Skals å i historiskglimt fra et himmerlandsk vandløb

Et at vort lands smukkeste vandløb er Skals å der har sit udspring i Fussingsø. I sit lange bugtede løb får den tilløb fra Tjele Langsø Glenstrup sø Klejtrup sø Hærup sø og Rødsø inden den falder ud i Limfjordens sydligste arm ved Hjarbæk.

Ved sit løb i øst vestlig retning har den gennem tiderne voldt den nord sydgående færdsel store vanskeligheder hvilken de mange gamle broer kan tale med om ligesom vadestederne . Over Skalsåen var ind og udfaldsporten til Himmerland Kimprernes gamle område fra Skals å og Mariagerfjord i syd og Limfjorden i nord . En sejltur ad denne smukke å er stor landskabelig oplevelse hvor man kommer igennem smukke vekslende landskaber

.

Af de 11 broer der spænder over dens område kan nævnes Langvej bro nær fjorden (vejle betyder vadested) på grund af engdragets bredde har det været vanskelig at passere her i sær under højvande var det ufrugtbart her . Løvelbroen med de fredede rester af den gamle bro ( Erik Menveds tid) Hvornumbro før et stærk benyttet overfartssted i hvis nærhed findes rester af gamle anløbssteder . De er fredede .

Der går en sandryg helt ud til den og den afgav en god vejbane ind til Lindumskov som er en af de smukkeste egne man passerer her slår den en stor bue ind mod skoven . På den nordre side ligger Trinderup krat og Onsild krat.
Ved Trinderup krat findes resterne af den gamle Onsild bro ved det ældste overfartssted over Skals å som lige fra den grå oldtid fra hulvejene i  Trinderup og Onsild krat har ledet færdselen fra Vest og Østhimmerland mod Viborg Jyllands gamle hovedstad ligesom færdselen fra Nørre – Jylland ad hulvejen og vasen ved Lokes hede i Nørre Onsild gik mod den gamle bro også i folkemunde kaldet Dronning Magrethes bro.

Overfartsstedet har vel oprindelig været et vadested syd for åen skyder en sandryg hlet ud til åen og den afgav en god vejbane ind til Lindum skov . Nord for den findes en stensat vaseengen. Allerede i 1132 nævnes broen og 1490 fører brofogeden Jep Povelsen af Qvortrup ved Onsild herreds ting 24 Danemænd til vidne på at den dag Lars Lunovs dreng druknede ved Onsild bro “var denne fuldstændig i alle måder imellem begge ender med stag og med rende træer og med pæle ” Over den drog pilgrimme på deres færd mod det hellige land . En af dem tabte sin penge pung med jødiske denarer.
Den blev for få år siden fundet i engen.

Hærene kom også over Onsild bro derom vidner beretningen om det store slag der i 1132 stod her mellem Kong Niels og Erik Emune – en del gamle våben er fundet der . Det gamle overfartssted er smukt kendeligt med mange sten i åbrinken og åen og nogle svære egepæle i brinken.
På turen fremover ses på sydsiden Hvidding krat som er et levn vor oldtidsegeskove ligesom Trinderup og Onsild krat . Også her findes store engdrag især ved Nørbæk og Sønderbæk men når vi har sejlet under broen ved Randers – Viborg landevejen ved Sønderbæk snævres såvel engdrag som å ind Vi er nu tæt ved Skalsåens udspring nær Fussingsø og Fussingø skov.

De mange oldtidsminder og en mængde stednavne som findes langs Skalsåens løb vidner om at her har boet mennesker fra allerældste tider. Her var lune skove med vildt og fisk i åen som var en bred og vandrig strøm .Op gennem tiderne har fiskeriet i åen også spillet en rolle . Herom kan følgende oplyses.I en indberetning fra Rindsherred til det Danske Kancelli i 1743 står der om Skalså “Langvejle å som løber synderst i Rindsherred har adskillige navne efter stederne hvor den går forbi og kaldes da der hvor den begynder i herredet for Hersum å . Den har sit udflod fra Randers af og bliver forøget med adskillige bække og løber gennem adskillige bjerge og dale indtil den går under Løvel bro ned til Langvejle bro i skals sogn hvor den endelig falder i Limfjorden .Derudi fiskes gedder aborrer brasen og skaller hvis ikke Skalsboerne forhindrer fiskenes ind og udgang fra åen til fjorden eller falder fiskeriet godt fornemmelig med aborrefanget ved landmundingen og op til Langvejle bro navigabel (sejlbar) er den der med både.”

I årene 1785 – 87 er de Sdr.Onsild bymænd indviklet i en proces med herremændene Greve Scheel til Skjern hr Scheel – Plessen til Fussingø og hr Luttichav til Tjele om de Sdr.Onsildmænds ålegaarde i åen som herremændene mener stemmer vandet op i deres enge samt for deres dårlige oprensning af den . Der havde før været sag om om disse ålegårde 1774 var der ved Fjends – Nørlyng herreders ret og 1778 ved Sønderlyng herredsting afsagt dom for 6 åle på Sdr.Onsild grund at deres 17 ejere inden 14 dage skulle være optagne . De måtte fremdeles have ålegårde men “indrettet” ej til skade.

