Af gamle veje til Sdr.Onsild må vel først nævnes Tingvejen der fra Mariager over Skellerup indtil 1688 førtes til Sdr.Onsild fra Randersvejen til byens markskel  den havde den samme retning som den nuværende Hobro – Viborg vej men så drejede den øst om højdedraget ved Bentshøj og passerede på Højgårds mark imellem de nu næsten udslettede søndre og nordre Tinghøje derfra og til byen findes der endnu en rest af den som markvej til Højgård.

Ved Højgård gik den i Kongsvadvejen og ved Højgård igennem byens østre led kaldet Hundepytledet derfra imellem Højgårdene og mundene ud i Sønderbyen ved de østre gårde derfra mod vest langs Hørgaden ved byskellet var byens vestre led (Jenvoldsledet) Den såkaldte Fiskevej er en del af denne.

I ældgammel tid da denne vej var en hovedfærdselsåre imod Viborg fortsatte den i vest op over højdedraget og ned gennem krattet i Vejdal over Vadet vest om Vadgård. Ved Elkærsholm findes der endnu rester af den i plantagen og vejen går over Fuglsøholm og udmunder ved den stensatte Vase der over engen førte til den gamle Onsild bro i skellet mellem Onsild og Hvornum.

De største hindringer for de gamle veje var vandløbene derfor søgte de altid imod de steder hvor afstanden over åer og kærdrag var kortest . Fra Fuglsøholm og til broen var en bred stensat vase og sydfor skød en sandbremme helt ud til åen og afgav en god vejbane ind mod Lindum skov gennem hvilken vejens videre forløb  mod Viborg makeredes af Brohulen og Brobjerget.

Da den tusindårige færdselsåre over Onsild bro ikke kunde befares mere var omegnens beboere henvist til at søge overfart over Hvornum Vasehus bro for at komme til Hobro og Mariager det var en betydelig omvej for de søndenkjærs folk og i de følgende årtier blev der da også gjort mange forsøg på at få en mere direkte vejforbindelse over Sdr.Onsild.

Notater der er skrevet ned af Gotfred Hinrup om arbejdet på vejen og broen:

Stamhuset Tjele lod i året 1757 et tingvidne optage for på samme at begrunde en påstand og ret til vejfarten.

De Sdr.Onsild mænd lod også broen spærre med to bomme som til tider var låsede ligesom aftægtsmand Peder Nielsen 29 okt 1823 forklarede i retten at de optog nogle af plankerne i broen for helt at umuliggøre al færdsel.
Der blev også ført vidne på at de havde opkrævet bropenge af vejfarende  og i somme tilfælde vist dem tilbage hvis de ikke ville betale blev de pantet.
De dybe hjulspor viste at der i mange år havde været færdsel.

I sagen 1825 førtes som vidne skoleholder Michael Dorcæus som oplyste at da han kom 1819 eller 1820 ville foretage en rejse til hest og begav sig ud på vejen måtte han vende om da han ikke kunne komme over de to grøfter og diger. Vejene blev lavet og inde i Sdr.Onsild blev de udskiftet.

Viborg – Hobro vejen blev grundet i krigen (1848) og var først færdig 1854Vejen over åen var så hul at de i høstet fik høet våd i bunden af vognen når de kørte over særlig hvis der indtraf regn.

Efter udskiftningen lod de Sdr.Onsild bønder opkaste et dige i skellet (tværs over vejen) og de Sjørring mænd det samme efter ordre fra Tjele. Skellet blev spærret af to diger og to grøfter.

Vejen og broen blev før udskiftningen vedligeholdt af beboerne i Sdr.Onsild de havde da hver en jordlod syd for åen hvor de efter høstet havde deres heste til at gå i fællesskab uden opsyn fra høstet til efter høst . Efter udskiftningen måtte 8 lodsejere som fik deres part syd for åen selv vedligeholde broen og vejen hvorimod skellet mellem Sjørring og Onsild ikke blev vedligeholdt .. Det åbnedes først for gående og senere for ridende og til sidst for kørende

1843 d. 20 december forhørte Amtmanden i Viborg Onsild sogneforstanderskab om de ville gå med til en vej over Sjørring Kjær og de ingen udgifter dertil have og vejen skal følge den nuværende vej.

