Tilnavne.
Som slet ikke er øgenavne, er der mange gange nødvendigt at bruge for at blive klar over hvem man taler om, hvis jeg siger Gunner Hansen, er der mange som ikke tænker på en bestemt, men hvis jeg siger, Gunner Nu, så ved alle hvem det er, og det samme er tilfældet for mange personer her i Onsild, en af de mest kendte var Spelniels, han arbejde i mange år hos Lauersen, Kirketerp i Nr Onsild, men flyttede så først i 30verne op i en af vores lejligheder. En dag holdte der en bil udenfor Smedjen med flere personer, og spurgte om jeg kunne sige dem hvor Niels Andersen boede, jeg tænkte mig grundig om, og siger så, jeg kender alle i Sdr. og Nr Onsild, og der findes ingen af det navn, de så lidt forbavset på mig, og var lige ved at køre, men så fik jeg dem stoppet, han bor inde i en af mine lejligheder, jeg havde aldrig hørt hans navn men kom i tanker om at jeg havde set på lejekontrakten at der stod Andersen. Navnet følger også børnene, Spelejner, Spelandersen m fl, i en yngre generation er der en som hedder Holger Spelniels. Der er jo sikkert en forfader som har været spillemand, for Spilniels har aldrig spillet..

Karl Skrædder boede i det vi kaldte Køllen i Søkæret, han hed Pedersen, men hans far var skrædder, og boede i Nr Onsild, og deraf navnet, Karl’s børn fører navnet videre, Marie – Anne og Knud Skrædder. Sysine på Ulstrupvej ingen børn, Syelse på fiskevejen ugift ingen børn, så de navne udgår, ved siden af Syelse, boede lillemor, jeg kan ikke nogen forklaring, men det er jo nok hendes mand der har døbt hende.
I Komunehuset bor Långniel, han var temmelig høj, hans kone hed Sortsine, hendes højde var jo modsat långniels, Stuspen boede sammen med en bror og svigerinde.

På grydehøj bor Ejner Andersen, hans kendingsnavn var GREVEN, og det var vist fordi han stak næsen lidt højt op, det var ikke fordi økonomien var for god.

Peter Lynlås tjente ca. 1930 hos Jensen på Ellishøjgård, det var omkring den tid lynlåsen blev opfundet, Peter købte en Skjorte en Vest og en Jakke med Lynlås, og gik i det hele på en gang, trak låsen op i forskellige højder så vi kunne se dem alle, deraf navnet, en dag jeg kom over til Jensen på Ellishøjgården, siger han til mig, jeg synes de kalder Peter for Peter Hængelås, jeg måtte så forklare ham at det var lynlås, men sådan en kendte Jensen ikke.

Alle de her omtalte var af banken, der var også en af bunken her i Kirkebyen, hun blev kaldt Selvstarteren, hvad hun selv startede med ved jeg ikke.

Så går vi en tur til Stationsbyen, og jeg vil starte med min kollega, han hed Nielsen til efternavn, men blev aldrig kaldt andet end H C, og det samme med mejeribestyrelsen der hed Rasmussen, det var altid U C. Længere nede i byen boede den Sorte Post, hans hår og skæg var noget mørk, han gik posttur efter Sjørring, på modsat side af vejen boede Peterejer, i Villaen Dorehæusminde, han var ungkarl, når der var fodboldkamp løb han langs sidelinien, og fulgte bolden på banen, der var jo ingen linievogtere, ingen hvide streger, kun en pind i hver hjørne, så det hændte jo at Peterejer kom temmelig langt ind på banen mellem spillerne, så dommeren måtte hen og vise ham det røde kort. I den yderste ejendom på Kærvej bor A P, stadig. I grusgraven øst for stationen bor stadig enken efter Stærkjens. Ligeledes var der en Malermester ved Stationen der hed Jensen, han havde ingen tilnavne, det fik derimod hans børn, det blev Ejnermaler – Erikmaler, og mulig flere, jeg kender dem ikke alle, der var 12-14 stykker i Kirkebyen boede Maler Jensen’s svigermor, hun blev af alle kaldt Bejste, hendes dattersøn Ejnermaler bor nu i huset. Vi havde også en handelsmand der hed Niels Pedersen, det navn var der næsten ingen der kendte, derimod Sprutpedersen, ham kendte alle, han havde forskellige ejendomme, også nuværende Pigernes kro, hvorfor han havde det navn ved jeg ikke, jeg havde aldrig set ham beruset. En anden ejer af kroen hed også Pedersen, men blev aldrig kaldt andet end Gnobberen, det var fordi han altid gik og mumlede, men han var også kendt for andet, Kroen var dengang afholdshotel, og måtte ikke sælge spiritus, men hvis man gerne ville have en stærk øl, så bestilte man en Wyandot, så gik han ud i hønsehuset og hentede dem, og etiketten var vasket af.