Nu forlanger herremændene at bønderne skal betale dem al den skade de har forvoldt dem og deres bønder samt optage deres ålegårde eller sætte dem i lovbefalet stand rense dem så vandet får sit uhindrede løb samt betale processen med 50 rigsdaler . Noget forlig kunne ikke indgås. Herremændenes prokurator bemærkede :- – “at de Sdr.Onsild bønder ikke er af den slags der elsker fred og rolighed men hellere procelog vidtløftigheder i stedet for at modtage forlig ”
Mandagen den 4 juli 1785 blev Onsild herredsret sat. Bøndernes prokurator hr Høeg holdt på at herremændenes beskyldninger var urigtige og forlangte sagen udsat i 6 uger for at føre vidner herfor 8 mænd blev udtagne til at foretage synsforretning.

Ved retten den 3 oktober 1785 anmeldtes som ny parthaver i sagen sognepræsten i Onsild hvilket irriterede hr Kastrup . Nu var det ikke ene bønder han havde med at gøre . Ved dette og senere retsmøder blev afhørt vidnet Peder Hannist som var byens hyrde . Han forklarede at førend sidste syn i 1778 var ålegårdene indrettede ” med enebærrisgærder næst foran vandet og bag gærdet var der lyng jord og sten der kunne såvel gås som trækkes bæster på ålegårdenes dæmninger og de kunne også dæmme for vandet . Nu var ålegårdene indrettet med flettet gærde uden dæmning og vandethavde frit løb igennem de i ålegårdene tvende sluser lige så godt om ikke bedre end hvor åen var så smal at et meneske kunne skræve over den i et skridt hvilket kunne gøres over åen imellem Sønderbæk og Nørbæk . Husmand Søren Hansen udtalte at han for 20 år siden havd hjulpet sin fader med at opsætte en ålegård på den tid kunne man på dæmningen køre med hestevogn.

De 8 synsmænd fremlagde en beretning om deres syn og besigtelse af ålegårdene som de fandt –” indrettede med flettede risgærder hvor i der var tvende sluser til vandets gennemløb . Sluserne havde en bredde fra 1 alen og 3 kvarter til 2 alen og 2 tommer hvor igennem vandet havde frit og uhindret løb således at vi ikke kunne skønne at ålegårdene kunne stemme eller opholde vand . Vandet stod 2 tommer højere ovenfor end nedenfor ålegårdene.
Forretningen havde de på åstedet optaget slev men som de ikke kunne skrive samme dom de ville de sammensat havde de i dag til morgen her i Mariager formået en mand som de ellers ikke kendte til at skrive den i retten fremlagte ”

Det oplystes videre at der var over 30 ålegårde i åen helt ned til Skals og herremændene og deres bønder havde 6 a 7 ålegårde der var indrettede med pæle store sten lyng og jord — ja således at et kreatur kan gå over åen på samme . Endvidere blev af vidner forklaret at Tjele ved Ussehus (udløbet fra Tjele Langsø) havde en ålegård med stigborde og når de lukker op for vandet forårsager det åvandets opstigning i engene og at det i løbet af halvanden time kan stige et kvarter. Og Tjele brugte forinden de slog deres enge at lukke for vandet ved Ussehus ”

Mandagen den 2 april 1787 blev Onsild – Gerlev herredsret sat og dommen afsagt
” De indestævnede Onsild bymænd skal have ret til at have deres uskadelige befundne ålegårde ligesom disse mænd bør for hovedsitanternes tiltale fri at være . Denne processes omkostninger ophæves ”
Ålegårdene måtte kun sættes fra solnedgang til solopgang . Det var nok noget af hensyn til pramfarten på åen . Det var en regel at var de ikke oppe måtte prammændene tage dem op og fangsten var da deres . Det hændte også at en særlig efterladende ålegårdsejer fik sin ålegård sejlet i stykker af prammændene . Det gjorde prammændene dog ikke nede ved Ejstrup for når de  tungt lastede med kævler fra Lindum skov løb på grund ved Sødalenge satte de ålegårdene ved Ejstrup så vandet steg og løftede dem af grunden.
Den sidste nye ålegård som blev bygget i Onsild den blev anlagt ved den gamle Onsild bro. Brohovederne og de i åbrinken endnu synlige egestolper blev anvendt til at støtte for ålegården . Graver man i åbrinken kan man endnu finde rester af ålegårdens tømmer.
Da Skals å i 1905-7 blev reguleret og uddybet var der endnu 11 ålegårde fra Hvornum til Ejstrup . Derfra og til fjorden var der mange ålegårde . De blev alle nedlagt og der blev betalt ca. 2000 for hver .

Jeg har hermed forsøgt at tegne et landskab og tidsbillede af Skals å og menneskers færden ved den og jeg vil slutte med Jeppe Åkærs vers om den jyske Å .

Der ruller de bække så tungt gennem dal
langmodigt tar åen imod
og skrider tilhavs i en sindig spiral
forinden den drev det til flod.
Men hvor den kan glitre en sensommerkvæld
når laksen går op mod dens strøm
når siv når flæg
får dugstænk i skæg
og dagen går bort som en drøm

K. Erikslev