Nogen glimt af skoleforhold i tidligere tider.

Efter mange af de beretninger at drømme, der forligger om skoleforholdene fra langt tilbage i tiden, skulle de lokaler, der blev brugt til undervisningen som oftest have været meget dårlige. Man kan vel heller ikke sige, at den tids lærere ligefrem bliver beskrevet men en glorie om panden, eller almindeligvis bliver fremhævet for særlige nidkærhed i deres embedsførelse. Men både skole og lærere har nu nok passet ind i tidsbilledet dengang ligesåvel som skoleforholdene i dag tilpasses efter vor tid.
I Nr. Onsild har man opbevaret skolens protokol fra tidsrummet 1824-37, og dens ca. 150 sider delt op i undervisnings-eksamens og præsternes tilsynsprotokol, giver et ganske godt indtryk af forholdene i en landsbyskole dengang.
– Hobro museum

Skiftende lærere og mange ferier. 
Den første lærer, der nævnes, hed Ole Sørensen, men han blev allerede den 28. juli 1824 kaldet som kirkesanger og skolelærer for Egå ved Århus. Pastor Funder, der dengang var sognepræst i Onsild, anførte ved den lejlighed nedenstående i tilsynsprotokollen: på menighedens  og den hele skolekommissions vegne takker jeg Sørensen for hans udviste flid med børnene og ønsker, at hans eftermand måtte erstatte ham. Hvor lang tid han havde været i Nr. Onsild vides ikke, men han syntes jo at have gjort god fyldest.
Hans efterfølger hed Einar Jørgensen, og indtil han kom den 25. oktober, havde skolen været lukket. I undervisningsprotokollen ses, at Jørgensen har undervist i Skellerup, Handest og Lindum skoler.
Ved høstferiens begyndelse d.9 august 1827 meddeler lærer Jørgensen, at der nu ikke gives mere nogen undervisning ved mig i Nr. Onsild skole, da jeg til 1. september er beskikket som kirkesanger og lærer i Råby. Derefter står der i protokollen: den 9 september blev jeg indsat som kirkesanger og skolelærer i Nr. Onsild. N. Schmidt. Man har haft godt med ferie og fridage dengang og de oplysninger lærer Schmidt har ført til protokols om dette forhold for skoleåret 1.november 1827 til 31. oktober 1828 kan nogenlunde stå som norm protokollen igennem. Juleferie, påskeferie og andre helligdage var det samme som nu. Den 26. marts begyndte havresædeferien og vedvarer den til 14. april, men så tilføjes; formedelst en vinter, som indtraf i denne tid, og hindrede havresædens fremgang, blev ferien forlænget til den 21. april. Bygsædferien begyndte d. 13.maj og vedvarede til den 20 maj. Almindeligvis varede bygsædeferien en måned som regel sidste halvdel af maj og første halvdel af juni Høstferien begyndte d. 4. august og varede til den 2 september.
¤ Den er sikkert blevet ansat efter, hvornår høsten begyndte, for den er undertiden først begyndte dem 28 august, og endelige holdtes der en rugsædferie på tre uger. Derudover har børnene været på frigivet i 23 dage, deraf to grundet reparation af skolen , to formedelst et bryllup i sognet, fire foranlediget markedet i Hobro, og med kommissionens tilladelse tretten fridage til læreren til forskellige formål. Der var eksamen forår og efterår, og dagen efter hvilede børnene ud, står der anført protokollen.¤
Onsdag den 16 juni var skolen frigivet formedelst Hans Majestæt  kong Frederik den 6. rejste her forbi på vej til Hobro.

Lærerne måtte være fodsportsfolk. 

