Sognepræst Ditlev Mehl 1852 – 58
FRA LIBER DATICUS FOR S. OG N. ONSILD Ved H.P.Berthelsen
Fra 1852-58 var Ditlev Mehl Sognepræst for S. og N. Onsild. Han var født 15-11-1811 som Søn af Provst Mehl i Raklev ved Kalundborg . 1836 blev han cand. Tegl. Og var derefter personel Kapellan flere Steder i nordvestlige Sjælland , dog med flere Afbrydelser , hvorunder han p. G. a. Svagelighed maatte gaa ledig . Den 27 – 2 – 1852 blev han kaldet som Sognepræst for S. og N. Onsild ; men da han stadig var svagelig, maatte han allerede Aaret efter have en Kapellan, Peder Riber, der blev hans Eftermand, da han 27 – 2 – 1858 blev entlediget i Naade og med Pension . Den 26 – 11- 1884 døde han og boede da i Ørsted ved Randers .
I liber daticus — en Embedsbog til frie Optegnelser — har Ditlev Mehl nedskrevet en hel Del om Onsild, der i dag har historisk Værdi . I det følgende skal hans Optegnelser gengives i Uddrag .
Etymologien til Navnet Onsild er temmelig usikker. Navnet er i gamle Dage skrevet Othenshylle eller Othenshillæ, hvilken Skrivemaade findes anvendt Aaret 1240, også findes Othenshyl 1403, og formenes, at Byerne og Herredet er givet disse Navne af den her løbende Strøm eller Aa, som har hedt Othens Hyll, et Vand, som har været helliget de gamle Danskes Afgud, Othen el Odin eller brugt til hans Dyrkelse ( se derom i Pontopp. Atlas ) .
I den ældste Kirkebog fra 1688 findes Navnet undertiden skrevet Wognsyld, først fra omtr. 1740 findes stedse skrevet Onsild .
I S. Onsild Sogns sydvestlige Hjørne, der hvor Aaen gør Skel mellem Byens, Trinderups og Tjeles Enge ( paa Bokbjerggaards Mark ), har i ældre Tid været en Bro over Aaen, da Landevejen der skal have gaaet over fra Viborg til Hobro . Om samme Onsild Bro som og betegnedes; Dronning Margrethes Bro, hvilket Navn endnu bruges af Bønderne her , er i Aaret 1490 af Herredstinget taget et Syns Vidne, at den da nylig har været istandsat med Stæg, Rende, Træer og Pæle . Denne Bro har og den historiske Mærkværdighed, at der i Aaret 1132 her har staaet et temmelig betydeligt Feltslag mellem Kong Niels og Kong Erik Emund, saaledes som Svend Aagesen beretter , ….
( her følger Molbecks Skildring af Slaget ) . Paa samme Sted skal og stundom være funden Levninger af Sværd, Vaaben, Hestesko o. lign. For øvrigt vides ingen anden historisk mærkværdig Begivenhed at have tildraget sig her i Pastoratet , ej heller findes Spor af, at større Bygninger fra Oldtiden have været beliggende her, ikkun ved Fyrkat Mølle ses endnu en temmelig høj rund, ophøjet Plaine, hvor Sagnet vil fortælle, at en gammel Borg skal have staaet .
Om Kirkernes Ælde kan ingen historisk Vished erholdes, da der ikke findes noget Aastal eller sligt, som kan give Oplysning i saa Henseende, dog synes Bygningsmaaden, for en stor Del af store tilhugne Granitsten, at tyde paa en temmelig høj Alder, maaske fra Knud den Stores Tid .
I S. Onsild Kirke fandtes for nogle Aar siden nogle meget gamle Malerier, et Røgelsekar af Messing m. m., hvilke Sager Bønderne lod sælge ved Auktion . Paa Kirkeklokken i S. Onsild findes aldeles ingen Inskription .
Af Oldsager er ingen af synderlig Betydning i de senere Aar fundne her i Pastoratet, kuns nogle Urner, Kiler af alm. Sort ere af og til fundne i Højene, og til dels indsendte til Museet . Af egentlige Stendysser ses kun Levninger af en temmelig stor paa Nørreonsild Mark og Bokbjerggaards.
I ældre Tider antoges Hobro Fjord at have gaaet betydelig længere ind i Landet, end nu for Tiden, maaske hen ved 1 Mil. Der skal saaledes i Nørreonsild Eng, hen imod Øls Krat, for en del Aar siden være funden et Skibsanker paa et Sted, som benævnes
“Saalfærd” (Sejlplads?)