I Søkæret boede Jens Peter Fønis, hans rigtige navn var Jensen, man han røg aldrig andet end Fønis serutter. Peter-Brus arbejde i Brugsforeningen Grovvarer, han blev også kaldt Møller-Peter, hans rigtige navn var Christensen.Der var sikkert en del som ikke vidste at de havde de tilnavne, de blev jo kun brugt når man talte om dem, ikke når man talte til dem, men jeg tror også efterhånden de forsvinder her i Onsild, jeg mindes ikke der er kommen et eneste her, de sidste 50år. Fra 1942 til 1960 boede Marius Andersen og hans kone Kirstine ude på Onsild Præstemark, de blev også kaldt Bødker, da Marius forfædre kom til Bødkergården der ligger mellem Klejtrup og Roum, Marius var meget habil Mouselspiller, altså om penge, en aften de spillede Mousel på Onsild Kro, sad han med 4 Konger, og så blev han Mouselbet, hvorefter han siger, det er skrapt, at jeg kan blive bet med 4 Konger, og der fik han navnet Mouselkongen, et navn han aldrig kom af med igen, de kom fra Hvilsom, og flyttede dertil igen, nu er både han og Kirstine døde og ligger begravet på Hobro Kirkegård.

På Fiskergården her i Onsild bor Pony-lejf, nu kunne man tro det var et øgenavn, hans egen vægt ligger omkring 150 kilo, men navnet fik han fordi han handlede med Ponyheste, handlen har han udvidet så han nu handler med alle størrelser af heste.

Jeg glemte at fortælle lidt om Marius Andersen, hans far som boede på Bødkergården, blev sammen med en anden i 1870erne, myrdet af Rasmus Mørk, og efter at han var blevet dødsdømt, blev han halshugget på en bakke Nord for Klejtrup, han var den sidste der blev offentlig henrettet her i Danmark, der var flere hundrede der så på at hans hoved trillede af.

Ved stationsbyen bor Vaske-hanne, hun var kendt af alle, også de finere Fruer, for det var dem som sendte bud efter Hanne til at vaske deres tøj, de var jo bange for at brække de lange negle på vaskebrættet, hendes arbejde er jo også forsvunden ud i den blå luft, siden den elektriske vaskemaskine blev opfunden.

For ca. 50 år siden havde vi også en som blev kaldt Kylling-sine, jeg mener hun rugede kyllinger ud, for senere at sælge dem.

Anne Pedersen var kendt af alle i Onsild, men da der var andre af samme navn, kunne man blive i tvivl, hvis man derimod sagde Anne-eskild, så vidste alle hvem det var, hun var i mange år Kommunekasserer i Onsild.

Bette-valle han boede i kommunehuset, i den lejlighed hvor Lång-niels engang boede, han var svoger til Oluf som boede hos os, Valle var almindelig arbejdsmand.

Da vi kom til Onsild lå der et bindingsværkshus, hvor Købmandsforretningen ligger, det var Fodermesterhus og hørte under Ellishøjgård, Fodermesteren blev kaldt Kikken, årsagen dertil var, at det ene øje vendte til højre og det andet til venstre, når han skulle se noget ligefrem, måtte han dreje hovedet.

Thomas-tow-gång boede ved stationen, han var vel anskrevet indenfor Socialdemokratiet, engang var han valgt til at deltage i et Landsmøde i København, Kongresmøde, det lød meget finere, og han blev ved at tale om det i lange tider, når han talte med andre.

Jeg tror jeg har fundet de fleste Tillægsnavne, der er nok nogen blandt ungdommen som jeg ikke kender. Men af dem jeg har nævnt af den ældste generation, er der kun Sysine som bliver 97 år d 18 marts 1993, og så Stærk-jens’s kone, alle de andre er taget ud på de Evige Jagtmarker.

Det man kalder rigtige Originaler, har der igen været i Onsild i min tid, det nærmeste jeg kan komme, er en ældre Ungkarl, der boede ved sin søster Helene Jensen, han arbejde på Trinderup, og der gik han ud hver morgen og tilbage om aftenen, hvor Hvornumvejen drejer fra Onsild Kirkeby, stod der en Telefonpæl, den ruskede han i hver morgen og aften, samtidig med at han gik en tur rundt om den.