Den 27 september 1832 flyttede lærer Schmidt til galten, hvor han var beskikket som kirkesanger og skolelærer. Foruden de ved forrige skrifte nævnte skoler, havde lærer Schmidt i sin Onsildtid undervist i følgende skoler: Klejtrup, Hvornum, Brøndum, Holmgård, Glenstrup, Valsgård og Hobro. Efter den tid søgte børnene fra Nr. Onsild skole i Sdr. Onsild. Vinteren 1833 var meget streng, og fra 31.januar og til 29. marts  var der ikke ret megen skolegang fra Nr. Onsild, for man syntes, at børnene havde for langt til Sdr. Onsild skole. Den 10 april holdt børnene fra Nr. Onsild op med at søge skole i Sdr. Onsild. I den følgende tid undervistes der af en lærer der så vidt jeg kan skønne hed Grøn. Den 4. november meddeler han, at han var på session  i Randers. Han har altså ikke været rat gammel. Den sidste lærer der nævnes i protokollen hed Jepsen. Han indsattes i embedet søndag d 27. september 1835 0g begyndte at undervise dagen efter. Jepsen var gift, og  han meddeler i november sammen år at der ikke blev læst i tre dage, fordi hans kone var alvorlige syg. Protokollen fortæller, at de to sidste lærer desuden havde undervist i Snæbum, Grynderup, Hammershøj, Bjerregrav og Helsted. Det har været lange fodture lærerne har været ude for, man kan ikke sige, de har sovet sig til deres løn.

Det kneb at passe skolen i sommerhalvåret.

I protokollen giver lærerne en ret interessant oversigt over børnenes fremgang hvert halve år, og  hvor mange undervisningsdage og forsømmelser, børnene har haft. De mange ferier og fridage, må som nævnt have slugt et godt stykke af skoleåret. Men efter de mange forsømmelser at drømme, skulle man næsten tro, at folk dengang ikke har været særlig interesseret i at børnene fik kundskaber. I vinterhalvåret 1826-27 havde en del af øverste klasseres elever haft 70 skoledage, men der var også nogle, især de ældre, der ikke kom op på mere end 50 dage. I sommerhalvåret havde de fem af øverste klasse haft 18 skoledage, medens tre havde henholdsvis8, 7 og 4 dage. Yngste klasse havde gennemgående beder skolegang, og  i samme skoleår var en enkelt elev nåde helt op på 114 undervisnings. Som grund for forsømmelserne gaves om vinteren mest ondt vejr, om sommeren ingen. Man beholdt blot brønene hjemme.
‘* 1835 meddeler læreren, at undervisningen var forsømt foranlediget af, at der ingen børn mødte, og året efter, at der af begge klasser kun mødte to børn. Det kan vist med rette siges, at den tids lærere ikke har haft særlig fyrstelige forhald at arbejde under, og der er vel ikke så meget at sige til, om de friskede tilværelsen op ved at tage Hobro Marked. Men alligevel synes jeg godt man kan sige, at det resultat, de nåede ikke var ringe.
En dygtig pige.

Den 1. november begynte den seks et halvt årige Mariane Nielsdatter i skolen. Det første halvår læste hun i Vilstrups læsebog  for nybegyndere. Hendes naturgaver betegnes som meget gode. Som stvårig opgives, at hun havde læst til register 69 i Thornbo´s læsebog, og i bibelhistorien har hun læst indenad til side 19 i det gamle testamente og til side 33 i det nye testemante. Hun kender og skriver tal. Som syv et havlt årige havde hun læst i Thornbo´s læsebog, hele det gamle testamente indenad  og udenad til side 16 i det nye testament. Hun havde regnet til multiplikation, skriver bogstaver og læser tal. Otte år gammel  læst hele Thornbo´s læsebog, læser udenad i bibelhistorie og læsebog, og skriver bogstaver på papir. Otte og et halvt år gammel læser hun udenad i lærebog, bibelhistorie og katekismus, skriver på papir og læser skrift. Ni år gammel har hun læst hele bibelhistorien, lærebog og katekismus og læst i Bircks læsebog: Naturen, mennesket og borgeren til register 237. Regnet til nr. 26 i reguladetri i hele ta, og et havlt år efter kommet til side 82 i regning og lidt længere fremad med læsningen.
Det er et eksempel på, hvad der kunne læres i første klasse, og det er jo ikke så ringe. Men hun var også meget dygtig og var på nogle om råder ligesålangt fremme som 12års elever.

En fjortenårig elevs kundskaber.

