Viktor Balles barndomsminder

Den lo.jan.2o13 
Lokalhistorisk Forening for Onsild-byerne. 

Blot et par erindringer fra min barndom hos mine bedsteforældre. Ludvig og Cecilie Balle i Sparrehusene.
Til deres ejendom hørte to engstykker, et i, Lun-kæret’ og et i, Aa-engen’, og vi kom til engene ved at køre igennem tunnelen ved vogterhus nr.116. Lunkæret lå lige efter tunnelen på højre side af den smalle jordvej og Aa-engen lå ude langs med Skalsåen, og det var der min bedstefar slog hø med le. Under dette arbejde husker jeg, at han sommetider tissede på le-bladet efter det var blevet strøget med strygespånen, for så holdt leen skæret noget længere, hvad jeg ikke ville tro på! Siden har jeg læst at den overtro havde man i ældre tider.. Bedstefar var meget utilfreds med at rådyrene ovre fra Lindum skov sprang over åen og åd af det græs som han skulle have som hø, men forhindre det kunne han jo ikke.
Engang jeg var med bedstefar nede i Lunkæret gik vi med hinanden i hånden over for at se den afbrændte Trinderup krat, jeg tror at det har været i 1921 og jeg var omkring 5 år gl. Det var mærkeligt at gå omkring på det store afbrændte område, og vi så en stor død hugorm. En _samling meget store sten så vi også nogle dem lå i en vis orden, men bedstefar kunne ikke forklare noget om dem.
Nu 9o år efter bliver de samme sten besøgt af turister har jeg fået at vide!
Ved hjemkørsel af høet fra Aa-engen ventede min bedstemor til vi kom til tunnelen med at komme op at sidde på hølæsset, hun krøb så op over tunnelen og lod sig dumpe ned på det ventende hølæs.
Rykker frem til 1934 hvor jeg tjente hos Kr. Højgaard på, Mosegaard’. Fodermesteren hed Anton Præst og hans kæreste og senere hustru hed Rigmor, Kik’, en landsbyskønhed som var eftertragtet når der var bal i forsamlingshuset. Til et bal var der en ung fyr der ville danse med Rigmor hele tiden, og det blev efterhånden for meget for Anton. Han gik hen til ham og sagde at han godt kunne spare sig ulejligheden for Rigmor var hans kæreste. Det mente fyren at de var to om at bestemme, og ville tage fat i Anton, men han greb lynhurtigt fat
i fyrens jakkerevers og flåede dem næsten til jakkens kant, og så blev der ballade, hvor nogle karle fik de to kamphaner lempet ud af salen. Fyren ville have erstatning for den ødelagte jakke og det ville Anton ikke give ham, og der blev så aftalt et slagsmål mellem dem en aften hvor fyren skulle komme ud på Mosegaard for at få en afgørelse.
Den uheldige jakkeejer var ældste søn af en familie der hed Peetz eller Pittz, jeg aner ikke hvordan navnet stavedes. Familien var kommet fra Sønderjylland og boede i vogterhus nr.117 i Væggedal. Sønnen havde arbejdet i Tyskland, og der havde han vundet nogle sejre i noget der blev kaldt kampsport. Under et slagsmål i Sønderjylland havde han med et bestemt greb brækket begge arme på modstanderen. Anton var tætbygget med gode armkræfter, ikke mindst p.gr. af at
han 2 gange daglig håndmalkede 15-16 køer!
Aftenen oprandt, og kamphanerne ville ikke have tilskuere, men det fik de nu alligevel, for de 2 sønner, Peter og Sofus og jeg fulgte godt med i begivenheden, som var vældig spændende. De gik ned bag den store lade og det passede os fint, for lågs med den lå en stor roekule og den gemte vi os bag, og havde let ved at følge kampen. Fyren sprang ind på Anton for at få fat på ham, men blev ramt af et voldsomt slag i ansigtet så han blev strakt til jorden, kom op igen og blev ramt igen på samme måde og fik endnu nogle slag og blev så liggende på jorden et øjeblik. Da han rejste sig spurgte Anton ham, om han ønskede mere erstatning’ – og det morede vi os sådan over! Taberen fandt sin cykel og forsvandt, og ingen af os så ham siden, i forsamlingshuset kom han ikke mere!
M.v.h.
Viktor Balle

 

Nede ved ,Stationen’var der kun 3 bilejere dengang, og det var “Martinus”Christensen, hvis kone bestyrede et lille udsalg af oste til ikke-andelshavere i nogle timer pa andelsmejeriet “SÆDAGER”. “Martinus” som kørte lillebil var den første der i 1927 købte
Henry Ford’s første gearvogn, og helt ny, det var næsten en sensation! Og bilejer nr.2 købmand Martin Jørgensen, han kørte ogsa lillebils¬kørsel af og til, og han havde en 7 pers.s “NASH”.Den tredie bilejer var cykelhandler Mikkelsen, også lillebil-kører med en voksdugscaleche¬HGF. Og endelig fik “BRUGSEN” en brugt lastvogn som “Mathis” kørte
med i mange ar.
Far og søn Bay kørte ogsa i en ældre varebil og samlede hønseæg hos hønseavlere i omegnen i mange år.
Det var jo den unge Bay og Brugs-chauffør “Mathis” der på et tidspunkt fik en slags ,flyvegriller’. De købte en masse spanskrør og flikkede i ledige stunder et ,svævefly’ sammen. De havde valgt at ,lette’ fra kanten af den store grusgrav i nærheden af mejeriet. Vi var nogle de så debut’en, flyet havnede i bunden af grusgraven med Bay som ,pilot’, og han slog sig men slap uden men!
Det blev fortalt dengang at “Cykel-møller” som havde forretning lige overfor forsamlingshuset i Sdr.Onsild, i 188o’rne var ankommet til byen cyklende pa en Velocipede (Væltepeter). Han havde en sådan i hvert fald, for hans ældste søn, Aage, tog sig sommetider en tur rundt i byen husker jeg.
Dengang fandtes der 2 benzintanke nede ved “Stationen”, den ene tank var en gul “SHELL”tank og prisen for benzin der var 4 øre pr. liter. Den anden tank var en “BP” og der kostede benzinen kun 3 øre pr. liter! Der blev sagt det var fordi BP. betød at de to bogstaver betød:BondePis, og altsa af en dårligere kvalitet!
Der siges jo så meget vrøvl!
Må vist hellere indstille mit skriveri som næppe er særlig interessant.
Med venlig hilsen