket og paa det areal der dengang kun var delvis grundlag for præstens løn lever der nu otte familier. det var et forældet system der dengang blev afviklet men med den forringelse af pengeværdien der siden er sket kan det jo ikke siges at kirken formuemæssigt har vundet ved det . Og den klatskilling man fik for jorden i 1916 har sikkert ikke saa nær kunnet dække udgifterne ved den ny præsteboligs opførelse i 1920 da byggeomkostningerne jo ogsaa dengang som følge af krigen var temmelig høje.

17 gaarde i byen

Af de 17 gaarde der fra gammel tid har udgjort Sdr. Onsild by var i hvert fald alle oprettet før udskiftningen i 1783 og flere af dem er jo allerede omtalt. Bykortet viser at fire gaarde var flyttet ud paa marken nemlig Stensbak , Sædager , Grydehøj og Bukbjerggaard . Hvor de har haft deres plads i de to rækker gaarde der dengang som nu var placeret paa hver side af kirken og præstegaarden vides ikke. Men der synes at være noget der taler for at Bukbjerggaarden der jo blev udflyttet allerede sidst i 1780 har haft sin plads i nærheden af de tre højgaarde.

I den sydlige række laa gaardene fra øst Søagergaard 7 ½ td. hartkorn Damgaard godt 7 tdr. hartkorn og Kaarhøjgaard ligeledes 7 tdr. de to sidste tæt sammen som nu.  Langhøjgaard 6,5 tdr. Dorehausgaarden 4,2 tdr.  ogsaa tæt sammenbygget og Vestergaard 7 ½ tdr. hartkorn.

I det nordøstlige hjørne. Mosegaarden der nu er udflyttet godt 8,2 tdr. Højagergaard 9,1 tdr. Korsagergaard 8,1 tdr. og derefter længere mod vest Ellitsgaard. omtrent 9  Enghavegaard og Fiskegaarden tæt  sammenbygget henholdsvis 7 og 7 ½ tdr. hartkorn og Vestergaard med 6,6 tdr.

Fire udflyttere

De fire udflyttergaarde Stensbak 5,5 tdr. Sædagergaard 7 tdr. Grydehøjgaard 5,6 og Bukbjerggaard ca. 7 ½ tdr. Gaardene er nu mere eller mindre udstykket paa nær Stensbak der stadig har sit matriksnummer udelt.
Kongsvad Mølle der nævnes som nummer 20 var ansat til 4 tdr. hartkorn men den har jo ogsaa god jord i Glenstrup Sogn. Matrikelnumrene 21 og 22 var ifølge hartkornet (over 1 tdr.) ogsaa gaarde men de var jo af nyere dato.
Den førstnævnte der nu ejes af Gunnar Hermansen var udstykket fra Buksbjerg af to gange. Den ene parcel er siden solgt fra og lagt ind under Grydehøjgaard. Nummer 22 er omtalt tidligere. Boplads og bygningerne ejes jo nu af maler Jensen. Det tidligere omtalte matrikelnummer 9 der er slægtsgaard vil senere blive omtalt.

Sparrehuse-fæsterne

Numrene fra 23-30 de saakaldte Sparrehuse – fæstede under Trinderup der dengang ejedes af proprietær Vandborg. De var alle under en tdr. hartkorn.
Nummer 31 er gamle Møllers hus. Og paa den anden side af kirkenvejen numrene 33 og 32 der staar nævnt under Karen Kristen-datter og Maren Andersdatter.
Hermed er optegnet alle de daværende ejendomme og huse. Siden da er der jo blevet føjet nogle stykker mere til. Ved udskiftningen blev jorden i første omgang fordelt mellem de daværende selvejerbønder præstegaarden og de to store gaardejere Friisholt og Trinderup. De to sidstnævnte udstykkede saa senere jorden til bønderne.

Jordejere kunne jo dengang skalte og valte med sin jord som han ville han behøvede hverken at spørge Per eller Poul om forlov. De selvejergaardene Bukbjerggaard og Kongsvad Mølle fik alt deres jord samlet i et stykke. Den tredje selvejergaard (Jens Nielsen) præstegaarden og Højgaardene fik deres eng kær og hede samlet paa et sted sønden aaen.
Trinderupbønderne maatte derimod for at faa eng kær og hede have en lod hist og her.

Siden da er tre gaarde blevet flyttet ud. Mosegaard. Søagergaard og Fiskegaarden men eller ligger de øvrige og minder om hvordan byen har set ud i gamle dage.