Sønder Onsild sø

Sønder Onsild Sø.

Søen i Sdr. Onsild  ret østen for byen der var egentlig to søer, Storesø Som lå østligst og Langesø som lå tæt ind mod byen, hvor der ses en langagtig lavning i terrænget. Om vinteren og når der var stor nedbør dannede de en sø som sammen med det oversvømmede Søkjær strakte sig fra Ulstrupsvejen og omtrent til Møllevejen.
Sit tilløb havde søen fra de omliggende arealer og fra væld. i søen, nogen dyb vandstand var der ikke højst ca. 3 alen,
Sit afløb havde den gennem en stenkiste under Ulstrupvejen og  fortsatte i en Åben grøft ned imod. Fiskergårdens mark, dette vandløb kaldtes for Pæsen.
Da grøften ikke var ret dyb kunde den. ikke sænke vanstanden ret meget og 1883 ansøger smed Christoffer.  Nielsen og vejmand Niels Pedersen Huus sognerådet om at få afløbet fra søen optaget som offentligt vandløb, det kunde ikke bevilges da søen kun havde ringe tilløb. Få år efter blev der i den åbne grøft nedlagt rør de var for små og tilstoppedes og 1899 blev der kostet 83$ Kr. på en ny rørledning.1920 kostedes der 3842 Kr.: på udløbet, men også dette anlæg tilstoppedes flere gange.1943 blev under Hedeselskabets ledelse søen og nogle omliggende arealer drænede og afløbet rørlagt ned for
bi Stationsbyen ud imod åen de anlæg kostede 4730 Kr. ” Da byens jorder i 1783 blev udskiftet af fællesskabet lod man Søen, Søkjær
ret og Gadefælled at henligge til fælles brug, 181 y ansøger nogle beboere i ..
Sdr. Onsild gennem sognefogden amtet om at få Gadejorden udskiftet, det kunde ikke tiltrædes da Ganejorden ved udskiftningen var udlagt til fælles brug. 1844 var beboerne bleven enige om at få hver sit. Og følgende foreningsdokument blev oprettet.I udskiftningen var foruden Søkjær og Gadefælled den del af det såkaldte Engsfald som er beliggende fra Fattighustofton og til det vestre Bydige ved Enevoldsled. Søkjær og Gadefælled blev delt:i. 22 lodder og Engsfaldet i 10 1Ø lodder var af vidt forskellig størrelse i Søkjæret var nogle på ca.2 Tdr. land ag i Engsfaldet nogle e på ca. 100 kvadrat alen, enhver fik sin part efter sit Hartk. Sparrehusene fik deres lodder ved nordre ende af Søen ved Møllevejen
Som årene gik, blev mange af disse Søkjær og Engsfald lodder vad handel sammen lagte og kom på andre hænder, somme påstår at deres lod aldrig er blevet solgt men simpelthen annekteret af naboen, men i årene efter udskiftningen blev der $m sådanne små handler sjældent Oprettet noget skriftligt, som der i dag kan henvises til.
Omkring 186$ lod Niels Gunnesen fra Grydehøj udsætte Karusser i søen da formerede sig hurtigt, siden udsatte han små gedder deri g de åd Karusserne og der blev fanget gedder på 10 pund. En vinter med. meget hård frost frøs de Fleste gedder ihjel.

I søen groede en rokkesart som var et godt foder det var meget besværlig  først slå græsset ude i vande t og så bære det i land til tørring. Udskiftningsdokument over søkjæret og gadefælleden står der i punkt 10 at det er en selvfølge at Søen således som den bliver afpælet er fælles for alle byens beboere. Da

vandstanden med årene sank, blev der god græsslæt i Søen, og denne blev af sogne forstander skabet lejet ud 1862 blev høslætten i Søen lejet ud til Hermand Andreasen for 16 Mark, og græsningen i Grusgraven i Søkjæret til Anders Jensen for 8 skilling.Efter udtørringen i 1899 overtog lodsejerne også den

egentlige Søbund ca. 4 trd land og til dækning af udgifterne ved udtørringen holdt de hvert år auktion over
høslætten, og overskuddet blev fordelt imellem lodsejerne.

Da den store udtørring i 1943 fandt sted overlod lodsejerne deres anpart i Søen til Niels Krog Kristensen mod athan betalte de på Søen pålignede drænings udgifter, Søen havde i en årrække været udlejet til ham og han havde ” 5 af de 14- anparter Søen da var delt i. Der svaredes ikke nogen skat af Søen. men 1908 betaltes der 57 øre i csmåredsel til sognepræsten.De 14 anparter i Søen  tilhørte 5 N. Krog Kristensen. 1 Peder Højgård Hermandsen. 1 Niels K. Lauersen. 1 Niels Højgård. Gotfred Hinrup. 1 Jens L. Kristiansen. 1 Peder Balle. Marius Jensen. 1 Søren Tougård. 1 Anders Gundersen