Randers, d.ll.nov.13 
Lokalhistorisk forening for Onsild-byerne. 
“Søj-Sine” var en af de flittige personer jeg husker fra mine yngre dage i Sdr. Onsild. Hun var en ældre kvinde og nogen skønhed var hun ikke, hun havde nogle underlige trækninger i ansigtet og lavede fagter med hænderne, men venlig var hun og dertil dygtig og nøjsom. Hun boede sammen med sin far i et hus beliggende nær ved kirkegården og lige overfor Genforeningstenen Der var en stor have ved huset med mange gamle frugttræer og jeg husker at vi børn i æbletiden gik ind i haven og forsynede os med nedfaldne æbler som lå under træerne i massevis.

Søj-Sine ernærede sig ved at sy for folk og arbejdet bestod for en stor del i at omsy brugt tøj, men hun syede også nyt, og hun vurderede ikke sit slid særlig højt, tror hun var bange for at
Forlanger en for høj pris.

Om det var før eller efter far’ens død husker jeg ikke, men Sine udlejede et værelse til Martin Huus, en ældre ungkarl og arbejds¬mand, han var daglejer hos Back på “Terrupgaard”i nogle år.
En tid efter forlød det at Sine og Martin skulle giftes og der blev også lyst’ for dem i kirken ved en gudstjeneste eller to i kirken, som skikken var dengang. Til en af byens beboere udtalte Sine nogle dage efter lysningen:” Ved do hwa’, dæ’ wa’ ålle jen dæ’ had nøj imued’et”!

En dag kom Martha Højgaard ude fra “Mosegaard” og hun havde sin yngste søn, Kristian med, en purk på omkring 4 år, så det har altså været i 1929. Martha ville gerne have syet en ny bluse, så der gik jo nogen tid med snak og måltagning, og det passede ikke den lille Kristian for han kedede sig. Pludselig siger han højt: “Nu ska’ vi hjem”, gik hen og åbnede døren og gik udenfor og
kom et Øjeblik senere tilbage og råbte højt:”Kom nu din forbandede kælling” og Martha svarede:”Jamen vent nu bare lidt bette Kisse”! Episoden blev fortalt af Søj-Sine.
Kristian Højgaard blev altid kaldt Kisse indtil han blev voksen.
Venlig hilsen

PS. Byen havde i mange år 2 sy-piger, der jo var også “Søj-Else”, hun boede i sit rødstenshus på Fiskevejen. Der var dengang ingen bebyggelser mellem Søj-Elses og Søj-Sines huse.