Kap. Side 2                                                                                                          29948
Side 1   meddeleKarl Simonsen pensionist Vammen Viborg født i Øls 13 september 1884, min far var født i Vester Hassing i Vendsyssel, min mor i Lynnerup ved Viborg. Da jeg blev gift flyttede jeg til Brøndum  Hvornum sogn og siden jeg blev enkemand til min ældste datter i Vammen ved Viborg. Jeg var i mit barndomshjem i Øls til jeg var 21 år. Var så soldat i Randers, efter aftjent værnepligt købte min kone og jeg en lille gård i Brøndum. Det var i 1907. Der boede vi til min kone døde i 1961, så tog jeg ophold hos min datter og svigersøn i Vammen
   Optegner
Pensionist Karl Simonsen Vammen

   Tiden
Beskrivelsen dækker tiden fra 1890 til 1910
   Stedet
Side 2 Besvarelsen gælder mit barndomshjem i Øls sogn. Gårdens navn var Overbækgård og ejedes af min mor Amalie Simonsen. Gårdens areal var på 60 tdr. land. Jeg var i mit barndomshjem fra jeg blev født i September 1884 til 1905 da jeg skulle være soldat. Husstanden bestod af mand, kone og 5 børn til hverdag, om sommeren i høslæt og høst en daglejer til hjælp
   Malt.
Jorden var for ringe af kvalitet så det ikke kunne avles maltbyg. Det var en ringere kvalitet der avledes der kun kunne bruges til grut til svinene.
   Købe malt.
Side 3 Malten blev købt i møllen i Brøndum eller ved vores købmand i Hobro kort tid før hver brygning. Så det var ikke store portioner der blev købt ad gangen. Jeg husker ikke hvor mange pund det var afpasset efter øltøndens størrelse. Hvad malten kostede husker jeg heller ikke.

   Humleavl
Omkring køkkenhaven (kålgården) var der et jorddige hvorpå der voksede pil og hyldebuske, mellem dem groede humlen vild idet den snoede sig opad træernes stammer og grene. De fleste år gav humlen mere end der kunne bruges til egen brygning, så der var noget til naboer der ikke selv havde  humleranker. Det var tiest husmoderen selv der plukkede humle klaserne, hun kendte jo når den skulle ind
   Humlehøst.
Side 4 Som før nævnt var det husmoderen der skinnede når humleblomsterne var tjenlige at høste. De blev klippet af med saks og blev lagt til tørre på et dækken. Helst der hvor der var noget skygge. Fik blomsterne for megen sol blev de for tørre og smuldrede ud. De måtte helst ikke få regn, skulle derfor tages ind om natten for ikke at duggen skulle gøre dem fugtige. Når så humlen var tør blev den stoppet i en lærredspose og hængt op på en hanebjælke på stuehusets loft
 
   Malurt.
Der skulle altid malurt (målurt) sammen med humlen når der byggedes øl. Det var for at give øllet en lidt bitter smag. Malurten groede vildt på diget om haven og rundt om udhusene sammen med side 5 nælder og andre ukrudtsplanter. Når knopperne på malurtstænglerne var udviklede og ved at modnes blev de skåret af i en bestemt længde, bundet sammen i små bundter og hængt op under tagskæget på nordsiden af et af husene. Malurten måtte heller ikke få for meget sol så den blev for tør så knopperne faldt af. Derfor skulle den tørre langsom. Når den så var som den skulle være blev de små bundter  bunden sammen i større og hængt over hanebjælken på stuehusloftet ved siden af

