Vestergaard

1761
Niels Jensen gifter sig med enken på Vestergaard hun hed Maren Jensdatter hendes data har jeg ikke fundet. Niels Jensen blev hermed fæstebonde til Vivebrogaard. – de fik 3 børn hvor den ældste Jens Nielsen blev født i 1768.
1763 James Watt konstruere sin første dampmaskine
1769
Jordbo-reformen var det direkte resultat af Den store Landbrugskommission
Arbejde. Den arbejdede i fuld offentlighed, hvilket var ret usædvanlig under enevælden. Det var kommissionens arbejde der førte til stavnbåndets ophævelse.
1778 Joseph Bramah udtager patent på det første vandkloset.

Det maximale antal hoveri dage nedsættes til 48 spanddage ( med heste ) 96 gangdage ( med redskaber) det var ca. en halvering af den hovpligt mange var nået op på.
1783 fødes N. F. S. Grundtvig

1786
Mon der har været sølvbryllup på Vestergård? Vi ved at man begyndte at makkere sølvbryllupper i slutningen af 1700 tallet, og det er 25 år siden at Niels og Maren blev gift eller Corpuleret som det hedder i kirkebogen fra den tid.
James Watt opfinder den dobbeltvirkende dampmaskine.
1788
Stavnsbåndet ophæves ved lov den 20 juni 1788.
Det betyder b.la. at: staten overtager herefter al udskrivning af soldater.
Landsbyfællesskabet blev ophævet og den tidligere fællesjord blev nu fordelt i nye indhegnede jordlodder. Omkring 15000 af de i alt 60000 gårde blev revet ned og nyopført på deres nye jord ude i det åbne landskab.
Omkring halvdelen af de tidligere fæstebønder købte deres tidligere fæstegård
Og blev dermed selvejere.
Efter stavnsbåndets ophævelse afslog bønderne mange steder i landet, at yde hoveri. Nogle håbede at hoveriet helt kunne afskaffes hvilket ville ødelægge godsejernes produktions muligheder. Der blev derfor nedsat en kongelig hoverikommission.
1789 Den franske revolution. Alessandro Volta konstruerer det første galvaniske element til frembringelse af elektrisk spænding. Volt.
1795
Fæstebonden Niels Jensen løskøber gården Vestergaard af Hr. Peder Møller, Vivebrogård til sin søn Jens Nielsen.
De sociale konsekvens af jordbo-reformerne var, at den gamle fælles brugsret til græsning, tørv, brænde, vilde frugter, og bær forsvandt. Fælleden blev indhegnet eller der blev bygget stendiger omkring dem. Husmænd og andre småfolk var herefter tvunget til at arbejde for godsejere eller gårdmænd.
Tilbage blev kun den fattiges ret til at samle brænde i skoven og til at samle aks og strå på den færdighøstede mark. Det var forsat tilladt at prygle husmænd og landarbejdere, men ikke gårdmænd.
Udskiftningen betød, at gårdmandens traditionelle tilhørsforhold til landsbyen og eller godset ophørte, by stævnet mistede sin betydning. Det blev nu sognet der skulle fungerer som forvaltningsenhed .Første gang ved en beskikkelse af sognefogeder i 1791.
Med fattigforordningen fra 18o2 og skoleordningen fra 1803 blev sognet rammen for kontrol kommissionerne der var forløberen for sognerådene.

1794 Christiansborgs brand 1795 brænder København

1797.
Onsild kirke får ny præst, hvilket kan ses i kirkebogen der fra starten af 1798 er ført, og skrevet med blæk der er læselig i dag, tidligere præst har tilsyneladende skrevet i kirkebogen lejlighedsvis og med en elendig blæk.
Med baggrund i ovenstående har jeg ikke kunnet finde Jens Nielsens bryllup med Kirsten Pedersdatter, der må være fra 1796 – 1797. De fødte så vores tipoldefar Niels Jensen. Den 15 december 1799 (kbo.87)

1801
Slaget på Reden den 2 april. Den 3 maj får Niels en lillebror der bliver kaldet Peder. Vi har en folketælling fra dette år, der oplyser at Kirsten Pedersdatter er 26 år gammel. I august 18o2 kommer lillesøster Ane.
(kbo. 93 og 94)

1803.
Ny fattiglov udstedes. Den giver fattige ret til understøttelse hvis de ikke kan klare sig selv. Der blev oprettet fattigkommission i alle sogne og i mange blev der bygget fattighuse. I kommissionen var præsten født medlem sammen med 3-4 af sognets bedste mænd, så måske også vores tiptipoldefar.
De fik i øvrigt Jens 6 januar 04, Maren 27 marts 05.og Bodil november 06.

