I en dalsænkning oppe mellem nogle bakker i Ulstrup lå i 1920 rne et husmandssted eller kroghus som den slags ejendomme jo også blev kaldt. Det skyldtes vel at stuehus og stald var bygget sammen i vinkel. Jordtilliggendet var på 7-8 td. land mager sandjord samt en stump eng hvor det årlige forbrug af tørv og hø blev hentet.Stuehuset var smalt og opført i bindingsværk. Der var i den ene ene en lo så der kunne tærskes med plejl loen dannede forbindelse til en lille stald med plads til 2 heste 2-3 køer og der var en svinesti. Stalden var muret op af store kampesten de brede fuger var kalket hvide. En mur men meget fugtig . Høet blev anbragt oppe på staldloftet og de høstede kornneg var der ikke plads til inde ,,de blev til en stak stående undenfor. Det var trange kår.I dette kroghus boede 2 famillier . Ejeren hed Per Sørensen – i daglig tale hed han “Pi Kovversmej ” Ham og hans kone var gamle mennesker g boede i en stor stue hvor deres 2 senge også stod med en natpotte under hver seng. I resten af huset boede datteren Petrea med sin mand som hed Marius Hermansen og deres 2 børn Helga og Kaj født henholdsvis i 1922 og 1924.Der fantes kun et lillebitte køkken med et lille bord og et lille støbejernskomfur til tørv eller brænde og gulvet var lagt af marksten i cement ..Familierne spiste sammen Petrea lavede maden til dem .(Den Petrea som havde et blåt og et grønt øje)Med den lave beliggenhed mellem de høje bakker på alle sider blev ejendommen under strenge sne vinter fuldstændig begravet i sne. Jeg husker især den hårde snevinter 1929 jeg var 13 år dengang. Den gamle Pi Kovversmej , Petera og Marius kæmpede for at få ryddet sneen væk for at komme ud af huset det var en alvorlig situation . Marius kaldte herefter altid deres hjem for “vinterskræk”Petrea havde en yngre bror som hed Christian. Hun fortalte mig engang om dengang hendes bror blev født ..Jordemoderen boede så langt borte så hendes mor klarede selv fødselen hvilket var meget nemt. Drengen var så lille at han lå i en skoæske af pap. Moderen havde hver dag skoæsken med drengen i stående på komfuret. Christian overlevede og blev en meget dygtig snedker og lystfisker ! Jeg har fisket sammen med ham både ved Fårebroen ved Kongsvad Mølle og langs Lilleåen som løber ud i Skalsåen.Slutter min “Vinterskræk-beretning” med at fortælle at der var en gammel have med store frugttræer og mange lægeurter. Omkring hele haven var der et højt hegn af sammenfiltret hummel

Fortalt af Viktor Balle