Dyrkningsmaaden af Prgd. Jord er den gamle, som for Størstedelen anvendes af alle Beboerne her, nemlig først saakaldt Grønjordsbyg, hvortil Grønjorden pløjes om Efteraaret og gjødes om Foraaret, derefter Rug, hvorpå almindeligen tages 2 Aars Afgrøde af Havre med Undtagelse af en ubetydelig Smule Ærter og Kartofler . Dog har Forpagteren her i det sidste Aar begyndt at gøre en liden Forandring, idet han har saaet nogle Tdr.Provstirug i Brakjord, der har lagt et helt Aar, ligesom han har faaet flere Ærter . Og han agter at gøre flere Forbedringer.
Driftmaaden er m. Undt. Af et Par Gaardmænd hidtil den gamle, som har været anvendt uforandret fra gl. Tider. Dog er Afgrødernei Alm. Ret gode, endog i dårlige Kornaar, da man i Reglen er i Stand til at gøde stærkt. At Beboerne hidtil ikke have lagt mere Vind paa en forbedret Driftmaade, der vilde kunne indbringe betydelig mere, dertil maa fornemmelig søges Grunden i, at man lægger mest Vind paa Kvægavl, fornemmelig Heste og Stude, hvilket indbringer betydelige Summer . At de ser dem i Stand til at holde saa stor og god Besætning, dertil hjælper fortrinligen de udmærkede Enge langs Aaen, som i Reglen giver Mand 50-60, ja indtil 80 Læk Hø hvert Aar. Man har saaledes efter gl. nedarvet Skik mere sørget for Kreaturhold end for et godt Agerbrug . For en Del er d. s. Tilfældet i de andre Byer, Ulstrup og N. Onsild, hvor dog enkelte i de senere Aar have begyndt at gøre nogle Forandringer til det bedre . Endnu findes der til alle Byerne store Strækninger aldeles uopdyrket Hede-jord, der meget godt egner sig til Agerdyrkning ; men man anser det for et uoverkommeligt og alt for besværligt Arbejde .
I øvrigt er Velstand alm. Udbredt, med meget faa Undtagelser, blandt den alle Gårdmændene i hele Pastoratet, saa de fleste have ikke ubetydelige Kapitaler paa Rente, enkelte anslaas endog til hen ved 20. 000 Rbdl . Husmæmdenes Antal er saare ubetydelig, saa Daglejere sjælden er at faa til Arbejde selv for høj Betaling . Tidligere fandtes en Del flere huse, men ved Dødsfald og paa andre Maader tilkøbte Gdrm. Sig samme til dels af Frygt for et muligen i Tiden mere trykkende Fattigvæsen .Derfra hidrører og for en Del det ringe Folketal i Pastoratet, der efter dets Udstrækning og Frugtbarhed letteligen vilde kunne ernære langt over den dobbelte Folkemængde .
Hvad Beboernes sædelige Tilstand angår, da kan den vel i det hele taget ikke andet end fortjene Ros, ligesom dette Pastorats Beboere ligesom Glenstrup have Ord for at staa ikke lidet højere i Moralitet end de øvrige Sogne i videre Omkreds . Saaledes findes for Tiden ikke en eneste Mand i hele Pastoratet, der hengiven til Drik eller andre åbenbare Laster .
Med Hensyn til Kirkelighed og religiøs Sands, da maa vel ikke nægtes, at samme staar noget tilbage her, saavelsom i de fleste andre omliggende Sogne .Kirkegangen har fra ældre Tid af for det meste ikke været at rose, selv under mere højagtede Sognepræster, dog synes nogen Forandring paa nogen Tid at finde Sted . Husandagter er just ej heller den bedste kuns hos de ældre findes nogle gamle Andagtsbøger f. Eks. Brochmanns Postille Kingos og Guldbergs Salmebøger o. lign. I det hele er Læselysten kuns saare ringe uagtet alle Bestræbelser for saaledes en Læseforening i Sognene ikke har været at bringe i Stand skjøndt paa min Anmodning en betydelig Gave gode Bøger er skænket Pastoratet af Landhusholdningsselskabet men samme bruges kun af nogle faa Mænd.
Stor Sparsommelighed og Stræben efter at samle Formue der vel i Almindelighed er et fremtrædende Træk hos den jyske Bonde er saaledes også almindelig her ligesom stærk Vedhængen ved alt gammelt og enhver fra ældre Tid nedarvet Skik også holder sig uforandret såvel i det mindre som i det større .
Af de saakaldte “Opvakte” — eller Hellige findes ingen her i Pastoratet ligesom heller ei den nyere Tids Sekter såsom Baptister Mormoner skjøndt nogle Forsøg af Vedkommende ere gjorte have fundet Indgang her .