1804.
Den 19 november dør vores 3x tip oldefar den første Niels Jensen på Vestergård.
Dannebrog vajede overalt på verdenshavene i storhandlens tid frem til 1807.
De danske oversøiske besiddelser spillede her en væsentlig rolle. Det var de
Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Croix, Sankt Jan, slaveforterne i Ghana og de indiske kolonier Trankebar, Serampore og Nicobararen.
Danmark var på den tid, i høj grad, et selvforsynende landbrugssamfund.
I England konstrueres det første jernbanelokomotiv.
d.2/4 1805 fødes H.C. Andersen.
1807.
København bliver bombarderet af briterne, der også overtager den danske flåde og kontrollen af de danske farvande.
Samtidig var der krig mod Prøjserne om Slesvig og Holsten den varede frem til 1814 og var den direkte årsag til statsbankerotten i 1813.
Der er nu lavet en skolereform der taler om en fast skoletid.

I 1808 på Vestergård fødtes en Kirstine, i 13 kom der nok en ”Jens” og Christen i 1815 og endelig i 1819 kom Just. Den ”Jens” blev for øvrigt gift med Maren Lauritsdatter d. 23 juni 1843,
I 1808 tændes det første kendte juletræ det var i Holsteinsborg. Det år fødes også Frederik den 7. Man sagde på den tid, at alt nyt og godt kom fra syd. Det var også i Kiel det største og mest velansete danske universitet lå.
1810 Skriver Grundtvig ”Dejlig er den himmelblå

1813
Statsbankerotten, grundet Napoleonskrigen, Fastlandsspærringen og Englandskrigen.

1814.
Ved freden i Kiel, måtte Danmark efter en ulykkelig deltagelse i Napoleonskrigene afgive Norge til Sverige.
Grønland, Island og Færøerne blev ikke regnet for noget og forblev derfor danske. Danmark har nu 1 million indbyggere.
Den nye skolelov indføres i hele landet og der indføres skoledistrikter.

1815.
Var det år vores tipoldefar blev konfirmeret, om konfirmationen blev fejret på Vestergaard ved vi ikke, men vi ved at vores tipoldemor blev født dette år.
Disse år opdager H.C. Ørsted elektromagnetisme og fremstiller den første aluminium.

1823
 Dør Kirsten Pedersdatter på Vestergaard, den 16 oktober.

1824.
Overdrager Tiptipoldefar Jens Nielsen, ”Vestergaard” til sin kun 25 år gamle og ugifte søn Niels. Jens var da 56 år gammel, så han må have været alvorlig syg, eller tilskadekommet da han tager en så drastisk beslutning.
Det blev forbudt fattige at gifte sig, med mindre fattigkommissionen gav tilladelse hertil.

1825.
Dør Jens Nielsen. d.19 juli.

Åbnes den første jernbane i England ,mellem Stockton og Clermont.
1828
Pigebørn skal ikke længere døbes med deres faders fornavn efterhængt ”datter” men ligesom drengene have faderens fornavn efterhængt ” sen”.
Vi har Kirsten Maries skolehæfte fra 1827. Der er få sider, undervisningen var på tavle.

1832
Grundtvig siger ” Mennesket først og kristen så”.
Der indføres skudsmålsbøger.

1834.
Under pres fra det Tyske Forbund (sammenslutningen af Tyske stater, som endnu ikke udgjorde et land) oprettede Frederik den 6. Stænderforsamlingen, en for Nørrejylland, en for Øerne og en for Slesvig og en for Holsten. Det var den første Regionalisering af Danmark.
1837 udformer Samuel Morse, morse alfabetet.
1839
Datteren Maren bliver gift d. 25 jan. Med enkemand, gårdejer Christen Søren Christiansen Nørre Onsild .

1840
Er der fest på Vestergaard. Den nu 41 årige Niels bliver gift den 6/11, 2 dage efter bruden Kirsten Maries 25 års fødselsdag.
1841 Den 4 december, føder hun en datter der bliver vores oldemor. Hun bliver opkaldt efter sin mor og kom altså til at hedde Kirsten Marie.
I 1842 får de et dødfødt drengebarn d.19 november.
B&W bliver grundlagt i 1843.
Brændemærkning bliver indført som straf.

1843
Får Jesper Jensen og Else Jacobsdatter, fra Hvornum, en søn de kaldte for Anders, men det vedkommer ikke vores historie, endnu.