Kap. 16 side 3     29948
humleposen. Der blev også somme steder brugt porse til ølbrygningen. Porsen groede på sur moseagtig jord. Så det var kun i moseegne at der blev brugt porse. Den gav også en god smag og satte en god duft på øllet. Porsebusken var med træagtige stængler. Disse blev skåret når knopperne side 6 havde en bestemt fylde. Blev bunden i små bundter blev hængt op og tøret ligesom malurten. Når der så blev brygget kom der så nogle knopper  i ølkarret. Malurt, porse og perikum blev også brugt at tilsætte brændevin så der blev en god bjesken som vendelboerne siger. Den få’s vel enkelte steder endnu.
Brygningen
Øltønden var afpasset efter folkeholdet. Større og mindre, så der blev brygget øl cirka hver tre uger. Brygningen varede ti dage inden øllet var hældt i tønden i kælderen. Arbejdet begyndte altid tidlig morgen når kone og pige var færdig med morgenmalkning og folkene havde fået davre. Der var stor forskel på øl, hvor der blev sparet for meget på malt og brugt for meget humle og malurt, så øllet blev kaldt for humlevand eller måløvtvand.
Rengøring af bryggerredskaber
Side 7 Øltønde. Bryggerkar og andre redskaber der brugtes gjordes omhyggelig rent i kogende vand. En malurtstilk kom i øltønden for at friske op. Dagen før brygningen skulle alle redskaber spande, kar og øltønde rengøres, det var pigen eller husmoderen der ordnede dette. Rengøringen blev gjort med stive børster (karskrubbe) og en skurevisk lavet af stiv rughalm. Redskaberne havde sin plads i bryggerset fra den ene gang til den anden der blev brygget.
   Bryggervandet
Vandet blev afpasset efterøl tønden hvad den kunne rumme. Vandet blev hentet fra pumpen i gården og fyldt i gruekedelen aftenen før så der var klar til at fyre op om morgenen

Gruekedel
Side 8 gruekedlen var indmuret de fleste steder. De fleste var af jern, nogle af kobber. Et låg af brædder dækkede kedlen for at holde på dampen så kom vandet hurtigere til at koge. Gruekedlen blev også brugt når der skulle vaskes. Men gjort fuldstændig ren efter brugen og fik så en omgang igen sammen med de andre redskaber der skulle bruges ved ølbrygningen inden den blev fyldt med vand. Var kedlen ikke stor nok måtte der fyres op til mere vand. Der blev tiest fyret med lyng. Hvem der fyrede somme tider manden, drengen eller pigen. Hvem der havde bedst tid.

   Bryggerkarret
Side 9 Det var et trækar med et hul i bunden (taphullet) der blev lukket med en stok hvis ende var spidset til og blev så banket fast i taphullet. Stokken eller (tapskæven) som den blev kaldt var så lang at den var over overkanten af karret. Karret blev også brugt til vask, men omhyggelig rengjort efter at være brugt dertil
   Bryggerkarret gøres parat
Det var rughalm der blev lagt i bunden af karret, vredet sammen så det dækkede hele bunden af karret og holdt på plads af tre sten. Kampesten der var så store at de kunne trykke det stive halm sammen. Stenene havde sin plads samme sted som de andre redskaber fra gang til gang de skulle bruges. Der skulle frisk halm i karret hver gang (taphalm)

   Kantol
Side 10 Denne var lavet af to stykker træ der var 1½ alen lange  4 tommer på hvert led, samlet således at de dannede et V med tre ben under der var tappet i træet. Benene var en alen lange. Ølkorset blev så sat på kantolen ved siden af gruekedlen så det var nemt at hælde vandet i karret.