1845 forhører Herredsfogden om ejerne af vejen vil renoncere på deres ret til vejen mod at der anlagdes en landevej som fulgte den gamle linie.

1846 d. 14 september blev vejen opmålt og et overslag udarbejdet. Det beløb sig  til 1600 rigsdaler broen var iberegnet. Da Sdr. Onsild ikke ville gå med til så store udgifter som især byerne i Viborg amt ville få nytte af henvendte de sig til Kongelig rentekammer som 22 juli 1848 meddelte at der i stedet for den påtænkte bivej skulle anlægges en mindre landevej fra Viborg til Hobro.
De Sdr.Onsild mænd var ikke glade for den nye vej da deres vogne som ingen beslag havde på hjulfælgene så nu skulle de have fælgen beslået og det kostede penge. Der ville også færdes mange fremmede mennesker på vejen og man vidste sig aldrig sikker for tiggere og andet skidtfolk.
Det var en hel omvæltning for byens liv og mange år efter var det en sikker tipsbetegnelse = De var far te landevejen kam =

Vejarbejdet lededes af P. Thybo der var en spas og fidusmager som snød hvor han kunne til opfyldningen brugte han kærknolde i stedet for sten over kæret hvilket bevirkede at vejen senere sank og blev næsten ufarbar. Over Bentshøj tog han for lidt af  men da den ved nivileringen af fagfolk ved afleveringen skulle synes god tabte han nivilerglasset så det gik itu og et sådan kunne kun købes i København og da det ville vare alt for lang tid tog man bare vejen god som den var.

Arbejdet udførtes mest af svenskere de sloges og drak brændevin efter en større målestok som de Sdr.Onsild mænd ikke var vandt til. Der blev oprettet en kro hos Poul Jakobsen Uldbjerg matr. 22 (Bestes hus) der var sådan en leben om aftenen der kom også nogle børn til verden født udenfor ægteskab som følge af de fremmedes ophold i byen.

1848 vedtog Viborg og Randers Amt at anlægge en vej over engen fra Onsild til Sjørring,  før den tid var der kun en gang/ridesti men på grund af krigen 1848, blev den først lavet 1854.  I kirkebyen var der kun den vej som i dag hedder Fiskevejen, og ved østsiden af byen drejede den til venstre over til Højgård og drejede til højre efter Hobro,,og til venstre overdet der nu er sportsplads ud til Båndsø,  fra kirkebyen mod syd var der kun detder blev kaldt kærvejen, den gik ned over Højvangsvej og Frederiksberg, den ny vej blev anlagt hvor den ligger , vest og nord om alle gårdene, samtidig blev den nuværende Klejtrupvej ud til Båndsø anlagt, og vejen over sportspladsen blev senere nedlagt.

Men den ny vej over engen var næsten ubrugelig om vinteren i frost og tøvejr, vognhjulene sank i  og hestene løb løbsk, så i 1920 blev  vejen fra Hammershøjvej til Stadionsbyen belagt med tilhuggede kampesten så to hestevogne kunde passere hinanden, men da bilerne begyndte blev det galt igen, men det blev afhjulpet sidst i 30verne da den blev asfalteret og udvidet betydelig og kampestenene ligger der stadig.

1949-50 købte Randers Amt udbygningerne på Vestergård Viborglandevej 27 og vejen blev ændret så svinget var mere overskuelig.

1854 var der ikke et eneste hus i det vi i dag kalder Onsild St,  og derfor heller ikke nogen kro, og det var der heller ikke i kirkebyen, men en mand der hed Ulbjerg der boede i ejedommen der i dag har nr. 4 Søtofte fik tilladelse til udskænkning af spiritus, men kun til vejarbejderne, der mest var svenskere, men byens piger og karle fandt også snart derned, men da pigerne var i stort undertal kunde det jo ikke undgås at der blev en del ballade, om svenskerne fik efterkommere her ved jeg ikke, men for en del år siden boede der en i Nr. Onsild  der blev kaldt Svensk-Johan, men det er jo ikke sikker at han havde forbindel til vejarbejderne.

Skrevet af Gotfred Hinrup

udsigt for 15 år siden