1844
Verdens første Højskole indvies i Rødding.

1845.
Der fødes en ny arving til Vestergård d. 2 februar, han får navnet
Jens Christian. Han dør desværre allerede d.2 oktober 1846.

1847
Kirsten Marie Christensdatter mister sin mor d. 16 jan. Hun var født 30 sep.1792.
Danmarks første Jernbane mellem København og Roskilde tages i brug d. 26 Juni. Den første danske var egentlig mellem Kiel og Altona i 1844.

1848
Marts- revolutionen den 21 marts. Der var næsten revolutions stemning i København hvor ca. 20.000 borger gik i demonstration med krav om en fri forfatning, Det føre til grundloven.

1849
Grundloven underskrives d. 5 juni af kong Frederik den 7. Det var Europas dengang mest demokratiske grundlov.
Der indføres almindelig valgret og værnepligt for mænd over 30 år med ” egen dug og disk” Valgretten var dog begrænset, da Godsejervældet var alene om pladserne i Landstinget
Tiden førte også til at de Slesvig Holstenske grever forsøgte at løsrive sig fra Danmark hvilket førte til slaget ved Bov d. 9 april 1848. Danmark vandt krigen og gennemtvang b.la. det danske sprog i Slesvig Holsten hvilket ikke lykkedes, men nok var en af grundene til 1864 krigen.

1850 – 1870 Kunne landbruget sælge alt det korn de kunne producere, ikke mindst til England, men fra midt i 70erne kom konkurrencen fra Rusland og USA der havde fået Jernbaner.
Analfabetismen er nu så godt som udryddet i Danmark

1853
En kolera epidemi hærger København fra juni til oktober. I alt dør 4737 det er ca. halvdelen af de der er angrebet af ”soten ” København var dengang en overbefolket og uhygiejnisk by.
Oldemor er nu blevet 12 år og går i skole i Onsild. Hendes skrivehæfte, som vi har opbevaret, viser at hun lærte at skrive med den gamle gotiske skrift, men ca. 10 % er skrevet med nutidige latinske bogstaver.

1857
Lige arveret for mænd og kvinder. Tidligere havde man fordelt arv i broder og søster lodder.
København får gadenumre.

1860
På en anden af Nørre Onsilds større gårde ” Ellemosegaard ” boede Christen Pedersen Vasehus og hans kone Benedikte Marie Markussen de fik i alt 9 børn.
Den tredje i rækken blev født d. 20 juli 1860 og kaldet Maren, hun blev vores bedstemor. Den 20 januar 1863 fik de Mette Marie der blev kone på nabogården ”Holbohøjgård” og mor til Bengt, Michael og Rudolf Pedersen Skak.

1864
Et nu efterhånden samlet Tyskland, erklærer Danmark krig som vi taber og må afstå Hertugdømmerne helt op til Kongeåen.

1865.
d. 6 november kunne Niels og Kirsten Marie fejre deres sølvbryllup.
Den yngre Anders Den Anders Jespersen vi mødte i 1843, bliver nu 22 år gammel ansat som karl på Vestergaard, hvor han fik et godt øje til den 2 år ælder gårdmandsdatter. Hun bliver gravid, og han bliver jaget fra gården.

1866
Den 29 maj, bliver Kirsten Marie gift med Christen Hermansen, fra Overgaard i Sønder Onsild, efter brylluppet kaldet Christen Jensen Hermansen, og 29 dage senere den 28 juni føder hun Bedstefar
Niels Jensen Hermansen

1869
I maj føder Kirsten Marie endnu en søn der kaldes Herman Kristian Hermansen, ( bemærk han ikke får Jensen navnet med i kirkebogen)
Han er ikke rask og vi ved senere, at han kommer til at leve det meste af sit liv på åndsvage anstalten Ebberødgaard.

1870
Den 26 april fødes Christian d 10. – Københavns borgervæbning ophæves.

1875
Nu over 20 år efter oldemors skolebog indføres det latinske alfabet til afløsning af den gotiske skrivemåde, både i skolen og i kirkebøgerne..
Det var også året hvor Rigsdaler og skilling blev skiftet ud med kroner og øre.
H. C. Andersen dør d. 4/8

1876
Den 23 april dør tipoldefar Niels Jensen, og 4 uger senere d. 21 maj dør Christen Jensen Hermansen, kun 32 år gammel. Dødsårsag ?.

