Togkatastrofen i Tobberup
Forfatter skriver bog om katastroferne ved Hobro
HOBRO:
Den søndag aften for snart 60 år siden sad passagererne tålmodigt i eksprestogt, som netop havde forladt stationen i Hobro. Pludselig eksploderede bomben og spredte død og rædsel på banelegemet ved Tobberup. Terroraktionen skete 8. oktober 1944, og 24. februar 1945 sprængtes igen en bombe i toget på næsten samme sted. 20 mennesker omkom ved de to angreb. Katastroferne ved Hobro er emnet for en bog, som den københavnske skribent og historieinteresserede Frank Bøgh arbejder på disse uger. Han har samlet materiale og interviewet en række hobroensere, som på den ene eller anden måde oplevede togbombningerne. Frank Bøgh har i et par år lavet undersøgelser om danskere, der arbejdede i tyske terrorgrupper under krigen. Han har endevendt oplysninger om den berygtede Peter-gruppe, som efter krigen blev dømt for 280 forhold, herunder 150 drab, begået under krigen. Peter-gruppen stod også bag forbrydelserne i Tobberup. –
Under arbejdet med Peter-gruppen stødte jeg naturligvis på de to episoder ved Hobro. Jeg blev grebet af den totale meningsløshed, som de illustrerer, og derfor prøver jeg at lave en bog om præcis disse to sprængninger, forklarer Frank Bøgh. – Jeg har talt med en halv snes personer, som oplevede ulykkerne. Det har været en stor og berigende oplevelse af tale med disse mennesker, og jeg er imponeret over, hvor mange mennesker i et lokalsamfund som Hobro, der kender og husker detaljer fra katastroferne. Frank Bøgh har blandt andet talt med Ninna Mortensen, der var sygeplejerske på Hobro Sygehus og var med til at behandle de sårede. Han har også mødt tidligere omsorgsassistent Grethe Domino og tidligere malermester Henning Rasmussen, der var med i redningsarbejdet.
Søger viden om dræbte
Historieskriveren vil i sin bog bringe detaljerede portrætter af de 20 mennesker, som omkom. Han søger fortsat mennesker, som ligger inde med oplysninger. Ikke mindst er Frank Bøgh interesseret i fotomateriale fra togulykkerne og billeder af mennesker, som på den ene eller anden måde var involveret. – Jeg vil gerne vide noget om det tyske lazaret, som var indrettet på alderdomshjemmet i Fayesgade. Jeg mangler også informationer om sygehusets overlæge Schousboe, der gjorde en stor indsats for de sårede, fortæller Frank Bøgh. Han er også yderst taknemmelig for oplysninger om nogle af de dræbte. – To hobroensere døde. Det var Carlo Mikkelsen, Hegedalsvej 17, og Jens Christian Jensen fra Blusbakken 6. De arbejdede begge på flyvestationen i Aalborg, og sidstnævnte var kendt i byen under øgenavnet “Kig Høwt”, siger skribenten. Blandt de omkomne var desuden en ung kiropraktor fra Aalborg ved navn Orla Frank Jørgensen. Han havde et par kunder i Hobro.
Syv blev henrettet
Frank Bøgh mangler stadig de sidste sponsorer, men han håber, at bogen kan udgives ved juletid. Peter-gruppen var en hemmelig, tysk organisation med danske hjælpere. Den hævnede modstandsbevægelsens angreb på tyskerne, og modstandsfolkene skulle have skylden for bomberne i Tobberup. Efter krigen måtte danskere i Peter-gruppen stå til regnskab. Syv af medlemmerne blev dødsdømt og henretted
Historie: Det følgende er et citat af en artikel i NYT FRA ZONE-MUSEET november 1995 skrevet af Aage Christensen og Frederik Madsen. Årstallet for stationens flytning er i citatet ændret fra 1956 til 1957: …….Stationen på Hostrupvej 58 blev oprettet 1. august 1933 med E.J. Overgaard som leder. Han var kreaturhandler og fortsatte med dette erhverv. Han ejede ejendommen, ZR ejede materiellet. Marius Stad og Anders Nielsen udførte det praktiske arbejde. Marius Stads kone Sigrid Stad passede telefonen og stationens benzinsalg. Marius Stad arbejdede på det nærliggende teglværk som brænder alle ugens syv dage for en ugeløn på kr. 40,00. Han oplyser, at assistancerne androg 2-3 stykker om ugen i årene før krigen. Fra stationen gik en ringeledning til teglværket, hvor også Anders Nielsen var ansat. l juli 1944 blev stationen ophøjet fra at være almindelig kranvognsstation til at være egentlig redningsstation, idet den blev udstyret med ambulance og andet redningsmateriel. 