Vind og vandmøllen
Til Sdr. Onsild Lokalarkiv
Som aftalt på mødet i LMK i Glenstrup Lokalarkiv forleden sender jeg dig to fotos fra Kongsvad.
Kongsvad Vindmølle
Vindmøllen på toppen af Randers Bakker i Kongsvad omkring 1917.
I dag står kun betonfundamentet tilbage.
Møllen blev opført med det formål at producere jævnstrøm til supplement af elproduktionen på Kongsvad Vandmølle.
”Møllen var i funktion fra ca. 1914 – 1918. Elforbruget var stigende og vandmøllen på Kongsvad kunne ikke følge med.
Møllen producerede jævnstrøm, der blev ført gennem tykke, snoede luftledninger frem til forbrugerne.
Når det blæste kraftigt, så var der en overproduktion. Det bevirkede, at spændingen i anlægget steg og sikringerne i husene sprang. For at undgå det, så kunne man skrue dem ud – men så havde man jo ingen strøm.
Under en voldsom storm i 1918 blæste møllen omkuld. Man opgav at genopføre den pga. problemerne med at styre produktionen.
I stedet blev resterne solgt til interessenter i nærheden af Gravlev syd for Støvring. Her blev møllen genopstillet og virkede i ret mange år fremover”.
Fortalt af Peter Otkjær, Ø. Bjerregrav den 6. april 2006
Området blev efter stormen koblet på Randers og omegns Elselskabs net (senere ELRO). I 1956 gik man fra jævnstrøm til vekselstrøm. Det krævede en del ændringer i installationerne. Specielt i maskinerne i landbrugene. I den forbindelse blev der dannet en privat, lokal låneforening, der optog ét stort lån i Sparekassen Hobro og lånte penge videre ud til de enkelte.
Vindmølleindustrien udførte målinger ved mølleruinen i 1990-erne med henblik på at opstille en mølle eller flere netop her. Det viste sig imidlertid, at vinden rammer bakken og presses opad og ind under møllevingerne – det ville give urolige omdrejninger.
Det skulle man have vidst omkring 1914 – men dengang var alle bakketoppe lige velegnede.
Med venlig hilsen
Ole Bagger
Billeder af Kongsvad vandmølle er fra 1920
Kongsvad Elværk beliggende Kongsvad Mølle Dambrug, Kongsvad Møllevej 11, 8990 Fårup,
823 Hobro Kommune.
Historie: Gammel kornvandmølle. Privat elværk fra 1913. Trap IV: nævnt, Trap
V: fiskedamme. Værket brændte 1916. 1957 dambrug.
Geografi: Kongsvad Mølleå
Teknik: Udelukkende vandkraft. 35 HK. 1918: 2 turbiner: i alt 75 HK.
Bygninger/stand: Der er ingen rester af elværket/møllen
Møllerne omkring Mariager Fjord
Af Poul Ulrich Jensen
Da foreningen Lokalarkiver i Mariagerfjord Kommune fik ideen til en bog om møllerne i området, havde man kendskab til omkring 30 vind- og vandmøller i det vidtstrakte men temmelig tyndt befolkede landskab omkring Mariager Fjord. En intensiv søgning i de 13 lokalarkiver og Nordjyllands Historiske Museums Møllehistoriske Samling, suppleret med en minutiøs gennemgang af brandtaksationsprotokollerne, afslørede imidlertid, at antallet var over dobbelt så stort – i alt 32 vand- og 37 vindmøller samt en enkelt dampmølle. Museumsinspektør Lise Andersen, der i 2011 var forfatter til det imponerende værk ”Træk af dansk møllebyggeris historie” – den første samlede fremstilling af dette stykke Danmarkshistorie, har ud fra de mange oplysninger og billeder, der blev indsamlet, beskrevet hver enkelt af møllerne omkring Mariager Fjord.
Og det er på høje tid at sætte fokus på dansk mølleri, for som bogens forord pointerer, er det ved at være sidste udkald for indsamling af billeder og dokumenter. Vand- og vindmøllerne er næsten forsvundet og med dem et betydningsfuldt stykke fortid, for møller er ikke bare et malerisk indslag i landskabet – de fortæller også en del om den lokale historie og skiftende tiders teknologiske landvindinger. De forskellige mølletyper indeholdt et temmelig kompliceret maskineri, der skulle tilpasses omgivelsernes geografiske forhold, og de var ikke mindst ved Mariager ret så forskellige fra inder- til yderfjord. Møllebyggeriet var også i høj grad styret af lovgivningen, der med hensyn til møllernæring var temmelig restriktiv, indtil den blev givet fri i 1862.
Bogens første del er en generel fremstilling af de forskellige mølletyper, møllebyggeriets historie og den egnstypiske udvikling for vand- og vindmøllerne omkring Mariager Fjord. Anden del beskriver sogn for sogn de møller, man har kendskab til. I nogle tilfælde er der kun sparsomme oplysninger, medens andre har en lang og veldokumenteret historie, der også relaterer sig til lokalsamfundets op- og nedgangstider. Det gælder fx Kongsvad vandmølle, der formodentlig blev anlagt allerede i 1200-tallet af benediktinermunke fra Glenstrup Kloster – netop denne munkeorden var flittige møllebyggere. Efter Reformationen i 1536 overgik den sammen med resten af klostergodset til kongen. Møllens videre skæbne kan følges i 1600-tallets matrikler, og også de skiftende ejerforhold op gennem 1700-tallet er veldokumenterede. I 1800-tallet var der tale om en ret anseelig møllergård, der i 1890 koblede sig på den nyeste teknologiske udvikling og fik installeret turbine og generator. Det fik ret fatale følger, da en kortslutning i 1916 medførte, at hele Kongsvad Mølle gik op i flammer. Den blev imidlertid genopbygget og fortsatte med at producere elektricitet indtil 1957 – og de kulturhistoriske møllebygninger står den dag i dag, men de har ligesom den omgivende natur med mølleåen intet at gøre med tidligere tiders mølledrift.