Kap. 16 side 4    29948
Kantolen blev også brugt når der blev holdt storvask. Når tøjet der var lagt i blød blev taget op blev det lagt på stolen for at vandet kunne løbe af.
   Ølbrygningen
Det foregik på denne  måde malten blev lagt tør på halmen i karret. Humlen og malurten var hver for sig i en lille lærredspose. Disse blev lagt ned i malten. Når vandet i gruekedlen kogte blev det side 11 hældt over i karret, så blev der fyldt vand på til der blev det øl som øltønden i kælderen kunne rumme. Karret blev så dækket til , det varede flere timer inden der kunne sættes gær på. Inden gæren kom på skulle der smages på øllet. Den lunkne ugærede øl smagte godt. Det blev kaldt for urt. Når gæren var kommet på blev karret dækket til igen og stod så natten over. En gammel skik var det at lægge er par mandfolkebukser over karret, så mente man vist at gæringen blev bedre. Det var ikke lige vellykket hver gang. Øllet skulle jo have en vis varme for at kunne gære, der blev ikke brugt termometer, Nej husmoderen brugte en finger som gradestok, når øllet havde stået natten over  og gæringen var god var der et goldt lag gær oven i karret. Denne blev skummer af i en lerkrukke og blev opbevaret i våd tilstand
   Øllets opbevaring
Side 12 Øltønden stod i kælderen hvor også saltkaret stod. Og om vinteren opbevaredes kartofler gulerødder og andre ting der ikke kunne tåle frost i kælderen. Øltøndens størrelse var efter som folkeholdet var stor eller lille. Tønden var lavet hos bødkeren, samlet med staver, foroven i tønden var spunshullet savet ud af en af stavene. Stykket der var savet af (spunsen) dækkede så hullet igen når øllet var hældt i tønde. Tønden lå på to skamler eller bukke som de også blev kaldt Benene var to stykker træ hvorpå var sømmet en fjæl der var dannet til efter tøndens runding så den ikke kunne rulle. Afstanden mellem bukkene  var afpasset efter tøndens længde.

Tylle øl
Side 13 Når gæren var skummet af blev øllet tappet af karret, på den måde  at tappen der sad i hullet i karrets bund blev løsnet lidt, for at der ikke skulle gå for meget af  masken  med ned i spanden der stod under taphullet. Mens den ene spand løb fuld blev den anden (der blev brugt to spande) båret ned i kælderen og tyllet gennem mælkesien der blev brugt til dette. Når der ikke var mere øl at tylle i eller tønden var fuld, blev der lukket lufttæt. På den måde at der blev lagt et stykke lærred over spunshullet. Så blev spunsen trykket ned så lærredet sad i klemme, så sluttede spunsen fast. Men for at give luft når der blev tappet, blev der boret et hul i spunsen. Deri sat en pind der blev løsnet lidt  mens der tappedes øl. Så blev pinden sat fast i hullet igen.

   Tappe øl
Side 14 I den ene ende af øltønden var der boret et hul. Det var den ende der blev vent frem efter tønden blev lagt så taphullet var for neden når tønden lå på bukkene. Hanen var af træ et kort stykke, cirka fire tommer langt var udhulet og blev lukket med tappen der passede i hullet. Når der blev tappet øl trak man tappen ud. Men det var ikke så nemt at få tappen i hullet igen uden at der blev spildt øl. Hanen blev renset i kogende vand hver gang, før en ny brygning kom i tønden. Senere blev træhanen de fleste steder kasseret og der blev sat en metalhane i tønden. Den var som de vandhaner der bruges nu. Så kunne der tappes uden at spilde øllet. Man begyndte at drikke af øllet straks efter at det var tyllet i tønden. Øllet kunne godt blive surt i sommervarmen selv om tønden lå i kælderen. Når et krus øl var tappet kom der natron i så tog det noget af den sure i øllet
 
 
 

Kap 16 side5     29948
   Juleøl
Side 15 Når der blev brygget øl til jul, påske og pinse og hvis der skulle være gilde, Så skulle øllet være bedre end til hverdagen. Så blev der brugt mere malt til brygningen. Om ved 1910 begyndte de fleste at købe øllet og år efter år blev det sjældnere at det blev brygget hjemme i gårdene. Der var også andre drikke i stedet for øllet. Mælk og saftevand. Hjemme købte vi øllet på bryggeriet  i Hobro. Almindeligt  husholdnings øl, det var i ankre (trætønder) på ti og tyve potter. Øllet blev ikke bragt ud, det måtte vi selv hente på bryggeriet, hvis vi ikke ville vente til brygvognen kom. Den kørte rundt i købmandsgårdene med det øl der var bestilt og blev sat af ved den vogn hvis ejer  havde købt øllet. Det lettede arbejdet for husmoderen  da hjemmebrygningen ophørte.