Læst hele lærebog, bibelhistorie og katekismus udenad, Bircks læsebog indenad, regnet i husholdningseksempler, skrevet efter forskrift. Og diktature og læst skrift. Hans naturbegavelse betegnes som mådelig.
Tre præster havde i ovennævnte tidsrum tilsyn med undervisning, og de besøgte skolen flittigt. Pastor Funder, der flyttede fra Onsild i 1827 nedskrev ikke sine indtryk af undervisningen han indførte blot, at han  havde besøgt skolen.
Pastor Brun der v ar præst for Onsild  til 1835, har sin embedstid igennem givet en god karakteristik undervisningen.

Ved sit første besøg prøvede han børnene i første klasse i læsning og fandt, at de læste både ordentligt og flydende. Tre af børnene i ældste klasse fandt han skrev meget godt efter diktature, de havde kun få fejl. I december 1830 efterså han børnenes tavleregning og fandt, at de med færdighed regne de dem forsstte stykker. Ved en anden lejlighed var han tilstede, medens læreren holdt forstandsøvelse med børnene ved at lade dem tilkendegive de forskellige ords betydning i sætningerne.

Pastor Friis der var præst i Sdr. Onsild 1835-5 skrev ved et besøge i skolen den 23 februar 1836, at han fandt fem børn af øveste klasse, som han prøvede i den almindelige læriggenstad og desuden geografi og dansk gramatik, samt efterså deres skrift, og var velfornøjet med deres fremgang.
Det var skolekommissionen også, når der var eksamen. Præsterne har dog flere steder i tilsynsbogen anket over forsømm ne, men dem var lærerne jo unden skyld i. I protokollennævnes også navne på den tids mænd i Onsild bl.a. På byens håndværkere – Jens Murermester, Niels Snedker og smeden Søren Christian. Mange af de nævnte har også tilknytning til slægter, der eksisterer eller er kendt endnu. Jeg vil slutte dette uddrag af den gamle protokol med at citere den smukke hilsen, pastor Funder skrev ved sin bortrejse:
År 1827 den 20 april var jeg sidste gang i min embedstid  tilsted ved undervisningen i Nr. Onsild skole. Gud bevare fremdeles skolen. Han velsignede dens beskikkede lærer, han velsignede samtlige lærlinde, at verdsligen kundskab og kristelig dyd måtte som hidtil frodigen trives her til hele sognets vel.

Lærerne havde en meget fin håndskrift, men deres notater er med meget små bogstaver, så det har taget tid at granske de mange sider. Værst var dog pastor Funders skrift, der ved første blik nærmest så ud som streger og cirkler. Men det har været interessant og granske den gamle protokol.

Chr. Sørensen
Den nævnte protokol er på Hobro museum. Den er helt fra 1824. for at den ikke skulle komme på private hænder, måtte jeg overlade den til Hobro museum.

Angående lærerembedet i Sdr.Onsild
Fra 1914 til 1918 blev der lejet forskellige vikarer. Den sidste ved navn Andersen han var efter datiden en meget dygtig mand men da indre mission havde flertallet i skolekommisionen og han ikke var en af deres kom han ikke på opstillingslisten og det var der mange der var utilfreds med og det var mest af de velstillede i kommunen. De blev derefter enige om at oprette en friskole. Da den gamle præstebolig stod tom (fordi der var blevet bygget en ny præstebolig et par år før )lejede man sig ind der i den tid det tog at bygge en ny friskole der blev bygget på en parsel ved Ulstrupvej matr. 22d og den blev taget i brug 1919.
Lærer Andersen blev ansat som lærer men han blev der kun et par år for han blev klar over at det ikke var for livstid fordi der kom ikke nogle nye medlemmer så der ville jo ikke gå mange år før hans elever var over den skolepligtige alder og derefter vil han jo være arbejdsløs ( han søgte og fik embede i Kondrup )Efter hans afrejse blev der jævnlig skiftet lærer og kvaliteten blev dårligere for lønnen skulle jo aftales med friskolens bestyrelse og der var jo ikke andre en de få medlemmer til at betale de søgte dog og fik tilskud fra kommunen og det var jo ikke vanskelig for sognerådsmedlemmerne var selv medlemmer af friskolen. Friskolen fortsatte til
1932 ? Sdr og Nr Onsild kommune købte derefter skolen og jeg mener at det var i 1933 at den startede som forskole i Sdr Onsild. Den første lærerinde der blev ansat hed  frøken Bucsk og hun fik tildelt første og anden klasse.
Gotfred Hinrup
.