1877
Allerede 11 måneder efter, den 21 april, er der fest på Vestergård. Kirsten Marie gifter sig mede sin gamle kærlighed Anders Jespersen og således bliver han stedfar til sin egen søn. Den 9 oktober samme år føder hun en datter kaldet Kirstine Jespersen. ( faster Kirstine )

1880.
Overtager Anders Jespersen Vestergaard efter sin svigermor Kirsten Marie Christensdatter. Ifølge skifterets attest af 1880, sættes gården med avl og besætning til kr. 36.400,- disse berigtiges ved at Anders Jespersen udsteder obligationer på 16.000,- kr. til de umyndige børnebørn, Niels og den åndsvage Hermann Kristian. Den 3 årige Kirstine får ingenting. ( se år1857.!) De sidste 4.400,- kr. værdien af Kirsten Maries aftægt.
Det vil sige at Hermansen aldrig blev ejer af gården.
Nuværende stuehus på Vestergaard skønnes at være fra ca. 1880.
Billiggørelsen af udenlandsk transport, udløser en landbrugskrise med stærkt faldende priser. Krisen medfører en omlægning af landbrugsproduktionen fra korn til animalske produkter. Det er en omlægning af afgørende betydning for dansk landbrug.

1882
Den 19 marts fødes Jens Kristian Jespersen ( farbror Jens )
Det var året hvor Danmarks befolkning rundede 2 millioner.
Det er også det år Danmarks første andelsmejeri startede.

1883
Kom Niels Jensen Hermansen på landbrugsskole i Kongens Lyngby.
1884 Christiansborgs brand.
1885
Den 28 feb. Afgives 2750 kvadrat alen til jernbanen. Her bygges altså jernbane forbindelsen mellem Randers og Hobro.
For at fjerne det økonomiske tryk i landbruget, grundet de faldende kornpriser, blev der lavet nogle nye låne muligheder til omlægning af gælden. (lånekonverteringer) i perioden 1886 – 1896.

1887
Det første andelsslagteri åbnes i Horsens.

 1888
Var Niels igen på landbrugsskolen frem til 31 marts 1889 hvor han skulle aftjene sin værnepligt, 6 mdr. ved 14 bataljon i Århus.
1889
Kirsten Marie Christensdatter dør den 2 oktober. 74 år gammel.

På Holbohøjgård føder bedstemor Marens søster Mette Marie d. 19/11 Bengt Skak

1891.
Den 5 april er der konfirmations søndag fra Sønder Onsild kirke, blandt konfirmanderne finder vi Kirstine Jespersen og Ane Christensen Vasehus. Altså bedstefars søster Kirstine og bedstemors søster Ane.

1892
 Vi får sygekasseloven, og København får elektricitet.

1895
Anders Jespersen bliver udnævnt til Sognefoged

1896
Den 25 august overtager Niels Jensen Hermansen, Vestergaard. efter sin
”stedfar” Anders Jespersen der dør den 19 september samme år. Gården sættes her til en værdi af kr. 43.500,- der berigtiges ved: Niels Jensens obligation på 16.000,- + hans åndsvage broders på 16.000,- hvorefter Niels overtager alle forpligtigelser for broderen Herman Christian. Så udsteder han en panteobligation på 4.000,- kr. til hver af sine ” 2 halvsøskende” Kirstine og Jens Kristian. De sidste 3.500,- er kapitalværdien af Kirsten Maries aftægt.
d.26 september udnævnes Niels Jensen Hermansen til sognefoged.
Fra midten af halvfemserne og frem til 1914 kunne landbruget for alvor mærke produktionsomlægningen, forædlingen ( andelsbevægelsen ),og de forbedrede transportmuligheder. Der var faktisk tale om velstand i landbruget.

1899
Fødes den senere konge Frederik den 9. d. 11 marts.

1902
Er der fest på Vestergaard, Niels bliver gift med Maren der var en af Ellemosegaard pigerne som jeg vil fortælle mere om senere. Niels er her 36 år og hans kone Maren var 42 år.