Også Øster Hurup vindmølle er bevaret, dog ligeledes i en noget forandret udgave. Dens tilblivelse var noget atypisk – ifølge den lokale overlevering resultatet af en lotterigevinst. Den heldige vinder, Jørgen Jensen, så i 1862, da møllernæringen lige var blevet frigivet og kornsalget gik godt, muligheden for at skifte en tilværelse som middelmådig landmand ud med en fremtid som mølleejer. Han opførte en vindmølle for de vundne penge – noget af en solstrålehistorie, der dog ikke helt harmonerer med de mere prosaiske oplysninger i brandforsikringens arkiv. Jørgen Jensen var hverken eneejer eller første bruger af møllen, men det var dog ham, der solgte den seks år senere. Den havde ikke været nogen god investering, for de fleste af områdets beboere kombinerede landbruget med fiskeri, og de havde derfor ikke meget korn at bringe til møllen.
De følgende ejere holdt da heller ikke længe, indtil en foretagsom møller kom tilrejsende fra Falster i 1908 og moderniserede maskineriet med en petroleumsmotor. Han var desværre ikke ene om de nye tekniske fremskridt, og efterhånden fik de omliggende gårde egen kværn trukket af små vind- eller petroleumsmotorer. Så møller Andreasen måtte supplere indtægterne fra den skrumpende kundekreds med salg af korn og foderstoffer. Trods det var han kendt for at være ærligheden selv – han tog aldrig mere af det nymalede korn, end han havde ret til. Det var ellers ikke ualmindeligt, at møllerne tog sig rigeligt godt betalt, uden at det gik nævneværdigt ud over deres høje position i lokalsamfundet, hvor de rangerede på linje med præster og skolelærere. Andreasen holdt gang i mølleriet til 1951, hvorefter skiftende ejere fandt anden anvendelse for bygningen, der i dag er indrettet til sommerhus – berøvet vingerne og det meste af mølleværket og tillige omgivet af en tæt bebyggelse. Ikke nogen usædvanlig skæbne for en dansk mølle, men Øster Hurup Mølle fik som noget ret enestående desuden en poetisk eftermæle – et digt fra 1870’erne af Marthinus Wested på ikke mindre end 12 vers, hvoraf det sidste skulle vise sig både profetisk og lidt for optimistisk:
End Møllen sine Vinger svinger over Danmarks Land,
Naar den for stedse hviler, skal den staa mod Himlens Rand,
Med fæstnet Vingekors i Solnedgangens Glød,
Et Minde om et Tidehverv, som sank bag Aftenrød.
Det er ganske få møller, der i dag er så intakte, at de kan minde om det tidligere så vigtige erhverv. Langt de fleste er enten revet ned eller ombygget, men møllerne omkring Mariager Fjord lever i det mindste videre i Lokalarkiverne i Mariagerfjord Kommunes fine udgivelse. Det er en imponerende mængde viden, der er samlet – ikke mindst de talrige gamle fotos, og de mange oplysninger bliver fint formidlet af Lise Andersen. Naturligvis er bogen først og fremmest en guldgrube for garvede molinologer, der forstår at værdsætte de mange oplysninger om hjultyper, kværne og alt det andet, der udgjorde de forskellige mølletypers maskineri, men den kan også læses med udbytte af andre – som et stykke spændende lokalhistorie fra dengang, hvor møllerne var en uundværlig del af ethvert sogn.
Lise Andersen:
Møllerne omkring Mariager Fjord
Udg. af Lokalarkiverne i Mariagerfjord Kommune
160 sider, ill., 125 kr.
Lokalarkiverne i Mariagerfjord Kommune
Viktor Balle skriver Juni 2019-06-18
Kære Ejgild
Jeg har fået nogen oplysninger fra min datter hvor du lige har fortalt om et sted som jeg også kender lidt til nemlig ”Kongsvad Mølle ” Jeg vil blot fortælle dig at jeg var oppe i hatten på den første gang i 1928 og det var en sjov kravletur. Der oppe sad vandret et meget stort tandhjul af træ .Møllen var meget forfalden ,af vingerne var der kun 2 og en stumt af en 3 die.
Jeg gik i skole med 2 sønner fra ”Mosegården” Peder og Sofus hed de og de var født 1916 og 1917 . Når vi knægte var til fødselsdag hos en af dem skulle der der ske noget efter at chokoladen og bollerne var sat til livs.Turen gik til bakkerne nede ved møllen et godt røvere og soldater terræn møllen blev erobret og forsvaret på skift sommetider gik det hårdt til der blev kæmpet . Der lå så meget træ fra møllen overalt og af det lavede vi nogle helt gode sabler som vi så sloges med . Jeg har ikke været i møllen efter 1930 og ved ikke hvornår den blev fjernet så kun den betonstøbte del står tilbage . og jeg kender heller ikke dens historie men det gør du jo.Jeg vil glæde mig til at læse din beskrivelse af den gamle mølle som Karin har lovet at komme med .
Venlig hilsen til jer begge. Viktor
Her over 100 år efter at vindmøllen væltede kun 4 år i drift står ruinerne ved den smukke Kongsvad ådal