20.febr. 2013
Kære Ejgild
Når jeg alligevel har valgt at fortælle nogle pluk fra tiden som værnepligtig skyldes det ikke selvoptagethed eller navlebeskuelse. Men må erkende at det eneste der har med Sdr. Onsild at gøre er At jeg boede der da jeg modtog indkaldelsen. Problemet er jo ikke så stort, du har en papirkurv.
Jeg slutter med skriveriet. Beklager at vi to i begyndelsen kom en smule skævt’ ind på hinanden, hvilket i nogen grad skyldtes mit manglende kendskab til din store andel i denne forenings skabelse, jeg anede det ikke og ingen kunne fortælle mig det. Den sidste kontakt til Sdr. Onsild var Kristian Højgaard og han døde jo for mange år siden.

Det er beundringsværdig det store arbejde du har udført og stadig orker at bruge kræfter og energi på iflg. pålidelig kilde’.
Gid du og dine medarbejdere må have held til at opspore mange af de gamle minder og skikke – men det haster jo, I er mange år bagefter desværre!
Vil afslutningsvis oplyse lidt vedr. min person.
Nogen tid før krigens slutning d.5.maj blev jeg antaget som reserve¬fængselsbetjent ved statsfængslet i Nyborg. /efteråret samme år blev jeg udkommanderet til straffelejren ved Horserød som ligger
i Nordsjælland. Der befandt sig i lejren 73o danske, politiske fanger og det var SS, er og HIPO, er.
Jeg fortsatte tjenesten der og blev i 195o fastansat som fængsels¬betjent. Blev overbetjent i 1960, og i 1968 modtog jeg fra Justits¬ministeriet ansættelse som lagerforvalter og underskrevet af justitsminister Testrup. Den gamle Horserødlejr var blevet ændret til statsfængsel.
Som 7o-årig måtte jeg i 1986 forlade tjenesten og gå på pension, og 41 interessante år var forbi.
Blev gift i 195o med en pige fra Australien og vi fik 2 sønner. De er begge døde, den ene som kun 15 1/2 ved en ulykke og den anden som 60-årig af kræft. Han var ugift og efterlod ingen børn. Min kone og jeg er alene og bitre over den urimelige rækkefølge. Børnene skal følge forældrene til graven og ikke omvendt.
Farvel, Ejgild og rigtig god arbejdslyst