1905.
Den 17 januar fødes Jens Jensen Hermansen, som senere blev vores far.
Med baggrund i en lov fra 1 april dette år, søger og bevilges Niels Jensen Hermansen og hans søn Jens Jensen Hermansen om retten til at slette efternavnet Hermansen så de fremover alene hedder Jensen til efternavn.
Husmandsbevægelsen er nu en realitet med dannelse af Det Radikale Venstre.
Ellehammer udfører sin berømte flyvning
1907
Kirsten Marie Nielsen, dør den 22 Juni i sit hjem på Vestergaard. Hun bliver begravet d. 27 Juni i familie gravstedet ved Nørre Onsild Kirke.
USA masseproduktion af biler indledes med Ford T
1912 første rundflyvning over København
1913
Niels Jensen bliver valgt ind i sognerådet.
De større gårde beskæftiger nu mere og mere daglejere i stedet for piger og karle. Betegnelser som malkepiger, roepiger, markarbejder, røgter osv. vidner om en specialisering af arbejdsprocesserne. På gårdene begyndte maskiner at komme frem det var mejemaskiner og tærskeværk som de første. Elektrificeringen forøgede trækkraften.

1917
Korn aftalerne med Tyskland og England blev sagt op.
1 verdens krig bevirkede at svineholdet formindskedes til ¼ af hvad bestanden var ved krigens udbrud. Krigen gjorde det vanskeligt at skaffe tilstrækkelig med dyrefoder. Prisstigningerne mere end opvejede dog produktionsindskrænkningen. Landbruget havde gode indtægter

1918
Den 28 april dør Herman Kristian Hermansen på Ebberødgård.
I 1918 passeres tre millioner danskere.
Europas første ruteflyvning Paris – London.
1919
Fæsteafløsningsloven afskaffede fæstet. Herefter kunne der kun være tale om kortvarig leje af jord, men uden arbejdsforpligtigelser.
Jordlovene af 1919 bestod af:
Lensafløsningsloven der gjorde det mulig for de store godser at udstykke.
Lov om salg af præstegårdsjorde til udstykning.
Lov om vilkår for salg jord i offentlig eje. Det var den lov der skabte statshusmandsbrugene som holdt frem til 1971.
Husmandsbrugene havde på den tid en gennemsnitsstørrelse på ca. 8 ha.

1921
Niels Jensen bliver valgt ind i tilsynsrådet for sparekassen for Hobro og omegn. 1921-22 var produktionen igen oppe på niveau fra 1913
 1922 Danmarks første radioudsendelse finder sted..

1927 Maren og Niels kan nu fejre deres sølvbryllup.
Niels Jensen søger sin afsked som sognefoged hvilket bliver bevilget med en indstilling til Kongen om en udnævnelse til Dannebrogsmand hvilket sker. Vestergaard er nu på ca. 220 tdr. land hvoraf ca. 50 tdr. land er Lokes hede der for 4/5 vedkommende er beplantet til skov.

1930
Husmandsbrugene bliver nu lidt større, nemlig 11,5 ha. I løbet af 1930verne blev der oprettet 5000 nye brug, for at fastholde folk i landbruget. I perioden
1929 – 1932 forlod 39000 mand landbruget og søgte ind til industrien i byerne.
Jens Jensen gå aktiv ind i politik for Det konservative folkeparti,

1935
Ved et politisk møde i Bælum er der en ung sygeplejerske fra Ålborg der stille mange interessante spørgsmål til den ene af hovedtalerne. Det var vores mor.

1936.
Den 6 maj bliver Jens Jensen gift med Mignon Millichere Mary Ellermand fra Ålborg. På hendes forældres sølvbryllupsdag.
De blev senere til vores forældre.
Generationsskiftet blev sat i gang i løbet af eftersommeren således Jens Jensen blev den nye ejer af Vestergård.
”NB.!! Her mangler jeg et skøde”

1937.
Den 22 januar fødes der en ny Niels Jensen på Vestergård,
Den 27 marts dør den ældre Niels Jensen efter, at han en sen eftermiddag
et par dage før, hvor han arbejdede i stalden, pludselig fik det man kaldte en blodstyrtning. (En blodprop i lungen)

1939. sælger Jens Jensen Vestergård. NB: Her mangler også skøde.
Der har sikkert været mange grunde til, at han besluttede sig til at sælge slægtsgården. Selv havde han ikke meget lyst til landbruget, der var et lidt ringeagtet erhverv som rigtig mange forsat flygtede fra, – mod industrien. Hans unge kone, vores mor, var bestemt heller ikke typen på en gårdmands kone, hun var en udpræget bypige.
Far Jens var aktiv politiker og udpræget” boglig begavet”.
Han havde en drøm om at komme til at læse teologi, men krigen og et dårlige helbred ( Hjertet ) gjorde at han aldrig kom i gang.

Her slutter vores historie om Vestergåård der nu hedder Onsildgård. matr. nr. 8a mf, af Nørre Onsild by og sogn er 2010 En lille del af et stort

Print Friendly, PDF & Email