Christian Christensen, blev altid kaldt Kristian Bukbjerg, fordi han var opfødt på Store Bukbjerg ved noget familie, han blev gift med en enke der havde været gift med hans broder, hun hed Sine, men blev altid kaldt den Glade Enke.

I Stationsbyen boede Frk. Balle, en ældre Dame, meget høj, og kraftig Overkrop, men meget tynde ben, så der gik byens Vovehals, det var jo nok på grund af de tynde ben.

Ude på Kærvej boede for mange år siden 2 tvillingepiger, de blev altid kaldt Kok-kyllinger, hvorfor ved jeg ikke.

Længere ude på Fredriksbjergvej boede Flæsk-henry, til det navn er der to forklaringer, hvilken der er rigtig ved jeg ikke, det ene var at han var ret trind forskellige steder, det andet var at han arbejdede på Hobro Slagteri, det har jo også noget med flæsk at gøre.

Sprut-Pedersen havde også et navn mere, og det var Tørve-Pedersen, og det var naturlig, for han havde mange folk i arbejde med at grave Tørv, under sidste Verdenskrig, de fleste af dem blev sendt videre med Jernbanen, men inden de afgik fra Onsild, skulle de på vægten hos Kongelig Vejer og Måler, Martinus, Køberen skulle nemlig betale efter vægt, men samtidig efter Vandindhold, så Martinus skulle også tage et par Tørv der skulle sendes til Vandprøve, og det var næsten offentlig – hemmelig, at Sprutten og Martinus havde en aftale om hvor Martinus skulle tage Tørvene på vognen, det var gerne forskellige Husmænd fra Onsild der kørte Tørvene, og ude på pladsen var Pedersen altid når de kørte, og der stod han ved en stak tørv der var ekstra tørre, og så kom der en Grebfuld op på Vognen. Brugsuddeleren havde en kvik dreng på ca. 12 år, der en dag kom ind til Sprutten, og ville sælge nogle Lodsedler til ham, så siger Sprutten, jeg vil ikke købe nogle af dig din Kæltring, drengen så bestemt op på ham, og så siger han, sagde du Kæltring, det skal du vist snakke stille om, hvorefter han hurtig forsvandt ud af døren.

Tillægsnavne er ellers ved at forsvinde her i Onsild, dog er der kommen et nyt til de sidste år, det er, Rævbæk-mureren, det er også naturlig, han er Murer, og bor i Rævbakkerne, hvor han har en Ejendom.

Hvornår navnet Rævbakkerne er begyndt, er nok vanskelig at datere, men navnet er sikkert kommet fordi der var mange ræve i fortiden, det var jo tilgroet med Lyng, og meget kuperet terræn, i attenhundrede tallet tilhørte det gårdene inde i Nr Onsild, de havde hver en parcel derude, det kan ses af matrikelnumrene, der er så i samme tidsrum bygget ca. 10 ejendomme derude. Går vi tilbage til ca. 1100 blev det kaldt Østerheden, der lå der nemlig en kirke, som blev kaldt Østerhede Kirke, resterne af den kan endnu findes under, og ved siden af ejendommen, som Chr. Hermansen for flere år tilbage ejede. Hvornår den første kirke inde i Nr Onsild blev bygget, har jeg ingen årstal på, men der har været en før det nuværende, for en del år siden blev Soklen på hele Kirken restaureret, jeg var nede og se hvordan det foregik, hele jorden omkring kirken var fjernet ca. 75 cm ned, og 150 cm ud, ca. 1 m udenfor Sydsiden fandt de en gammen sokkel, i hele kirkens længde, samt sokkel til et Våbenhus på sydsiden, så kirken må jo på et eller andet tidspunkt blevet bygget om, om kirken så er blevet 1mt smallere, eller den er blevet flyttet 1 m mod nord, blev ikke konstateret, så skulle der jo have været gravet inde i kirken, for at se om der var en sokkel 1mt inden for nordmuren, om den første kirke er brændt står hen i det uvisse, men vi skal langt tilbage i tiden, for den nuværende Altertavle, samt Lysestager fører årstallet 1663. ligeledes var der et Våbenhus og indgang på sydside, for soklen til denne var der også, i den nuværende har indgangen været i nordsiden, men det er nu tilmuret, og indgangen er i vestsiden gennem Tårnet.