Til Bal i 30´erne v/Viktor Balle

Den 31..12.12
Lokalhistorisk Forening for Onsild-byerne.
Kun nogle erindringer fra 193o’rne.

Ungdomsforeningens månedlige bal i forsamlingshuset, var et lyspunkt i en tjenestepiges og karl’s slidsomme tilværelse på gårdene dengang. Omegnens unge strømmede til på deres cykler, flere af cyklerne var nogle værre, skærveknusere’, der var ikke råd til nogen fornyelse. De halvanden krone det kostede for at deltage i ballet var overkommelig, og forventningens glæde har sikkert været stor hos de fleste af begge køn, i hvert fald kunne jeg ikke sige mig fri efterhånden som jeg voksede til! Enkelte skilte sig ud fra vi bondekarle, de havde lettere ved at score de kønneste piger, hvilket ikke var velset af os lokale, optræk til tørre tæsk kunne forekomme, men stort set forløb et bal uden problemer,
Der blev lagt mærke til en balgæst på omkring de 3o år, altså en, ældre’ herre. De fleste var ikke særlig gode til at danse, men det var Changsify’, sådan h1 v -han -kaldt, ingen vidste hvad hans navn var. En meget dygtig danser var han bestemt. Han var altid meget velklædt, intet under, for han arbejdede på akkord i en grusgrav i nærheden af Hvornum. Han fik udbetalt 1 krone i timen, = hele 48 kr. om ugen, og mere når akkorden med mellemrum blev gjort op. Det var dog en hulens masse penge syntes vi bondeknolde, han tjente jo på ca. 12 md. hvad vi var et helt år om.
Han nød rigtig “vore” sødeste piger, men en flink fyr var han og vi tolererede hans store held. Som han dog kunne danse den mand!

En anden bal-deltager var Svend fra Nørre Onsild, hvor han var røgter(fodermester) hos gdr. Kirketerp. Svend var også omkring de 3o år, og han var også meget velklædt.

Det var i begyndelsen af 193o’rne moderne’ med laksko, alle unge gik med laksko fordi de var billigere end lædersko og så var de så lette at pudse, kun en klud var nødvendig og sommetider en smule hvid TIT: Et par år senere skiftede moden’til lædersko, og de skulle være med en hvid stikning langs kanten på sålen hele skoen rundt. Den sorte skosværte svinede let den hvide stikning
til og så kom neglebørsten og sæbe igang, stikningen skulle altså være hvid!

Nå, men Svend var altid pæn i tøjet. Til et bal mødte han i sort habit med vest, benklæderne var meget moderne med stor vidde for¬neden, og med pænt opslag. På ydersiden af opslagene var der over sømmen påsyet på skrå 3 små hvide perlemorsknapper! Det var ikke set før i Sdr. Onsild forsamlingshus. Svend havde fine laksko på og udenpå dem lysegrå filtgamascher knappet i siden med små sorte knapper. Sådan!!
Svend havde en sød kæreste, som uden tvivl havde sin andel i Svends velklædthed, hun var datter af Skrædderen ude i kæret’. Han boede i et lille hus på højre side af Viborg-vejen når man kører fra Stationen’ mod Sjørring.

Nogle år senere, det var i 1937, da jeg i en kort periode arbejdede på banen hos DSB. kom jeg til at arbejde sammen med Svend. Han var
nu gift med kæresten, og de boede vistnok hos hans svigerfar.
Mange år efter hørte jeg at Svend handlede med brugte biler og
bildele – hvad han vel næppe Gør mere!!
M.v.h.

Print Friendly, PDF & Email