Dec. 2016

Lokalhistorisk forening for Onsild-byerne.

-Nogle barndomserindringer fra Sdr.Onsild i 192o’rne og begyndelsen af 193o’rne.

Pa den tid var der jo kun grusveje omkring Onsild-byerne ogsa den større Viborg Landevej, men den var dog pa en kort strækning efter man havde passeret over Skalsa-broen brolagt med chausse-sten, en meget usaedvanlig belægning for vi børn husker jeg.

Der var ansat sakaldte vejmaend til at vedligeholde alle de grusveje. I Sdr.Onsild hed vejmanden dengang Jakob Hvid og han stod bag sin primitive læskærm i al slags vejr og slog de store sten til skærver, et usselt betalt slid. Læskærmen bestod af en simpel træramme på ca. 2~x2~m. og den var beklædt med en slags salpetersække opskåret i bund og den ene side, de var beklædt på indersiden med et lag tjæret papir, altsa nogenlunde modstandsdygtige overfor vind og regn. Det var vist Chile-salpeter der havde været i disse sække. Jakob.brugte endnu emballage som der havde været salpeter i, det var en traet~nde og i den havde der været Norge-salpeter. Tønden havde en passende højde at slå skærver ved.Den blev fyldt med grus og oveni lagde Jakob en sten i passende størrelse og med en nogenlunde flad side så var ,værkstedet’ klar. Værktøjet bestod af en stor og tung hammer, kileformet og med langt skaft, og sa havde han en mindre hammer og et særligt værktøj lavet af et ca. 3 cm. bredt jernbånd formet til en ring med et tværmål pa ca.3o cm. som der

var påskruet et handtag. Sa havde Jakob styr pa stenen til den var slået til den rigtige størrelse. Vi børn fik sommetider lov til at bruge den store hammer pa de store sten, men manglede kræfterne!

Sidst i 192o’rne skete der noget særligt i omegnen.Der hørte til gården “Mosegard” ca. 35 td.land med lynghede, på arealet ligger de 5 fredede gravhøje “Stolpehøje” mener jeg de kaldes.

Fra friskolen var vi unger ude at se pa oppløjningen af heden og det var interessant at se. Det foregik med en kraftig plov trukket af en “Fordson”traktor med brede jernhjul og drevet med petroleum som brændstof, og det var bestemt ikke nogen let opgave, traktoren kørte fast af og til og stødte pa store sten. Men den pløjede også mange hugorme op og dem slog traktorføreren ihjel så mange han nu kunne, “det giftige kryb” som han sagde. Det havde den gode mand nok ikke sluppet så billigt fra i dag som dengang!

I midten af 192o’rne fandtes der i Sdr.Onsild kun een bil og den ejede cykelsmed Møller Christensen, en HGF. med kaleche af sort voksdug. Han havde endnu en seværdighed, en stor vindrose.

Der fandtes en af næsten samme størrelse ude pa “Store Bukbjerggard” og så var der en noget mindre hos sognefoged Marius Jensen pa “Stensbakgaard”.

I 1928;var det vist, kom der ny ejer af ‘~Terrupgaard” en murer­mestersøn fra Aarhus, tidl. forvalter Jens Back, en meget kvik ung ret nygift ung mand, og han var ejer af “kun” 3 biler, det var en 7 personers “OVERLAND”, en “PONTIAC”,5 pers. og endelig en “ESSEX SUPER-SIX”:cabriolet, og jeg har prøvet at køre i dem alle tre, mest “ESSEX’en for den blev brugt mest.På ,gåben’ fra skole kom Back sommetider kørende og han standsede altid og tog mig med til .Terruphøj’ hvor jeg sagde mange tak for turen og sprang ud af bilen og jeg fortsatte ad digerne til mit hjem. Kresten Højgaard på “Mosegaard” købte ogsa bil, en brugt HGF. med voksdug-caleche.