8. oktober 1944 indtraf en af stationens største og mest uhyggelige opgaver, idet eksprestoget til Aalborg, kort efter at have forladt Hobro Station, ved Tobberup blev sprængt i luften af den berygtede Brøndumbande som gengældelsesaktion for den stigende jernbanesabotage. Toget var fyldt til bristepunktet og 12 passagerer dræbtes mens 60 såredes. Efter krigen blev ved Tobberup rejst et mindekors og holdt en højtidelighed, i hvilken deltog Zone-folk fra de stationer, der havde deltaget i redningsarbejdet……l 1957 flyttede stationen til Brogade 61. Korpset købte ejendommen af malermester Poul Maarup, og der indrettedes fire garager. Af garagerne var de to til rådighed for Statens Bilinspektion, og mellem udrykningerne hjalp Zone-folkene til med synsarbejdet. Marius Stad, der nu havde opgivet arbejdet på teglværket til fordel for Zone-arbejdet, blev udnævnt til stationsleder og boede i den tilhørende bolig, som han beskriver som alt for stor og næsten ikke til at varme op. Anker Sørensen, der var ansat 1956-1960 som afløser fortæller, at Marius Stad altid var på vagt. Anker Sørensen var på stationen hver dag fra kl. 8.00 til 17.00. Derudover var det god skik at være hjemme og dermed til rådighed resten af døgnet. Skete det, at Marius Stad havde brug for en friaften, overtog Anker Sørensen vagten på stationen, men kun for at betjene telefonen og videregive meldingerne til stationerne i Randers, Viborg og Aalborg. Det var også disse stationer, der hjalp når større opgaver skulle løses. l 1958 foretog driftsleder Suhr fra hovedkontoret i Nykøbing F. et inspektionsbesøg på stationen. Han skrev i sin rapport: Ny stationsbygning. Det løse materiel i god stand. Mandskab: 1 leder – 1 assistent. Vogne: Ford V8 1939 ambulance – Ford V8 kranvogn 1946 – 1 motorpumpe. Kørsel: 32 sygeture – 1.962 km. 408 kranvognsture – 13.961 km. Fra juni 1960 til maj 1961 var Aksel Skov ansat på samme vilkår som Anker Sørensen, dvs. man skulle helst være hjemme, også når man havde fri. I det sidste ca. halvandet år var Poul Kastberg Madsen medhjælper på stationen. Han fortæller bl.a.: Samarbejdet på stationen var godt. Man var som en familie. Fru Stad kom hver dag med kaffe og kage eller franskbrød med ost eller syltetøj. Til arbejdet hørte også servicestationen med salg af benzin mm. samt smøring af lastbiler og busser. Statens Bilinspektion lejede smørehallen 2 dage om ugen. Så var der lejlighed til at skaffe emner til Marius Schmidt, Zonens salgsinspektør……Ivan Sejersen var mekanikerlærling i Hobro og havde sin gang på stationen fra 1958 til sammenlægningen. På lærepladsen reparerede man stationens køretøjer, men det skete jævnligt, at Sejersen foretog mindre reparationer på stationen. Han hjalp også med rengøring af køretøjer og bygninger. Når Marius Stad skulle i byen, passede Sejersen tankanlægget, hvor der solgtes såvel benzin som dieselolie. Da han fik kørekort, kørte han jævnligt kran- og bugserture. Når han udførte regulært arbejde, fik han timeløn for det. Assistanceantallet var 3-8 ture i døgnet, hovedsageligt autohjælp. Mandskabet var stadig Marius Stad, Sigrid Stad, en fast mand, samt afløseren Anker Sørensen og så Ivan Sejersen, d.v.s.. i alt fire mand når det kneb……For Marius Stad kom sammenlægningen som noget af et chok, han havde intet hørt om det fra korpsets side. En morgen gik han ude på pladsen, da en rutebilchauffør fra Hadsund-ruten spurgte ham, om han havde hørt Radioavisen den samme morgen. Det havde Marius Stad ikke. Men han fik bekræftet, da han hørte Radioavisen kl. 9.00, at Falck havde købt Zonen. Senere ringede direktør Pedersen fra Aalborg og undrede sig over, at han slet ikke havde hørt fra Marius Stad. Marius Stad forklarede ham, at han følte sig dårligt behandlet ved efter 32 års tjeneste at få at vide gennem Radioavisen, at det var forbi……..Han havde intet at klage over med hensyn til Falcks behandling af ham, men han glemte aldrig den morgen i Hobro.Efter sammenlægningen: Nedlagt. Marius Stad ansat ved Falck-Zonen i Aalestrup som abonnementsinspektør til sin pensionering. Assistancestatistik:
Effekter på museet fra stationen: Vognpark 1962:
Mere materiale fra Hobro som ikke er med i bogen Zone-Redningskorpset i Danmark
|
Tilbage