Ulstrup (Sdr. Onsild)

Ulstrup – Kongsvad
matrikelsnumre 1 – 20

Matrnr. 1,a m.fl.
Vestergård Ulstrupvej nr Opført i bindingsværk
Ejere:
Tvillinggård under Mariager Kloster (Terrupgård)
1723 fæster Christen Soegård og ( Christian Balle Terrupgård)
17? Maren Jensdatter
1808 svigersøn Christensen Møller
1854 søn Peder Christensen Møller
1893 svigersøn Jens Søndergård
1933 Peder Søndergård. Født den 25-5 1895på gården. Gift med Meta Søndergård født den17-7 1896 i Ålestrup ag Kirstine og Drejer Peder Andersen Ålestrup

Matrnr. 4,a m.fl.
Terrupgård Ulstrupvej nr Opført
Tvillinggård med Vestegård markene 1 i Ulstrup under Mariager Kloster
Ejere:
1723 fæster Christen Soegård og Christen Balle
Gårdene blevet delt i år?
1799 Mads Balle den til selveje
1830 Mads Balle´s enke Maren Madsdatter til sin søn Peder Christian Madsen (Ane Jensdatter)
1838 Jens Christian Møller.
1842 søn Christen Jensen Møller (Hansine Holm)
180? Martin Møller
1874 Christen Bendixen. Gift med Mette Marie Bendixen
1 søn Valdemar Bendixen
1 skov.
1 Petersen
1 J. Bak.
19? Jespersen
1928 Jens Oluf Bak
1947 Flere
Gården er på 137 tdr. land, 20 tdr. land eng og 12 tdr. land plantage.

Matrnr. 2,a
Ballegård Ulstrupvej nr Opført i bindingsværk. Avlsbygningerne moderniseret i 1914
Ejere:
Mariager Kloster
1775 fæster Christen Christensen
1776 søn fæster Landssoldat Peder Christensen
1798 køber Peder Christensen´s enke Ane Sørensdatter gården for 725 Rigsdaler.
1812 søn Søren Pedersen Balle. Gift med Ane Jacobsdatter.
1856 søn Jacob Sørensen Balle. Gift med Wilhelmine Caroline Balle.
1887 søn Søren Jacobsen Balle. Gift med Kristiane Balle.
19? søn Niels Balle. Født på gården 17-8-1895.
19 Carlo og Kurt Christensen Vognmand (grusgrav på marken)

Matrnr. 3,a
Ulstrupgård Ulstrupvej nr Opført: Stuehus 1936, avlsbygninger 1934.
Ejere:
1799 Lars Christensen
1815 Niels Pedersen
1846 Niels Christensen
18 ? Niels Nielsen
1909 Chresten Møller
1935 Jens Bak
1937 Carsten Sørensen
1942 Albert Christensen Holst. Født den 12-11- 1892. Hustru Marie Holst. Født den 10-10-1887 i Valsgård.

Matrnr. 3,e
Engsvang Ulstrupvej nr Opført 1902
Udstykket fra en gård i Ulstrup
Ejere:
1902 Niels Møller
1945 Kristian Møller. Født på gården, den 8-12-1904. Gift med Karen Margrethe Møller, født den13-5-1910 i Oue sogn. Børn: Åge, Gunnar, Harry, Niels og Else.

Bakkely Ulstrupvej nr Opført 1812
Ejere:
1812 Niels Pedersen, gift med Sara Andersdatter.
1843 svigersøn Niels Kristensen
18? Kristen Kristensen
1 + Laust Sjørring
1887 Jens Knudsen
1899Jacob Andersen
1902 Kristen Jensen
1923 Carl Sørensen. Født den 3-10-1894 i Lem sogn og hustru Louise Sørensen i Sdr. Onsild. Børn en pige og en dreng.

Lille Å. Og Kongvad Mølle
Længere efter Uldstrup til lå der en Spang der blev senere et Stemmeværk til at stemme Åens Vand op så Engen blev Vandet, efter Åens Regulering blev dette Stemmeværks murede Kæber andvent til Brohoved til den opførte Bro.
Ejendommene på Handest Vesterland og Gråhus havde Vejret og deltog i Broens Bygning. En Spang fantes øst for Ulstrup ved Præsteengen ud for Stærberg, og en Spang fandtes mitvejs imellem denne og Bro hulen øst for Terrupgård.
Lille Åen er et udløb fra Glenstrup Sø. Vandet blev før i tiden brugt til at trække et Vandhjul i Kongsvad Mølle og som trak en Kværn og Bønderne på Egnen kom kørende med deres Korn og fik det malet. Senere blev Vandhjulet brugt til at trække en Generator som leverede Elektricitet til hele Egnen.
Efterhånden som Elektricitet forbruget steg blev kapaciteten for lille og det blev nedlagt. I de senere År er Vandløbet blevet brugt til Fiskedamme til opdræt af Ørreder. Lille Åen forsætter sit løb langs Dalen hen omkring Ulstrup Gårdene og udløber til sidst i Skalsåen.

Spang
Broen og Vadesteder over Lille Aa
Som Overfartsted for Færselen imellem Ulstrup og Handest var der 60 m nord for den Jernbanebro der føres over Lille Aa eller Kongsvad Mølle Aa et Vadested som dannedes ved at der var fyldt Sten i Aaen , omkring 1900 blev der lagt en Svellebro over Aaen en vej er let kendelig , over Engen vest paa hvorpaa den fulgte Engkanten indtil Markvejen . Dette Overfartsted ligger ikke i den nuværende Aa men i en næsten opfyldt Aakrog 10 m Øst for . Dette vadested kaldes Hestevad . Da den nye Jernbanebro over Aaen blev bygget blev Aaen der sænket en Del , hvilket bevirkede at Strømmen i 1949 afdækkede et andet og ældre Vadested som ligger 20 m nord for Jernbanebroen Aabunden er her i 3 1/2 m brede opfyldt med sten som ligger meget jævnt en Del er vel fjærnet ved Aaens Regulering og Uddybning det ser ud til at her har været et godt Vadested svage spor af en Vejdæmning med nogle Sten i ses indnu over Engen vestpaa ligesom en Vejdæmning er kendelig Øst for Aaen

Dette vadested er sikkert meget gammel , kendte Folk havde før hørt tale derom og det kan godt tænkes at det har været anvendt til mere end lokal Færsel ved en Vej som fra Sdr. Onsild gik over Stensbak om Visenbjerghøj igennem Hesthulen ad Hestehulevej mod Hestevadet og derfra Østpaa efter Handest i hvilken Retning der løber flere Veje , hvoraf en ender tæt nordøst for Vadet ved Tangehøj og hvis udseende i Dag kunde tyde paa at den var dannet til andet end den smule Færsel de Handest Folk havde til deres derliggende Udmarker.
Længere efter Ulstrup til laa der en Spang , der blev siden bygget et Stemmeværk til at stemme Aaens Vand op saa Engene blev Vandede , efter Aens Regulering blev dette Stemmeværks murede Kæber anvendt til Brohoveder til den der opførte Bro , Ejendommene paa Handest Vesterland og Graahus havde Vejret og deltog i Broens Bygning .
Øst for Ulstrup
En Spang fantes ved Præsteengen ud for Stærbjærg og en Spang fantes mitvejs imellem denne og Brohulen Øst for Terrupgaard

Print Friendly, PDF & Email